Oplevelsestest af WOW Park maj 2022 – Testfamilien
TEST af kugledyne og dynebetræk fra Scandinavian Rest

Oplevelsestest af WOW Park maj 2022

Flere af vores testfamilier (både faste og fra netværket) har i maj 2022 besøgt WOW PARK Billund.

WOW PARK er en stor udendørs legeplads, eller man kan måske ligefrem kalde det for en forlystelsespark. WOW PARK konceptet er skabt af brødrene Jacob og Aage Hindhede tilbage i 2013, hvor den første WOW PARK åbnede i Skjern. Det var legeminder fra deres egen barndom, der inspirerede dem til at starte WOW PARK, for at genskabe kontakten til naturen og gøre det sjovt for både børn og voksne at lege sammen i skoven. Er det så lykkedes? JA, så absolut!

WOW PARK Billund, som vores testfamilier har besøgt, åbnede i juni måned 2020 og rummer store muligheder for eventyr.

I WOW Park er der plads til både store og små, og der er virkelig sat fokus på en aktiv dag i skoven fuld af hygge. I parkens midte finder man madhuset med lækker mad, bålsteder hvor man kan lave popcorn, skumfiduser eller snobrød, en stor gennemført toiletbygning med toiletter til store og små, masser af bordbænke sæt, mulighed for at grille medbragt mad, en legeplads for de større børn og en indhegnet legeplads til de små, så man som forældre kan sidde og nyde sin mad, mens børnene leger på de omkringliggende legepladser i trygge omgivelser. Fra parkens midte kan man gå på eventyr i alle retninger.

Parken rummer så mange ting, at det er svært at komme omkring det hele. Rundt i hele parken vil man støde på masser af trampolinnet, hængebroer i 10 meters højde, trælegehuse i trætoppene og rutchebaner fra trætoppene. Man bliver udfordret på balancen og motorikken på de mange forskellige net, som er udformet i forskellig sværhedsgrad, så både barn og voksen kan være med. På flere af de store trampolinnet er der også store yogabolde, som man kan lege rundt med til stor fornøjelse.

Derudover er der et hav af svævebaner, sansegynger og slyngegynger i forskellige længder, højder og udformninger, som virkelig kan give en et adrenalinsus.

  

Hvis man ikke er til de store sus, så kan man i stedet prøvet kræfter med de mange underjordiske huler og labyrinter, hvor man skal finde vejen ud.

Hvis man trænger til en pause og lidt fordybelse er der rig mulighed for at slå sig løs i kreaværkstedet med værktøj, træ, maling og diverse natur materialer.

Rundt i parken findes der også rigtig mange balance stier og udfordrende stier for både store og små. Der er også to store vandpuder (store hoppepuder med vand), som er utroligt sjove og tunge at løbe rundt i.

Udover de mange aktiviteter der allerede er nævnt, skal vi ikke glemme de søde klappegeder, som findes tæt ved indgangen, og som alle børn elsker.

Der er rig mulighed for at få brændt en masse krudt af, mens man er omgivet af den smukkeste natur. Der er opsat håndsprit ved alle aktiviteter, som bruges flittigt, så man kan føle sig tryg under besøget i WOW Park.

WOW Park emmer af hygge og idyl. Der er en fantastisk atmosfære, og man har bare lyst til at tilbringe hele dagen sammen i skoven.

WOW Park får de bedste anbefalinger fra Testfamilien.dk!

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af kugledyne og dynebetræk fra Scandinavian Rest