Etly Klarborg – trolde – Testfamilien
Smart Nova babyalarm

Etly Klarborg – trolde

Fem af vores testere har testet og anmeldt trolde fra Etly Klarborg.

Vores tester Marie har sammen med sin familie, herunder Magnus på 1,5 år, anmeldt troldeungerne Tytte og Tias designet af Etly Klarborg.

Marie fortæller:

“Troldeungerne fra Etly Klarborg blev sendt til mig pakket utroligt smukt og sirligt ind, og der var det fineste håndskrevne kort med deri. Det er simpelthen en fornøjelse at modtage sådan en pakke!

image7

Jeg kendte godt til troldeungerne i forvejen, så jeg vidste, at de ville passe helt perfekt ind i mit hjem, da de passer smukt ind i en nordisk inspireret indretning. Derudover er det også med til at sprede lidt varme og hygge med deres milde og søde udtryk. Perfekt til et hjem, hvor der er børn!

image1

Etly Klarborg har siden 1986 designet de små nisser, som hun nok er allermest kendt for, men også disse små søde troldeunger, der efterhånden også er kommet en del af. Derfor er det også muligt at starte sin helt egen lille samling af dem.

image3

Når man går ind på www.etlyklarborg.dk?s hjemmeside, er der et stort udvalg af de forskellige nisser, og ligesom ved nisserne er der en lille, personlig fortælling ved troldeungerne, som jeg er helt vild med, da det sætter et personligt og ikke mindst hyggeligt præg. Man er heller ikke i tvivl om, at Etly Klarborg har gjort sig umage med at gøre hjemmesiden lige så hyggelig, som der er i hendes egen butik i Nordjylland.

Citat fra Etly Klarborgs hjemmeside: De små troldeunger er født i mosen mellem tørv, lyng og dejlig hvid kæruld. De nyder at sove i kærulden, der er blødt som de fineste dun, og i aftenskumringen dukker de dejlige og frække troldeunger frem. Hvis du lister dig ganske stille og tyst omkring, har du måske hørt troldeungerne ligge og snorke, tumle omkring og lege, eller fnise over de nyeste troldestreger, de har fundet på. Her er nogle af de glade troldeunger, som minder om det uvorne og frække barn, der er indeni os alle.

Normalt er min indretning meget enkel og stilren, så troldeungerne har været med til at give mit hjem et helt andet udtryk. De er små; 11 cm høje, så man kan nemt stille dem i en vindueskarm, sofabord osv., og deres neutrale jordfarver passer utroligt smukt ind i mit hjem, som hovedsageligt består af farverne hvid, grå, træ og kobber.

Troldeungernes milde udtryk er bare så sødt! Og de virker så ?ægte?. Ligesom med nisserne fra Etly Klarborg, så har vi hjemme hos os gjort troldene ?levende?. Vi har fortalt Magnus, at om natten, når mørket falder på, og når vi er af sted på arbejde/dagpleje, så hopper troldene ned fra spisebordet og videre ud i skoven, som er lige ved siden af vores hus. Og så leger de derude indtil, at vi står op igen/kommer hjem. Magnus lytter meget intenst og smiler. Magnus er kun 1,5 år, men han har alligevel forstået det. Og han siger ?hej hej? til troldeungerne hver gang, han får øje på dem. Det er virkelig så rørende!

Troldeungerne har helt sikkert gjort indtryk hjemme hos os, og jeg ved med sikkerhed, at disse troldeunger kun er starten på en samling! De spreder hygge og varme i vores hjem, og de er perfekte til at give børns fantasi lidt ekstra liv.”

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD. Troldeungerne kan stå fremme året rundt, og de kan pynte smukt i ethvert rum. Jeg tør dog ikke stille dem inde på Magnus? værelse endnu, da jeg tror, at han vil tage dem ned for at lege med dem, og det er de lidt for skrøbelige til.

Holdbarhed: MEGET GOD. Troldeungerne er lavet i keramik, som jo egentlig er meget holdbart, bare man ikke vælter dem på gulvet. Men passer man godt på dem, så kan man jo have dem meget længe.

Pris: MEGET GOD. Troldeungerne koster normalt 169,95 kr., men lige nu er de sat ned til 99 kr. på hjemmesiden. En del af de andre troldeunger er også sat ned.

Kvalitet: MEGET GOD. Troldeungerne ser ud til at være lavet i noget ler, der er rigtig godt. Det er rigtig fint i strukturen, og de er smukt malet. Nogle keramiske figurer kan ellers godt virke lidt grove i det, men det gør de her på ingen måde!

Billede 1 Etly

Vores tester Helene har sammen med sønnerne Wilbert, 3 år, og Frederik, 8 år, testet Etly Klarborg troldene, Tias og Tytte.

Helene fortæller:

“Vi har testet og indrettet os med Etly Klarborgs fine trolde Tias og Tytte. Vi modtog dem fint pakket ind med en dejlig hilsen vedlagt. Det er altid dejligt, når der gøres noget særligt ud af leveringen!

Wilbert og Frederik fik glæden ved at pakke den fine gave op, og det var sjovt at se især Wilberts reaktion på troldene. Han fik straks øje på troldenes bare maveskind og begyndte at kilde maven på Tias, mens han sagde: ?Kilde, kilde, kilde!? og grinede. Det var ret hyggeligt, at der var så umiddelbar og glad en respons på de små figurer.

De vækker helt sikkert fantasi og glæde hos både små og større børn.

Jeg er mest vild med trolde i historier og ikke i min stue, men de var faktisk et meget sødt indslag til afveksling i stuen, og børnene blev draget af det glade og afslappede troldepar.

Etly Klarborg har virkelig sans for de små detaljer og et fint levende udtryk, når hun laver troldene og giver dem personlighed med både navn og grimasser. Alle trolde har navne med T (som i trold), og der er en stor kollektion, så ligesom Etly Klarborgs nisser er der basis for at skabe en samling.

Blandt vores tre drenge på 3, 8 og 11 år var der mest opmærksomhed til troldene hos yngste søn.?

Billede 2 Etly Billede 3 etly Billede 4 etly

Nytteværdi: GOD. Troldene fungerer som pyntegenstand og er skrøbelig for små børns leg, men sidder man sammen og snakker og fortæller historie, er de robuste nok til en barnehånd fra 3 år og op.

Holdbarhed: MEGET GOD. De kan i princippet holde uendeligt, hvis de blot står til pynt. Jeg ved ikke, om de vil falme i vindueskarmen. Det vil de nok, men på en hylde mv. vil de finde fred og hygge, så længe man har mod på en ?troldehøj?.

Pris: GOD. Det er en meget fair pris for en figur, hvor der er kræset for detaljen. (169,95 pr. stk.)

Kvalitet: MEGET GOD. Malet præcist og udformet med sans for udtryk og detaljer.

Billede 5 etly Billede 6 etly Billede 7 etly

Christina og Søren med børnene William (6 år), Mattie (4 år) og Filippa (1 år) fortsætter:

IMG_5225

Christina fortæller:

“Vi har fremvist de to søde trolde fra Etly Klarborg. Disse trolde har skabt stor glæde hos specielt børnene, som har ville have dem til at stå på deres værelser. Disse trolde har også givet dem mulighed for at bruge deres fantasi. Der er blevet leget mange troldelege og læst mange historier om trolde, siden vi modtog dem. Eksempelvis er der blevet leget De tre bukkebruse på værelset. Men mest af alt er det en pyntegenstand, der i de fleste indretninger vil kunne findes en plads til, da de er så tidløse i deres design. Det er heller ikke et produkt, der er poppet op som en dille, men et produkt, der har været på markedet i mange år. Efter min overbevisning vil de bevare deres popularitet i mange år frem i tiden. Farverne er for de flestes vedkommende neutrale, så dette gør det også nemmere at finde en plads til disse. I selve vurderingen af troldene vil der også blive taget udgangspunkt i, at dette er en pyntegenstand og ikke legetøj, selvom de i et begrænset omfang vil kunne bruges til dette.”

IMG_5229 IMG_5233 IMG_5239

Lege/nytteværdi: GOD. Dette er en pyntegenstand og har sin nytteværdi her.

Holdbarhed: MEGET GOD. Disse er så tidløse i designet, at de vil holde mange år endnu.

Pris og kvalitet: MEGET GOD. Pris: 170,- og i en rigtig god kvalitet.

Trine og familien har testet to trolde en den helt nye bog af Etly Klarborg. For første gang nogensinde udkommer historien om de Trip Trap nisserne som bog, fortalt af Etly Klarborg og hendes familie. Med bogen følger også 24 nissehistorier, der udspringer af Etly Klarborgs nisser – en for hver dag i julemåneden.

Trine fortæller:

“Da vi åbnede pakken med tingene i, blev vi glædeligt overraskede. Der lå et meget personligt håndskrevet brev fra Etly Klarborg selv i pakken. Hun håbede, vi ville passe godt på de frække troldeunger og skrev lidt om bogen, og at vi var nogle af de første, som havde modtaget den.

image1

Min søn fik lov til at ?adoptere? troldeungerne, og de flyttede straks ind på værelset. Der blev bygget en troldehule, hvor de kunne bo. Bag på æskerne står der lidt om, hvor troldene kommer fra, så i stedet for bare at være en pyntegenstand, blev de til to små ?levende? trolde, som fik deres liv hos os.

image1_1

image3

Bogen er delt op i to dele. Den ene del er ?Et liv med nisser?. Her fortæller Etly Klarborg om sin barndom, som allerede dengang var fyldt med nisser. Hun kunne altid fortælle en god historie, og der var mange, som gerne lyttede. Drømmen var ikke at blive kendt, men bare at hygge og have det sjovt. Men nisserne blev mere en bare en hobby – de blev også hendes erhverv. Sammen med nisserne designede hun også troldeungerne.

image2

Det er meget fascinerende at læse om hendes univers, og jeg er sikker på, at vi til jul skal forbi ?Nissehuset? og mærke stemningen samt se alle hendes nisser.

Anden del af bogen hedder ?24 nissehistorier? . Det er en julekalender, som skal læses hver dag i december frem til juleaften. Det er 24 historier med forskellige nisser og de fineste fotografier. Jeg vil glæde mig til at læse den for mine drenge til december. Det er så hyggeligt at krybe sammen under tæppet med varm kakao i kruset og læse en god historie.”

Nytteværdi: GOD. Troldene er søde pyntegenstande. Bogen giver et personligt og hjertevarmt kendskab til en passion, der blev meget mere end en hobby, og som i dag er kombineret med en god forretning. Spændende at blive involveret i Etly Klarborgs verden!

Holdbarhed: GOD. Selvfølgelig skal man passe på dem og ikke tabe dem. De kan nemt tørres af med en fugtig klud. Bogen er i hardbackudgave og er derfor god og holdbar, og det er nok vigtigt, da jeg er sikker på, mine drenge vil finde den frem til jul og kigge i den, og de er ikke så forsigtige, så det er et stort plus, at der er tænkt at det.

Pris og kvalitet: GOD. Prisen på troldene er 169,95,- pr. stk., og der kører ofte et godt tilbud på dem (som netop nu – til kun 99,95 kr.) En rigtig fornuftig pris! Derfor er de også gode som værtindegave.

Mie afslutter:

“Vi fik også tilsendt to af de søde troldeunger fra Etly Klarborg. Var faktisk slet ikke klar over, at hun også lavede søde troldeunger – men kendte i forvejen udemærket til de små søde Trip Trap nisser. Havde nemlig selv været på udkig efter nisserne med ungernes navne Anna (6 år) og Magnus (3 år). Anna havde jeg kunne finde, men ikke Magnus – så det var med stor glæde, da jeg fandt ud af, at Magnusnissen faktisk fandtes, så Etly Klarborgs egen hjemmeside: http://www.etlyklarborg.dk.

IMG_3052

Der kom den fineste pakke, med en personlig hilsen – som jeg gemte til ungerne kom hjem. Der var heldigvis to små æsker inde i pakken. To små trolde Tytte og Tia – en pigetrold til Anna og en drengtrold til Magnus. Magnus går pt. i en børnehave der hedder Troldebo (den samme som Anna har gået i), så de begge kender rigtig godt til historien om trolde. Ude i skoven, som Troldebo faktisk nærmest er placeret i (det er en skovbørnehave) bliver stenene nemlig til trolde om natten. Og der sidder en stor trold i indgangen til Troldebo og passer på.

Så de blev rigtig glade, da de fik hver deres egen lille søde trold. De har fået en fin plads i vores vindueskarm – og vi synes at det er dejligt at få lidt hygge og stemning ind i huset på en anden måde – i forhold til den ellers meget stringente og “rene” stil, som findes i mange hjem i dag.

Vi fik også nissebogen, som er helt ny – og læste faktisk alle de 24 søde nissehistorier ligeda vi modtog den. Har dog aftalt, at vi tager den frem igen i december og så læser en historie hver dag, som julekalender. Og så må vi se, om den lille nisse Anna og den lille nisse Magnus måske også flytter ind.

Nytteværdi: GOD. Ikke en nødvendighed – men skaber en dejlig hyggestemning i hjemmet.

Holdbarhed: MEGET GOD. Kan tages frem år efter år og også gå i arv. Man skal selvfølgelig passe på med ikke at tabe dem.

Pris og kvalitet: GOD. Det er et rigtig fint stykke håndværk og prisen på de 169,95 kr. er meget rimelig. Ligenu er de på tilbud, så nu kan de erhverves for kun 99,95 kr. – den pris må siges at være MEGET god.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Smart Nova babyalarm