Test af Petit by V sengetøj og sengerand

(Produkterne er sponsoreret med henblik på test – men det er testfamiliernes 100% ærlige meninger der kommer til udtryk i anmeldelsen).
To af vores testere har testet produkter fra Petit by V. Camilla har testet sengetøj og Charlotte har testet en sengerand.
Camilla fortæller: “Vi blev spurgt om Fleur kunne tænke sig at teste junior sengetøj fra Petit By V Nordic, og takkede med det samme ja. Både fordi Fleur netop var begyndt at bruge sin juniordyne i sin tremmeseng, men også fordi jeg havde læst meget godt om dette mærke.”
Sengetøjet fra Petit By V Nordic er produceret i en lækker og blød økologisk bomuld, som er GOTS certificeret. Herhjemme går vi meget op i at det meste af Fleurs ting, og især tøj og sengetøj er økologisk, af den årsag at det er det som hun har tættest på kroppen. Jeg har ikke altid gået op i økologi, det er først efter jeg har fået et barn, at jeg er blevet meget mere bevidst om økologien.
Designet på sengetøjet har for mig også stor betydning. Jeg kan mærke at min egen søvn bliver bedre, når jeg sover i sengetøj som er lyst og uden alverdens farver og mønstre. Derfor forsøger jeg så vidt muligt også at vælge det til Fleur.
Petit By V Nordic er inspireret af den nordiske stil, med lyse farver og et enkelt design. Mønsteret på sengetøjet er kendetegnet med små svaler ? hvilket er flot og enkelt.
En detalje som jeg er især imponeret over ved dette sengetøj, er at lukningen er med indvendige knapper. Dette er både smart for udseendet og funktionaliteten. Jeg har haft flere sengesæt til Fleur til hendes babydyne, som indeholder både lynlås og snore ? hvilket i mit hoved ikke rigtig høre hjemme på en babydyne. Så disse indvendige knapper er hos os et hit.
Printet er ens både på forside og bagside, hvilket jeg godt kan lide.
Sengetøjet har nu været i brug i flere uger, og har allerede været vasket nogle gange. Det har ikke ændret farve, form eller udseende i vask, på trods af at det har fået 60 grader samt blevet tørretumblet.
Alt i alt, har vi været super tilfredse med sengetøjet fra Petit By V Nordic. Det har levet op til vores forventninger og Fleur har brugt det hver nat i tremmesengen.
Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kritiker: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.
I dette tilfælde bliver vurderingen:
Holdbarhed: MEGET GOD ? Sengetøjet holder dynen på plads med de indvendige knapper. De går ikke op ved brug og dynen bliver i betrækket.
Kvalitet: MEGET GOD ? Sengetøjet ligner sig selv, selv efter flere vaske.
Lege/Nytteværdi: MEGET GOD
Pris: GOD ? sengetøjet i junior koster 475 kr inkl dynebetræk. Prisen er meget fair, især fordi det er økologisk og en super god kvalitet.
Charlotte har testet en sengerand fra Petit by V.
Vi modtog sengeranden fra Petit by V med stor glæde. Jeg har haft rigtig svært ved at beslutte mig for hvilken en sengetrand min søn skulle have, da vi gerne ville have en som var neutral og som kunne gå med næsten alt slags sengetøj, samtidig med at se super lækker ud. Det hele passede perfekt sammen med at vi modtog sengeranden fra Petit by V og den opfyldte alle vores krav, da den er helt hvid på den indvendige side og hvid med svaler på ydersiden, så den er ret neutral.
Første dag baby N havde sengeranden på, havde han et uheld i bleen hvor det røg ud i hele sengen og noget af det ramte sengeranden. Jeg kunne tage en vådserviet og vaske det af sengeranden og det forsvandt, det var jeg pænt imponeret over. Hvis det ikke var gået af, kan man tage betrækket af og vaske det på 30 grader og det er ret lækkert at man kan tage betrækket af.
Betrækket er 100 % økologisk bomuld og det er vildt blødt og stilrent, sengeranden er 3 cm tyk og kan stå selv, der er heller ingen snore i som baby N kan blive viklet ind i.
I dette tilfælde bliver vurderingen:
Nytteværdi: MEGET GOD ? Sengeranden passer til næsten alle tremmesenge, den kan stå selv pga. tykkelsen. Det er godt at man kan tage betrækket af og vaske det.
Holdbarhed: MEGET GOD ? skummet virker robust og holdbar i formen. Betrækket er dejlig blødt og 100 % økologisk bomuld og så er det nemt at rengøre.
Pris: MEGET GOD – prisen ligger på 575 kr som er en fin pris, kvalitet og pris hænger rigtig godt sammen her.
Kvalitet: MEGET GOD ? man får helt sikkert kvalitet for pengene samt et lækkert og et stilrent produkt.
Super test! Vi er lige gået over til tremmeseng og en større dyne og tror da helt bestemt at vi skal forsøge os med dette sæt. Kan rigtig godt lide det rolige design og så er oplevelsen med at betrækket på sengeranden kunne tørres af jo virkelig et plus! Vi har tidligere haft en sengerand hvor betrækket ikke kunne komme af og det var simpelthen så besværligt at vaske den.