Nordisk tekstil – junior – Testfamilien
Sackit puder

Nordisk tekstil – junior

Vores tester Maria har sammen med datteren Olivia på 2 år testet sengetøj fra Nordisk tekstil (Night&Day)

Maria fortæller:

?Vi modtog en skøn pakke fra Nordisk tekstil med to lækre sæt juniorsengetøj. Det ene med et æblemotiv i flotte, grønne farver, og det andet med elefantmotiv i lækre, gule farver. Elefantsættet var klart moderens favorit, og det smittede måske lidt af på datteren. Det blev i hvert fald hurtigt vasket og taget i brug – dog var det ikke så blødt som først håbet. Sengetøjet var stadig ret stift i det, men Olivia tog gladeligt imod det.

IMG_2262

Begge sæt lukkes med en lynlås i bunden, hvilket egentlig er meget praktisk, da dynen på ingen måde falder ud af betrækket. Min frygt gik dog på, om lynlåsen ville være træls at ligge på, hvis Olivia f.eks. fik rodet det rundt om natten. Det virker dog ikke som om, at det har været et problem.

Sengetøjet er rigtig fint og lækkert, og Olivia er helt vild med det. Hendes dyner bliver nu omtalt som elefant- og æbledynen. Olivia bruger sine dyner meget; både til leg, til at sove med og til at hygge med, når hun ser tv eller spiller iPad. Sengetøjet er derfor også allerede blevet vasket en del gange. Stivheden er blevet lidt bedre, men ikke meget. Jeg havde ellers håbet på, at det ville blive blødere efter flere ganges vask. Farven har dog holdt supergodt trods de mange vaske, og det er også et stort plus, når særligt motiverne er med til at gøre sengetøjet lækkert.”

IMG_2340

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: GOD. Sengetøj bruger vi jo som bekendt altid, og det skiftes ofte, da dynerne bliver brugt til mere end bare at sove med.

Holdbarhed: MEGET GOD. Som sagt har farven holdt til alle de mange vaske.

Pris: GOD. Prisen er helt fin i forhold til, hvad man får for pengene, og havde sengetøjet været blødt og lækkert, ville det også have fået topkarakter her.

Kvalitet: MIDDEL. Kvaliteten er god og har holdt til al børneleg indtil nu. Dog bedømmer vi det kun til middel, da sengetøjet ikke er blødt og lækkert.

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sackit puder