Melissa hudpleje – Testfamilien
By Ransborg soyalys

Melissa hudpleje

Tre af vores testere har testet hudpleje fra Melissa.

Vores tester Jelena har testet ansigtsgelé og fugtgivende natserum fra Mellisa.

Jelena fortæller:

“Mellisa er en hudplejevirksomhed med 25 års erfaring. Langt de fleste ingredienser i produkterne er økologiske, og det er tydeligt markeret på emballagen hvilke ingredienser, det drejer sig om.”

“Jeg har testet ansigtsgelé (50 ml. for 169 kr.) og fugtgivende natserum (15 ml. for 149 kr.). Begge dele er til både ansigt og hals og til alle hudtyper, og begge virker opstrammende og opfriskende. De er drøje i brug (især natserum) ? bare et lille pump er nok. Både ansigtgeléen og natserum har en mild, behagelig duft. Jeg har været glad for at teste begge dele, fordi det er lækre kvalitetsprodukter, men jeg kan på grund af testens korte periode ikke vurdere, om Mellisa produkterne på sigt har en bedre virkning end produkter fra andre økologiske hudplejeproducenter.”

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: GOD – det er hudplejeprodukter, som de fleste af os bruger jævnligt

Holdbarhed: GOD – holdbarhedsdatoen siger 3 år

Pris: MEGET GOD – en hurtig søgning afslører, at andre økologiske hudplejeprodukter nemt kan koste det dobbelte eller mere

Kvalitet: MEGET GOD

Trine fortsætter:

“Jeg har testet Mellissas antirynkeserum og deres ansigtsgele de sidste 6 uger. Da jeg modtog den, tænkte jeg, at den ikke så ud af meget; faktisk er emballagen ret kitsch og slet ikke up to date på den lækre måde.

FullSizeRender-150

Da jeg så satte mig og fokuserede på indholdet, så er den både mild og rigtig god til sarte hudtyper, da den ikke får huden til at slå ud. Jeg har en frygtelig sart hud og tåler faktisk de færreste cremer, men disse to cremer har haft en god indvirkning på min hud, og jeg har kunne mærke, at den har beroliget huden og forhindret udslæt og rødme. Duften er samtidig heller ikke for kraftig, og det føles egentlig meget rart, når det nu skal køres rundt i ansigtet. Cremen er tilpas smidig og dejlig nem at smøre ud, og fornemmelsen er blød. Modsat er den ikke specielt effektiv, hvis man har virkelig tør vinterhud, der kræver mere intens fugtpleje, men har du sart hud, er den som sagt ganske fin.”

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: GOD – dejlig effekt på huden og en følelse af, at den gør noget godt ved din hud uden at fylde dig med en masse unødvendige kemikalier.

Holdbarhed: MEGET GOD – cremerne er meget drøje i brug, og der vil derfor være til meget lang tid.

Pris: MEGET GOD – synes bestemt, at man får meget for pengene.

Kvalitet: MEGET GOD – her får man meget kvalitet for billige penge. Man får lækre cremer med et indhold og en effekt, som man ofte betaler meget mere for.

Christina fortæller:

“Melissas naturlige plantebaserede hudplejeserie, indeholder alle de ingredienser der skal til, for at genopbygge og bevare hudens optimale skønhed og smidighed, dette er hvordan Melissa selv beskriver deres produkter. Herhjemme er vi fuldstændig enige i den beskrivelse. Både Philippa og mor har herhjemme utrolig sart hud, der ikke kan tåle parfume og diverse andre tilsætningsstoffer. Tidligere har det været et stort problem at finde både serum og creme som ikke har fået min hud til at slå ud.”

“Melissa’s serum er fuldstændig fantastisk og gør huden blød og smidig samtidig med den strammer huden omkring øjnene op så de fine linjer bliver mindre. Ligeledes er ansigtsgelen fra Melissa i særklasse. Vi har brugt den som almindelig dagcreme herhjemme. Ansigtsgeleen gør huden helt utrolig blød og absorberes hurtigt uden efterfølgende at se skinnende ud. Ansigtsgeleen danner ydermere et perfekt grundlag når der efterfølgende skal lægges make up. Melissa’s produkter har også en dejlig frisk og naturlig duft der øger følelsen af velvære når de påføres.”

image-25

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

By Ransborg soyalys