TEST af Click’n Tile – Testfamilien
Test af Lamborghini Sian Elbil fra Coolshop.dk

TEST af Click’n Tile

Click’n Tile blev grundlagt i 2017 af Lars Thomsen, der fik idéen til konceptet, da han selv stod og manglede en nem og hurtig løsning til at forny sin flisevæg, og fordi han syntes, at der ved nedrivning af gamle fliser, blev genereret al for meget affald, som ikke kunne genbruges.

Lars er oprindelig håndværksuddannet og har mange års erfaring som produktchef hos Dyrup og Gori og er derfor ekspert i at tænke i udvikling og brug af overflader. 

En række af vores testere har testet flisesystemet “Click’n Tile”, og her kommer deres anmeldelser:

Vores tester Nanna har i sit bryggers testet Click’nTile, som er et flisesystem lavet i plastik. Fliserne fås i både som kvadratiske og rektangulære og i et hav af tidens farver.

Nanna fortæller:

Vi har netop fået lavet bryggers, så fliserne kunne lige blive ”the finishing touch”. Jeg faldt for Click’nTile for et par år siden, da de var i Løvens Hule, så jeg glædede mig helt vildt til at få dem op på vores kedelige væg!

Normalt ringer jeg til farmand, når der skal laves noget på huset, men jeg satte mig for, at dette fliseprojekt skulle være mit eget. Heldigvis ligger der en masse tutorial-videoer på Click’nTiles hjemmeside, så det virkede meget overskueligt!

Jeg valgte de rektangulære fliser, som minder lidt om ”metroflisen” i en lækker, varm grå/beige – new nordic, dusty sand. Virkelig fed farve, selvom jeg i denne omgang ikke var så modig i mit farvevalg 😊 De forskellige farvemuligheder bærer præg af, at der sidder nogen, som har helt styr på farvetendenserne. 

Udover en montageplade og fliserne skal man bruge montagelim, hobbykniv og evt. en sav. 

Montagepladen skæres til i den rette størrelse med en hobbykniv, og så skal der ”leges” med mønstre og farver. Fliserne sættes på, og det minder mest af alt om en stor Lego-plade med tilhørende, flade Legoklodser. 

Man kan selv vælge, om man vil lime pladen fast på væggen før eller efter påsætning af fliser. Det kommer nok lidt an på, hvor pladen skal sidde, hvad der fungerer bedst. Jeg prøvede begge dele, og synes, at det gav det bedste overblik, når pladen sad på væggen.   

Man fordeler bare montagelim over hele pladens bagside og trykker den fast på væggen – nemt! 

De rektangulære fliser gav mig mulighed for flere mønstre; vandret, lodret, forbandt, sildeben osv. Det var genialt at kunne ombestemme sig og starte forfra uden, at fliserne gik i stykker og uden at have fliseklæb ud over det hele. Lige nu sidder fliserne i sildebensmønster, og jeg elsker det! 

Jeg var lidt spændt på, om jeg kunne finde ud af at skære fliserne til uden, at de knækkede eller fik en grim kant, men det gik så nemt – en lille sav i en skærekasse kan anbefales, så det bliver helt lige. 

Det var virkelig nemt. Jeg vil vove at påstå, at alle kan! I øvrigt kan fliserne nemt pilles af evt. med en sugekop, og så kan de vaskes i opvaskemaskinen, hvis de f.eks. fungerer som stænkplade i køkkenet og er udsat for fedt osv. SMART!

Vi er vilde med resultatet! Vilde med konceptet! Og min mand og far er vilde med, at jeg selv kan finde ud af det 😀 Og så må vi se, hvornår jeg ændrer mønstret eller tilføjer nye farver til væggen 😉 Reduce. Reuse. Recycle.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Det er smart, nem og fleksibel løsning, som gør det nemt at følge tidens trends. 

Kvalitet: MEGET GOD – Fliserne tåler vask i opvaskemaskine, og montagepladen kan bruges igen og igen med alle de udskiftninger af fliser, man ønsker. 

Pris: MEGET GOD – Det koster 175 for 24 fliser (0,2 m2) og en bagplade på 180×60 cm koster 315 kr. På Click’nTiles hjemmeside findes på forsiden en ”Hvad skal jeg bruge, og hvad vil det koste”-beregner. Min væg har kostet ca. 1000 kr. plus lim. 


Vores tester Nora har testet flisesystem fra Click’n Tile som er monteret i køkkenet.

Da vi for et siden blev færdige med at renovere en stor del af vores hjem, har vi stadig manglet lidt finish og små detaljer hist og her, som vi har færdiggjort løbende. Vi har dog længe været i tvivl om, hvad vi skulle dekorere den ene væg i køkkenet med og var vidt omkring. Vi ønskede bestemt nogle flere farver ind, da de hvide køkkenelementer skabte et meget sterilt look – lidt kedeligt hvis man spørger mig. 

Jeg blev gennem Testfamilien bekendt med det smarte Click’n Tile – et flisesystem, hvor du selv er herre over dit designet og kan tilvælge udvalgte farver på webshoppen, skifte dem ud når du synes, og så er det endda så nemt, at man selv kan montere det hele.

Det er et helt fantastisk smart system og selvom det ser dyrt ud, så er det en billigere løsning end man lige tror. 

Procedure: 

Væggen vi har dekoreret med Tiles er 305cm * 60cm, hvilket svarer til ca. 190 stk. fliser. 

Vi valgte 10 stk. i “Messing”, 120 stk. i “New Nordic – dusty sand” og 60 stk. i “Moroccan Pottery”. 

Det passede perfekt med antallet, da vi både skulle tilskære nogle fliser, for at tilpasse i hjørnet for enden af den ene væg, samt at nogle af dem skulle tilpasses om stikkontakten. Og så er der et få antal tilbage, så vi kan udskifte nogle af dem, hvis der skulle opstå ridser eller andet. 

Først startede vi med at måle godt og grundigt op på de specialdesignede bagplader, før vi begyndte at skære af dem. Bagpladerne kom i to dele, skåret inde fra firmaet af. Der bliver sendt lidt mere end det tilsvarende. Vi tapede dem fast på væggen, og satte Tiles på hist og her, hvilket hjalp os meget med at danne et overblik af om det ville gå op med antal Tiles, der skulle sidde på.

Dumt at sætte pladen, og så finde ud af at det ikke stemmer. Ligeledes blev der målt ud til stikkontakten, da vi ønskede at den sad udenpå fliserne og skar et hul i pladen, så der var plads til denne. 

Fliserne blev målt og skåret til med en hoppekniv, så de passer rundt om stikkontakten. Ligeledes skar vi dem til, som skulle bruges for enden af væggen. 

Vores største udfordring blev her i starten, da vi, som vist på billedet, kun lige med nød og næppe fik det til at slutte helt ind til væggen, og at fliserne kun lige kunne hæfte fast på én brik hele vejen ned. Alternativet havde jo været at lave et lille mellemrum, men vi ønskede helst at det sluttede uden mellemrum, og med lidt god vilje gik det heldigvis op.

 

Derfra gik det bare løs derud af. Bagpladerne blev smurt med montage lim – vi fik 2 stk. af 290 ml, hvilket var rigeligt. Dernæst blev pladerne limet på væggen, som tørrer ind forholdsvist hurtigt. 

Derfra startede det sjove arbejde, nemlig at bruge fantasien og skabe et helt unikt og personligt mønster med de fine, farvede Tiles.

Med indholdet følger en lille sugekop, som hæfter sig fast på flisen og suges af. Dette i tilfælde af, at der opstår snavs mellem nogle af rillerne efter aftørring, og de evt. trænger til at blive vasket. Og endnu mere smart og praktisk er det, at hver enkelt Tiles kan puttes i opvaskemaskinen – nemmere bliver det ikke.

På webshoppen hos Click’n Tiles er der forskelligt tilbehør udover det nævnte her, og bl.a. er det muligt at få en fin afslutningsliste rundt i kanten. Fås i både rustfri og messing. 

Vores køkken er blevet forvandlet til et rum med meget mere liv og har fået et moderne og specielt look. 

Et hyggeligt projekt som selvfølgelig varierer i brugen af tid, alt efter hvor stort et område det drejer sig om. Vi brugte ca. 3-4 timer på det hele.

Click’n Tile er et flisesystemet, som du 100% selv er herre over! De er geniale i køkkenet, men også flotte i entréen eller som dekoration i dine øvrige rum.

Miljø og bæredygtighed betyder alt, og selvom det aldrig er nok, så bestræber Click’n Tile sig på at gøre en forskel.

Her arbejdes med begreberne “Reduce, Reuse, Recycle”. Kort og godt så kræver Fliserne mindre energi at producere i forhold til konventionelle fliser, idet konventionelle fliser skal brændes op til 1300 grader. Fliserne kan bruges igen og igen og igen, og til sidst knuses de kasserede fliser og bruges til granulat.

Intet skal ej heller gå til spilde, så derfor kan du også returnere dine brugte Click’n Tile fliser og modtage tilgodebevis på 1 kr. pr. flise.

De må siges at være et fantastisk og gennemtænkt koncept. 

Den samlede vurdering af Click’n Tiles : 

Nytteværdi: MEGET GOD – det kan bruges igen og igen, Skiftes ud hvis man bliver træt af farverne og ønsker et nyt look, og på den måde fornyes ens hjem hele tiden. Udover de kvadratiske tiles, fås de nemlig også i Metro, hvor du har mulighed for at skabe dit helt eget og unikke mønster – også i forskelige, smukke farver. Et nyt og populært produkt, med et stort udvalg af farver, der hitter nytidens trends.

Holdbarhed/kvalitet: MEGET GOD – Produktet er lavet af hård plastik, der umuligt kan gå i stykker ved tab. Det er fin og holdbar overflade på tilesene, der kan aftørres og skrubbes uden problemer. Ligeledes tåler det en tur i opvaskemaskinen, hvis de er fedtet ind efter stegning og trænger til grundig rensning. Fliserne slutter fint tæt mod hinanden, så der netop ikke er stor chance for snavs imellem rillerne. 

Pris: MEGET GOD – En helt fantatsisk, smuk, nem og billigere løsning. Og jeg er så glad for, at vi valgte lige netop dette til vores køkken. Et samlet budget for alle materialer og produktet, lander vi på ca. 3.600 kr., og det kunne simpelthen ikke gøres billigere med noget andet. Og så elsker jeg, at man selv kan gå og nusse med det og sætte det op – lige som man synes. 

På webshoppen www.clickntile.com kan du læse meget mere om konceptet, se priser på de udvalgte tiles og ikke mindt ligger der en fin video af hvordan du kommer igang. 


Anne-Louise fortæller:

Jeg kender Click’n Tile fra Løvens Hule, hvor de bl.a. fik ordene “det mest innovative produkt i denne sæson”, så vidt jeg husker. Allerede dér tænkte jeg, det ville være fedt at prøve, men jeg fik aldrig gjort alvor af det. Nu fik vi muligheden for dette fine flisesystem igennem Testfamilien, og vi er så glade for det færdige resultat.

Click’n Tile er et flisesystem, som man selv er 100% herre over. Der er mange muligheder, og det er super nemt at arbejde med – også selvom man ikke er håndværksuddannet. Click’n Tile giver mulighed for at følge tidens farvetrends, da man let kan ændre farve og udtryk hurtigt og nemt. Fliserne er geniale i køkkenet, hvor de let kan klikkes af med hjælp fra en sugekop og kommes i opvaskemaskinen, hvis de er særligt beskidte. Fliserne fungerer også super fint i entré, badeværelse, bryggers eller andre rum – kun fantasien sætter grænser her.

Fliserne monteres på en specialdesignet bagplade, og når fliserne er monteret på denne, er man færdig – der skal ikke fuges eller andet.

Vi fik fliser hjem til badeværelset, hvor vi ønskede at tilføje lidt farve under spejlet ved vores vaskemøbel. Vi snakkede lidt med sælger inden og fik os sporet ind på, hvilke farver vi skulle vælge, og hvor mange vi skulle bruge. Herefter blev det hele leveret til adressen dagen efter.

Vi valgte følgende fliser i str. 10*10:

30* smooth’ish – Sweet Blush

30* smooth’ish – Grannys Lips

30* New Nordic – Dusty Sand

Bagpladen minder lidt om en stor Duploplade – og fliserne om flade legoklodser – med den tanke i mente, så er det ekstra nemt at gå igang med projektet. Jeg fik målt af og skar pladen til. Dette kan enten gøres med hobbykniv eller en skarp saks. Herefter kan man montere pladen med den medfølgende montagelim på væggen, eller man kan starte med at sætte fliserne på pladen og derefter montere den. Jeg valgte at lege med pladen på gulvet, da jeg syntes det var nemmest at lege med mønstre på den måde. Jeg lavede mange forsøg med mønstre og prøvede flere gange at sætte pladen op uden lim, for at beslutte hvor mange rækker jeg ønskede. Da jeg var tilfreds fik jeg monteret pladen med lim. Målene passede præcis hos mig, men ellers kan man også sagtens skære i fliserne med en sav, så de kan tilpasses omkring stikkontakter, hjørner mm.

På deres hjemmeside kan man finde en brugervejledning med både billeder, tekst og link til YouTube-videoer, så man nemt og sikkert kan blive vejledt i opsætningen – og ellers er man altid velkommen til at skrive til manden bag.

Jeg havde oprindeligt tænkt, at fliserne skulle gå højere op på væggen, men jeg ombestemte mig, og jeg havde derfor en del fliser tilbage. Disse fliser gik dog ikke til spilde, men er i stedet blevet brugt i vores bryggers, hvor Bille har sin pusleplads. Jeg fik en rest blå fliser til at supplere med af Mie fra Aubo V, og så kunne jeg også få fliser der.

Click’n Tiles er virkelig nemt og smart at arbejde med. Det tager ingen tid at sætte op, og det er genialt, at man så nemt kan skifte fliserne ud, når man ønsker nye farver eller mønstre. Derudover er miljø og bæredygtighed noget, der betyder alt for Click’n Tile, og selvom det aldrig er nok, så bestræber Click’n Tile sig på at gøre en forskel.

Herhjemme er vi blevet super glade for resultaterne i både badeværelse og bryggers og jeg vil uden tvivl anbefale Click’n Tile til alle.

Den samlede vurdering af Click’n Tiles :

Nytteværdi: MEGET GOD – Det kan bruges igen og igen og skiftes nemt udm hvis man bliver træt af farverne og ønsker et nyt look.

Holdbarhed/kvalitet: MEGET GOD – Produktet er lavet af hård plastik, der umuligt kan gå i stykker ved tab. De er super holdbare og kan endvidere tåle at komme i opvaskemaskinen.

Pris: MEGET GOD – Prisen er super fin og særligt, når man tænker på, at man kan skifte fliserne ud med tiden uden at smadre en hel væg. Inkl. plade, fliser, montagelim mm, har vores kostet ca. 1200,-


Heidi fortæller:

Jeg modtog pakken med montageplader, lim, sugekop og tiles i de ønskede farver kun 2 dage efter, at ordren var lagt. Forinden havde jeg skrevet lidt med sælgeren, så jeg var sikker på mængden af Tiles, så ikke for mange gik til spilde. 

De kommer i pakninger af 20 eller 50 stk. og jeg har valgt farvenuancerne i blå, January Sky, Night Call og Heavenly.

Når først pladerne er limet op på væggen, er det kun fantasien der sætter grænserne. Fliserne er lette at klikke på, og hvis man fortryder, er det nemt at tage dem af igen med den medfølgende sugekop. 

Jeg er typen der elsker at lave om i vores hjem, og netop derfor er disse tiles geniale. Jeg kan lave om lige så tit, jeg har lyst, og bliver jeg træt af farverne, kan jeg bare sende dem retur. Click`n Tile går op i bæredygtighed og vil gerne gøre en forskel. Hos Click´n Tile tilstræber de sig på at arbejde efter begrebet: Reduce, Reuse og Recycle. 

Reduce: Fliserne er mellem 4-10 gange lettere end konventionelle fliser og kræver derfor mindre energi at producere og udleder derved også mindre CO2 under transport.

Reuse: Fliserne kan bruges igen og igen

Recycle: På bagsiden af flisen ses recycle-tegnet, hvilket betyder, at man nemt kan se, hvilket materiale den er lavet af, og på den måde nemmere kan genanvende flisen korrekt, uden at belaste miljøet yderligere. Kasserede fliser knuses og bruges til granulat.

Click´n Tile tilbyder 1 kr. for hver Tile man sender retur, som så fratrækkes ved dit næste køb. Det synes jeg personlig er genialt. Der er tænkt over detaljerne hos Click´n Tile.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GODT – Produktet lever op til forventningerne, og det ser virkelig godt ud.

Holdbarhed: MEGET GOD – Holdbarheden er god, og det er tydeligt, at produktet er lavet i gode materialer.

Pris: GOD – Prisen for samme sæt, som jeg har sat op er 1787 kr. 

Kvalitet: MEGET GOD – Produkterne er af virkelig god kvalitet, man kan både mærke og se, at produktet kan bruges igen og igen. 


 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Test af Lamborghini Sian Elbil fra Coolshop.dk