TEST af CEWE fotobog
Trine fortæller:
“Vores test har denne gang været mest til mor og far, men på længere sigt også til drengene.
Vi har nemlig fået lov til at teste Cewe.dk, eller rettere sagt vi skal teste en fotobog fra dem. Tænkte først, at det skulle man bare gøre inde på deres hjemmeside, men nej det skulle man ikke. Man skal hente deres bestillingssoftware ned på ens egen computer. Må indrømme at jeg syntes at det lød noget besværligt, for hvis der er noget jeg ikke orker, så er det når teknik driller! Men der var ingen problemer, det var let og hurtigt. Jeg havde gået og overvejet en fotobog længe, så dette var den perfekte mulighed.”
“Selve programmet man henter er let og overskueligt! Mit ligger på skrivebordet på computeren og hedder Cewe.dk. Når man åbner det bliver man mødt af en lille fin melodi og så er man klar til at gå igang!
– Kør ned hvor der står “se mere”. Her kan du vælge hvad det er for et produkt du gerne vil lave! (fotobøger, kalender, kort, vægbilleder osv.)
-Herefter kan man vælge hvilken type du gerne vil ha. Stor, lille, kvadratisk osv. Vores er den store.
-Nu skal man vælge hvilken type papir man vil ha. Her kan man nærmest se hvordan papiret er, på billederne.
-Næste step er hvilken type bog det skal være. Der er 3 forskellige typer, vores er hardcover.
-Sidste del er om man vil lave det på egen hånd eller om man vil have hjælp fra fotobog-assistenten.
Og så er det ellers bare om at gå igang med at designe og “indrette” din fotobog!”
“Hvis der var noget der kom bag på mig, så var det hvor lang tid det tog mig at lave den! Tænker det tog 1-2 timer, kan være det er meget normalt, men det var meget længere end jeg havde regnet med! Dog tænker jeg at, jeg kunne ha’ gjort det noget hurtigere, hvis jeg havde valgt fotobog-assistenten. For den gør det meste for én og hjælper én godt på vej. Dog valgte jeg den fra, da jeg gerne ville sætte billederne på en anden måde end skabelonen foreslog og havde en bestemt ide om hvordan jeg ville have billederne til at sidde!
Hvis det er første gang man skal lave en fotobog, er det en go ide at prøve begge muligheder af og se hvilken en der passer bedst.”
“Hvis man går rundt og overvejer at lave en fotobog, synes jeg bestemt bare at man skal kaste sig ud i det! Vi er så glade for vores, den er fyldt med dejlige minder fra vores bryllup og Oskars dåb. Minder/billeder som ellers ville have gået lidt glemt, mellem alle det andre billeder man tager dagligt! Hvis der er noget jeg synes er hyggeligt, så er det når vi finder de gamle fotoalbum frem hjemme hos min mor og ser billeder. Dette vil jeg så gerne give videre til mine drenge.
De gamle foto album laver vi jo ikke mere, og her er fotobog nutidens fotoalbum! Så smart! Det bliver ihvertfald ikke min sidste fotobog. Stor anbefaling herfra!”
Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.
I dette tilfælde bliver vurderingen:
Nytteværdi: GOD – man kan jo sagtens undvære en fotobog. Men jeg vil helst ikke!
Holdbarhed: MEGET GOD – Der er ikke en finger at sætte på holdbarheden indtil videre.
Kvalitet: MEGET GOD – Super lækker kvalitet!
Pris: MEGET GOD – Der er en fotobog til enhver, man kan selv betemme hvor meget man vil ofre på dem. Vores er i den dyre ende til 499.-
Har brugt CEWE flere gange og den er bare så nem at redigere! Min datter skal konfirmeres næste år og skal selvfølgelig have en fotobog fra hendes første 14 år❤️