Test af brætspillet “Det snedige egern” og “Fortælleterninger” fra Legeakademiet – Testfamilien
TEST af Lego Friends Forlystelsespark (41685)

Test af brætspillet “Det snedige egern” og “Fortælleterninger” fra Legeakademiet

Den seneste måned har vores tester Aynur, sammen med sin søn Milas på snart 3 år, testet “Det snedige egern” og “fortælleterninger- klassisk” fra Legeakademiet.

Aynur fortæller:

Milas modtog en pakke fra Legeakademiet med følgende produkter:

  • Det snedige egern – 239,95 kr.
  • Fortælleterninger – Klassisk – 149,95 kr.

Ovenstående produkter fra Legeakademiet er nøje udvalgt til Milas’ alder og behov.

Legeakademiet er en dansk webshop, hvor man kan købe udvalg af lærerigt legetøj til børn i alle aldre. De har fokus på lærende og udviklende kvalitetslegetøj, og deres mission er at lege børn klogere.

Det snedige egern er et sjovt og lærerigt brætspil for børn 3+ år. Æsken er formet som et træ og er illustreret med det sødeste egern, og der er spredt agern i forskellige farver, selv Milas lagde mærke til den fine æske. 

Der medfølger 4 stk. træ-brætspil, 4×5 stk., gul, grøn, blå, lilla og rød agern, et drejehjul samt et egern, som bruges til at samle agern op. 

Spillet foregår således, at man spreder alle agern ud over træet, som er inde i kassen, og derefter skal man skiftevis dreje på hjulet og se, hvilken farve agern man så skal samle op med egern figuren, som har en pincet funktion. Derfor skal man være ekstra omhyggeligt, da man ikke må bruge sine hænder til at samle op eller rette på agern, når det skal over i et hul på dit træ-bræt. 

På dreje-hjulet kan pilen stoppe ved de forskellige farver eller på agern, hvor der står 1 tal, som betyder, at du må samle 1 stk. agern op, hvor du vælger selv farven. Den kan også stoppe ved et agern med et 2-tal, som betyder, at du kan vælge to stk. valgfrie agern, som du f.eks. mangler. Herudover kan den stoppe ved et egern, der ser ked af det ud, hvilket betyder, at du skal sidde turen over, eller den kan stoppe ved et egern, der har maske på og ligner en tyv, som betyder, at du frit må stjæle en agern fra dine medspillere, og til sidst kan den stoppe ved storm, hvilket betyder, at alle dine agern blæser væk og tilbage på træet, og man må derfor starte forfra. 

Spillets regler er meget simple og enkle, og illustrationerne på drejehjulet er meget nemme at forstå og aflæse. Selv Milas kunne regne ud, hvad pilen stoppede ud for. Mht. farvegenkendelse har han ingen problemer med aflæse, og derfor var det også logisk for ham, at hvis pilen stoppede foran rødt, så var det et rødt agern, han skulle samle op. 

Til gengæld skulle han lige øve sig lidt motorisk i at være tålmodig og forsigtig, når han skulle samle agern op. 

Spillet er godt til at øve pincetgreb og finmotorik med. Pincetgreb er nemlig med til at gøre det nemmere for barnet at holde på en blyant og skrive senere, hvilket er super godt for Milas. Udover at barnet øver finmotorik, er spillet også godt til at øve hukommelse, form- og farvegenkendelse, logisk tænkning, hånd-øje-koordination, indlæring, kognitive færdigheder, observation og problemløsning.

Det er ingen hemmelighed, at Det snedige egern har været familiens favoritspil de seneste uger. Vi har haft det med på tur hos bl.a. bedsteforældrene, hvor Milas har hygget sig sammen med dem.

Nytteværdi: MEGET GOD – Det snedige egern – brætspil er et sjovt spil for hele familien, hvor de små lærer bl.a. at øve sig i finmotorik.

Holdbarhed og Kvalitet: GOD – Designet på spillet er super flot, og kvaliteten på egern-figuren, agern og træ-brætspillet er i god form – dog er kassen lidt skrøbelig. Jeg ville ønske, at det var lavet i en tykkere kvalitet, så den var lidt mere robust, når man tænker på, at 3+ år er målgruppen. Men til gengæld er dreje-hjulet og de øvrige dele meget nemme at tørre af med vådservietter eller en våd klud.

Pris: MEGET GOD – Super fin pris. Spillet er ikke kun til børn, men til hele familien. 

Da Milas modtog fortælleterningerne kunne han i starten ikke lige se, hvad han skulle bruge dem til, men efter vi havde instrueret ham i spillet, og vi fik snakket om de forskellige figurer, der var på terningerne, synes han lige pludseligt, at det var enormt interessant og spændende, at man kan fortælle en historie ud fra figurerne.  

I den fineste lille orange æske ligger der 9 stk. fortælleterninger. Spillet starter ved, at man kaster med alle 9 terninger, som så lander på 9 forskellige figurer. Terningerne inspirerer én til at fortælle en historie på skift. De kan bruges, som et sjovt indslag til både børne- og voksen fester.

Milas er pt. i en fase, hvor han elsker at høre, at vi fortæller historie, når vi skal putte ham, og her har fortælleterninger været geniale, hvis man er løbet tør for nye historier. 

Milas har altid været god til sprog. Vi har også bemærket, at hans fantasi og hukommelse har udviklet sig enormt, hvor fortælleterningerne har været med til at skubbe yderligere til udviklingen. Jeg kan fortælle ham en tilfældig historie ud fra terningerne og kort tid efter vil han selv fortælle den samme historie. Jeg må ærlig indrømme, jeg er tit bliver paf over, at han kan huske alle detaljer i historien, når han ikke er fyldt 3 år endnu.

Spillet er egnet til børn 3+ år. Fortælleterninger er med til at udvikle barnets fantasi, kommunikation, sprog og sprogforståelse, kognitive færdigheder og hukommelse. 

Det er et spil, der er enorm nemt at have med overalt, da det fylder meget lidt, og så er det enorm sjovt og lærerigt.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet.

Vi bruger 5 ratinger som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG

Nytteværdi: MEGET GOD – Fortælleterningerne er super nyttige og udvikler barnets fantasi og kreativitet. De hjælper ikke kun barnet, men også den voksne til at fortælle nye historier.

Holdbarhed og Kvalitet: MEGET GOD – Æsken er lavet af tyk pap, der er lamineret og med magnetlukning. Super elegant design, hvor terningerne er lavet i lækker kvalitet. Terningerne kan holdes rene ved at tørre det med klud eller vaske dem med sæbe. 

Pris: MEGET GOD – Prisen er meget fin, da du får mange timers underholdning samtidig med, at det kan bruges til flere formål. 


 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Lego Friends Forlystelsespark (41685)