Cirkus Arena og Cirkusland Slagelse – Testfamilien
Cirkus Benneweis

Cirkus Arena og Cirkusland Slagelse

CIRKUS ARENA

To af vores testfamilier var en tur i Cirkus Arena, da de rundt på deres turné besøgte Ringsted. Sæsonen slutter d. 6. september 2015 – se programmet her. Cirkus Arena begyndte som familiecirkus tilbage i 1955 og kan i år fejre deres 60 års jubilæum. Der var derfor lavet en speciel jubilæumsforestilling, hvor cirkusmanegen primært var overladt til de to kendte profiler, Signe Lindkvist og Uffe Holm.

Pic1 Pic2

Medina fortæller:

?Quentin på 4 år har været i cirkus før, men vi var alligevel meget spændte. Vi havde talt en del om de forskellige kunstnere, og “de specielle cirkusshorts” var da også fundet frem i dagens anledning. På Dyrskuepladsen havde man før forestilling opstillet forskellige aktiviteter såsom hoppeborg, ponyridning osv. Der var selvfølgelig også rig mulighed for at forsyne sig med popcorn, slik, drikkelse mv. Personligt synes jeg, det er fint, at der er mulighed for at lave noget sammen med børnene ved cirkusset før showet, men desværre koster det hele noget ud over billetprisen.

Pic3 Pic4

Vi blev venligt modtaget i cirkusteltet, hvor vi dog savnede en tydelig oversigtsplan. Omvendt blev vi meget hurtigt modtaget af en, der tog imod vores billetter og lagde dem på de stole, der var reserveret til os. Efter kort tid var vi anvist til et DRØNvarmt telt. Der var faktisk ikke specielt varmt den dag, men allerede efter kort tid sad Quentin i bar mave og shorts, og jeg frygtede lidt, at koncentrationen ikke kunne holde hele showet igennem.

Forestillingen startede med, at en kanonkonge blev affyret højt op under teltdugen med hjelm, brag og hvad der ellers hører til, og så havde manegen i hvert fald Quentins opmærksomhed!

Pic5

Selve forestillingen var god, underholdende og humoristisk. Der var lidt af det hele af, hvad der hører sig et traditionelt cirkus til, med klovne, trylleri og noget nervepirrende, der får én helt ud på stolekanten. Signe og Uffe gjorde det godt, men for at være ærlig, så er det ikke mig. Vi var ikke taget i cirkus for et komikershow og ville langt hellere have haft ægte cirkusstemning med den traditionelle cirkusdirektør end halv- og helplat ping-pong mellem Signe og Uffe.

Pic6

Quentin udtaler om cirkusturen:

?Det var SKØNT! Det var rigtig godt, at Elsa var med, og jeg vil øve mig, så jeg bliver lige så god til at kaste med alle boldene, som ham drengen var?.

Pic7

Laura Berdoni lavede show med sine araberhingste til lyden af ?Let it Go? fra Disneys ?Frost? og den dygtige spanske jonglør Michael Ferreri på kun 19 år fik i den grad åbnet op for forestillingen med et yderst imponerende show.

Der var desværre ikke fyldt i cirkusteltet, og det ødelægger lidt af hele atmosfæren. For os var det helt sikkert en udfordring, at musikken var så høj, at vi ikke rigtig kunne høre Quentins kommentarer og nysgerrige spørgsmål undervejs. Der var ej heller den store inddragelse af publikum, men der var alligevel et godt flow i hele forestillingen, og underholdt; ja, det blev man helt bestemt.”

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: GOD. Cirkusturen var skæg for både store og små.

Holdbarhed og kvalitet: GOD. Personalet/artisterne var smilende og imødekommende. Der var rent og indbydende, og deres show var underholdende.

Pris: GOD/MIDDEL. Generelt synes vi, at de fleste aktiviteter for børnefamilier er en tand for dyre. Tænker man omvendt på alle de omkostninger, der er ved at passe godt på dyrene, drive cirkusset osv., er det egentlig en fair nok pris. Vi sad ganske godt på parketten med udsigt til manegen (billetpris 250,-). Billetpriserne spænder fra kr. 160-350,- Børn under 2 år sidder gratis på skødet (stort plus), og man kan leje stoleforhøjer til de mindste.

Endnu en familie bestående af mor, far og storesøster på 6 år og lillebror på 3 år var med til selvsamme cirkusforestilling.

Mie fortæller:

“For Magnus på 3 år var det første gang i et “rigtigt” cirkus, så vi var spændte på, om det kunne fange hans interesse igennem hele forestillingen.

Vi kom også ind på pladsen og fik efter 15 minutter i kø udleveret vores reserverede billetter. Vi fandt ud af, at hvis man havde bestilt billetterne online, skulle man ikke melde sig i billetlugen, da man så kunne bruge billetterne på telefonen. Så der kan man spare lidt tid.

Cirkuspladsen havde lidt forskellige boder og en stor toiletvogn (dejligt, at man ikke skulle stå i kø her), og så var der mulighed for, at ungerne kunne ride på ponyer og hoppe på hoppeborg. Det kostede 20 kr. for tre runder på en pony og tre ture på hoppeborgen. Jeg kan godt forstå, at man tager et lille gebyr for at ponyridningen, men jeg synes, det er lidt ærgerligt, at man også skulle betale blot for en tur på hoppeborgen. Men Anna skulle selvfølgelig prøve begge dele og nød det…

image1 image2

Ventetiden gik ret hurtigt, og vi fandt vores pladser til teltet. Vi måtte dog lige spørge en medarbejder, da det ikke var helt nemt at finde ud af, hvor vi skulle sidde.

Det var MEGET varmt i teltet til trods for, at det ikke var den allervarmeste sommerdag. Så det var godt, at vi havde fået købt drikkevarer til alle mand. Magnus var meget spændt.

image4

Det allerførste nummer var kanonkongen, og det var meget nervepirrende. Sådan så ungerne ud inden “kongen” blev skudt ud af kanonen:

image5 image6

Det gik heldigvis fint, og så var forestillingen gået i gang. Jeg synes, at det fungerede rigtig fint, at det var Uffe og Signe, der agerede værter, da det satte lidt liv i forestillingen med deres gode humor. Og Signe, som flere gange forsøgte sig med at agere cirkusprinsesse, var ret underholdende.

image7 image8

Dødshjulet og elefantnumrene var et par af favoritterne. Men alle numrene var fantastiske på hver deres måde. Diorio Truppen suser f.eks. rundt som en bisværm i “Globe of Death” under det legendariske motorcykelnummer med livet som indsats og døden som modstander.

image9 image10

Det var en rigtig god oplevelse, og jeg synes da helt klart, at man bør aflægge cirkus et besøg hvert år. Det er en dejlig tradition, som vi bør holde fast i.”

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: GOD.

Holdbarhed og kvalitet: GOD.

Pris: GOD.

CIRKUSLAND SLAGELSE

Mie med familie fik også mulighed for at besøge Cirkusland i Slagelse kort tid efter besøget i Cirkus Arena.

“Cirkusland er et slaraffenland for cirkuselskere. Her er der nostalgi for alle pengene. Rundt omkring i Cirkusland har vi antikke karusseller og luftgynger, og i vores lille museum kan du få rundvisning og høre om Arenas historie. I sæsonen 2015/2016 kan du som noget helt nyt også mærke stemningen fra det vilde western. Du kan møde cowboys og indianere – ja, selv en ægte indianderhøvding er flyttet ind i Cirkusland, hvor du også kan grave guld, bage snobrød, deltage i hesteskokastning og meget meget mere.”

Mie fortæller:

“Vi har tidligere gæstet cirkusland om vinteren, hvor alle dyrene var hjemme i “stalden”. Så vi glædede os til at se, hvordan et besøg ville være i sommerferien. Vejret var dårligt, så alle de ellers fine underdørsaktiviteter fik vi ikke brugt så meget. Men babylabyrinten skulle da lige prøves.

image11

Vi fik ved indgangen udleveret et fint oversigtskort, så vi kunne finde rundt på pladsen.

image21

Vi ankom kl. ca. 11.50, så vi kunne lige nå det første show, som pga. vejret var rykket indenfor.

image22

Western Show

Western Showet var en mindre forestilling med en cowboy og med et par indianerprinsesser på de flotteste heste.

image6 image5

Efter cirkusshowet gik vi ind i det store legeland og spiste frokost. Her blev alle indendørsaktiviteter såsom karrusel, tog, minigolf, hoppeborg og fun ball afprøvet. Der var et børneshow på scenen, hvor en cirkusprinsesse og en bugtaler underholdt.

Cirkus Landino

Så blev det tid til endnu en cirkusforestilling, hvor der både var heste, dromedarer, lamaer og arkrobater. Selvom de store dyr som elefanterne og de små hunde var af sted på turne, så var det alligevel en rigtig fin forestilling.

Ponyridning

Efter cirkusforestillingen gik vi igennem hestestalden og stillede os i kø til ponyridningen. Det var rigtig hyggeligt at kunne få lov at klappe de heste, som vi lige havde set optræde.

Søløveshow

Inden søløveshowet var vi lige forbi og kigge til de søde dyr. Vi var så heldige, at de lige kom op og hilste på os. Rigtig hyggeligt! Senere var der et rigtig fint show.

Cirkusmuseum

Der var også et fint lille cirkusmuseum, hvor man kunne se en lille model af et rigtigt cirkus med alt, hvad dertil hører.

Vores samlede vurdering af Cirkusland Slagelse bliver en RIGTIG GOD oplevelse.

Entre: Kun 99,- Børn under 90 cm. har gratis entre.

Familierabat 4 personer kun 299,-

–  og vi spiste 4 personer for ca. 300 kr.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Cirkus Benneweis