TEST af El-løbehjul med 10″ hjul og kraftigt batteri fra Innoliving – Testfamilien
På pakkekalenderindkøb i Vestsjællandscentret - se resultatet og få inspiration

TEST af El-løbehjul med 10″ hjul og kraftigt batteri fra Innoliving

Mie har testet et El-løbehjul med 10″ hjul og kraftigt batteri fra Innoliving. 

Mie fortæller:

“Jeg har testet det her fede El-løbehjul fra Innoliving.  Der findes flere forskellige El-løbehjul hos Innoliving. Det testede er det største af modellerne. Det kan køre 20 km./t og du kan køre hele 18 km på én opladning. Det gør at du altså ikke lige løber tør rundt om hjørnet.

El-Løbehjulet har 10″ hjul, er i et stilrent og holdbart design og det kan slås sammen på blot 2-3 sekunder.

Hvor gammel skal man egentlig være for at køre lovligt på el-løbehjul? I starten af 2019 blev der vedtaget en forsøgsordning, som muliggør lovlig kørsel af el-løbehjul, men for at anvende disse transportmidler på offentlig vej, skal man være minimum 15 år gammel. For personer under 15 år må  køretøjerne anvendes hvis de er ledsaget af en myndig person eller er på skiltede lege- og opholdsområder.

Dvs. testen var primært til mig selv – selvom Anna også MEGET gerne ville prøve. Det måtte hun gerne – men kun på stien og under mit opsyn.

Dette El løbehjul har som sagt ekstra store 10″ lufthjul med slanger og giver en utrolig komfortabel køretur. De store hjul gør det muligt også at køre på fx. grusveje.

El-Løbehjulet er med to gear muligheder, som ændrer topfarten alt afhængig om du kører i Gear I eller Gear II.

Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: –  GOD: Det er super praktisk til at komme fra A til B. Og en hyggelig måde at komme rundt i byen på. Har ofte haft lejet de dyre udlejningsløbehjul i byen og nu vil jeg fremover tage dette med i toget, hvis jeg ved, at jeg skal bruge et løbehjul til at komme rundt. 

Holdbarhed – MEGET GOD: Det kan holde til lidt af hvert. Min Vurdering er, at det vil kunne holde i mange år. 

  • Max vægt 150 kg
  • Løbehjulets vægt 15 kg
  • Topfart 20 Km/t
  • Rækkevide op til: 18 km på en fuld-opladning
  • Opladningstid 3 timer

Pris – GOD: Det koster normalt 4.999 kr. men er lige nu på tilbud til 3.999 kr. og her får du endda et gratis pro runner headset med i prisen. 

Dvs. du sparer faktisk 1.000 kr. + får en gave med til en værdi af 1.499 kr. = besparelse på 2.499 kr.

Kvalitet – MEGET GOD:  Det er virkelig en god kvalitet – og så er det vandtæt IP55 (Beskyttet imod overfalde regn & støv). Batteriet er et sikkerhedsgodkendt Lithium-icon med en kapacitet på 36V 7.8Ah hvor motoren besidder Max 350Watt.

Udover de store hjul er der også skivebremse og bagbremse.

Værd at vide om kørsel med El-løbehjul:

  • Kørsel med motoriserede løbehjul skal foregå på cykelstien.
  • Der gælder samme krav til lygter og reflekser for motoriserede løbehjul, som der gør til cykler. Dog skal lygterne altid være tændt under kørsel på et motoriseret løbehjul – også uden for lygtetændingstiden.
  • Motoriserede løbehjul må i forsøgsordningen kunne køre maksimalt 20 kilometer i timen ved egen kraft.
  • Førere af et motoriseret løbehjul skal være fyldt 15 år. Der kræves ikke kørekort.

Jeg er fan!


 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

På pakkekalenderindkøb i Vestsjællandscentret - se resultatet og få inspiration