WISH juice – Testfamilien
bObles båd

WISH juice

To af vores testfamilier har testet produkter fra WISH juices by SEiMEi – fuldkornsjuice og friskpresset juice fra Lolland.

WiSH billede 1

Medina fortæller:

?Vi kendte ikke meget til SEiMEi, før vi i gang med at teste, men vi havde dog smagt en af deres juicer en enkelt gang. Faktisk ved et besøg i Lalandia kort før #lollandfalsterlovestorm rigtig ?brød løs? (de gode historier fra Lolland og Falster). Smilende bemærkede vi etiketten ?frisk frugt fra Lolland?. SEiMEi gør meget ud af at forarbejde lokal frugt, og produkterne er oprindeligt udviklet på Lolland, hvorfor vi fandt det ekstra interessant at være med til at teste.

SEiMEi betyder livskraft og man kan vist roligt sige, at familien ikke bare har testet juicer. Juicerne fremstilles af danske råvarer af høj kvalitet og med løbende koldpresning af frugt og bær, fuldstændig uden tilsætningsstoffer, gluten eller sukker. Ud over det, så har de et stærkt værdigrundlag, som de færreste nok kender til, men mere om det om lidt.

Vi fik leveret så der var gode muligheder for, at hele familien kunne få lov at smage. Vi fik af vide, at juicerne skulle hurtigt på køl, og det kom lidt bag på os, at holdbarheden er ganske kort. De kan holde sig på køl i 21 dage, hvilket sætter ufattelig store krav til planlægningen og produktionen. Der er ikke tilsat alverdens tilsætningsstoffer og som tidligere nævnt, så er juicerne koldpresset og koldtappet, og den skånsomme varmebehandling gør, at de fleste vitaminer bibeholdes. Virkelig et kæmpe plus!

SEiMEi havde været så søde at vedlægge lidt lir, så efter kort tid havde Quentin tatoveret et SEiMEi hjerte på armen og var klar til at smage hele sortimentet. Man kan vist roligt sige, at juicerne hurtigt blev godkendt!

WiSH billede 2

Vi har testet fire forskellige juicer, og det er jo en smagssag, hvad man bedst kan lide. Her kan vi dog afsløre, at især den friskmostede juice og i den grad den lyse med æble og stikkelsbær er en klar testvinder hjemme hos os. Den er syrlig og samtidig dejlig sød med friske æbler fra Fejø. En fordel ved alle smagene er, at de er behagelige at drikke, men bedst af altM; ved ingen af dem tænker man: ?Ej, den smager ligesom?? For de smager alle sammen af noget, man ikke har smagt før, og de smager meget ?rent?. Når du tager en tår, kigger du ikke bagefter på etiketten og tænker: ?Gud, er der kirsebær i??. De er så søde (uden at blive vamle), at vi fremover sagtens kunne finde på at vælge en juice fra SEiMEi til at mætte ?den søde tand?.

WiSH billede 3

SEiMEis fuldkornsdrikke kan vi bedst lide at drikke ?for sig selv? og ikke som et glas til maden. De er til gengæld geniale at have med på farten, og én fuldkornsdrik på 300 ml. indeholder 12,5% af den daglige anbefalede mængde fuldkorn. Mine jakkelommer passede perfekt til lige at have en flaske med, og som småbørnsmor er det fantastisk at kunne give Quentin en juice, hvor jeg kun behøver at skele til det naturlige frugtsukker. Både juicer og smoothies har jo de sidste par år haft et kæmpe boom, og jeg synes virkelig, det er genialt, at de har kværnet fuldkornet så fint, at man ikke kan smage/mærke det – drikken er bare lidt tykkere, hvilket giver en slags mæthedsfornemmelse. Rent kaloriemæssigt, så indeholder SEiMEis fuldkornsjuice også kun det halve ift. de fleste andre smoothies på markedet.

WiSH billede 4

Jacques, Medinas mand, fortæller:

En anden ting vi til gengæld ikke vidste var, at SEiMEi er så meget mere end bare juice. De har et meget fint værdigrundlag, som de færreste formentlig kender til. Ud over at bidrage til øget sundhed, så går de i dén grad ind for bæredygtighed, og via SEiMEi-fonden laver de velgørenhedsarbejde. De gør en forskel og har i dén grad hjertet med. HVER gang, de sælger et af deres produkter, doneres der penge til SEiMEI-fonden, hvor Helena Christensen er formand. Ved juletid sidste år blev der f.eks. leveret nogle iPads til Rigshospitalets børneafdeling, og de har også støttet ?The Feel Good Way?, som er et projekt, der hjælper med at skabe glæde hos personer med specielle behov. Personligt synes vi faktisk, det er ærgerligt, at det ikke fremgår tydeligere af emballagen. Tænk, hvis det kunne få nogle til at vælge SEiMEi fremfor en anden juice nede i 7-eleven eller Irma?

WiSH billede 5

Lige nu er det jo ganske populært med en såkaldt ?juice-kur?. Skulle man have lyst til at prøve og ikke vil juice selv, så er der faktisk mulighed for at lave en aftale om afhentning af en ordentligt omgang SEiMEi juicer fra deres lager i Ishøj, og de kan også handles hos bl.a. 7-eleven og Irma (også online på Irma.dk). Se evt mere på deres facebookside: https://www.facebook.com/SEIMEI.ME/ ”

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

Lege/nytteværdi: MEGET GOD – lækker juice for hele familien.

Holdbarhed: MINDRE GOD – men af en meget god årsag.

Pris: GOD – SEiMEi er konkurrencedygtige, og der doneres til SEiMEi-fonden, hvor alle har mulighed for at være med til at ønske og bestemme hvilket projekt, der skal støttes.

Kvalitet: MEGET GOD – deres ingredienser er nøje udvalgt med fokus på danske råvarer.

Pernille fortsætter:

“Vi har testet fuldkornsjuice og friskpresset juice fra Lolland – WISH. 

Billede 1

Alle produkterne er i en fin plasticflaske, der gør det let at have med i skole eller på tur.

Vi var alle meget spændte på at skulle teste juice – især fuldkornsjuice, som vakte lidt skepsis hos de yngre i familien.

Vi har alle smagt på alle juice – de smager fantastisk!

Billede 2

Juicen skal hurtigt på køl og smager også bedst, hvis den drikkes, imens den er kold.

Det er sjovt med smag – vi er vidt forskellige. Vi har testet fire forskellige juicer. Friskpresset juice med æble, jordbær og solbær og en friskpresset juice med stikkelsbær og æble. Herudover har vi også testet fuldkornsjuice med æble, jordbær og solbær og fuldkornsjuice med æble, kirsebær og solbær.

Billede 3

De friskpressede juice er forfriskende og har en uovertruffen smag. Fuldkornsjuicen er tykkere i konsistensen, godt mættende og med samme skønne smag.

Emilie og Pernilles favorit: Friskpresset juice med jordbær, æble og solbær.

Olivias favorit: Fuldkornsjuice med æble, kirsebær og solbær.

Sophia og Celinas favorit: Fuldkornsjuice med jordbær, æble og solbær.

Jens’ favorit: Friskpresset juice med stikkelsbær og æble.

Billede 4

Vi skal helt sikkert ud og købe flere juicer til familien. Børnene var glade for at få dem med i skole om morgenen, og de større piger syntes det var lækkert, at der var juice i køleskabet, når de kom hjem.”

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen: 

Nytteværdi: GOD – lette at have med sig.

Kvalitet: MEGET GOD – vi er blevet helt afhængige af de lækre juicer.

Pris: GOD – prisen er 21 kr. pr. flaske, hvilket kan virke lidt dyrt, især hvis man som vi er en familie på 6 – men taget kvaliteten i betragtning og måden, juicen bliver produceret på, så er prisen fair.

Holdbarhed: GOD – juicen kan max. holde i 3 uger, fra den er presset. Hos os er det intet problem – de er væk længe inden udløb.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

bObles båd