TEST af skiferie i Vemdalen med Dansk Bilferie – Testfamilien
TEST af tøj fra LAURIE

TEST af skiferie i Vemdalen med Dansk Bilferie

Test af skiferie i samarbejde med Dansk bilferie.

Vores testperson Sabina har sammen med sin familie testet skiferie, ferielejlighed og skiskole i uge 3 i Vemdalen i Sverige ca. 950 km. fra København.

Sabina fortæller:

“Vores familie består af 2 voksne og 2 børn på 7 og 3,5 år. Vi er vant til at stå på ski og har haft vores børn med på skiferie fra de var 7 måneder gamle. Men vi har aldrig været på skiferie i smukke Sverige.

Dansk Bilferie arrangerede og bookede både lejlighed, togrejse, skiudstyr og skiskole for os. En anderledes måde at rejse end vi plejer, men GUD hvor var det nemt, når man rejser med børn.”

Afsted på skieventyr 

Sabina fortsætter….

“Forestil jer at starte skiferien med favnen fuld af chokoladekiks, god kaffe og benene op i en dejlig varm togkupe´. Ingen lang køretur og ingen trætte forældre og børn. Sådan startede vores skiferie til Vemdalen i år!”

Min kæreste og jeg har begge to været på skiferie utallige gange i flere forskellige lande.

Denne gang gik turen til Vemdalen i Sverige. Vi lod bilen stå i parkeringshuset ved Malmö Station og hoppede på Snälltoget til Vemdalen. En genial måde at starte ferien.

Rejsen med tog

Det geniale ved at hoppe på toget i Malmö er, at det kører kl. 16.30, så er man fremme kl. 8.00 næste morgen (20 min. fra Vemdalen). Vi tog aftensmad med i vores kupe, som har 6 sovepladser med dyner og hovedpuder. Kupeen er indrettet som i det gode gamle dage – simpelthen ren nostalgi.

Personalet i toget er virkelig søde. Man kan sågar sms´e til togchaufføren, så kommer der en medarbejder med det samme. Det må siges at være højt serviceniveau!

Fra togets stoppested i Röjans blev vi hentet i bus og transporteret sammen med de andre toggæster direkte til skisportsstedet – 100 meter fra vores lejlighed.

Fordele ved at rejse med tog

  • Afslapning og hygge for hele familien
  • Ingen trætte børn eller forældre efter en lang køretur
  • Miljøvenlig rejse ift. fly og bil
  • Tispunktet er genialt
  • Virkelig stor oplevelse for børnene. Anno 2019 børn kører ikke så tit i tog.
  • Simple living i den lille hyggelige kupe
  • Alle kommer udhvilet frem – klar til en dag på ski
  • Dansk Bilferie arrangerer tog til Vemdalen og Åre.

Man kan tilkøbe morgenmad og købe aftensmad i togets hyggelige restaurant.

Ungerne gik omkuld på 2 min., herefter fiksede vi chokoladen frem og nød roen i toget.

LEJLIGHEDEN  (Ski in and out)

Vi boede i DENNE 80 m2 hyggelige lejlighed blot 100 meter fra pisterne og skiskolen. Det var en kæmpe fordel med en lille dame på 3 år i huset.

Lejligheden ligger centralt placeret med 500 m til indkøb, skibutik og et par hyggelige resturanter.

Lejligheden er indrettet med 3 værelser med køjesenge, et værelse med dobbeltseng, 2 badeværelser, det ene med sauna, køkken / alrum og en stor gang særligt indrettet til alt en skigrej.

Der var både varmeskab og støvlevarmere, som var meget tiltrængt med små børn, som hurtigt blev kolde i sneen.

TIP: Husk ekstra skiluffer til alle og smid de våde/kolde luffer i tørreskabet til middag.

Saunaen var et virkelig stort hit for alle i familien, og den kunne sågar indstilles til at tænde sidst på eftermiddagen. Varm kakao og saunahygge er nu engang det bedste efter en lang dag på ski!

INFO: Der er børneseng, mickroovn og IKEA stol i alle lejligheder.

VEMDALEN

Vemdalen er et fint skiområde med 3 skiområder:

Björnrike, Vemdalsskalet og Klövsjö/Storhonga.

Derudover er Vemdalen et dejligt feriemål, fordi der er

  • Snegaranti fra oktober til maj
  • Moderne skiområde med snekanoner og nyinstallerede lifte
  • 3 skiområder med pister på alle niveauer
  • Specifikt børneområde til de mindste
  • Snow Parks med adskillige udfordringer på flere niveauer.
  • Mulighed for både alpinski og langrend.

Nedenfor pisterne findes to varmestuer til fri afbenyttelse. Her kan man medbringe sin madpakke, lune sin mad i mickroovnen og stege pølser over bål udenfor på de opstillede riste i bålhuset. Der er ikke som sådan nogle legesteder for børn indendørs.

I byen finder man et par resturanter, en cafe, et ICA indkøbscenter, et par hoteller og en masse hyggelige hytteområder.

Der går bus til Björnrike og Storhogna-Klövsjö (ca. 15 min.), hvor man kan bowle og svømme. Busserne er gratis, hvis man har 6-8 dages liftkort. Ellers koster turen 20-30 kr. pr. mand. Børn under 6 år kører gratis. En god ide hvis man ikke står på ski eller gerne vil opleve området omkring Vemdalen.

TIP:

Restaurant “Toppen” er et must see. Vi stod på ski på gode blå bakken + lift en aften og så solen gå ned. En super hyggelig restaurant med en udsigt, jeg sjældent glemmer!

SKISKOLE & BØRNEOMRÅDET

Vemdalen har to små børnebakker med rullebånd og forskellige baner, børnene kan øve sig på.

Skiskolen er delt i niveau og alder. Man kan starte på skiskolen som 3 årig. Der findes også skiskoler for voksne, hvis man er nybegynder på ski.

Skilærerne er super søde og utrolig tålmodige! Skilærerne taler svensk. Vores ældste på 7,5 år var meget glad for skiskolen og lærte igen i år en masse nye færdigheder. Han modtog endda et diplom og en medalje.

GRATIS skiskole her http://skiferie.danskbilferie.dk/gratis-skileje-skiskole.html

Vores yngste kunne ikke forstå det svenske sprog og kørte skiskole med farmand i stedet for.

Rejser man med børn på 3 år, kunne man starte med én dags skiskole, inden man betaler for en hel uge på forhånd. Det kommer an på niveau, årstid og humør på dagen.

Det vigtigste er, at barnet synes det er sjovt at lege i sneen og får en fornemmelse af at stå på ski.

Vi savnede et lille legeområde, hvor man kunne gå ind og lege og få varmen for de helt små børn.

FORDELE VED VEMDALEN

  • Høj standard på lejligheder. Lavere priser end f.eks. Sälen.
  • Vores 8 pers. lejlighed koster fra 3353 kr. for 4 dage. Dvs. 104 kr. pr. mand/døgn.
  • Book udenfor højsæsonen, så får I rejsen betydeligt billigere og har pisterne for jer selv.
  • Mindre hyggeligt område for børnefamilier
  • Masser af ski “in and out” hytter og lejligheder
  • Valles Vinteruger og aktiviteter, underholdning og skattejagt for børn. Skistar gør det virkelig godt! Du finder også børnepasning i børnehaven for 80 kr. mellem 9-11 eller 13-15. Kan bookes deroppe.

SKILEJE

Vi lod vores skiudstyr blive derhjemme for at gøre det nemmere for os at bære vores tasker frem og tilbage til toget. Skistar havde ski, hjelme og stave klar til os i Vemdalen, og var ekstrem gode til at guide os undervejs og bytte rundt, hvis noget ikke passede.

Pris for leje af ski, stave og hjelme

Voksne: 1205 pr. mand

Børn: 745 kr.

I alt: 3550 kr.

Vi lejede en pulk og et par langrendsski til Anders og Frida en dag. Prisen for en pulk i 3 timer var omkring 150 kr. for 3 timer. Prisen er 210 kr. for et døgn.

 

VORES SAMLEDE VURDERING

Vi kan på det varmeste anbefale Vemdalen som skiferiedestination med børn.

Det er klart en fordel at tage afsted på skiferie med venner, familie eller bedsteforældre. Det giver en anden fleksibilitet og flere muligheder for at tage afsted på ski og udforske områderne.

Vi har rejst flere gange med begge dele, denne gang alene. Men vi har virkelig nydt området, lejligheden, saunaen og dejlige Vemdalen som firkløver. Men næste gang tager vi venner eller familie med på eventyr!

Skulle man være interesseret i at tage på skiferie i Norge og Sverige, tilbyder Danskbilferie også børnevenlige skiboliger i Norge og Sverige her)

VORES FAMILIE ANBEFALER

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier:

Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

Nytteværdi: MEGET GOD. Vemdalen er et mindre skiområde perfekt for børnefamilier. Der er masser af grønne og blå pister til børnene, og vi var meget overraskede over lejligheden. Den var kæmpestor, rummede alt hvad vi behøvede som familie, endda med sauna, varmeskab og 4 værelser. Rejser du med helt små børn, bør du også booke bolig tæt på pisterne (rådfør dig evt. med Dansk Bilferie), så man nemt kan komme hjem og få varmen og slappe af midt på dagen.

Holdbarhed: MEGET GOD. I Vemdalen er der snegaranti fra oktober til maj.

Pris: MEGET GOD. Priserne er virkelig gode i Vemdalen og har man mulighed for at rejse udenfor skolernes vinterferie er der både GRATIS skileje, skileje og liftkort til børn under 3 år. Har man selv udstyr eller kan låne udstyr er skiferie prismæssigt ikke dyrere end andre former for familieferier. Skiferie er bare noget helt særligt, fordi man er sammen om så mange forskellige aktiviteter hele dagen, den friske luft og stemningen på pisterne/hytterne.

Kvalitet: MEGET GOD. Dansk Bilferie havde booket alt for os, og vi følte os i de allerbedste hænder på hele rejsen. Skistar Vemdalen og Valles Vinteruger gjorde stort indtryk på børnene, og vi deltog i både skattejagt, afterskiing og Valle skiløb med fakler og ildshow. Vi har haft en virkelig dejlig skiferie, men manglede et legerum til vores mindste på 3 år.

Vi kan ikke nævne togturen nok. Det er bestemt ikke sidste gang vi rejser med tog. Det kan virkelig anbefales, hvis man ligesom os ELSKER at rejse med vores børn og gerne vil hen, hvor der er rigtig god sne!

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af tøj fra LAURIE