TEST af navneklistermærker og refleksmærker fra Børneflapper – Testfamilien
TEST af Lørdagsmenu.dk - marts menuen

TEST af navneklistermærker og refleksmærker fra Børneflapper

Flere af vores testfamilier har testet navneklistermærker og refleksmærker fra Børneflapper.

Louise Fortæller:

“Vi er tit faldet over de smarte “navnemærker”, men har aldrig købt dem. Jeg havde en forestilling om, at mærkerne var af plastik. Ville være alt for store og tilmed være stive og kradse i nakken, MEN jeg tog helt helt fejl. Mærkerne er dejlig bløde og kan knap nok mærkes, når de er gnubbet godt ind i mærkerne på tøjet. Mærkerne er fine, små og diskrete, så de sagtens kan sættes på selv små mærker og overflader.

På Børneflappers hjemmeside designes navnemærkerne super nemt. Der er rigtig mange forskellige designs og med det lille “ikon” i siden af navnemærket kan børnene også nemt kende deres egendele, selvom de ikke kan læse endnu.

Benedikte går på nuværende tidspunkt i dagpleje, hvor problematikken med at bytte tøj ikke er så stort et problem, men om kun fire måneder starter hun i børnehave, hvor det med sikkerhed bliver et stort problem. Det er derfor rigtig fedt, at vi er på forkant og får sat mærkerne i alt tøj, overtøj, hue, madpakke – ja faktisk alt hvad hun skal medbringe! Det er simpelthen så smart, at mærkerne kan holde på så mange forskellige overflader. Vi har i testperioden “udsat” mærkerne for gentagne vaske, tørretumbler og opvaskemaskine, og de holder helt perfekt. Man kan faktisk slet ikke se forskel fra et helt nyt mærke.

Vi har valgt at lave to forskellige nævnemærker – nogle kun med navn og andre med navn og telefonnummer. Dem med telefonnummer har jeg sat på de ting, som har lidt mere værdi og som jeg tænker er lidt ekstra udsat for at forsvinde – også uden for dagpleje og børnehaven. Så kan en fremmed, der finder tingene ringe til os  – det er jo smart.

Noget jeg også synes er et kæmpe plus er, at mærkerne (selvom de sidder utroligt godt fast) kan fjernes fra tøjet og tingene igen. Det betyder, at jeg stadig kan sælge Benediktes tøj eller give det videre i arv til familien uden, at de nødvendigvis har Benediktes navn til at stå i det hele.

Udover de almindelige navnemærker. Har vi været så heldige, at få lov at teste Børneflappers nye refleksmærker. De har alle de almindelige mærkers gode egenskaber PLUS, at det er reflekser. Vi satte straks et mærke i nakken af Benediktes cykelhjelm og afprøvede refleksen på vores mørke morgen-cykeltur. Man kan tydeligt se, hvor meget det lyser op.

Vi har bagefter sat refleksmærkerne på cykelstolen, på dagplejetasken, på vinterjakken og på flyverdragten. To i én løsning – og så er vores erfaring, at mærkerne holder ligeså godt udenpå tøjet som inden i.”

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratings, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – jeg tænker faktisk, at mærkerne fra Børneflapper er mere eller mindre uundværlige for forældre til børnehavebørn eller børn i SFO. Det er virkelig en god måde at sikre sig, at børnene ikke får byttet rundt på deres jakker eller sko, og at andre forældre kan se, hvem tøjet tilhører, hvis det er kommet med det forkerte barn hjem.

Holdbarhed: MEGET GOD – jeg er virkelig imponeret over, hvad mærkerne kan holde til. Vi har købt mærkerene med lakforsegling, som skaber et endnu mere holdbart mærke og de holder upåklageligt.

Pris: MEGET GOD – 90 navnemærker koster som udgangspunkt 139 kr. inkl. forsendelse. Refleksmærkerne kan tilkøbes for 69 kr. for et sæt. Jeg synes det er en rigtig fin pris – især hvis man tænker på, hvor meget man sparer, når barnets dyre vinterjakke eller vanter ikke konstant forsvinder i børnehave-kaoset 😉

Kvalitet: MEGET GOD – Virkelig god kvalitet og Børneflapper lever op til alt hvad de lover. De får min VARMESTE anbefaling!


Trine Fortæller:

“Vi har testet Børneflapper den sidste måneds tid. Familien består af 2 voksne og to børn på snart 2 og 4 år. Timingen var helt perfekt, da vores yngste på knap 2 år skulle skifte dagpleje og derfor have navn i tøjet. Den store på snart 4 år går i børnehave og skal have navn på alt. Vi har haft navnemærker før, men især mærkerne på madkasser, drikkedunke mm. røg af efter meget kort tid, så forventningerne var ikke så store. Udover en masse mærker til begge børn, så var der store refleksmærker med også, som passer perfekt til de mørke morgener.

Selve mærkerne var nemme at sætte på for både store og små.

Vi har ikke oplevet, at de er faldet af hverken i opvaskemaskinen eller i vaskemaskinen. Det gode ved mærkerne er, at de er lidt mindre, end dem vi tidligere har haft, hvilket er rigtig smart, når man har en datter, der har et hav af tøjdyr, der på skift skal med i børnehaven.

Refleksmærkerne er overraskende kraftige og lyser virkelig meget op. Her er der dog et lille minus. De krøller sammen i enderne og de endte faktisk med at falde af et par steder på deres tasker. Om det skyldes det fugtige vejr eller taskerne og jakkernes “stof”, det ved jeg ikke. Heldigvis havde vi mange, så vi prøver igen med nogle nye.

 

Det er så fint, at man kan vælge imellem mange fine motiver, farver og baggrundsfarver. Især, når man har flere børn. Selve mærkerne er enkle og pæne og slidstærke. De får vores varmeste anbefalinger – især fordi selv de helt små selv kan sætte mærkerne på, og bliver så stolte ved det.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD. Man kan ikke komme uden om navnemærker, når man har børn, hvad enten det er i institutioner eller SFO/skole. Det er genialt, at de ikke falder af i vask eller bliver slidte og endnu mere, at man ikke skal skrive i tøjet, og dermed ikke kan sælge det videre eller lade det gå i arv. Det er umuligt at finde ens børn tøj om eftermiddagen, hvis der ikke er navn i tøjet og vi er fans af, at barnet selv kan vælge motiver og farver.

Holdbarhed: GOD. Udelukkende kun GOD, fordi refleksmærkerne har tendens til at krølle sammen og til sidst falde af. Selve mærkerne holder upåklageligt i både vask og opvask.

Pris: MEGET GOD. Jeg synes, at prisen er helt fair. 139 kr for 90 styks. Der er et tillæg på refleksmærkerne på 69 kr, men det er faktisk pengene værd. De lyser rigtig kraftigt op, og er især synlige, hvis man cykler.

Kvalitet: GOD – hænger lidt sammen med holdbarheden her – se ovenover.


Anna fortæller:

“Vi var simpelthen så trætte af, at miste tøj, den ene vante –  ja sågar sko i børnehaven. Så da vi fik muligheden for at teste navnemærker fra børneflapper, blev vi ellevilde.

Vi har testet både almindelige mærker (uden lakforsegling) og refleksmærker. Refleks mærkerne er større end de almindelige navnemærker og kommer i forskellige størrelser.

Man kan vælge at få mærkerne med lakforsegling for 20kr mere pr. ark. Jeg tror dette vil være en fordel, da de er mere slidstærke. Vi har dog, endnu ikke oplevet slid på mærkerne efter ca. 4 ugers brug.

Vi har b.la. mærkerne på drikkedunken, på madkassen, i skoene, og i tøjet.

De holder til at komme både i opvaskemaskinen og i vaskmaskinen.

De nye refleksmærker kommer i 3 forskellige størrelser og lyser godt op i mørke, vores børn har fået dem på jakkerne og på deres rygsække.

Jeg er ret vild med navnemærkerne, da jeg ikke er fan af, at skrive med tusch i mine børns tøj, både fordi det ikke er pænt ( efter min mening ) men mest fordi, at det er sværere at videresælge deres brugte børnetøj og ting, når der står navn i. Og da jeg ofte både køber og sælger brugt børnetøj, er dette en vigtig faktor for os.

Børnefalppers hjemmeside er virkelig nem og overskuelig, og det er mega nemt at lave sine mærker. Du kan vælge frit imellem 7 forskellige skriftfarver og et hav af forskellige søde emojis for at gøre dine mærker helt personlige.”

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Synes, at det er mega smart, og det er alt andet bedre med små navnemærker end tøj der ikke kan finde sin rette ejer.

Holdbarhed: GOD – Jeg synes, at de holder rigtig fint, og kan klare at blive vasket. Jeg vælger nok med lakforsegling næste gang, vi skal have mærker.

Pris: GOD – Jeg syntes egentlig prisen er meget fair. Det ser ikke ud af meget når man får dem leveret, men det er kun fordi mærkerne er så små.

Kvalitet: MEGET GOD – Det er et virkelig godt produkt, som kan holde til lidt af hvert.


Karina fortæller:

“Jeg har sammen med mine 3 børn testet børneflapper, som er små klistermærker med barnets navn på. De er lige til at sætte på alle børnenes ejendele, som ikke må blive væk i skole og børnehaven.

Hjemmesiden er super nem og overskuelig, man kan lynhurtigt bestille det man skal bruge. Det der tager længst tid, er når barnet skal vælge sit eget ikon, for der er et hav af forskellige, søde, seje og unikke muligheder, som kan personliggøre dit barns navnemærke.

Man kan vælge en hvid baggrund og derefter kan man vælge, hvilken farve ikonet og hvilken farve skriften skal være. Man kan tilkøbe lakforsegling til mærkerne, Så de er ekstra holdbare. Det har vi, dog ikke valgt i denne omgang.

Mærkerne holder virkelig godt, både til opvask og i vaskemaskinen. Vi har brugt dem på børnenes madkasser, drikkedunke, overtøj, skiftetøj, huer og meget andet.

Børneflapper har som noget nyt også lavet reflekser, som kan tilkøbes når man bestiller navnemærker. Og de er altså virkelig geniale til alt, hvad der skal være synligt i trafikken, når det er mørkt. Vi har brugt dem på Amandas skoletaske, på deres cykler, cykelhjelme og på børnenes jakker.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Igennem årene har vi stort set altid brugt navnemærker, hvilket har gjort at det har været minimalt, hvad vi har mistet af ting og sager.

Holdbarhed/kvalitet: GOD – kvaliteten er virkelig god, de sidder stadig perfekt på børnenes madkasser efter 4 ugers daglig brug.

Pris: GOD – 90 navneklistermærker koster 139 kr. Og tilkøb af reflekser koster 69 kr. Rigtig gode priser, hvor alle kan være med.


Nadja fortæller:

“Vi har tidligere prøvet navnemærker fra Børneflapper og dem har vi været meget glade for, så derfor vidste jeg, at det ville blive en succes. Jeg var dog ekstra spændt denne gang, da Børneflapper nu tilbyder refleksmærker og det var jeg interesseret i, at se hvad var for noget.

Bestillingen gik som en leg – det var utrolig nemt og der var mange valgmuligheder. Jeg kunne både vælge en farvet baggrund, forskellige farver tekst, mange forskellige figurer og endda lakforsejling på mærkerne, så de er endnu mere holdbare!

Arthur fik mærker med en fodbold på, Louie med en guitar og Buster med en dinosaurus. Jeg prøvede forskellige farver af til deres navne og så skrev jeg telefonnummer på også. Vi er storforbrugere af navnemærker herhjemme, da det gør alting tusind gange nemmere i institutioner og på skoler.  Vi har endda flere gange oplevet, at folk har ringet eller sms’et, fordi vi havde mistet eller glemt noget, de havde fundet. Alt lige fra en vante til en badmintonketcher og et løbehjul! Så telefonnummer på mærkerne er guld værd og kan kun anbefales.

Refleksmærkerne viste sig at være meget smarte. Reflekser er jo altid smarte i den mørke tid, men almindelige reflekser, som hænger og “dingler” bliver tit revet af eller sidder fast forkerte steder. De her bliver, hvor de skal og lyser godt op i mørket. Virkelig smart!

Mærkerne levede bestemt op til mine forventinger. Det, at de er lakforseglet giver dem lige en ekstra flot finish og de har da også holdt upåklageligt til både dagligdags brug, vaskemaskine og opvaskemaskine. Samtidig er jeg vild med, at de er en lille smule mindre end navnemærker fra andre firmaer, så de ikke fylder så meget på den ting, de skal sættes fast på. Det eneste, jeg kunne ønske mig var, at man kunne sætte eget billede på i stedet for, men samtidig vil det nok blive ret småt. Refleksmærkerne er geniale og virkelig også anbefalelsesværdige. Alt i alt stor tilfredshed herfra!”

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – med børn synes jeg faktisk, navn i tøj og på ting er et must, og det her er så smart, fordi de holder til det hele, men samtidig kan man pille det af igen, hvis man f.eks. skal sælge det eller give det videre. Refleksmærkerne er geniale i den mørke tid.

Holdbarhed/kvalitet: MEGET GOD – de holder til både vaskemaskine, opvaskemaskine og dagligdags brug igen og igen.

Pris: MEGET GOD – 139,- for 90 stk. og 159,- for samme antal, hvis man vælger med lakforsegling. Den ekstra 20’er godt givet ud, tror jeg! Ikke at dem uden forsegling er dårlige, men hold op, hvor giver det lige et lækkert ekstra finish med forseglingen på. Et ark refleksmærker kan tilkøbes til 69,-


Maria fortæller:
“Vi har testet de uundværlige navnemærker, hvis man er børnefamilie med børn i institution eller skole. Sammen med navnemærkerne modtog vi børneflappers nye refleksmærker, som er en virkelig genial og praktisk ting.

Begge dele bestilles på børneflapper.dk’s hjemmeside, hvor man både har mulighed for at vælge ikon, farve og tekst selv. Som det ses på billedet ovenfor, har alle piger hver deres ikon og hver deres farve. Det er praktisk og børnene kan selv være med til at vælge.

Navnemærkerne, har en fin størrelse og er en smule mindre end andre navnemærker vi før har brugt herhjemme, men det gør bestemt ikke noget og som det ses, er det herhjemme både blevet brugt på madpakker, penalhus, sutter, legetøj og tøj. De kan altså bruges på mange forskellige overflader og vi har endnu ikke haft problemer med hverken holdbarhed eller kvalitet. De kan både gå i opvaskemaskinen og vaskemaskine uden problemer.

Refleksmærkerne var helt nye for os, men sikke en genial ide. Som det ses på billedet har Olivia både sat mærker på hendes taske og hendes sko og de lyser virkelig godt op. Særligt i disse mørke måneder er det praktisk. Jeg har flere gange rost dem for mig selv, når jeg har fulgt Olivia i skole og vi skulle gå hen over parkeringspladsen med et væld af biler.

På skoene holdt de ikke så længe, men der bliver hellere ikke leget stille. Olivia leger ofte i sand og grus, hvilket ikke er helt optimalt.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Disse mærker er intet mindre end geniale og de har virkelig gjort at vi meget meget sjældent mister nogle af pigernes ting.

Holdbarhed: GOD – Holdbarheden er sat til god, navnemærker har jeg ikke en finger at sætte på, men refleks mærkerne er røget af Olivias taske og på skoene er de godt slidte. Så man skal nok overveje, hvor man sætter dem.

Pris: MEGET GOD – Prisen for navnemærkerne er 139kr for 90 stk og refleksmærkerne koster 69kr for 12 stk. Priserne er altså overkommelige for de fleste og kan nemt konkurrere med lignende produkter.


Line fortæller:

“Vi har været så heldige at få lov til at teste navnemærker og refleksmærker fra børneflapper.dk og vi er store fans. Det er blevet nemt for Esther, at holde styr på hendes ting i børnehaven og nemt for hendes far at se, hvad der er hendes.
Hvem kender ikke til tøj, som er blevet væk i børnehaven eller at have fået noget tøj med hjem, som tilhører et andet barn? Det har vi prøvet et par gange, men det er slut nu.

Hos Børneflapper kan man via deres hjemmeside designe navnemærkerne. Jeg bestilte navnemærker til min pige, som går i børnehave og til min datter, som snart skal starte i vuggestue. Bestillingen gik utrolig nemt, og min store datter synes, at det var sjovt at være med til at designe hendes egne navnemærker. Det er ret smart, at de kan personliggøres, så ens barn nemt kan genkende dem. Der kan vælges mellem syv forskellige skrift farver, og mere end 120 forskellige ikoner. Der kan vælges med og uden lakforsegling. Jeg valgte med lakforsegling, da navnemærkerne både skulle holde til vaskemaskinen og opvaskemaskinen. Vi valgte blot at skrive navn, men man kan med fordel skrive både navn og telefonnummer, så kan der ringes til en, hvis ens ting bliver fundet af andre. Vi bestilte også 10 refleksmærker i samme design.

Min datter synes det er sjovt at hjælpe med at klistre navnemærkerne i hendes tøj og husker nu selv på, at der skal navn på tøjet inden det kommer med i børnehaven.

Refleksmærkerne lyser fint op og sidder fint på hendes jakke.

Navnemærkerne er fremstillet i en tynd folie med en ekstra stærk klister og kan sættes på stort set alle overflader (i tøj, sko, madkassen, drikkedunk, huer, bamser mv.

Jeg må sige at navnemærkerne har levet op til mine forventninger. Det, at de er lakforseglede gør dem ekstra slidstærke. Jeg er vild med, at de er smalle og synes de har en flot finish. De har holdt upåklageligt og efter flere vaske af både madkasse og tøj, så sidder alle mærkerne der stadig. Børneflapper anbefaler, at navnemærkerne sættes fast på vaskeanvisningen i tøjet, da de så vil hæfte bedre. Jeg har påført navnemærket direkte på en bamse, og det sidder stadig fint fast.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD. I vores børnehave er det et must med navn i tøjet. Med disse mærker slipper jeg for at skrive med tusch i tøjet. Det er smart de kan pilles af igen, hvis tøjet skal gives videre eller sælges.

Holdbarhed: MEGET GOD – Alle navnemærkerne sidder der endnu her 3 uger efter testperioden – og dette er både på tøj, der er blevet vasket og på madkasser, som er blevet vasket i opvaskemaskinen.

Pris: MEGET GOD – Prisen er 159 kr. inkl. fragt for 90 navnemærker med lakforsegling. Helt sikkert pengene værd. Refleksmærkerne kan tilkøbes i samme design til 69 kr. for 10 mærker i to forskellige størrelser.

Kvalitet: MEGET GOD. Jeg synes, at kvaliteten er god og farverne og skriften står knivskarpt. Navnemærkerne bliver siddende på trods af slid og brug. Jeg er vild med, at man kan personliggøre navnemærkerne ved at tilføje en farve og et ikon. Navnemærkerne får et flot finish med lakforseglingen


Anika fortæller:


“Jeg har testet navnemærker fra Børneflapper og som noget nyt har de fået refleksmærker, som vi også har testet.
I Liams vuggestue har næsten alle ungerne de samme vanter og 4-5 af børnene har også samme slags støvler, så det var oplagt, at vi skulle være med til at teste for børneflapper.dk

Mit første indtryk af www.borneflapper.dk var rigtigt godt! Hjemmesiden er nem og overskuelig at finde rundt i og det tager ikke mange minutter før, at man har bestilt og modtaget en ordrebekræftelse. Mærkaterne findes i forskellige farver og man kan designe dem lige som man har lyst til, med forskellige figurer og tekster.

I forhold til andre navnemærker som vi har prøvet, så synes jeg at disse er en del tyndere, hvilket gør at de sætter sig bedre fast på ting. Selve mærkerne kan bestilles med eller uden lakforsegling – Jeg valgte at bestille dem med forsegling, da mærkerne b.la. skulle bruges til madkasser og drikkedunke, som dagligt bliver udsat for vand og sæbe.

Mærkerne anbefales at sættes på vaskeanvisningen i f.eks. tøjet, men jeg har flere gange haft sat dem i nakken af blusen og de sidder stadig efter mange ture i vaskemaskinen. Derudover anbefales at mærkerne sidder på tøjet i minimum 24 timer inden første vask, for at sidde bedst muligt fast. Mærkerne sidder utroligt godt fast og er meget slidstærke, men skal tøjet gives videre til lillebror så er navneflapperne lige til at pille af og de efterlader ingen grimme mærker et klister.

www.borneflapper.dk støtter en god sags tjeneste og for hver 90 stk. børneflapper der bliver sendt afsted, så donerer de 1kr. til Børnecanserfonden – Vælger du der imod at bruge deres logo på mærkerne så donerer de altså hele 5kr.!

Når man alligevel skal bruge navnemærker, så kan man da lige så godt bestille dem hos nogen, som samtidig hjælper andre.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Da navnemærker flittigt bliver brugt til tøj og sko til vuggestuen og andre ting som skal med ud af huset. Med mærkerne er det slut med sprittusch som aldrig kommer af igen.

Holdbarhed: MEGET GOD – Jeg bestilte mærker med lakforsegling, og de holder super godt trods at madkasser, drikkedunke og tøj næsten dagligt bliver slidt af vaske-/opvaskemaskinen.

Pris: GOD – Man kan finde navnemærker billigere andre steder, men i det store hele synes jeg at prisen er okay og især efter at jeg fandt ud af at de støtter børnecanserfonden!

Kvalitet: MEGET GOD – De klistrer godt fast og vi har endnu ikke oplevet en overflade som de ikke har kunne sidde på.


Linda afslutter:

“Jeg kendte i forvejen godt konceptet med navnemærker og har stødt på Børneflapper på de sociale medier og glædede mig derfor til at prøve dem selv.

Elliott (min 7årige dreng) var oplagt til at agere testperson, da han er skole/sfo barn og hundredemetermester i at miste sine ting. Elliott har testet følgende:

Børneflapper med lak i grå samt refleksmærker i forskellige størrelser.

Børneflapperne kan bestilles i 7 forskellige farver, vi valgte grå. Yderligere kan man vælge, at få mærkerne lakforseglet. Dette gør at de bliver ekstra slidstærke. Dette var oplagt til os, da Elliott er en aktiv dreng der slider enormt på sine ting !

Når man designer sine personlige børneflapper, har man foruden de 7 farvemuligheder også 120 forskellige ikoner at vælge imellem. Der er virkelig mange fine, men vi valgte kun at få navn på.

Vi har primært brugt navnemærkerne til Elliotts tøj, jakker og flyvedragter. Men mulighederne er store – de kan snildt sættes på legetøj, madkasser, drikkedunke osv.

Refleksmærkerne er vi ret hurtigt blevet glade for. De kan sættes nærmest lige præcis hvor man ønsker dem. Elliott har valgt at sætte refleksmærker på sin skoletaske, sin jakke og sin flyverdragt. Og der må jeg sige at de gør god gavn – de lyser virkelig godt op i mørket. Som mor er jeg vild med, at jeg kan tilføje reflekser på børnenes jakker og tasker og derved øge sikkerheden når de færdes i mørket.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

NYTTEVÆRDI: MEGET GOD. Det er SÅ praktisk at kunne sætte mærker i ungernes ting, det minimerer risikoen for at det bliver væk. Yderligere at kunne plastre dem ind i reflekser, især her i den mørke tid.

HOLDBARHED: GOD. Jeg oplever at nogle af navnemærkerne krøller en smule i kanten – men overordnet set, syntes jeg at holdbarheden er god både for navnemærker, samt refleksmærker.

PRIS: GOD. Jeg syntes er prisen er okay, og at man får mange mærker for pengene.

KVALITET: GOD. Oplever en god kvalitet, både på navne og refleksmærker. Enkelte er krøllet lidt i kanterne, men overordnet set holder de super godt.


 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Lørdagsmenu.dk - marts menuen