TEST af letlæsnings bogpakker Forlaget Alvilda – Testfamilien
Test af Kvinden i floden fra Forlaget Modtryk

TEST af letlæsnings bogpakker Forlaget Alvilda

Vores tester Anne har sammen med børnene Naya på 8 år og Mikkel på 9 år testet letlæsningsbøger fra Forlaget Alvilda. 

Anne fortæller:

Vi har testet en lækker bogpakke med fine letlæsningsbøger for 1.-4. kl. fra Forlaget Alvilda. En pakke med to bøger til piger – ”Dyr i nød” og ”Star Girl”, men også en til drengene, ”De skjulte dæmoner”. 

Skolen satte en kampagne i gang for at sætte fokus på frilæsning, så glæden var stor, da pakken med bøger kom ind ad døren.

Selvom Naya havde valgt andre bøger på biblioteket i skolen, skulle letlæsningsbøgerne fra Forlaget Alvilda selvfølgelig læses først. Bogen ”Dyr i nød” blev også læst højt for lillesøster Frida på 4 år med stor succes.

Mikkel er lidt sværere at aktivere med en bog. Alligevel fangede bogen ”De skjulte dæmoner” dog – og han slugte den på ingen tid.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier:

Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD OG DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Bøgerne er fængende med billeder og let forståelig tekst. Forsiden er indbydende, og børnene har lyst til at læse dem. Dog vil jeg sige, at alderen på læserne til pigebøgerne mere er 1-2. kl., hvor bogen ”De skjulte Dæmoner” er lidt sværere niveau end de to andre.

Holdbarhed: MEGET GOD – Bøgerne er ok robuste bøger. Forsiderne er tykke og meget slidstærke. Siderne er ikke for tynde og porøse, så de går i stykker selvom det er børn, der læser bøgerne og bladrer i dem. 

Pris:  MEGET GOD – Prisen for bøgerne ligger på 69,95 kr. pr. stk. Det er helt sikkert en god pris set i forhold til priserne på sammenlignelige produkter – og udbyttet af bøgerne.

Kvalitet: MEGET GOD – Ungerne var vilde med bøgerne og fik god tid til at gå med at læse dem. 


Vores tester Stine har sammen med datteren Melanie på 9 år testet bogpakke fra Forlaget Alvilda.
Stine fortæller:

Vi har modtaget en bogpakke fra Alvilda med 3 bøger til 1-4. klasse. Det var 3 vidt forskellige bøger i genre og niveau. Bøgerne er lavet i hårdt omslag og er i en god størrelse for barnet at sidde med. 

Bogen ”Dyr i nød” er en sød historie om nogle kattekillinger, der mangler deres mor. Den er til den helt nye læser og var for let niveau til Melanie, der går i 2. klasse. 

”Star Girl” handler om 2 veninder, hvor den ene er musikstjerne uden den anden ved det. Rigtig sød historie og den fangede med det samme Melanies interesse, som læste de 48 sider på en time.

Den sidste bog ”De skjulte dæmoner” har Melanie ikke haft lyst til at læse, og da jeg også vurderede, at den ikke passer til hendes alder endnu har jeg heller ikke læst den højt for hende. Den handler om dæmonjagt og drabelige kampe med dæmoner. 

Melanie fortæller: ”Dyr i nød” var let at læse, og jeg kunne godt lide historien om kattene, der fandt deres mor. ”Star Girl” kender jeg fra skolen, og den handler om Nanna og Luna, der er bedste venner, men Nanna er også Star Girl, og det ved Luna ikke. Den tog lidt længere tid at læse, fordi der er mange sider, men den var ikke særlig svær. Bøgerne er flotte med pæne billeder i, så man får lyst til at læse videre.

I dette tilfælde bliver vurderingen:
Nytteværdi: MEGET GOD. Da det er rigtig vigtigt for børn at træne læsning og fange læselysten fra starten, synes jeg, at bogpakken er god til ny inspiration.
Holdbarhed/kvalitet: MEGET GOD. Bøgerne er lavet i hårdt omslag, og siderne tåler fint at blive bladret i.
Pris: GOD. Bøgerne ligger på 69.95 kr pr stk, hvilket jeg synes er meget passende pris for en letlæsningsbog. Især for ”Star Girl” og ”De skjule dæmoner”, som har en del flere sider end ”Dyr i nød”. 

 


Vores tester Sabrina har testet letlæsningsbogpakke fra Alvilda.

Sabrina fortæller:

David har modtaget fra letlæsning bøger fra 1.-4. klasse:
Dyr i nød, Star Girl og De skjulte dæmoner

David går i 4. klasse og er en rimelig god læser. De læser hver dag 20. min i skolen, og så 20 min hjemme, og det er bestemt ikke, fordi det han gider at bruge sin tid på at læse bøger, men når han så først går i gang, og det er en god bog, som fanger ham, så synes han alligevel det er sjovt. Der gik ikke længe, så var bogen ”De skjulte dæmoner” læst, og han giver bogen 4 stjerner ud af 5 stjerner – han syntes både den var sjov og god.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Virkelig gode til dem som skal til at begynde at lære at læse selv og til at blive bedre. Man kan også bruge dem til de lidt mindre børn til højtlæsning.

Holdbarhed: GOD – Bøger holder mange år, hvis man passer på dem.

Pris: GOD – Bøgerne koster 69,95 kr. pr. stk.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Test af Kvinden i floden fra Forlaget Modtryk