Amalie har testet KK 3 fold fra By KlipKlap i Velour
De fleste kender til den lækre KK 3 fold madras fra By KlipKlap, som i en del år har eksisteret i slidstærkt møbelstof.
Madrassen har super mange funktioner og kan bruges som sofa, tumelemadras, gæsteseng eller puf.
Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.
I dette tilfælde bliver vurderingen:
Nytteværdi: MEGET GOD – så anvendeligt og meget mange funktioner til tummel og leg, til afslapning og hygge, til pynt og som en praktisk ekstra seng.
Holdbarhed: MEGET GOD – madrassen er robust og kan holde til at blive brugt. Vi har haft den til test i et par måneder, og den bliver brugt dagligt og tumlet på. Der er ingen tegn på slid.
Pris: GOD – madrassen koster 5.500 kr. og kan bl.a. købes i By KlipKlaps egen webshop. Både kvalitet og design lever op til, hvad man kan forvente af et møbel i den prisklasse. Det er mange penge, men et møbel, der kan bruges i mange, mange år og med lige så mange funktioner. Man får uden tvivl kvalitet for pengene samt lækre materialer og god holdbarhed.
Kvalitet: MEGET GOD – Madrassen er lavet i et stilrent design og fås i mange flotte farver. Kvaliteten af både skum og velour er absolut i topklasse. Det er koldskum, som også bruges i almindelige, dyre sofaer, der gør, at sofaen ikke falder sammen; heller ikke efter lang tids brug, og den er derfor ikke at sammenligne med øvrige foldemadrasser fra diverse supermarkeder.
Stoffet er lækkert og dejligt blødt, og der er flot finish over det hele, ligesom knapperne er med til at give den et eksklusivt look.
Jeg kan desværre ikke prale af at vi har denne KK 3 fold, men min mor har købt den, til når børnebørnene kommer på besøg. De leger og tumler på den. Og så bruger de den når de skal sove. Jeg er lidt misundelig over den ikke står hos mig.