TEST af Sanex Zero% serien – Testfamilien
TEST af Remington Air3D hårtørrer

TEST af Sanex Zero% serien

Vores gæstetester Janni har testet produkter fra Sanex Zero% serien.

Janni fortæller:
”Jeg har haft fornøjelsen af at teste bodylotion, krops- og ansigtscreme, roll-on deodorant, håndsæbe og håndcreme fra den lækre Sanex Zero% serie. Hele serien er udviklet til sensitiv hud og er derfor også fri for parabener, farvestoffer og parfume. Serien bærer allergimærket Den Blå Krans og er altså godkendt af Astma-Allergi Danmark.

Håndsæben er derudover også svanemærket. Da produkterne er uden duft, er de blevet anvendt af hele familien. Faktisk har det været rart med en række dagligdagsprodukter, som ikke er forbeholdt kvinder eller mænd.”

“Jeg har anvendt produkterne gennem de sidste fire ugers tid, og de lever helt klart op til mine forventninger. Jeg har en ret sart hud med tendens til at tørre ud, hvis jeg ikke sørger for at tilføre fugt jævnligt. Her må jeg sige, at serien fra Sanex Zero% leverer, hvis man er på udkig efter et godt dagligdagsalternativ til de lidt dyrere cremer.”

“Jeg har særligt været glad for både bodylotion og krops-og ansigtscremen. De optages hurtigt af huden og efterlader den blød og lækker og helt uden at virke fedtet. Man er altså fri for at stå og vente på, at huden tørrer inden man kan hoppe i tøjet eller lægge sin make-up. Også håndcremen er god her i den kolde tid, hvor hænderne hurtigt bliver tørre. Cremen er beriget med naturlige fugtgivere og efterlader hænderne bløde og lækre efter brug. Normalt bruger jeg en parfumefri roll-on deodorant fra et andet mærke, men faktisk gør den fra Sanex Zero% det lige så godt og holder hele dagen.”

“Der er ikke så meget wow-effekt over produkternes emballage, men derimod mere vægt på budskabet om, at indholdet er fri for skadelige stoffer. Jeg er vild med, at både håndcreme og bodylotion er lavet uden skruelåg, men i stedet med andre alternativer, der gør produkterne lettere tilgængelige i brug.”

“Alt i alt oplever jeg Sanex Zero% som en hverdagsplejeserie som fortjener min varmeste anbefaling. Jeg vil helt klart også selv fortsætte med at bruge produkterne efter endt test. Dog får de nok en plads i skabet frem for på badeværelsesbordet.”

Alle vores test og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: GOD – Fine produkter til hverdagsbrug, som kan anvendes af hele familien.

Holdbarhed: MEGET GOD – Produkterne er drøje i brug og holder derfor længe.

Pris: MEGET GOD – Produkterne er helt klart pengene værd, og her kan alle være med.

Kvalitet: GOD – Produkterne tilfører huden den fugt, som den dagligt har brug for og er produceret uden skadelige stoffer.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Remington Air3D hårtørrer