TEST af tæpper og puder fra Södahl serien ”Magic Forest” – Testfamilien
ANMELDELSE af Sommerland Sjælland 2018

TEST af tæpper og puder fra Södahl serien ”Magic Forest”

Flere af vores testfamilier har testet den nye serie fra Södahl kaldet “Magic Forest”. Serien er designet af Michelle Carlslund. og indeholder alt fra børnesengetøj og sengetæpper til pyntepuder og tøjdyr.

Tæpper og puder

Karina og Meral har begge testet Södahl Forest Tæppe 95 x 130 cm sort  som koster 499,95 kr.

Karina fortæller:

“Et virkelig smukt tæppe, som jeg kan holde ud at have liggende i stuen, det samler så fint børnenes legehjørne.”

“Tæppet måler 95×130 cm, som er en rigtig fin størrelse. Det har et skridsikkert underlag og kan vaskes på 30 grader skånevask. Herhjemme har vi små børn, så tæppet skal holde til at kunne vaskes mange gange. Jeg har allerede haft det vasket et par gange og jeg var meget spændt på resultatet. Jeg var nemlig lidt nervøs for at tæppet ville krølle og miste farve efter vask, men det er heldigvis ikke sket, tæppet er stadig fint.

Tæppet ligger i stuen og har indbudt til leg hos mine 3 børn, de har flere gange selv taget kassen frem med biler og er begyndt at lege med bilbanerne på tæppet.”

“Tæppet vil også pynte rigtig fint på et legeværelse. Jeg kan godt lide at farverne er holdt lidt neutrale, da tæppet passer til begge køn og man ikke bliver træt af farverne. ”

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier:

Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Lege/nytteværdi: GOD – for os har det været til både pynt og leg og på et koldt underlag, vil det bestemt gøre nytte.

Holdbarhed/kvalitet MEGET GOD – et kvalitetstæppe, som i den grad holder.

Pris: MIDDEL- tæppet koster 499 kr, hvilket jeg syntes er i den høje ende.

Meral fortæller:

“Dette lækre legetæppe, som vi tester, er fra Södahl’s “Magic Forest” serie. I serien er der bl.a. også puder, sengetøj m.m.”


“Tæppet er af 100% økologisk bomuld og måler 95 × 130 cm. På trods af at det er ret tyndt, glider det ikke, da bagsiden er skridsikker med spraylatex.”

“Ayaz er kun 10 måneder gammel, så han kører ikke med biler på tæppet endnu. Det er dog ret tydeligt, at han synes, det er spændende, da han hele tiden studerer det ret nøje og konstant er henne og finde aben.

Vi er rigtig glade for tæppet. Der er en masse fine detaljer, og farven er neutral, så det sikkert vil passe ind i de fleste værelser.”

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi – God: Det er ikke kun et pænt tæppe, der pynter på værelset. Det kan bruges til leg pga. vejbanen og de fine detaljer, som man kan gå på opdagelse i.

Holdbarhed og kvalitet – Meget god: Lækkert tæppe i rigtig god kvalitet.

Pris – Meget god: Tæppet koster 499kr. Det er en god pris for dette lækre tæppe.


Camilla fortæller:

“Vi har nu testet produkterne i 3 uger og Fleur har været rigtig glad for dem. De passer godt ind i hendes nordiske værelse og har nogle fine nedtonede farver.”

“Puden vi har testet hedder Penny Panda og er 45 cm i diameter. Puden har en god fast form – så den både kan bruges som pyntepude, men også som siddepude. Sidstnævnte funktion er virkelig nyttig – især på et børneværelse, hvor vi herhjemme bruger mange timer på boglæsning, LEGO bygning og diverse andre lege som alt sammen på gulvet.

Stoffet er meget modstandsdygtigt og er ikke sart, selvom farven er hvid. Puden er 100% økologisk bomuldsstrik som er faconsyet. Derudover er den GOTS-produceret. Prisen er 399 kroner.”

“Gulvtæppet vi har testet hedder ”Bibi bear” og måler 63 x 120 cm. Tæppet er 100% bomuld men har spraylatex på bagsiden så tæppet ikke skrider. Tæppet ligger godt på gulvet og er pænt at se på – men det er ikke blødt at sidde på J. Tæppet har vi brugt foran Fleurs seng, men det kan også bruges foran puslebordet eller lignende. Tæppet koster 499 kroner.”

Vurderingen bliver:

Nytteværdi: God – Produkterne fra Södahl giver et sødt og børnevenligt udtryk til værelset.

Holdbarhed: Meget god. Kvaliteten er virkelig god og lavet af slidstærke materialer.

Pris: God – Pude 399 kroner. Tæppe 499 kroner.

Kvalitet: MEGET GOD.


Daniella har testet Södahl Frida Fox Pude 45 x 45 cm teal til 349,95 kr. 

Daniella fortæller:

“Filippa har fået fornøjelsen af at teste denne fine store pude, en pude som charmere sengen op, kan bruges til at putte med i sofaen, som er stor og fyldig 45 x 45 og giver et godt lille smil på læben. Der var ingen tvivl om at den med det samme faldt i god jord hos den unge dame.
Der er ingen tvivl om at det er en pude af kvalitet, både fyldet inden i puden som er polyester fyld, får puden til at puffe godt op og falder ikke sammen når man putter med den eller bruger den i leg. Den klæder et hvert moderne børneværelse med farverne der er valgt, stoffet er 100% økologisk bomuldstwill og det giver den endnu flere point på forældre skalaen.”
” Jeg synes den er sød og meget fjollet ” som er udtalelsen fra Filippa på 4 år. Vi bruger den også selv til at ligge på når vi putter hende.
Vores vurdering bliver:
Nytteværdi: MEGET GOD – Er man til anderledes udtryk og de bløde farver er det virkelig en god investering til børnesengen, tipien eller måske bare som pyntepude på stolen. Den giver lige lidt ekstra som både forældre kan holde ud samt stadig signalerer børneunivers.
Holdbarhed: GOD – Den virker til at være kraftig og holdbar som det kræver på et børneværelse, dog kan jeg godt være lidt nervøs for den lille Pompom der sidder som syet uden på trykket, men det er også det eneste.
Pris: GOD – synes prisen virker meget fair Da man får både betræk samt pude, puden er ret stor og når man ser ud for kvaliteten af puden matcher det godt sammen med prisen, nogle vil måske synes prisen er lidt høj men det handler blot om lidt investering til børneværelset.

Kvalitet: MEGET GOD – Södahl er kendt for kvalitet og det går bestemt igen i denne pude, den er en stor anbefaling værdig.


Trine fortæller:

“Vores test denne gang har været til vores drenge (og lidt til deres mor!). Vi har nemlig testet en fin pude fra Södahl. Den er formet som et bjerg, og Oliver har døbt puden til bjergtoppen.”

“Først hånds indtrykket var ganske fint, flot pude i dejlig neutrale farver, lavet i lidt grovt stof (Økologisk Bomuld). Den virker robust og slidstærk!

Den er lukket med velcro og indebag det er der en lynlås. Så der er godt hold på fyldet, når legen går lidt vildt til. Fyldet består af en masse små kulger, som gør at puden føles super let. Havde forstillet mig at den ville være meget tungere.
Fyldet kan tages ud og stoffet kan vaskes på 30 grader, dette er altid et plus når produketet er til børn. Der kan jo hurtigt nå at komme en masse beskidte fingre og snotnæser på:)”

“Jeg som mor er faktisk ret glad for puden! Den er flot at se på og så elsker jeg når ikke alle ungernes ting SKRIGER af farver. Især når deres legetøj jo kan fylde det meste af huset nogle gange. Denne pude kan sagtes få lov at ligge i stuen i flere dage i træk, da jeg ikke ser den som rod.  Ja, jeg slapper bare bedst af om aftenen, når ungernes legetøj er ryddet væk. Og de dage den ikke bliver brugt til leg, så er den altså så fin som bare pynte pude!”

“Drengene har også taget godt imod den, især Oliver. Til at starte med brugte han den faktisk bare som skammel ved sofabordet, lige indtil han sad og legede med biler ved siden af den. Så gik der ikke længe før at bilerne jo skulle køre op og ned ad den store store bjergtop:) Og lidt efter lidt fangede Oskar også den ide og legede med.”

“Vi er rigtig glade for den fine pude. Den har en god størrelse, sådan en mellemting, synes ihvertfald ikke at den skulle ha’ været mindre.”

Min vurdering er:

Nytteværdi: GOD/MIDDEL. Den er lídt svær, for man kan jo i bund og grund godt undvære sådan en pude. Men drengene har virkelig haft meget fornøgelse af det og har jo fundet den meget nyttig i alle deres lege!

Holdbarhed: MEGET GOD. Puden er blevet leget meget med og har ingen tegn på slid og holder sin form.

Kvalitet: MEGET GOD. Synes, at den er rigtig lækker i kvaliteten og så er den af Økologisk Bomuld.

Pris: GOD. Prisen ligger på 399,- og føler altså man får noget for pengene.

Cebrina afslutter:

”Pigerne har den seneste tid testet denne fine pude fra Södahl”

“Puden der er designet som et bjerg er lavet i 100% økologisk bomuld, 50cm høj og vejer noget nær ingen ting.”

“Puden pynter fint på deres fælles legeværelse, og Emma har et par gange siddet på den når hun har leget ved det lille bord, men ellers har pigerne faktisk ikke udvist den største interesse for den.”

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: Mindre god. Altså puden er virkelig fin, men man kan jo godt leve uden så derfor denne rating

Holdbarhed/kvalitet: Meget god – Kvaliteten er i top. Materialerne virker lækre og holdbare.

Pris: Mindre god. Puden koster 399 hvilket jo egentlig er en meget rimelig pris for en pyntepude, personligt synes jeg dog at 399 er i den dyre ende for en pude til legeværelset.


TIP: Lige nu og frem til d. 31. juli får man en gratis mulepose med ved køb over 299 kr. på Södahl.

 

1 kommentar

  • Christina

    Jeg er egentlig ikke fan af pyntepuder til børn, for det er reelt ikke noget de har brug for. Når det er sagt, så bliver mine børn jo også glade for en fin pude, som kun er deres og har et sjovt print eller form.
    Jeg kunne dig godt tænke mig, at puden/betrækket kunne vaskes ved mere end 30 grader, da produktet er til børn, og der af og til kan være “uheld” af forskellig art på den 🤮

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ANMELDELSE af Sommerland Sjælland 2018