HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE TESTFAMILIE? – Testfamilien
TEST af Go Baby Go

HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE TESTFAMILIE?

Hvert år kommer der nye faste testfamilier hos Testfamilien.dk og denne gang har vi søgt efter nogle flere mænd. Ikke fordi vi ikke har haft mænd med før, for i de fleste af vores familier er der jo også mænd. Men fordi vi gerne vil have flere “primære” testere som er mænd.

De to testkoordinatorer med familier (@christine_hgp og @mievalsgaard på Instagram)

Heldigvis er der allerede rigtig mange mænd, der gerne vil hjælpe med. Det er vi meget taknemmelige for. Må derfor også beklage at vi ikke kan nå at svare jer alle, men kun gå videre med de profiler, som vi mener vil passe ind på holdet.

Mange af jer indleder jeres interesse med at spørge “hvad går det egentlig ud på?”.

Det bedste svar er at læse de tests som findes herinde. For det er netop det, som vi gerne vil have, at I hjælper med.

Men har fået nogle af de eksisterende faste testfamilier til at fortælle, hvordan de har oplevet det at være testfamilie.

Nadja, som har været med fra start fortæller:

“Vi har været med i Testfamilien siden starten, og det har været en vildt spændende rejse at være med på. Vi har haft mulighed for at teste en masse spændende produkter på markedet – også mange ting, vi ellers aldrig ville have vidst eksisterede. Man kan selvfølgelig ikke teste alt, man ønsker sig, da der også er andre testere, men ved at følge aktivt med i de tests, der bliver udgivet, får man et godt overblik, og det er fedt at være up to date med en masse nye ting på markedet.

At være med i Testfamilien er også at være med i et online fællesskab af skønne mennesker, som man desuden har mulighed for at mødes med til events hvert år.

Når man tester en ting, har man tre uger til at teste og få skrevet testen, så det kræver også, at man kan overholde en deadline og at man kan skrive en informativ test af god kvalitet. Til testen hører også billeder, så man skal kunne tage fotos, der fremviser produktet, så læserne kan få en ide om, hvad der her er tale om. At være aktiv på de sociale medier er også et must, da det er her, tingene bliver fremvist.”

Tine, som har været med siden 2015 fortæller:

“Jeg blev en del af Testfamilien i 2015 da jeg blev mor for første gang. Jeg startede som gæstetester og syntes nok aller mest at det var fedt med muligheden for at afprøve produkter jeg ikke nødvendigvis selv ville købe. Men det at være testfamilie er ikke bare at modtage lækre produkter – det er som navnet antyder – at blive en del af en familie. Og det er kun noget for dig hvis du vil være dit ansvar bevidst. Et ansvar for at teste produkter og ikke blot modtage dem. Mie og resten af teamet bag, for de er vokset en del siden 2015, gør et kæmpe arbejde og det er mit ansvar at stille dem og Testfamiliens læsere tilfredse med en gennemført og gennemarbejdet test. Vi er mange testfamilier og vi går helt sikkert til opgaven på forskellig vis, men det er med samme engagement og respekt for Testfamilien som koncept. Personligt bruger jeg de fulde 3 uger til deadline. Det gør jeg fordi jeg gerne vil have at min endelige test bliver så gennemført som muligt. Jeg tester det enkelte produkt godt igennem, læser virksomhedens beskrivelse af produktet, tjekker hvad de mener det skal kunne og tester så på mig selv og min egen familie om produktet lever op til hvad det lover og hvad jeg forventer. Det at være Testfamilie er for mig ikke at lave reklame (om end det i mediernes verden er det samme) det er at teste. Jeg er en del af familien fordi jeg godt kan lide konceptet i dets enkelthed. Rigtige familier og mennesker som tester rigtige produkter. Jeg bruger min personlige IGprofil og lægger mit navn til. Derfor forventer jeg også at mine familiemedlemmer i Testfamilien lægger samme engagement i testforløbet og i udformningen som jeg selv gør. Jeg gør selv brug af de forskellige tests som andre har skrevet og synes det er yderst brugbart at læse deres tanker omkring et produkt jeg overvejer eller som jeg måske slet ikke kendte til i forvejen. For at afrunde er Testfamilien som skrevet en familie – der afholdes arrangementer og man bliver inviteret med inden for. Man får indflydelse og bliver hørt. Men der stilles også krav – nødvendige krav – for vi tester for titusindvis af følgere og det skal man sgu sætte en ære i! Man skal gøre sit bedste og gøre sig umage og så bliver man belønnet med en mega sej familie.”

Maria, har været med i 2015-2016 og igen i 2018:

“At være testfamilie er skønt, spændende, udfordrende, interesant, tankevækkende og meget mere. Noget af det vi godt kan lide ved at være testfamilie er, at du virkelig skal overveje de ting du tester, overveje funktionaliteten, nytteværdien, holdbarheden osv. Samtidig er det fedt at kunne viderebringe de erfaringer man gør sig, under testen af et produkt, så andre kan få glæde her af. Selv har vi flere gange haft glæde af at læse tests fra andre af testfamilierne, hvis der er et produkt eller andet, vi selv har overvejet at bruge penge på. Dermed får man en større indsigt i produktet, som kan være med til, at man træffe det rigtige valg i forhold til køb af et nyt produkt. 
 
Det at være testfamilie indebærer, at man får tildelt tests af produkter, oplevelser eller app’s, som passer til en eller flere personer i sin familie. Herefter har man til opgave at gennemteste produktet over en periode, samt at dele billeder, og informationer om produktet på de sociale medier. Til slut i testperioden skriver man en fyldstgørende test og vurderet det testede ud fra testfamiliens kriterier (lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet). Hvor efter testen sendes og din del af opgaven er udført. Det er kortfattet, hvad opgaven som testfamilie indebærer. “

Cebrina, som har været med siden 2017 fortæller:

“Vi har indtil videre haft det privilegie, at være testfamilie i 2 år, og de to år har budt på et bredt testområde. Vi har bl.a. stiftet bekendtskab med klapvogne, måltidsbarer og bObles. At være testfamilie giver muligheden for at teste produkter, man måske selv har været usikker på hvordan fungerer i hverdagen, og samtidig udbrede kendskabet og give gode råd til andre som står i købsovervejelser af et givent produkt. Udover det åbentlyse som produkttests og blogindlæg, giver det mulighed for at udvide sit netværk. Testfamilien er et skønt hold af blandede familier, som har et godt sammenhold. Sammen har vi også gode oplevelser et par gange om året som er fyldt med sparring, dybe samtaler og masser af gode grin.”

Joan, som har været med siden 2018 fortæller:

“Det første der skete, da vi kom med i Testfamilien var, at vi kom med i en lukket facebook gruppe med alle de andre testere, hvor der ofte bliver slået ting op der skal testes. Det kan være alt muligt forskelligt, vi har blandt andet testet: legemåtter, børneforklæde, shampoo, barnets bog, læse app, diverse kreative ting og sågar måling af radon i hjemmet.

Hver gang der er et nyt produkt, der skal testes bliver der lavet et opslag, og så kan man melde ind, hvis man er interesseret. Der har været en del tests vi har fravalgt: Kaffemaskine (da vi ikke drikker kaffe), hårprodukter til mænd (da min mand næsten ingen hår har) osv.

Efter lidt tid, udvælger Mie (og hendes testkoordinatorer), hvem der skal teste. Herefter får man produktet tilsendt, og man har som hovedregel 3 uger til at teste produktet og skrive en test om det. Undervejs, skal man selvfølgelig dele billeder på IG.

I løbet af året, arrangerer Mie to events; ét bare for os testere, og ét for hele familien. Det har været to rigtig gode events, hvor vi har mødt hinanden, er blevet forkælet, og samtidig har lært lidt af hinanden omkring brugen af IG mm.”

Mette, som har været med siden 2018 fortæller:

“At være med i testfamilien indebærer at være en del af en skøn online familie. Vi er alle vidt forskellige familier. I et hav af familie sammensætninger med børn i alle aldre. Testfamilien opererer mest på Instagram og her er vi også alle vidt forskellige med meget forskellige antal følgere. Testene er mange og bliver nøje udvalgt til dem de passer bedst. Når man er blevet udvalgt til en test modtager man den og har så 3 uger til at teste produktet og skrive en anmeldelse af det, samt tage billeder af det. Der skal deles lidt billeder og tekst som reklame løbende på sin egen private Instagram konto. Testfamilien er en god familie at være en del af og det har skabt grobund for nye venskaber for mig, på tværs af landet. De 2 testfamilien arrangementer jeg har deltager i, i året der er gået, har virkelig været så sjove og gennemførte. Det er så rart at få sat ansigt på alle ens “familie medlemmer”.

Hvad skal du gøre hvis du ønsker at komme med på holdet i 2019? Vi har i hele 2018 har et testpanel, hvor alle der var interesserede i at blive testfamilie i 2019 kunne være med – være aktive og byde ind på gæstetests. I denne gruppe udpeges en del af 2019-testerne. Derudover har vi nu oprettet Testfamiliens testpanel på Instagram, hvor alle kan følge med og byde ind på gæstetests. Derudover kan du fortsat sende en besked på Facebook, hvor du skriver lidt om, hvorfor du vil være en god tester. Vi søger også seniortestere og teenage-testere denne gang. Så er du 14 eller 60 år er du stadig meget velkommen til at skrive.

Afslutningsvis vil jeg selv gerne takke for den store opbakning. Håber på at kunne nå ud til endnu flere mennesker i 2019.

Testfamilie-mor (@mammarose på Instagram)

 

4 kommentarer

  • Peter Anthon

    Jeg vil meget gerne være en del af jeres familie.
    Håber I vil hører mere om hvem jeg er, jeg bor med min kæreste Louise og sammen har vi Rosa på 4 mdr Louose har Andrea på 10 år som vi har 8/6 og jeg har Mathilde og Frederikke på 12 og 9 som vi har 7/7 pt bor vi alle på 66km2 i en 3 værelses.
    Hilsen Peter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene Fisker

    Ikke nok med at man får lov til, at teste en masse produkter man måske aldrig selv ville købe, så lyder det simpelthen så hyggeligt. Det virker til, at man som testfamilie får et sammenhold og en masse nye bekendtskaber. Det er et super fedt koncept i har stablet på benene 👌🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Jeg er fortsat interesseret- og mener at jeg kan byde ind med noget frisk og positivt.
    Ved udførelse og oploading af tests
    Jeg er nybagt mormor til Storm på 3 1/2 mdr. Førstegangs☺️🙌🏼😁
    Håber jeg blir en af de udvalgte, det vil i ikke fortryde😉👍🏼
    Har fulgt Nadja som er min niece, så jeg ved lidt om hvad det har betyder, gennem hende ☺️👌🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • @Lui_og_mor

    Testfamilien er fantastisk. Tjekker ofte testene ud hvis jeg står og overvejer at investere i et nyt produkt. Og finder også tit inspiration til produkter jeg ikke viste at jeg ikke kunne leve uden.
    Har selv været med i testpanelets testpanel og har derfor læst de fleste test og vil lige rose det store arbejde alle testfamilierne lægger i testene så de virkelig bliver brugbare for os andre.
    Jeg håber selv en dag at være så heldig at blive en del af familien og det sammenhold man kan mærke i har ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Go Baby Go