TEST af produkter fra Roligan.dk – Testfamilien
TEST af Keune STYLE produkter

TEST af produkter fra Roligan.dk

3 af vores testfamilier har testet udstyr fra Roligan.dk. 
Roligan.dk er genial til glade fodboldelskere, som gerne vil have det hele samlet ét sted, når man har brug for festligt udstyr til en fodboldkamp. Der findes alt lige fra ansigtsmaling, hårfarve, flag og bordpynt til t-shirts, jakkesæt, hatte og alt i larmende ting til at sætte gang i en ægte fodboldfest.
Vores tester Nadja har sammen med sin søn Arthur på 9 år testet produkter fra roligan.dk.

Nadja fortæller:
“Arthur er ret stor fodboldfan og spiller også fodbold selv, så han var ellevild over udsigten til at kunne vælge nogle seje ting fra roligan.dk. Han valgte en rygsæk, en megafon, et tudehorn, et par solbriller og en fløjte.
Pakken kom hurtigt, og ud over de bestilte ting var der også et par såkaldte klappepølser deri som en ekstra gave. Alt vakte stor glæde og skulle prøves med det samme! Vi havde ikke batterier i huset til megafonen, men de måtte straks skaffes, fordi Arthur glædede sig så meget til at prøve den.
Lige siden har det været noget af en fodboldfest herhjemme, og rygsækken er også blevet brugt til fodboldtræning. Det er da også ret cool og helt perfekt med sådan en taske, når man går til fodbold!”
Alle vores tests på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.
Nytteværdi: GOD – fodboldfanudstyr er ikke et must, men en virkelig sjov og festlig ting, hvis man f.eks. skal se en landskamp både hjemme eller på et stadion.
Holdbarhed/kvalitet: GOD – vi har ikke testet produkterne længe, men de virker holdbare og i en god kvalitet.
Pris: MEGET GOD – priserne derinde er faktisk rigtig gode. Den billigste ting, jeg så derinde, var fodboldfløjten til 12,50 kroner, som Arthur valgte, og den dyreste ting, vi har testet, er rygsækken til 249,- Og her er vel at mærke tale om en rygsæk i en rigtig god kvalitet!

Vores tester Rikke har også sammen med gutterne i familien, testet roligan tilbehør fra webshoppen roligan.dk.

Rikke fortæller:

“Vi har været så heldige, at få lov til at teste en masse fint roligan udstyr, fra hjemmesiden roligan.dk. Tilbage i januar, blev vores søn Bertram 9 år. Det er altså en svær alder, at købe fødselsdagsgave til. Han er meget fodbold interesseret så derfor blev vi enige om, at han skulle have en tur til Parken og se landsholdet til juni, hvor de spiller hjemme mod Irland. Da bedstefar så gaven, blev han en anelse misundelig, så de tager alle 3 på fodbold tur, far, Bertram og bedstefar.

Hjemmesiden vi bestilte fra, er meget overskuelig. Mit første indtryk var, at der ikke var meget at vælge i mellem, men det er simpelthen fordi, at det er delt op i meget overskuelige kategorier. Vi har modtaget roligan skæg og roligan pandebånd fra ’Beklædning voksen* kategorien, som Bertram også passer fint. Derudover har vi bestilt fra ’roligan tilbehør’ kategorien, og her har vi modtaget dansk flag på pind og roligan solbriller. Fra kategorien ’larm og stemning’, har vi modtaget fanhorn med flag. Den har de dog fået forbud mod, at bruge indendørs. Der er bestilt ovenstående til 3 personer, og det koster samlet 500 kr.

Kvaliteten af tilbehøret er okay, når man tænker på hvor sjældent det egentligt skal bruges. Jeg personligt, vil hellere af med en billigere pris og så gå lidt ned i kvalitet, end jeg vil give det dobbelte.

Bertram mener i øvrigt også, at lillesøster på 3 mdr kan bruge udstyret.”

Vores vurdering af roligan tilbehør fra Roligan.dk:

Nytteværdi: MEGET GOD – jeg er ret sikker på, at jeg ikke ville kunne sende gutterne til landskamp UDEN diverse tilbehør. For mig giver det god mening, at bestille det inden afgang – er også overbevist om, at det er det mest økonomiske.

Holdbarhed: GOD – vi har selvfølgelig kun testet det herhjemme og ikke til landskamp endnu. Bortset lige fra en meget livlig bordfoldbold kamp, og det kunne det godt holde til.

Pris: MEGET GOD – Som sagt så har udstyret til 3 personer kostet 500 kr og der er 5 dele til hver person. Jeg syntes, at prisen er yderst fair.

Kvalitet: GOD – til formålet, er det en helt okay kvalitet.


Vores tester Annika har også sammen med sønnen Liam testet en række forskellige ting fra www.roligan.dk

Annika fortæller:

“Jeg har shoppet en række lækre fodboldsting hos roligan.dk, som er en online webshop som sælger alt du har brug for når du skal en tur til landskamp eller bare skal holde fodboldfest for alle vennerne.

Jeg fik bestilt: rygsæk, flag, fanhorn m. flag, fodbold fløjte, halstørklæde og så var der sørme også en lille gave med i pakken i form af 2 stk. klapperør.


Roligan.dk er en super nem og overskuelig hjemmeside, hvilket jeg sætter stor pris på når jeg shopper online. Allerede dagen efter jeg havde lagt min bestilling, fik jeg besked om at jeg kunne hente min pakke på nærmeste posthus. Så står du en dag i sidste øjeblik og mangler gearet til landskampen, så kan du trygt lægge en bestilling hos roligan.dk uden at være nervøs for om det når at komme frem.

Liam er kæmpe Danmark fan og var helt oppe at kører da han fik lov at åbne pakken. Solbrillerne og fløjten var noget af det som fangede hans interesse med det samme og så var han ellers klar, og spurgte hvornår vi skulle ind og se fodbold.

Den seje rygsæk med plads til en fodbold skulle også prøves selvom den var lidt stor.

Jeg havde ikke hørt om roligan.dk før, og jeg tænkte med det samme at det måtte være en hjemmeside med priserne skruet helt i top, ligesom andre fodbold shops er.

Efter et hurtigt besøg på hjemmesiden blev mine fordomme smidt langt væk og jeg var meget overrasket over de billige priser som de kører med. F.eks. får du et par solbriller med Dannebrog til kun 39kr., Danmark t-shirts til 125kr. og den fedeste rygsæk til 249kr.

Ved modtagelsen af pakken var jeg meget spændt på at se hvilken kvalitet tingene var i, til den billige pris, og der blev jeg endnu en gang positivt overrasket.

Jeg vil til hver en tid anbefale Roligan.dk til andre og det er bestemt en webshop som jeg vil bruge igen, næste gang vi mangler noget landskamp udstyr!”

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: GOD – Med en fodboldfan i huset så kan tingene også bruges på andre tidspunkter end til landskampen.

Holdbarhed: MEGET GOD – Liam har haft gang i alt udstyret og b.la. klapperørene har fået en del tæsk, men ser stadig ud som nyt.

Pris: MEGET GOD – Webshoppen ligger i den lave prisklasse hvor alle kan være med, og man betaler ikke ekstra bare fordi Dannebrog er på.

Kvalitet: MEGET GOD – Trods den lave pris, så er der ikke en finger at sætte på kvaliteten!


 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Keune STYLE produkter