TEST af Living Outdoors havemøbler fra Coolshop – Testfamilien
TEST af Detektivgåden – Den Store Middag - På Gram Slot

TEST af Living Outdoors havemøbler fra Coolshop

Vores tester Heidi har testet havemøbler fra Coolshop.dk. Bord og stole er fra mærket Living Outdoor. Havebordet hedder Tunø, er vedligeholdelsesfrit og måler 210cm x 100cm. Der medfølger 6 “Omø” positionsstole.

Bordpladen er lavet i polywood, som er et flot materiale, der ligner træ, men er langt nemmere at rengøre. Bordbenene er af aluminium, så bordet er meget stabilt. 

Stolene hedder Omø og er positionsstole, hvor stellet er sort aluminium og sædet i lys grå stærkt tekstil. Stoffet ser tyndt ud, men man sidder virkelig godt i dem og behøver ingen hynde. 

Stolen kan justeres i 7 positioner og kan nemt foldes sammen.

Bordet var nemt at samle, og stolene kom samlet i kasser, så de var lige til at pakke ud og klappe op. Stolene kan godt virke lidt billige til at starte med, når de skal indstilles i de forskellige positioner, men efter, at vi har brugt dem nogle gange, virker de upåklageligt. 

Havebordet er af virkelig god kvalitet. 

Vi har placeret sættet på vores lille overdækkede terrasse, hvor vi får aftensolen ind og her passer det helt perfekt ind. Farverne på havemøblerne passer så fint ind til huset. 

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Vi kommer til at bruge mange timer på terrassen ved disse havemøbler.

Holdbarhed: GOD – Bordet er lavet i gode materialer og holder godt. Stolene tager let imod ridser, som så hurtigt bliver grimme at se på. 

Pris: MIDDEL – Havebordet koster 2199 og havestolene koster 569 kr. Havebordet har en fornuftig pris. Dog synes vi, at stolene er lidt til den dyre side. 

Kvalitet: MEGET GOD – Kvaliteten af havebordet er i top, og stolene er gode at sidde i.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Detektivgåden – Den Store Middag - På Gram Slot