TEST af vægtslange fra Legeakademiet – Testfamilien
Oplevelsestest af WOW Park maj 2022

TEST af vægtslange fra Legeakademiet

Linda fortæller:

Så har Elliott igen været heldig at teste sammen med Legeakademiet. Denne gang flyttede der en vægtslange ind på værelset.

For en dreng som Elliott, der har ADHD og autisme, er tyngdeprodukter guld værd i hverdagen. Han har meget uro i kroppenog kan have svært ved at sidde stille og fokusere på en ting ad gangen. Her kommer tyngdeslangen ind i billedet.

Slangen er med til at skabe tyngde på hans krop, hvilket medvirker til bedre fordybelse, koncentration og kropsbevidsthed. Elliott har brugt den, når han gamer, og når han har siddet og set fjernsyn. Og så ligger den fast i hans seng, så han kan bruge den, når han skal sove, eller hvis han har brug for tryghed i løbet af natten.

Slangen vejer 2 kg, men man kan også få slanger på henholdsvis 1 kg og 2,2 kg. Den er fyldt med små plastperler, men larmer ikke. Sidstnævnte er ret vigtigt for Elliott, da han er super lydsensitiv. Den er lavet i blødt materiale, så den føles behagelig mod huden. På grund af slangens udformning, kan den bruges på et hav af måder. Den kan vikles om kroppen eller skuldrene – foldet sammen eller udstrakt. Og selvfølgelig er det ikke kun børn med udfordringer, der kan have glæde af slangen. De fleste børn nyder tyngde på kroppen – dog skal man være opmærksom på, at slangen anbefales fra 6 år og op, da vægtprodukter som udgangspunkt kun må udgøre 10% af barnets egen vægt. Det er selvfølgelig en konkret vurdering af det enkelte barn, men en fin rettesnor at have ift. tyngdeprodukter.

Jeg vil også gerne fremhæve Legeakademiet. Vi har efterhånden flere gange brugt webshoppen og kan virkelig anbefale den. Udover at have et kæmpe kæmpe udvalg, så er der også super service og hurtig levering. Webshoppen er nem at overskue og har en super god søgefunktion.

Alt i alt, har Elliott været rigtig glad for at teste vægtslangen. Den er blevet en fast del af hans hverdag, og han tager den selv frem, når han synes, behovet er der.

Her fortæller han selv:

Jeg synes, at slangen er rigtig god. Og så kan jeg godt lide den blå farve, og at man kan bruge den til at sove med, lege med og til, når jeg skal slappe af. Jeg kan godt lide, at den er lidt tung, og at den er blød. Den er god at sidde med, når jeg gamer…”

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD, DÅRLIG. I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD… For os har vægtslangen en kæmpe nytteværdi, idet den er med til at give ro, tryghed og afslapning.

Holdbarhed: MEGET GOD… Vægtslangen bliver udsat for lidt af hvert herhjemme, men den holder! Den kan aftørres med en fugtig klud og hænges til luftning.

Pris: MIDDEL… Med en pris på 409,95 kr. er slangen lidt til den dyre side.

Kvalitet: GOD… Legeakademiet er nærmest en garanti for produkter i god kvalitet.


 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Oplevelsestest af WOW Park maj 2022