TEST af Valsemøllens bageblandinger – Testfamilien
TEST af Økologisk mel fra Valsemøllen

TEST af Valsemøllens bageblandinger

Vores tester Ingelise har sammen med sin familie testet bageblandinger fra VALSEMØLLEN.

Ingelise fortæller:

Vi har testet forskellige bageblandinger fra VALSEMØLLEN med specielt fokus på fire helt nye varianter:

  • Saltkaramelkage
  • Kanelsneglekage
  • Økologisk Kernerugbrød
  • Økologisk Koldhævet Surdejsbrød

Det var spændende at modtage alle disse blandinger, og vi bager normalt ikke så meget, men nu var der jo en anledning – og en undskyldning – for at bage kage.

Kanelsneglekagen var et stort hit, og den var rimelig nem at gå til, idet det hele var blandet på forhånd. Jeg glemte faktisk at pensle den, men det gjorde den ikke ringere.

Saltkaramelkagen var også et hit, men jeg synes personligt, at karamelblandingen godt kunne drille lidt. Det er vigtigt, at den ikke koger for meget, hvilket skete for mig den ene gang.

Økologisk Kernerugbrød er meget nemt at lave, og det smager super godt og er dejligt lækkert – især når det er helt nybagt. Lækkert at servere for gæster.

Økologisk Koldhævet Surdejsbrød er et lækkert brød med en dejlig skorpe. Vi spiste det helt friskbagt med lækkert tilbehør. I det daglige er det for stort et brød for os, men ved specielle lejligheder med gæster er det et perfekt brød at servere. Dog synes jeg, at dejen er lidt klistret at arbejde med.

Det er nok ikke alle blandinger, jeg selv ville købe, men f.eks. Brownie, Citronmåne og Romkugler er en nem løsning, når der hurtigt skal fremtrylles noget lækkert. Citronmåneblandingen brugte vi til muffins, og de var meget luftige og med en rigtig god smag. Og så tager de ingen tid at lave.

Brød- og bolleblandingerne er for meget for os at lave i det daglige, men til gæster kunne jeg godt finde på at købe en blanding for at gøre det nemt.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier:

Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – blandingerne er gode at have, hvis man ikke har tid til at bage fra bunden eller ikke har alle ingredienser hjemme til det.

Holdbarhed: MEGET GOD – der er lang holdbarhed på blandingerne, så man kan godt have dem på lager i et stykke tid. Dog oplevede jeg, at en af poserne var gået op i pakken.

Pris: GOD  – Ca. 26 kr pr. pakke. Det er en okay pris for det produkt, man får ud af det, og man også være heldig at finde dem på tilbud.

Kvalitet: MEGET GOD – blandingerne er af god kvalitet, men som nævnt oplevede jeg, at en pose var gået op.


Joan fortæller:

Jeg er meget glad for at bage brød og boller – og bager ofte med mel og kerner fra Valsemøllen. Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde har bagt brød eller kage af en færdig bageblanding, så jeg var virkelig spændt på denne bagetest. 

Det ville have været svært at vælge, hvilken bageblanding, der først skulle afprøves, da jeg modtog alle disse bageblandinger fra Valsemøllen, men da opgaven lød på at prøvebage de 4 nyheder, så gjorde det jo valget noget nemmere: 

Mine børnebørn elsker at bage kage og ville gerne prøvebage Saltkaramelkagen. Selve kagen var nem at røre sammen, og mens den bagte i ovnen i ca. 25 min., simrede saltkaramellen lige så længe på komfuret. Vi forventede, at karamellen skulle blive lysebrun som på pakken, men det lykkedes altså ikke. Den blev gullig og lignede mere en smørglasur. 

Vores bedømmelse af kagen er, at den var tilpas svampet og til den ret søde side. Toppingen var også meget sød, så alt i alt en meget sød kage. Vi manglede smagen af salt i kombination med karamellen.

Vi elsker kanelsnegle, og vi blev bestemt ikke skuffet. De smagte supergodt, og forholdet mellem dej og remonce var perfekt. 

Dejen var lidt blød, men med lidt ekstra mel på bordet, da den skulle rulles med remoncen, gik det fint med at skære rullen i skiver.  Næste gang vil jeg rulle dejen fra den korte ende. Det gør den nemmere at rulle og giver færre, men større snegle. 

Jeg brugte en bageform, som lige kunne rumme 12 snegle. Det blev til velformede og sprøde snegle, hvor remoncen blev på sin plads inden i.  Kagen bliver ikke dårligere af at blive frosset og lunet lidt til uventede gæster. 

Jeg har aldrig rigtig lykkes med at bage brød (udover rugbrød) med surdej. 

Dette surdejsbrød lykkedes, synes jeg, bortset fra, at det godt kunne have hævet lidt mere ved bagningen. Det hævede ellers rigtig fint natten over, og der var liv i dejen, men det flød lidt ud, da jeg hældte det på bagepladen. 

Brødet smagte og så ud som det skulle. Lidt syrlig i smagen, fin krumme med huller og en lidt sej skorpe. Næste dag ristede jeg et kvart brød på brødristeren og skar det ud i skiver. Det smagte stadig dejligt med den nu sprøde skorpe.

Jeg er stor fan af ideen omkring surdej, da det er meget sundere, og at det tilligemed er økologisk, er et kæmpe plus. En bageblanding er derfor en god hjælp til at få påbegyndt surdejsbagning og lære smagen at kende. 

Vi spiser rigtig meget rugbrød, og da jeg selv har bagt rugbrød med min egen surdej i over et år nu, så var jeg selvfølgelig spændt på, hvordan denne bageblanding kunne måle sig med min egen opskrift.  

Resultatet var meget positivt. Dejen er hurtig at røre sammen. Kort tids hævning + bagning, så brødet er færdig samme dag. Brødet smagte rigtig godt og konsistensen i krummen var perfekt. Et fint alternativ til mit eget rugbrød. 

Denne bageblanding består desuden af økologiske råvarer og mel, dyrket i Danmark. Det er da værd at tage med. 

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier:

Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet.

Vi bruger 5 ratings, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD OG DÅRLIG. 

I dette tilfælde bliver min vurdering af alle de testede produkter:

Nytteværdi: MEGET GOD – at bage sit eget brød og kage har stor nytteværdi for både børn og voksne. Det er en hyggelig beskæftigelse og kan ofte få de bageglade børn og voksne væk fra mobiltelefonerne og iPads. Bageblandinger kan være en hurtig og nem løsning for mange, der ellers ikke ville bage, og giver mulighed for at være ret spontan, når man har sine favoritter stående i skabet.  

Holdbarhed:  MEGET GOD – ved opbevaring et tørt, ikke for varmt og ikke med stærkt lugtende varer, kan bageblandingerne holde sig 9-12 mdr., så et lille lager kan man roligt have stående. 

Pris: GOD – Priserne på bageblandinger ligger fra ca. 21 kr. – 27 kr. Det er ikke billigt i forhold til, at man bager selv fra bunden, men da man sparer en del tid ved en bageblanding, er det også en faktor. Desuden er Valsemøllens produkter ofte på tilbud, så man kan købe et lille lager ind.

Kvalitet: MEGET GOD – Valsemøllens mel er dyrket, høstet og malet i Danmark, og flere bageblandinger er økologiske. 


Tine fortæller:
Agnes og jeg har testet en masse forskellige og lækre brød- og kageblandinger fra Valsemøllen.

I vores familie med 2 fuldtidsjob er der sjældent tid og overskud til at stå og bage sammen med Agnes. Det er på trods af, at vi alle faktisk nyder processen og bestemt også det lækre produkt til sidst. Vi har virkelig haft en masse gode og nærværende stunder sammen i køkkenet med at bage kage og brød.

Vi har virkelig fået øjnene op for, hvor nemt og lige til det egentlig kan være at bage med Valsemøllens produkter. I de fleste af kage-blandingerne skal der kun tilsættes olie, æg og smør. I brødblandingerne skal der kun tilsættes vand, for på dem er der sat en pose tørgær kast på toppen. I rugbrødsblandingen skal det tilsættes vand og gær. De fleste af Valsemøllens produkter er danske og økologiske.

Jeg har selv i denne testperiode ageret total overskudsmor, og Agnes har haft kage med til diverse skolearrangementer, fordi det er så nemt og overskueligt at bikse en kage sammen. Til skolefesten var det vores chokoladekage, der vandt bedste kage, og det var kage-blandingen fra Valsemøllen. Her er vi helt enige med børnene til festen, produkterne fra Valsemøllen både ser og smager som kager og brød lavet fra bunden af.

Jeg tror faktisk heller ikke, at det kan gøres billige end med disse blandinger. Vi har i testperioden set flere af produkterne i Netto til mellem 8 og 12 kr. – dog er normal prisen omkring 20kr.

Så på mange måder er der noget spare på både prisen, processen og tiden. Der er tværtimod ikke sparet på hverken smagen eller kvaliteten.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver dømt ud fra følgende kriterier:

Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

Lege/nytteværdi: MEGET GOD – det er ekstremt nemt at gå i gang me, og kræver kun få ingredienser, som de fleste familier alligevel har liggende. Det er lækkert lige at have et par brød- og kageblandinger i skuffen, særligt i en travl hverdag.

Holdbarhed: MEGET GOD – både brød- og kageblandingerne dufter, ligner og smager, som var det lavet helt fra bunden.

Prisen: MEGET GOD – vi har som tidligere skrevet ofte set brød- og kageblandingerne til mellem 8-12 kr., og selv om de koster 20 kr. er det en sjældent, at jeg kan bage en kage fra bunden for under 50 kr.

Kvaliteten: MEGET GOD – det smager som var det hjemme hos mormor, og hun havde kræset om brød og kager i flere timer. Jeg sætter selv pris på, at de fleste af produkterne er lavet med dansk mel.


Vi har herhjemme testet lækre bageblandinger fra Valsemøllen. Vi modtog en kæmpe pose med en masse forskellige brød- og kageblandinger.

Og nøj, hvor har vi og vores gæster nydt alle de nybagte brød og kager, både til morgenmad, frokost, eftermiddagshyggen og til aftenkaffen.

Vi startede med at bage kanelsneglkagen. Den var overraskende ”smushi” og med en virkelig lækker remonce.

Med min baggrund som kok må jeg nok indrømme, at jeg var lidt skeptisk ved sådan nogle bageblandinger, men jeg er virkelig blevet forbavset over hvor nemt og lækkert det har været. Herudover har det været en leg at have børnene med i køkkenet. 

Køkkenet plejer at være mit eget domæne, men de nemme bageblandinger har indbudt til at inddrage børnene i køkkenet i bage-processen med de få ingredienser, der skulle tilsættes og i pynteprocessen. Det har været hyggeligt, fordi det har været så nemt og ligetil, samt at det ikke har været nogle langvarige processer, de har skulle være med til. Så jeg er blevet overbevist og vil ikke tøve med at købe bageblandinger i fremtiden.

Grødbollerne blev bagt sammen med Freja på 6 år og nydt en søndag morgen.

På billedet ses Freja på 6 år i gang med at bage citronmåne-muffins.

Dem havde vi med ud til eftermiddagskaffen hos Farmor, som også blev positivt overrasket over både konsistens og smag. Farmor fortalte at sådan en blanding, måtte hun have købt ind til, hvis hun en dag skulle mixe en hurtig kage.

Jeg var særligt imponeret over de koldhævede surdejsboller, som havde en virkelig skøn smag, blød og luftig krumme samt en sprød skorpe.

Kvalitet – GOD- Imponerende lækkert


 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Økologisk mel fra Valsemøllen