Test af Småfolk barnevognspude – Testfamilien
Test af Trendy Junior elbil BMW i8

Test af Småfolk barnevognspude

To af vores testfamilier har testet en barnevognspude fra Småfolk.
Mia fortæller:
Her i familien har vi haft æren af at teste denne lækre barnevognspude fra Småfolk. 
Mit førstehåndsindtryk af puden var, at den var lidt mindre end andre barnevognspuder, jeg havde kigget på. Men da jeg så prøvede den første gang, passede den perfekt, hvor en større måske havde fyldt for meget, når han også havde overtøj og dyne på.
billede-1
Min dreng har altid været meget observerende og elsker at følge med i det hele, så når han lå i barnevognen, blev han altid sur. Efter vi begyndte at bruge puden, har der intet været! Han kan nu nemt følge med i det hele og sider godt støttet. Så hvis andre har samme problem, må de bare eje sådan en.
Vi har testet den creme farvet pude, som er neutral hvis man gerne vil kunne bruge den til begge køn, eller man ikke ved hvad køn man venter sig. Den findes i 3 forskellige farver, så der er nok at vælge imellem og den er lavet af 100% bomuld.
billede-3billede-4
Min vurdering af barnevognspuden fra småfolk bliver:
Nytteværdi: GOD. Selvfølgelig er det ikke en nødvendighed at have en barnevognspude, når man benytter barnevognen, men det er super dejligt at have! Specielt for barnet, der kan side mere ret og følge med i det hele.
Holdbarhed: MEGET GOD. Den kan holde længe og man kan vaske betrækket nemt, på 40C. med vrangen udad.
Kvalitet: GOD. Skummet lever op til Økotex standard 100, tekstilet er GOTS certificeret. Lækkert stof af 100% bomuld, som er rart at røre ved og side op ad også med bar hud.
Pris: GOD. Puden koster 249 kr. og er en overkommelig pris, da meget til små børn, nemt kan koste en del. Personligt syntes jeg det er en fair pris, da man kan bruge den længe og også gemme til næste barn, hvis man ønsker det.
Alt i alt bliver min vurdering, at jeg selv og min søn, har været super glade for puden og nu ville vi slet ikke kunne undvære en. Nu er gåturene hyggelige og vi undgår en utilfreds dreng
Helene fortsætter:
Anna-Olivia og jeg har testet den fineste barnevogns pude fra Småfolk.
En lækker blød pude med fine små æbler, som dit barn kan læne sig op af i barnevognen. Barnevognspuden bruges først når dit barn er 6 måneder og kan holde hovedet selv.
Du slipper for rygstøtten og for en dyne bag ryggen. Her har du en lækker pude med støtte i siderne, næsten som en lille lænestol.
Derudover er den Øko-tex mærket, og det betyder at den ikke indeholder eller frigiver skadelige stoffer.
Betrækket kan tages af og vaskes ved 40 grader.
Den anden dag gik vi en lang tur, hvor Anna-Olivia sad op i barnevognen og var meget nysgerrig. Hun kunne nu følge med i hvad der skete uden for barnevognen. Og hun kan sidde og charmere alle med sit skønne lille smil.
ao-2
Derudover er puden også super til støtte i en højstol, især når man er en lille pige, som ikke kan fylde en højstol ud.
ao-3
Vi er så glade for vores barnevogns pude, og kan kun anbefale den til andre småfolks familier 😉
Nytteværdi: Meget god. Den støtter godt og er en genial opfindelse, så dit barn har noget blødt i ryggen.
Holdbarhed: Meget god.
Prisen: God. den er meget rimelig, prisen på den er 250 kr.
Kvalitet: Meget god. Den er så lækker og blød, det er 100% bomuld.

billede-1-2

2 kommentarer

  • Camilla Heidi Olsen

    Den er Intet mindre end fantastisk 😍🌸👶🏻💙 vi har selv haft den til vores søn Willads og den skal vi også helt klart bruge til vores kommende søn William . Der er super god støtte , den holder faconen og så er den nem at rengøre Intet mindre end fantastisk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jannie Kristensen

    Her hjemme har vi også brugt småfolks barnevognspude og har været super glad for den den har en rigtig god pasform og støtter rigtig godt både i barnevognen og andre steder vi brugte den også i sofaen og på gulvet

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Test af Trendy Junior elbil BMW i8