Test af Offroad Spray Drift car – Coolshop.dk – Testfamilien
TEST af taske fra Skip Hop fra Amvina.se

Test af Offroad Spray Drift car – Coolshop.dk

Flere af vores testeret har testet en offroad spray drift bil fra Coolshop.dk. Her kommer et udpluk af deres anmeldelser.

Janie fortæller:

Vi har testet denne fjernstyrede racerbil fra Coolshop som både kan drifte, spille musik, lyde og lys og sidst, men ikke mindst, så kan den spraye med damp!

Det var nemt at pakke bilen ud af kassen, og der var faktisk strøm på batteriet, så den kunne afprøves med det samme. Det er en god ting, når man står med to utålmodige drenge, som glæder sig til at se, hvad den kan.

Det første der selvfølgelig skulle gøres på bilen var at fylde vand på den med den tilhørende grønne flaske.

Der er en lille åbning bag på bilen, som vores børn sagtens selv kunne åbne. I denne åbning stikker man flaskens snude ind og fylder bilen op med vand.

Der skal ca. ½ flaske vand i bilen, så kan der ikke komme mere ind, så er man på tur, har man til to optankninger på en flaske vand.

Drengene finder hurtigt ud af, hvordan bilen styres via den lille fjernstyrede controller, der medfølger.

Bilen har forskellige køreegenskaber og kan køre frem og tilbage, dreje til højre og venstre, og den kan rotere 360° på sin egen akse.

Den har også en demofunktion, hvor den afspiller musik og forskellige indkodede stuntshows.

Der er en knap på controlleren, som aktiverer dampen, som kommer ud af bagenden på bilen og samtidig bliver et blåt lys tændt.

Det er svært at se lys og damp i solskin, så det er bedst at køre med den i skygge eller hvor det er lidt mørkt.

Vi har selvfølgelig også testet bilen udenfor, og den kører helt fantastisk der også.

Den kan endda køre på græs (kortklippet), og den kan komme op over små kanter uden problemer.

Controlleren er en fin størrelse og nem at holde ved og nem at håndtere.

Den indeholder en demo knap, hvor bilen har indkodet forskellige måder den kører rundt på og forskellig slags musik.

Så er der 123456 knappen, hvor man selv kan indkode, hvad den skal gøre. Du har 6 valg som du trykker ind, og så gør bilen det automatisk bagefter. Den funktion har Niklas været helt vild med, og han synes det er sejt, at bilen laver det, som han har besluttet.

Der er også en knap til at skrue op og ned for musikken/lyden eller du kan slukke den helt.

Og så er der spray knappen til dampen.

Det er efter vores vurdering en racerbil, som alle bilglade drenge & piger burde eje.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG. 

I dette tilfælde bliver vurderingen: 

Nytteværdi: GOD – Denne racerbil er legetøj for hele familien, og den er lige sjov uanset om det er forældrene, der leger med den eller om det er børnene. 

Holdbarhed: MEGET GOD – Vi synes at holdbarhed på batteri og vandbeholder er ganske fornuftig i forhold til den tidsramme den bliver leget med. 

Pris: MEGET GOD – Den koster 259,- Det synes vi er en meget fornuftig pris for så god en racerbil med så meget indhold i.

Kvalitet: MEGET GOD – Vi er meget positivt overraskede over denne racerbil i forhold til dens kvalitet. Racerbilen er robust, kraftig i kvaliteten, og den holder altså til at blive brugt.


Lea fortæller:

Bilen har virkelig fede farver, og da vi får den tændt bliver vi begge forskrækket, fordi den starter med et mega hjulspin. 

Bilen drøner derudaf og min dreng kan slet ikke styre den. Den har de vildeste features, den kan spille musik, den kan lyse, og den kan puste røg ud, hvis man husker at putte vand i tanken.

Vi skulle lige lære bilen at kende, fordi den er lidt mere livlig end vi er vant til. Ud over musik, lys og røg, er der også mulighed for at lave en ”lille dans” som vi kalder det. Man kan simpelthen indspille et lille show, og så få bilen til at vise det. 

Min dreng synes den er SÅ FED, og jeg er ret enig, den er virkelig fed, for sådan noget havde vi altså ikke, da jeg var barn. Der ret avanceret, og en lille smule svær at styre, men den er sjov, og vi har grint meget af den, fordi det indimellem er som om den har sit eget liv. Jeg er generelt vild med højt musik, så for mig er det ikke det store problem, når han drøner igennem stuen, men jeg må da indrømme, at jeg glæder mig til at vejret bliver varmere, så jeg kan smide dem ud på terrassen, og kører rundt.

I dette tilfælde bliver vurderingen således:

Nytteværdi: MEGET GOD, fjernstyrede biler er bare altid en god ide, i hvert fald hjemme hos os. Den her er dog en lille smule anderledes, og har lidt ekstra ting den kan. Det er helt sikkert en fordel for de større børn.

Holdbarhed og kvalitet: MIDDEL, fjernstyrede biler har lidt en tendens til at bruge batteriet meget hurtigt. Det synes jeg også den her har, så det er ikke fordi den er dårligere end andre biler. Den har samme holdbarhed som andre biler med genopladelige batterier.

Pris: MEGET GOD, 259 kr. er en virkelig god pris for en fjernstyret bil, især fordi den lige er lidt mere sej end de andre.

 


Vores tester Ida, har sammen med sønnen Willads på 9, testet en offroad spray drift bil fra Coolshop.dk.

Ida fortæller: ”Vi har haft fornøjelsen af at teste denne fede fjernstyrede bil. Den annoncerer med at kunne dreje 360 grader og lave rotationer om sig selv, skyde med damp, blinke med sine LED lys og endda også spille musik – så leg med den her bil, det burde bare aldrig kunne blive kedeligt”.

Ved modtagelse af offroad stunt bilen var smilet bredt hos Willads, men da den var pakket ud, ladt op og havde kørt en omgang om spisebordet, der kunne jublen altså ikke blive større. Det blev ALDRIG kedeligt at lege med bilen, for den overraskede på ALLE parametre.

Køremæssigt, der holder den alt hvad den lover – den kan dreje i alle retninger og holde til en hel del! Den er super nem at styre på den medfølgende fjernbetjening og indenfor de første 2 minutter havde Willads lært at styre den. En bonus er, at den kan holde til at køre på vores udendørs cykel-hop! At bilen kan spinne og rotere i alle mulige retninger gør, at det ikke bliver kedeligt at køre med den – som det ofte kør med biler, der kun kan køre frem og tilbage.

Designet er cool uden at være for prangende og farvemæssigt elsker jeg, at den er holdt i kønsneutrale farver, så det ikke kun er et ”drengelegetøj”, men i virkeligheden bare er hvad det er: en fjernstyret stuntbil til racerglade børn.

Den er holdbar og man kan tydeligt mærke, at der er tænkt på holdbarhed og modstandsdygtighed, fremfor letvægts- og skrøbelige plasticdele. Det har vi mistet utallige af andre fjernbetjente biler på. Der kan let fyldes vand på bilen, så den faktisk smider damp ud af “udstødningen”, som samtidig er lyst op – det ser altså sejt ud!

Bilen er så absolut i en prisklasse hvor alle kan være med – en prisklasse, hvor vi før er blevet skuffede over et ringe produkt, men det er altså ikke tilfældet denne gang. ”

I dette tilfælde bliver vores vurdering:

Lege/nytteværdi: MEGET GOD, fordi den er alt det en normal fjernstyret bil er, plus ALT det ekstra, som bare holder interessen for produktet meget længere.

Holdbarhed: MEGET GOD, fordi man endnu ikke kan se der er kørt med den, selvom den er brugt i flere timer og selvom der ikke er sparet på stuntene.

Pris: MEGET GOD, da den absolut må siges at ligge i den billige ende af skalaen og MEGET GOD, specielt fordi den bare holder i kvaliteten.

Kvalitet: MEGET GOD – det ENESTE vi har kunne ærgre os over er, at batteriet skal tages ud af bilen for at det kan lade og det sidder bag en flap, som skal skrues løs. Men vores dreng fandt hurtigt ud af, hvordan det fungerede, så det gør han selv nu uden problemer.

 


Vores tester Karina har  sammen med hedes søn Nohr testet Off Road Spray Drift Car 2,4 GHz fra Coolshop.

Karina fortæller:
Herhjemme kan det være svært at lokke vores børn væk fra spillemaskiner og computere. Nohr på 7 år følger hans ældre brødre og legetøj har ikke hans helt store interesse længere. Lige med undtagelse af fjernstyrede biler og droner. Derfor var det også en succes, da denne fede bil blev pakket ud.

Nohr har virkelig leget meget med denne bil. Han elsker, at den kan dampe, når man fylder vand på den, og det kan han nemt selv gøre.
Bilen er nem at styre, også for de mindre børn, og er efter min vurdering en god førstegangs fjernstyret bil.

Nohr synes det er sjovt, at bilen har en knap, man trykker på, og så laver bilen sit helt eget show med lys, damp og høj musik og masser af fede stunts. Men også, at han selv kan styre den, og den kører faktisk ret stærkt.

Det er helt klart et stykke legetøj vi kan anbefale til alle børn med hang til fart og sjove effekter. Prisen er super fair og passer til de fleste gavebudgetter, og så er det en bonus, at der altid er fri fragt hos Coolshop.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Legeværdi: MEGET GOD – Den kan virkelig nogle fede tricks og er super cool med masser af lys, musik og damp. Nohr elsker den og finder den ofte frem.

Holdbarhed: MEGET GOD – Den føles robust og kan tåle nogle knubs, når den ved et uheld drøner ind i døre og vægge.

Pris: MEGET GOD – Prisen er fair, og alle kan være med her.

Kvalitet: GOD – Den er flot, og alt fungerer som beskrevet. Den er nem at betjene for barnet både i forhold til kørsel, men også i forhold til at fylde vand på. Musikken er lidt metallisk og bliver lidt larmende, men kan heldigvis justeres i styrken.


 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af taske fra Skip Hop fra Amvina.se