TEST af tøj fra LAURIE – Testfamilien
TEST af Carly's Natural Boost

TEST af tøj fra LAURIE

Flere af vores testkvinder har testet tøj fra LauRie.

“LauRie er bæredygtig mode uden sundhedsskadelige stoffer og LauRie har en lang tradition for at tilbyde komfortabelt og meningsfuldt tøj til den kvalitetsbevidste kvinde.

LauRie har et kæmpe udvalg i basisbukser i et størrelsesspænd fra 32-56, seks forskellige silhuetter og mange forskellige længder og kvaliteter – så der skulle kunne findes mindst et par LauRie bukser til alle kvinder.”

Nadja fortæller:

“Jeg kendte ikke mærket, før jeg skulle teste det, så jeg vidste ikke, hvad jeg kunne forvente. På deres hjemmeside kunne jeg dog læse, at tøjet er bæredygtigt og uden skadelige stoffer og endda Oeko-Tex 100-certificeret, så det gjorde mig bestemt glad og forventningsfuld! Desuden går størrelserne fra str. 32-56 og LauRie stiler imod, at 60 % af deres tøj ikke er sæsonbetonet, så man kan bruge det hele året. Jeg er selv en str. 48, og i sådan en størrelse kan man sige sig selv, at man ikke kan gå i alt det tøj, man gerne vil. Men udvalget hos LauRie selv i plussize er virkelig godt! Jeg endte med at vælge disse Jane Slim bukser og denne Kimmie bluse“:

“Da tøjet ankom, slog det mig med det samme, hvor blødt og lækkert, det føltes. Det sæt, jeg havde valgt med den flotte, blå bluse med bindebånd, var virkelig lækkert. Blusen nærmest skinnede og havde de flotteste detaljer for enden af ærmet.”

“Blusen er sådan en, man kan bruge både til hverdag og fest. Til jeans er den fin til hverdag, mens den til en nederdel og et par høje hæle vil gøre sig flot til en fest også. Her ses det på”:

“Jeg fik også tilsendt en sort t-shirt, og jeg kan helt ærligt sige, at jeg ALDRIG har haft en blødere og lækrere t-shirt end den! Hold op, den er fantastisk. Helt klart min nye yndlings t-shirt! Jeg synes også, den sidder rigtig godt, og hvor den blå nok ville sidde endnu pænere på mig med færre kilo på kroppen, synes jeg den sorte t-shirt sidder virkelig pænt, selvom jeg bestemt ikke er nogen størrelse small”.

“Jeg har med LauRie fået øjnene op for et tøjmærke, som det bestemt ikke er sidste gang, jeg stifter bekendtskab med!”

Alle vores tests på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

Nytteværdi: MEGET GOD – tøj har vi alle brug for!

Holdbarhed/kvalitet: MEGET GOD – her er tale om tøj i virkelig god og høj kvalitet, som holder sig pænt vask efter vask.

Pris: MIDDEL/GOD – tøjet er i den dyrere ende, fordi det er i den kvalitet, det er, og for tøj af den kaliber er prisen faktisk fair. Desuden er der tit tilbud på LauRies hjemmeside, hvor man kan være heldig at gøre sig et kup helt op til halv pris.


Vores tester Sofie, har testet den lækre sweatshirt Freya Pullover, samt cowboybukserne Jolie regular Jeans fra webshoppen LauRie.

Sofie fortæller:

”Jeg modtager pakken fra LauRie, men da jeg lige har født på dette tidspunkt, er jeg ikke helt klar over hvilken størrelse jeg efterhånden bruger og både bukser og trøje er for stort. Jeg skriver derfor til LauRie og fortæller om min situation. Lynhurtigt får jeg svar tilbage og der er ingen ko på isen i at få ombyttet til en mindre størrelse.  Jubii.”

”Det går super hurtigt med at få den nye pakke med de rigtige størrelser og vedlagt er der en returseddel. Virkelig god service. Denne gang passer bukser og bluse perfekt og jeg er total i hopla over de nye sager.”

”Bukserne er lækre bløde med godt stretch i stoffet. På mig har de et baggyfit, da jeg ingen mås har tilbage efter tre graviditeter, men det giver bare et hygge-look som jeg er ret fan af. Trøjen er super chunky og lækker blød. Den sidder virkelig godt og man kan mærke at det er en varm trøje – helt perfekt til de her kolde vinterdage på klippeøen.”

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – alle har brug for tøj på kroppen.

Holdbarhed/Kvalitet: MEGET GOD – Super god kvalitet og tøj der vil kunne holde i mange år.

Pris: MIDDEL – for mig at se er det halv dyre produkter. Men til gengæld er jeg heller ikke i tvivl om, at kvaliteten er derefter. Dog er trøjen jeg har testet på tilbud netop nu.


Cebrina fortæller:
“Jeg har den seneste tid testet tøj fra LauRie, hvilket er et bæredygtigt tøjmærke, uden skadelige stoffer. LauRie henvender sig til den kvalitetsbevidste kvinde. Jeg modtog et par basis jeans, et par bukser i blomstret stof, en t-shirt  og en stor lækker strik.
Bukserne bestilte jeg i en str. 36. Jeg synes altid det er så svært at købe bukser, så var virkelig spændt på størrelsen. Den var heldigvis HELT PERFEKT. “
“Begge par er højtaljede, og de skær præcis hvor de skal, ikke noget med at de lige stopper øverst på topmaven, nej det sidder virkelig lækkert, der er plads til hofterne og jeg har ikke den der følelse at jeg bare SKAL have dem af når jeg kommer hjem fra arbejde. Det eneste mindre positive jeg kan sige om bukserne er at de er for lange, men nu er jeg altså også under 1,60 så det er sjældent jeg køber bukser, som ikke er til den lange side. Dem her er dog så lange at jeg får dem lagt op. De er smørbløde at have på og selvom de er blevet vasket, så holder både farve og pasform fuldstændig.
Generelt er produkterne virkelig bløde, og jeg ville ønske i kunne mærke på tøjet igennem testen 🙂 T-shirten og strikken er lækker, og igen er det noget der holder form og farve efter flere vask.”
“At købe en t-shirt eller en stor strik som sidder godt er jo ikke det sværeste i verden, så jeg må vende tilbage til bukserne, for det er altså her jeg har fået den største åbenbaring i denne test. bukser som passer i str. holder på det der skal holdes og som man kan holde ud at have på HELE dagen! Jeg har ikke købt mit sidste par bukser hos LauRie. Det er en ting der er sikkert! og så er jeg vild med at de kommer med ud med deres statement og deres værdier igennem detaljerne.”
I dette tilfælde bliver vurderingen:
Nytteværdi: GOD – Hvem kan undvære tøj?
Holdbarhed/kvalitet: MEGET GOD –  Kvaliteten er virkelig i top!
Pris: MIDDEL/GOD –  Personligt synes jeg, at 900 kr. for et par bukser er til den dyre side, MEN koblet sammen med kvaliteten og de bæredygtige værdier så kan jeg udemærket forstå prisen.

Mie afslutter:
“Jeg har testet tøj fra LauRie. Jeg har faktisk været heldig at teste det tidligere. Men denne gang skulle jeg vælge tøjet i en noget mindre størrelse, da jeg har tabt mig en del. Så det var bare fantastisk at kunne vælge tøj i str. 36 og passe det uden problemer.
Der kom den fineste pose med posten”
“Jeg havde valgt et par bukser (desværre udsolgt pt.) og en fin bluse.  og modtog også en super lækker t-shirt
“Jeg har altid en udfordring med at finde bukser, da jeg kun måler 155 cm. Men der er det så smart at man kan vælge bukser med 7/8 længde og de passer PRÆCIS som lange bukser til mig. HELT perfekt. Disse bukser kan bruges både til hverdag og fest.”
“Blusen er virkelig fin og den har jeg også brugt både på arbejdet og til fest. Den er dejlig tynd og behagelig at have på. Den er i 100% viskose. Blusen har en smuk plisseret krave, der skal lukkes med en skjult lynlås. Printet henleder tankerne på stjernehimlen og giver et moderne og feminint udtryk.”
“T-shirten er VIRKELIG blød og lækker. Den er i 100% økologisk bomuld og Oeko-tex certificeret. T-shirten har et dekorativt statement på brystet i folieprintog sloganet; “Every Day Is Earth Day. Det er absolut en af de blødeste t-shirts jeg nogensinde har haft.”
 
“Jeg er kæmpe fan af alt tøjet fra LauRie. Faktisk har jeg lige været inde og få glæde af deres sidste udsalg hvor er der mellem 40-60%. Det er desuden et stort plus at tøjet  er produceret uden allergifremkaldende og sundhedsskadelige kemikalier.”
I dette tilfælde bliver vurderingen:
Nytteværdi: MEGET GOD – Tøj kan man ikke undvære. Herinde er der tøj til både hverdag og fest.
Holdbarhed/kvalitet: MEGET GOD – Det er tøj i en virkelig god kvalitet. Det tøj jeg testede i “første” runde er stadig som nyt. Og det er snart et år siden, at jeg modtog det.
Pris: GOD –  Det er ikke billigt tøj (bortset fra lige fra nu, hvor der er udsalg). Det man betaler for, er den høje kvalitet – derfor helt sikkert en rimelig pris.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Carly's Natural Boost