TESTFAMILIEN.DK SØGER ET NYT HOLD MED SENIORTESTFAMILIER TIL 2022/2023 – Testfamilien
TEST af Click'n Tile

TESTFAMILIEN.DK SØGER ET NYT HOLD MED SENIORTESTFAMILIER TIL 2022/2023

Er DU vores nye 2022/2023 senior-tester?

Efter et år med stor succes fortsætter vi selvfølgelig et år mere med vores SENIOR-testere.

HVEM ER TESTFAMILIEN.DK?

Testfamilien.dk er et af Danmarks største onlinemagasiner for familier og trendsættere. Her udfører 60 faste testfamilier tests af diverse produkter og oplevelser.

Det er altid testfamiliernes egne holdinger og ærlige meninger der kommer til udtryk i vores tests og det har hverken webshop eller producent indflydelse på.

NU UDVIDER VI MED FLERE NYE SENIOR TESTFAMILIER

Vi skal bruge flere nye senior testfamilier pr. 1/8-2022 og det er måske DIG OG DIN FAMILIE vi har brug for?

Hvad indebærer det at være seniortester?

  • Man skal være 50+ (eller gennemsnitsalderen på et par skal være 50+)
  • Man må gerne have voksne/store børn eller børnebørn (dog ingen krav – ej heller til hjemmeboende børn).
  • Man skal have lyst til at teste forskellige oplevelser og produkter hvor målgruppen primært er det lidt ældre segment.
  • Man kan forvente at skulle teste ca. en gang hver anden måned.
  • Man skal dele minimum 1 opslag på sin Facebook eller åbne Instagram-profil, når man går i gang med at teste.
  • Man skal dele den endelige test efter endt testperiode på sin Facebook-profil. Testen udføres efter en testvejledning som deles med de valgte testfamilier i en lukket gruppe (søg evt. inspiration på www.testfamilien.dk og se hvordan vores tests udføres).

Kravene er ikke helt de samme som med de nuværende faste og lidt “yngre” testfamilier, da vi godt ved at senior-segmentet måske ikke er ligeså aktive på de sociale medier som fx. Instagram.

Vi er dog sikre på, at denne gruppe også elsker at kunne læse anmeldelser af produkter eller oplevelser inden de selv investerer eller tager afsted på tur.

HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE SENIOR-TESTFAMILIE?

Pia, som har været med på holdet som senior-tester siden vi startede med “det grå guld” fortæller:

“Vi (min mand og jeg) har været med som seniortestere siden Testfamilien udvidede familien med “det grå guld” for et år siden.
Det har været en vildt spændende rejse at være med på. Vi har haft mulighed for at teste en masse spændende produkter og oplevelser, b.la hårprodukter, mel, bøger, autocamper og meget mere.

Da vi startede som seniortestere var vi ikke super aktive på de sociale medier, men man bliver hurtig grebet af “stemningen” med at uploade billeder af produkteterne, samt at følge med i hvad andre testfamilier tester af lækre produkter.

At være aktiv på de sociale medier er også et must, da det er her, tingene bliver fremvist.

Jeg er med fordi jeg godt kan lide Testfamilien konceptet. Det at rigtige mennesker der tester og afprøver rigtige produkter.

Selv har vi haft glæde af at læse tests fra andre af testfamilierne, hvis der er et produkt eller andet vi selv har overvejet at købe.

Hvis jeg skal beskrive det at være seniortester med få ord, vil det være: spændende, udfordrende, interesant, tankevækkende og hyggeligt.”

HVORDAN SØGER DU?

Du følger selvfølgelig Testfamilien.dk på Facebook samt testfamilien.dk OG seniortestfamilien.dk på Instagram.

Du sender en mail til testfamilien@gmail.com markeret “ansøgning senior”, hvor du vedhæfter mindst 1 billede af dig (og din familie) og fortæller om hvem du/I er, samt hvorfor I vil være gode testere. Husk også at skriv dit navn på Facebook og evt. Instagram-profil.

De nye senior-testere får direkte besked på via mail senest d. 31/7-2022. Ansøgningsfrist er d. 31/7-2022.

HVAD KAN DU KOMME TIL AT TESTE?

Vi har i 2022 bl.a. testet autocampere, grill og grilludstyr, cremer, køkkenprodukter, madvarer, oplevelser, elektronik – sågar vin og meget meget mere.

VI GLÆDER OS TIL AT HØRE FRA JER!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Click'n Tile