Sygeplejebutikken – Testfamilien
Shufflebooks

Sygeplejebutikken

Vores testere Nanna og Heidi har testet sandaler fra sygeplejebutikken.dk

Nanna fortæller:

?Jeg fik tilsendt et par røde sandaler fra sygeplejebutikken.dk. De er af mærket Sika. Jeg kendte navnet, men havde aldrig prøvet deres sko før.

 

sandal_billede_1

Da jeg lukkede kassen op, blev jeg positivt overrasket – en flot arbejdssandal. Jeg skyndte mig at prøve dem på. Jeg var spændt på, om de passede min fod. Sandalerne jeg modtog er en str. 39, og jeg bruger normalt 40, men de passede. Jeg ville nok aldrig selv have købt en rød sandal, men må også indrømme, at farven er rigtig flot og knap så kedelig som den sorte, jeg plejer at købe.

Sandalerne er i en rigtig lækker kvalitet. De er bløde at have på og sidder godt på foden. De er meget lette at spænde ind/ud for optimal komfort. Splitten mellem tæerne er blød og sidder godt omkring storetåen. Den har på intet tidspunkt generet mig; faktisk synes jeg, det er rart, da jeg føler, at sandalen sidder bedre fast på foden end ved en åben sandal.

sandal_billede_2

Desværre har vi ikke haft mange dage med sandalvejr. Men jeg har brugt dem indendørs og har der gået i de samme sko hele dagen (som hvis jeg havde været på arbejde). Jeg har på intet tidspunkt haft ømme fødder og har heller ikke haft brug for at ?gå dem til?, som man ellers ofte gør med nye sko. For at teste dem optimalt valgte jeg at tage sandalerne på, da jeg deltog i et lokalt walk and talk-arrangement. Vi skulle gå 8 km., så det var lidt af et sats, hvis jeg nu ikke kunne gå så langt i dem, men sandalerne var super. De sad godt på fødderne, og jeg fik ingen slidmærker. Så set i bakspejlet var det det helt rigtige valg af fodtøj.?

sandal_billede_3

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – en flot sandal i et enkelt design. Kan fint bruges til daglig og ikke kun på arbejde.

Holdbarhed : MEGET GOD – jeg fornemmer, at sandalen er holdbar. Der lå en lille hilsen i skotøjsæsken med gode råd omkring pleje, og jeg tænker, at hvis jeg overholder disse, så holder sandalen også længe.

Pris: MEGET GOD – et par sandaler magen til dem, jeg har testet, koster 499,-, hvilket jeg synes er en god pris sammenlignet med kvaliteten.

Kvalitet: MEGET GOD – en virkelig lækker og blød sandal.

Heidi fortsætter:

“Jeg har testet disse lækre sandaler mærket Sika – motion split. Jeg modtog dem sammen med en meget lækker fodbadesalt. Sandalen er lavet af ægte nubuck, som er et lækkert, blødt materiale. Splitten mellem tæerne er lige så blød og behagelig. Det er en meget ergonomisk formet sandal, som følger fodsålen fint. Der er god plads og ingen generende syninger. De har velcro både i hælen og over vristen, hvilket er godt ved evt. varme og hævede fødder.

IMG_1990

Det er en meget behagelig, blød, fleksibel og skridsikker sål at gå på, og jeg er ikke i tvivl om, at den er behagelig til hårde gulve og lange dag på job eller gode lange gåture i naturen.

Sandalens sål, som har kontakt med foden, er nem at vaske af med en svamp og lidt sæbe, og den tørrer hurtigt efter afvask.

IMG_2133

Jeg bruger normalt str 38 og har testet en str. 37, så de er store i størrelsen.”

Nytteværdien: MEGET GOD – til sol, sommer og job.

Holdbarhed: MEGET GOD – hvis man overholder råd om pleje og vedligeholdelse.

Pris: MEGET GOD – man får en lækker og behagelig sandal for 499 kr.

Kvalitet: MEGET GOD – godt valg af materiale.

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Shufflebooks