TEST af højstol fra 4moms – Testfamilien
FERIE I DANMARK? FamilieCamp - en aktiv familie-sommerferie

TEST af højstol fra 4moms

To af vores familier har testet en højstol af mærket 4moms.

Nora fortæller:

“Vi har længe gået med tanken om, at skulle finde en højstol til Elina på 6 måneder, der både er komfortabel, let at rengøre og som hun kan bruge i mange år. I omgangskredsen forhører man sig jo om hvad andre har valgt og hvilke erfaringer, der er med de forskellige produkter.

Her bliver de store mærker gerne nævnt – lur mig om vi ikke også var hoppet med på den vogn, hvis ikke vi havde et bedre alternativ. Herhjemme kan vi faktisk godt lide at skille os lidt ud. Prøve noget nyt som vi ikke har hørt om eller andre har.

Vi har aldrig prioriteret en højstol fra Elina var helt spædbarn, hvor de nu fås med indsats, så baby kan være med ved bordet. Behovet for en højstol kom først nu, hvor Elina selv kan sidde og derfor var højstolen fra “4moms” et helt fantastisk tilbud, som vi meget gerne ville teste.”

Sæde og indsats

“Noget af det første jeg bemærker, da vi pakker stolen ud er sædet! Det ser virkelig komfortabelt ud – dejlig stort og bredt, så der er godt med plads og endda med skumindsats i sædet, så Elina sidder dejlig blødt. Ligeledes er det rart, at den er sikret med seler, så hun ikke kan kravle op af stolen, når hun bliver ældre, da hun kan bruge den helt op til de 27 kg.”

Let at rengøre

“Højstolen er designet så den er nem at rengøre med den aftagelig skuminsats. Det vil sige, at når Elina har siddet med sin mad og det er udover det hele, så kan jeg nemt frigøre indsatsen fra selerne, så den bliver skilt fra stolen og lettere kan tørre den af med en klud eller skylle den.

Udover at bakken er magnetisk medfølger en kompatibel skål, som kan stå fast, så Elina har sværere ved at flytte den. Det er udstyret med en såkaldt “top”, som også kan tages helt af og rengøres – selv en tur i opvaskemaskinen er tilladt.”

“Sådan nogle små babyfingre er altså bare alle vegne og får Elina spildt mad/vand udover bordet er hun smurt godt ind, inden jeg når at få overfladen ren – så er det nemt bare, at pille “toppen” af, hvor der nedenunder stadig er en ren overflade – jeg kunne forestille mig, at den vil spare os en masse tid i de travle morgener. Bakken ryger i opvaskeren og barnet behøver ikke at få skiftet tøj.

Vi har også haft glæde af “toppen” ved at tilberede Elinas mad på den og servere den på bakken, da en tallerken ikke duer lige nu, fordi alt skal på gulvet.”

Justeringer og design 

“Herhjemme er vi altså vilde med stolens design, og ikke mindst alle funktionerne, der gør spisetiderne meget nemmere. Vi synes den er flot i de grå/hvide farver og så minder den lidt om en stige, som også gør det helt vildt praktisk og nemt for Elina, når hun selv skal kravle op og sætte sig. Der er i øvrigt skridsikre fodplader.

I takt med at barnet vokser kan sædet også justeres i 3 positioner, så fodpladerne passer til størrelsen. Dette gøres bag ryglænet ved, at trykke på de to store knapper og samtidig trække op og ned i sædet. Ved ryglænet er der også et håndtag, hvilket gør det skånsomt for ryggen, at trække Elina væk fra bordet.

Til sidst vil jeg lige nævne at stolen måler 71 cm i længden, 50 cm i bredden og 91 cm i højden. Når bakken ikke er påsat kan de skrå ben række langt ind under spisebordet og dermed fylder stolen ikke meget.

Den fås både i grå/hvid og grå/sort og så er det muligt at købe et spise-startsæt udover den skål m. låg, der følger stolen. Dertil skal det lige nævnes, at skålen IKKE må komme i mikroovnen, grundet den usynlige magnet i bunden, som er af metal.

Jeg er vant til at varme Elinas mad i mikroovnen, og derfor har jeg kun serveret frugt i den. Jeg er sikker på, at det bliver forældrenes favorit-skål, når hun skal lære at spise sine havregryn, uden en skål der bliver kastet ud til højre.”

“Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

Den samlede vurdering af 4moms højstol:

Nytteværdi: GOD – Alle familier med børn har glæde af stolen. Den er sikret med seler til de helt små og robust til de helt store. Barnet sidder fantastisk i det store, brede sæde.

Det eneste jeg sætter spørgsmålstegn ved. Er om barnet selv kan kravle op i stolen på grund af den der “skiller”, som sidder mellem benene – men på den anden side, så kan børn nærmest komme op ad alt, så det lærer de højest sandsynligt.

Holdbarhed: MEGET GOD – Da den er så nem at rengøre er det også let at holde stolen pæn. Det er muligt at komme ind til alle dele og tørre af. Bordet tilkobles stolen ved hjælp af magneterne. Det er så godt tænkt, da der på den måde ikke opstår “slid” på samme måde, som hvis det var knapper der skulle trykkes på.

Kvalitet: MEGET GOD – Stolen er lavet af aluminium og hårdt plastik, og derfor kommer der heller ikke let mærker i materialet. Rigtig lækkert sæde af det fineste skum og så er den bare fyldt med fine detaljer – helt ned til skridsikre trin, til når barnet selv skal kravle op. Selerne er en kæmpe fordel, så barnet er sikret fast og ikke kan kravle op af stolen. Kvaliteten tyder på, snildt at kunne række de 27 kg.

Pris: GOD – når man ser på kvaliteten af materiale og alle de funktioner som medfølger stolen, så er det en super pris. Inde hos jollyroom koster stolen 2799 kr.. Sammenlignet med andre højstole, vil et andet mærke løbe op over samme pris, da de tilhørende dele købes seperat – her får du leveret hele pakken, inkl. dit barns sikkerhed – dog uden babyindsats, men det har vi heldigvis ikke manglet.

Vores tester Maria har sammen med datteren Vida på 6 måneder også testet højstolen fra 4moms.

Maria fortæller:

“Vi har testet en virkelig lækker og praktisk højstol fra 4moms, som er et mærke, der har dedikeret sig til at udvikle innovative baby produkter, som er med til at gøre livet nemmere for forældre.

Det første indtryk du får af produktet er, at det er gennemført og gennemtænkt ned til mindste detalje, selv indpakningen på stolen er gennemført.”

“Højstolen kommer i fire dele og er virkelig simpel at samle.”

“Man sætter benene sammen og sætter stolen på, hvorefter der skal skrues et par skruer i hvert ben og så er stolen samlet. Det er smart og praktisk, at den er så nem at samle, så alle kan være med. Til sidst klikker man bordet på, som er magnetisk, virkelig smart og en af de features, som er geniale ved denne stol.

Lige så nemt det er at sætte bordet på, ligeså nemt er det at klikke det af igen.”

“Det er ikke kun bordet der ved påsætning er magnetisk, men hele overfladen på bordet er også magnetisk og til stolen medfølger der en skål, som ligeså er magnetisk og dermed kan den ikke bare lige skubbes på gulvet af en lille pilfinger, se billede ovenfor.

Bordet kan justeres i to positioner, alt efter hvor tæt det skal være på barnet. Og den sidste geniale feature ved bordet er, at der sidder en tynd bakke på, som nemt kan klikkes af og bæres over i vasken og vaskes. Det er altså genialt, da et bord efter en baby, der har spist – Sjældent er ret lækkert, det tror jeg de fleste forældre kan nikke ja til.

Stolen kan justeres i 3 højder, dette er ret praktisk, da man så kan tilpasse stolen så den har en højde, der passer til den der for eksempel skal give barnet mad, men det betyder også, at man kan tilpasse stolen ens bord, og sætte stolen der til, som det ses på billedet her.”

“Stolen er nem at rengøre og det grå indlæg i stolen kan pilles ud og vaskes af.

Vores oplevelse af stolen er altså, at det er en gennemtænkt stol, med mange praktiske detaljer, som hjælper os som forældre til en nemmere hverdag. Vida sidder godt i stolen og elsker at sidde i den. Som det også ses på billederne.”

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – En højstol er uundværlig når man har en baby i huset, stolen kan bruges op til 27 kg, så den kan i princippet bruges længe.

Holdbarhed: MEGET GOD – Jeg er sikker på at denne stol er lavet af godt kram, og den tid vi har brugt den nu, trods tre børn i huset, og en baby der ikke ved man skal passe på tingenen, er ikke en finger at sætte herpå.

Pris: MIDDEL – Stolen kan lige nu købes på jollyroom.dk til 2.799kr, så prisen er i den høje ende, hvis man sammenligner med andre højstole.

Kvalitet: MEGET GOD – oftest hænger pris og kvalitet sammen og det er også den oplevelse vi har af stolen, den er simpelthen i en rigtig god kvalitet.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

FERIE I DANMARK? FamilieCamp - en aktiv familie-sommerferie