TEST af Ducray Dexeryl – Testfamilien
TEST af Tyngdedyne fra HushLittleOne

TEST af Ducray Dexeryl

Flere af vores testere har testet produkter fra Ducray og Dexeryl. Her kommer et udpluk af deres anmeldelser.

Følgende produkter er testet:

Sabrina fortæller:

Vi har stort set alle i familien brugt cremen fra Dexeryl, da begge børn lider af børneeksem on and off i løbet af året. Så er det vigtigt at bruge en god fugtgivende creme hele året rundt, da både børnene og min hud åbenbart ikke producerer nok fugt selv, er det vigtigt, at vi bruger creme efter bad et par gange om ugen for ikke at få tør irritereret og kløende hud.

Med to vandhunde er det et must at have en god fugtgivende creme i huset altid.

Ducray håndcremen er også rigtig god. Den suger hurtigt ind, og så er den så dejlig lille, så den kan komme med alle steder, og man kan endda have den i lommen.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: GOD – De er gode mod atopisk hud, så det er vigtigt at holde huden fugtig

Holdbarhed: GOD – De er drøje i brug, da man kun skal smøre et tyndt lag på huden

Pris: GOD – Prisen er faktisk okay, når man tænker på formålet med dem (eksem), men hvis de bare skal bruges som en almindelig fugtgivende creme, kan man godt købe det billigere i andre mærker.

Kvalitet: MGET GOD – Emballagen cremerne er i, er tip top. Jeg synes, det er smart, at man bare kan pumpe cremen ud på Dexeryl.


Vores tester Maria har sammen med sønnen Viggo på 1,5 år testet cremerne fra Ducray. Både Maria og hendes søn lider af sart, tør og irritabel hud og har prøvet utallige produkter for at holde huden fugtig og smidig. Desuden er Maria parfumeallergiker, og da Ducrays produkter er uden parfume og alle lover gode resultater, når det kommer til tør og irriteret hud, er denne test mere end kærkommen.

Maria fortæller:

Dexyane MeD Soothing Repair Cream har været med mig, hvor end jeg har gået i testperioden. Cremen er blandt andet til behandling af kronisk håndeksem, hvilket jeg døjer meget med i kraft af mit arbejde som social- og sundhedshjælper. De mange daglige håndvaske og ture med spritten har gjort mine hænder røde, tørre og smertefulde, men den smarte lille creme er nem at have i lommen eller i håndtasken, og gør det nemmere at behandle eksemen og opnå lindring på farten.

Cremen har virkelig gjort underværker for mine hænder og har efter en måneds daglig brug fuldstændig fjernet den rødme, irritationen og tørhed, som prægede mine hænder og påvirkede mig meget i dagligdagen.

Dexyane MeD Palpebral cremen er lavet til behandling af øjenlågseksem ved at lindre kløe og smerte samt reducere rødme og irritation. Cremen er i en smart lille tube, med en lang og tynd påføringshætte. Dette gør det nemt at få en smule direkte på øjenlåget, hvis en direkte påføring ønskes. Cremen er let og føles derfor ikke tung på øjenlåget. Desuden tørrer den hurtigt, hvilket for mig er et stort plus, da man derfor kan bruge cremen lige inden man påfører sin makeup.

Dexeryl er blevet hyppigt brugt af både min søn og mig. Cremen er en fugtighedscreme, som har en veldokumenteret effekt på både tør hud og atopisk eksem. Da min søn gentagne gange har haft eksem, som har skulle behandles med hormoncreme, virker Dexeryl som en creme sendt fra himlen, da den forebygger udbrud og reducerer behovet for hormoncremer.

Den smarte pumpe gør, at Viggo selv kan administrere og være med til at smøre sig ind i creme – dette er til stor glæde for ham. Cremen står fast ved puslepladsen, og det er ofte cremen, der lokker ham ind til pusletid. Han ELSKER at bruge pumpen og creme sig ind, til stor glæde for hans mor.

Ducrays cremer har virkelig gjort en forskel for vores tørre og sarte hud og får derfor de varmeste anbefalinger herfra.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Lege/nytteværdi: MEGET GOD. Alle produkterne levede mere end op til forventningerne. Jeg oplever mindre kløe på både hænder og arme, og Viggo har ikke haft et eksemudbrud under brug.

Holdbarhed: MEGET GOD. Alle cremerne er drøje i brug og rækker derfor rigtig langt. Pumpen gør det nemt at dosere mængden af creme til hver brug.

Pris: GOD. Cremerne er i mellemklassen når det kommer til produkter som lover de samme ting. Prisen er dog uden tvivl det værd, da de alle tre virkelig lever op til det de lover.

Kvalitet: GOD. Cremerne er ekstremt lækre at bruge og trænger hurtigt og nemt ind i huden. Designet er simpelt, men super fint. Pumpen på fugtighedscremen gør den nemmere at bruge, specielt hvis hænderne er blevet en smule fedtet eller man er en dreng på 1,5 år, som rigtig gerne selv vil.


Vores tester Maiken har testet Ducray-produkter fra serien Dexeryl, der er en serie med en række produkter, der er særligt velegnede til behandling af hudsygdomme.

Jeg har hele mit liv døjet med tør hud med tendens til atopisk eksem, og derfor er denne test en perfekt måde at afprøve nye produkter, der effektivt forebrygger og behandler tør, kløende hud og eksem. De seneste uger har jeg anvendt Dexeryl fugtighedscremen efter bade, og det er et virkelig lækkert produkt med en meget let konsistens. Cremen adskiller sig fra en del andre lignende brands, da produktet hurtigt trænger ind. Cremen har i den grad reduceret mit behov for at anvende hormoncreme på de steder, hvor jeg særligt har atopisk eksem. 

Vores ældste datter Freja på 6 år får tør hud omkring øjnene, og her har Dexyane MeD Palpebral været rigtig godt at afprøve. Cremen har reduceret den rødme, som hun indimellem får, når hendes hud er i udbrud. Det er rigtig rart at være tryg ved at kunne bruge produkterne selv på følsomme områder som f.eks. øjenområdet, da produkterne er uden parfume og udarbejdes i Ducray-laboratoriet under høj medicinsk standard og i tæt samarbejde med patienter, forskere og sundhedspersoner. Dét er jeg vild med!

I dette tilfælde bliver vurderingen: 

Nytteværdi: MEGET GOD – Vi vil helt sikkert fortsætte med at bruge produkterne og købe nye produkter, når de testede produkter er brugt

Holdbarhed: MEGET GOD – Vi har brugt produkterne hver eneste dag i tre uger nu, og produkterne er meget drøje i brug.

Pris: GOD – Jeg synes, at priserne er meget fair. De er ikke billige, men heller ikke for dyre, når man tager kvaliteten i betragtning. 

Kvalitet: MEGET GOD – Alle de testede produkter er i virkelig høj kvalitet


Vores tester Sahra har sammen med sin mand testet disse to produkter fra Ducray. Ducray Dexyane 30 ml, beregnet til behandling af kontakteksem, atopisk eksem og/eller håndeksem. Ducray Dexyane MeD Palpebral 15 ml, beregnet til øjenlågseksem. Derudover har de testet Dexeryl 500g, som er en fugtgivende creme til atopisk hud. 

Sahra fortæller:

Shanduru har lidt af atopisk hud siden han var helt lille. Han har efterhånden prøvet lidt at hvert, men har aldrig kunne holde det nede på især halsen og øjenlågene. Det der indtil videre har virket bedst har været sol, og den er der jo lidt mangel på hele vinterhalvåret. I den periode har han oplevet, at eksemen bliver slem, og der er dage, hvor han klør sig selv nærmest til blods på både halsen og øjenlågene, fordi det generer ham så meget. 

Shanduru har nu kontinuerligt smurt med cremerne fra Ducray på halsen og på øjenlågene, og det er helt vildt, hvilken forandring der har været. Før var huden hele tiden tør, og der var store mærker på huden, som Shanduru selvfølgelig var træt af. Huden er ikke 100% perfekt, men den er så markant bedre end hvordan den så ud. Derudover er det en helt enorm befrielse for ham, at han ikke længere skal gå og klø sig på halsen og i øjnene i nærmest, hvad der kunne minde om nogle små anfald, som han havde svært ved at stoppe igen. Der har simpelthen ikke været kløe, tør hud eller på anden måde irritation siden han startede med cremerne fra Ducray og Dexeryl.

Shanduru har prøvet lidt af hvert både cremer og piller fra hudlæger osv., men intet har virket over tid. Cremerne fra Ducray har en betydelig virkning, og det ses med det samme, hvis han har glemt at få smurt. 

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Det er simpelthen sådan en lindring for ham ikke længere at skulle være hæmmet af eksem og den kløe som det har medført. Derudover gør det også en kæmpe forskel, at man ikke rent kropsmæssigt skal gå rundt og være irriteret over den tørre og generede hud med store plamager længere. 

Holdbarhed: MEGET GOD – Cremerne virker godt. Det er vigtigt, at han både smører sig morgen og aften for at kunne vinde over og holde eksemen væk. Det er testet, at hvis han glemmer det en enkelt dag, så kommer det lynhurtigt igen. 

Pris: GOD – Cremerne er i den lidt dyre ende, men vi giver gerne lidt ekstra for produkter som rent faktisk lever op til det, som de lover. Det kan der efterhånden være lidt imellem. 

Ducray Dexyane 30 ml koster 83 kr. 

Ducray Dexyane MeD Palpebral 15 ml koster 155kr på tilbud. 

Dexeryl 500g koster 220 kr. 

Kvalitet: MEGET GOD – Kvaliteten fuldstændig i orden. Der kan for mig ikke være tale om bedre kvalitet end at produkterne rent faktisk over tid beviser, at de dur til det som de lover forbrugerne. Jeg kan på dette punkt fuldstændig stå inde for produkterne fra Ducray og Dexeryl. 


 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Tyngdedyne fra HushLittleOne