ANMELDELSE: En fed varm dag i Djurs Sommerland – Testfamilien
TEST af fotobøger fra Saal Digital inkl. RABATKODE

ANMELDELSE: En fed varm dag i Djurs Sommerland

Vores tester Louise fortæller:

“Vi var så heldige at blive inviteret en tur i Djurs Sommerland. Både Troels og jeg har kun været der som børn (ja så det er en del år siden) 😉

Da vi ser skiltet mod Parkeringspladsen er der smilende personale som guider os til en kæmpe plads, hvor det er nemt at få parkering. Fra Parkeringspladsen til selve parken er der en hyggelig sti igennem en lille skov.

Ungerne har været utrolig spændte, da vi kun har set reklamer på tv af Djurs sommerland.

Vi bliver mødt i parken af Den sødeste Egern som giver ungerne en krammer. EN utrolig tålmodig bamse i forhold til alle de børn som overfalder den”.

“Vi var så heldige at få en lille rundvisning af Lilian som er ansat i parken. Hun gav sig god tid og satte sig virkelig ind i at høre hvor meget børnene havde glædet sig til de forskellige forlystelser.

Vi fik vist det, som hun klart vil anbefale mht. hvilke forlystelser børnene måtte prøve osv.”

“Et trick hun også fortalte os, som jeg klart vil anbefale andre gæster fremover, det er at tage de bagerste forlystelser først.

Alle gæster starter som regel med de første forlystelser man møder i parken og det gør, at man bruger enormt meget tid på at stå i kø, hvilket ikke er børnenes bedste egenskab.

Djurs sommerland indeholder 8 forskellige temaer af forlystelser.”

Vandland, som er super fint sted med flere 8 forskellige aktiviteter, det er klart der jeg vil anbefale at besøge først hvis man skal have mulighed for at have liggeplads. Der er ikke så mange mennesker først når parken åbner.

Vikingeland var både jeg og Nohr mega vilde med. Der er faktisk alt for hele familien dog en enkelt aktivitet for de fartglade.

Afrikaland, Sommerland, Westernland, Mexicoland, Piratland og Bondegårdsland findes også i parken.

“Parkens nyheder i år var Safaribussen, den var mega fed og Jungle rally som Nohr og Troels skulle prøve. Nohr var lige præcis stor nok til at prøve bilerne men en lille smule vild var den for hans størrelse.

En anden nyhed var Dragekongen. Både Troels og jeg er kæmpe kyllinger så den forlystelse har vi endnu til gode.”

“Til gengæld var Bondegårdsland hele familien helt tosset med. Det er virkelig lavet godt synes jeg og man kan kun blive i godt humør af at være der. Generelt synes vi alle, at alle forlystelserne var super flotte lavet og ingen af aktiviteterne virkede på nogen måder slidte eller gamle. Alt stod utrolig flot som var det en ny park.

Selv parkens blomster og græs stod flot, vi voksne var i hvert fald imponeret over hvor flot det blev holdt når man tænker på sommerens varme.”

“Spisestederne i parken havde et stort udvalg, og ikke nok med det så var priserne utrolig fornuftige. Man får meget mad for pengene og man bliver mæt.

Skal man prøve alle forlystelserne så er 1 dag i Djurs sommerland bestemt ikke nok.

Der er så mange forlystelser at man kan lige så godt investere i et årskort.”

“Efter sådan en hel dag, så var mine unger så trætte at de gik kolde 5 min efter vi havde sat os ind i bilen på vej hjem. Jeg kan klart anbefale at tage vejen forbi Djurs sommerland i år. Det sødeste og venligste personale som viste kæmpe overskud til børnene selvom sommerlandet var proppet med gæster. Vi var virkelig imponeret over at alle børn fik opmærksomhed på hver aktivitet og ingen af de ansatte virkede trætte eller sure på noget tidspunkt.”

“Vi ses næste år.”

3 kommentarer

  • Sasja

    Det er et skønt sted, det er alt for mange år siden jeg har været der selv, men vi planlægger at besøge det til sommer og så håber vi på en ikke helt så varm dag 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Det er et dejligt sted, og selvom man kommer i højsæsonen, føler man ikke der er proppet med mennesker.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte Riis Hansen

    Vi har også lige været en tur forbi Djurs Sommerland og jeg er helt enig i dine betragtninger. På trods af at temperaturen havde sneget sig over de 30 grader, hvilket kunne gøre køerne til de mange forlystelser ulidelig, så formåede parkens personale at gøre ventetiden til en leg. Mest imponeret var jeg over sikkerheden i de større og “vildere” forlystelser. Min niece på 8 år og jeg var en tur i Juvelen og jeg var noget spændt på om hun kunne sidde ordenlig spændt fast på trods af hende størrelse. Vi havde den vildeste tur og vi nød det alle max. Et besøg værd for både store og små.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af fotobøger fra Saal Digital inkl. RABATKODE