Anmeldelse af Flying Superkids 2018 – Testfamilien
TEST af Teebee the box

Anmeldelse af Flying Superkids 2018

Tre af vores testfamilier har besøgt Flying Superkids i henholdsvis Esbjerg, Århus og Odense. Her kan I læse om deres oplevelse.

Flying Superkids sæsonen er ikke helt slut for i år. Det er stadig muligt at nå, at opleve dem i København eller Aalborg i August og September.

Billetpriserne ligge fra 225 til 310 kr.

Vores tester Louise fortæller:

“Igen i år var vi så heldige at blive inviteret til at opleve Flying superkids, da de gæstede vores hjemby, Esbjerg. Vejret var virkelig med os med solskin og gode plusgrader.

Jeg valgte at gøre showet til en lille surprise for min datter Thit (7 år) og to af hendes veninder, Carla (10 år) og Molly (7år). Carla og Molly er søstre og anede intet om, at de skulle på tur med Thit og jeg. De vidste blot, at de skulle noget om eftermiddagen, men hvad og med hvem, vidste de ikke. Det samme gjaldt for Thit. Hun vidste vi skulle på tur, men ej heller hvad vi skulle eller at turen indebar 2 af veninderne. Der var stor glæde, da det gik op for de tre piger, at de skulle på tur sammen og at turen var en eftermiddag i Kia Family parken, rundvisning bag om pladsen og det efterfølgende Flying Superkids show.”

“Vi fik igen i år en varm velkomst af Søren, som straks gav sig til at fortælle om Flying Superkids. Han huskede os fra sidste år, hvilket helt automatisk gir ekstra god stemning. Vi fik en rundvisning bag pladsen, hvor vi så børnenes sovebus, deres spiseområde. Vi var inde og kigge i deres tourbus – hvor pigerne var så heldige og meget begejstrede for, at se et par sovende flying superkids.  Vi fik også en rundvisning i showteltet, hvor Søren fortalte om det nyeste udstyr og om hvordan børnene under showet kan følge med i showet inde på scenen. Virkelig spændende at se, hvordan tingene spiller an bag scenen og høre om hvordan de får showet til at gå op i en højere enhed, så der ingen skader sker, men også så showet bliver en succes.”

“Efter den store rundvisning blev vi sluppet løs i Kia Parken, hvor pigerne med det samme gik i krig med de mange aktiviteter. I år fik alle børn udleveret et skema, hvorpå der var en masse forskellige udfordringer på. Når alle udfordringer var løst, kunne de gå i den lille merchandise shop og få en lille præmie. Pigerne var meget optaget af, at udføre de små udfordringer til topkarakter og hyggede sig rigtig meget med det.

bObles er samarbejdspartnere med Flying Superkids og havde indrettet sig med sjove og finurlige aktiviteter med bObles. bl.a. en forhindringsbane med de mange fine bObles figurer som de fleste af os kender til. bObles har for nyligt lanceret et nyt spil, hvor man kaster med en Bobles terning og ud fra terningens øjne skal man løse forskellige opgaver indenfor forskellige kategorier. Vi var så heldige at få et sæt med hjem, som vi glæder os til at prøve af. Tænker der er rigtig mange gode timer med spillet – til børn i de fleste aldre.”

“Pladsen bugnede af hoppeborge, trampoliner, sjippetove, bolde, en airtrack og en scene, hvor nogle af de super seje Flying Superkids optrådte og lærte tricks fra sig. Fantastisk underholdning, som blev værdsat højt af de tre piger.”

“I parken er stillet borde og bænke op til fri afbenyttelse, hvor man kan tage et hvil inden forestillingen eller spise sin medbragte mad. Jeg er fan af, at man selv har mulighed for at medbringe sin egen mad og drikke og derved kunne hygge sig, som man bedst selv ønsker det. Man kan dog også købe mad, drikke og snacks i de små boder, der er opstillet på pladsen.

Pladserne i teltet fordeles efter først-til-mølle princippet. Vi var dog så heldige, at der var reserveret et par rigtig fine pladser til os. Vi har tidligere set showet, hvor vi selv skulle finde pladser, og der gik det super fint med at finde nogle pladser, så synes egentligt, at konceptet med hvordan man får en plads, fungerer.”

“Da først showet først gik i gang, fløj tiden bare afsted. Det er et fuldstændig fantastisk show hvor man bliver underholdt hele vejen igennem. At opleve så mange dygtige og dedikerede børn på en gang, er en oplevelse alle bør give sig selv. Alle i teltet jubler, klapper og bliver imponeret hele showet igennem. For det er bare imponerende at opleve showet, anset om man er 7 år eller 34 år. Jeg vil ikke røbe en masse om de stunts og tricks de viser i showet, men vil hellere anbefale ALLE at tage ind og se showet. Det er det hele værd – både for store og små. Som jeg sagde sidste år, vi kommer igen til næste år og vi glæder os! TAK for fantastiske oplevelser.”

Regitze fortæller:

“Vi var i år inviteret til Flying superkids i samarbejde med bObles. Vi var til deres show i Aarhus.”

“Vi blev mødt af Søren ved indgangen, som tog pænt imod os. Han startede med at vise os rundt på pladsen og tog os med “backstage”. Da vi var til et af deres shows i Aarhus, hvor børnene til dagligt bor, sover de hjemme ved deres forældre i de dage, hvor de optræder i Aarhus og derfor havde de desværre ikke deres sovebusser at vise frem (der var en enkelt bus, men børnene var lige lagt til at sove eftermiddagslur, da vi ankom, så de kunne være friske til showet) 😃 Vi fik set deres madtelt, hvor frivillige forældre hver dag laver mad til børnene og rummet i showteltet, hvor alt deres tøj lå klar til showet.
Vores datter på 6 år går selv til gymnastik/springgymnastik hernede i Tyskland, hvor vi bor, så for hende var det også en kæmpe oplevelse at opleve, hvordan det hele ser ud bagved, når man er “professionel”.”

“Efter vi var blevet vist rundt havde vi lige et par timer på pladsen. På pladsen var der fyldt med aktiveteter, så børnene blandt andet kunne prøve kræfter med nogle af de ting, som Flying Superkids udmærker sig i.”

“Man fik udleveret en seddel med udfordringer og ved de fleste af posterne stod der “gamle” Flying Superkidsbørn. Det var lidt sejt at få hjælp af dem. Børnene synes også, det var ret sejt at gå på den seje bObles bane, hvor man også havde mulighed for at prøve deres nye motorikmagi.”

“Som det allersidste inden showet startede nåede børnene at lære, hvordan man begår sig i trafikken på cykelbanen, hvor de også fik stillet spørgsmål, før de kunne få et kørekort udstedt. Det var virkelig en god oplevelse for børnene.

Selve showet var fantastisk! Det er for vanvittigt, hvor dygtige de børn er. Underholdningsværdien er stor og der er en enorm variation i numrene. Både voksne og børn sad fanget hele vejen igennem og ved de små måtte der sågar et par gange en hånd for øjnene, fordi det var så vildt/imponerende, det der blev præsteret.

Det var vores første gang, men absolut ikke den sidste. Vi skal helt sikkert se showet igen næste år. Kæmpe, kæmpe skulderklap for at have organiseret noget som bare spillede 100%. Lige fra pladsen til showet.”

Jannie afslutter:

“Det her var vores første gang til at opleve Flying Superkids og jeg havde glædet mig rigtig meget, da jeg har hørt en masse gode ting om showet.”

“Vi ankom til Odense kl. 16.30. Vi skulle mødes med Søren fra Flying Superkids, der ville fortælle os om, hvad de er for en forening og han ville vise os rundt på pladsen samt backstage.

Det var rigtig spændende at høre om det hele, da det som sagt var vores første gang afsted. Vi vidste ikke så meget om, hvad de stod for. Derudover var det bare en stor oplevelse for både Isabella på 4 år og Cille på 13 år, at få lov til at komme med om bag ved forhænget og se hvad der sker derinde.

Showet startede først kl. 18.30 så for at slå ventetiden ihjel er der lavet en stor udendørs legepark med hoppeborg, trampoliner og et bObles/sikker trafik hjørne, hvor man kan træne sin motorik med deres nye motorikmagi og man kunne lære at begå sig sikkert i trafikken på cykelbanen.”

“Vi havde lidt vej at køre og selvom børnene havde madpakker med i bilen, så blev Isabella hurtig sulten igen – især når der serveres popcorn.”

“Vi var lidt nervøse for om Isabella nu var for lille til, at syntes det var sjovt og om Cille nu var blevet for stor til at komme med ind og se showet. Men der var slet ikke nogen grund til bekymring. De var begge 2 helt opslugte af de seje børn der sprang rundt over det hele.”

“Det var et helt igennem fantastisk show for både børn og voksne. Vi var alle sammen helt tryllebundet af alle de forskellige showindslag og vi var også nogle gange lidt bange på deres vegne, da nogle af indslagene så lidt farlige ud og det er jo trods alt kun børn, men det er børn der gør det hammerne godt.

Vi kan kun komme med de varmeste anbefalinger herfra og vi kommer helt sikkert også igen – Et helt fantastisk og gennemført show.”

“Flying Superkids sæsonen er ikke helt slut for i år endnu. Det er stadig muligt at nå, at opleve dem i København eller Aalborg i August og September.

Billetpriserne ligge fra 225 til 310 kr.”

3 kommentarer

  • Sasja

    Det var en fantastisk fed oplevelse for vores søn der var inde og se det i Esbjerg. Han snakker stadig om det her 5 måneder efter 🙂 og vi skal helt sikkert afsted igen hvis det kommer til byen igen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kia

    Hvor er det skønt, at læse hvor godt både showet og aktiviteterne er. Vi regner med, at tage afsted i weekenden i Aalborg og nu glæder jeg mig endnu mere. Men, men, det jeg er højgravid med termin om en uge – så er det spændende om vi når, at komme afsted. Derfor er det skønt, man har mulighed for, at købe billetter helt ind til forestillingen starter.
    Vi skal afsted med en på 10 år og en på 2 år – er meget spændt på, hvad de hver især vil syntes. Tror måske mest, at den lille på 2 år, finder Bobles og Kia området spændende. Men mon ikke ham på 10 år bliver ret vild med showet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maibrit

    Det er et helt fantastisk show. Jeg ved ikke om det er mig eller mine børn der elsker det mest😉 kan kun anbefale!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Teebee the box