TEST af taske fra Skip Hop fra Amvina.se – Testfamilien
TEST af Outsiders løbehjul fra Coolshop.dk

TEST af taske fra Skip Hop fra Amvina.se

Vores tester Sahra har sammen med sin søn Sanjay testet denne søde taske med en hund, af mærket Skip Hop fra Amvina.Se.

Sahra fortæller:

Sanjay elsker tasker, og denne taske er blevet elsket fra første øjeblik han pakkede den ud. Tasken er ikke så stor, men det passer med, at den er god for ham at have med på tur. Derudover kan den lige præcis indeholde de to madpakker og en drikkedunk, som Sanjay hver dag har med sig i børnehaven. Sanjay har ikke ville have andre tasker med i børnehave siden. Derudover kan tasken også bruges til rejser, da den indeholder en lille sele/snor, som kan gøre det nemt for forældre at holde barnet inden for rækkevidde og sikre, at barnet ikke forsvinder i mængden i f.eks. lufthavnen. Snoren kan på- og afmonteres alt efter behov, hvilket er en super smart funktion.

Tasken har et rum, og derudover har den et lille net i siden, hvor det passer med, at der kan stå en drikkedunk eller barnet kan gemme små ting. Den har et billede af en sød hund med ører på fronten, og det har medvirket til, at den også herhjemme er blevet brugt i legesammenhæng. Her har Sanjay fx leget hund, og så brugt selen, så man kan lege at man går tur.  Det har givet tasken flere funktioner herhjemme. 

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier:

Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: GOD – Tasken er herhjemme blevet brugt til både leg og som børnehavetaske. Den er blevet brugt lige fra den dag, hvor den blev pakket ud. Sanjay er fuldstændig vild med den, og den bliver ikke skiftet ud længe. 

Holdbarhed: MEGET GOD – Tasken har en god holdbarhed og tåler at blive brugt og leget med. Linen/snoren som kan sættes fast holder også til det hele.

Pris: Meget GOD – En lille fin taske til en yderst fornuftig pris.

Kvalitet: MEGET GOD – Kvaliteten er god. Tasken er lavet i gode materialer, som holder til at blive brugt dagligt. Vi har sågar haft den vasket, fordi den blev beskidt på tur, og det holder den også fint til.  


 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Outsiders løbehjul fra Coolshop.dk