TEST af NSLEEP Juniordyne, juniorpude og babypude – Testfamilien
TEST af SERO STONE POWERBANK fra Pixojet.dk

TEST af NSLEEP Juniordyne, juniorpude og babypude

En række af vores familier, har testet juniordyner, juniorpuder og babypuder fra danske Nsleep.

Line fortæller:
“Alberte har været så heldig at få lov til at teste en lækker baby hovedpude fra Nsleep, der er et dansk firma, der hovedsagligt udvikler, designer og producerer allergivenlige produkter som blandt andet dyner, puder, madrasser, ammepuder m.m., der alle er beriget med fyld af de lækreste naturfribre udledt fra kapoktræer. Det bløde kapokfyld, der er både økologisk, allergivenligt samt svendtransporterende, giver en god komfort og medvirker ligeledes til, at huden kan ånde, hvilket jeg helt sikkert ser som en fordel, da det optimerer nattesøvnen og dermed er til god gavn for både forældre og barn.”
Jeg har egentlig altid været i tvivl om, hvorvidt jeg ville lade min baby anvende en hovedpude eller ej, da der er ekstremt mange delte meninger på netop dette område, så da jeg fik tilbudt at teste puden, takkede jeg ja, hvilket gav mig mulighed for at finde min egen holdning til brugen af babyhovedpuder. Dog fraråder Sundhedsstyrelsen, at babyer anvender en hovedpude, når de er så små, som Alberte er (3 måneder), hvorfor jeg har valgt, at hun endnu ikke sover med den om natten. I stedet har hun afprøvet puden til formiddagslure i sin seng, da jeg nemmere kan holde øje med hende om dagen, end jeg kan om natten.
Alberte ligger rigtig fint på puden, som holder hende tør i nakken, hvorfor jeg ikke er i tvivl om, at vi bliver rigtig glade for den, når hun bliver lidt større. 
Alle vores tests og anmeldelser på www.testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris, kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver ratingen:

Nytteværdi: MIDDEL – Med en baby på kun tre måneder er det i mit tilfælde endnu ikke helt nødvendigt med en baby hovedpude, hvorfor nytteværdien ikke får fuld point. Havde jeg testet puden på et senere tidspunkt, er jeg dog ikke i tvivl om, at jeg ville bedømme nytteværdien som MEGET GOD.

Holdbarhed: MEGET GOD – Som det fremgår af Nsleeps hjemmeside, er puden let at vedligeholde, da en omgang i tørretumbleren fjerner støvmider og bakterier fra produktet, hvorfor jeg vurderer, at holdbarheden er meget god, hvis man husker at vedligeholde puden.

Pris: GOD – Prisen er 249 kroner, hvilket jeg synes, er en fair pris for et lækkert kvalitets- og miljøvenligt produkt. Dog en smule dyrere, end jeg ellers selv ville give for en baby hovedpude.

Kvalitet: MEGET GOD – Det lækre, bløde kapokfyld er medvirkende til at give puden en fantastisk kvalitet, der tydeligt både mærkes os ses på puden.


Christine fortæller:
“Vega har været SÅ heldig at få lov, at teste en junior dyne og baby pude fra danske Nsleep.”
Vi har netop flyttet Vega på 7 mdr. over i hendes juniorseng, hvor jeg syntes det giver meget god mening, at skrive til en juniordyne for også at gøre den store seng, en anelse mindre.

Nsleep laver de lækreste ting og har et kæmpe udvalg på deres hjemmeside, af produkter som indeholder det lækre kapok.
Det bløde kapokfyld, er både økologisk, allergivenligt samt ventilerende og isolerende afhængig af rumtemperaturen. Det medvirker til, at barnet eller den voksne kan ånde, som også skulle optimere nattesøvnen.

Vi har som sagt modtaget en juniordynen, prisen på denne er: 749,-

Dynen er ventilerende uden blegemidler, kemi og andre skadelige stoffer og virker svedtransporterende, men holder samtidig dit barn varmt, hvis rummet er koldt. Det giver god komfort og en roligere søvn.
Mange mennesker lider med symptomer på husstøvmideallergi som f.eks. kløende øjne, nys, hoste mm. Dette modvirker kapok også, da det medvirker til et sundt og allergifrit sovemiljø. Kapok bomulden er selvfølgelig økologisk.

Dynen er let at vedligeholde, den skal blot en tur i tørretumbleren efter behov, for at fjerne støvmider og bakterier, som KUN kan side udvendigt på stoffet.
Mange vil måske syntes, at dynen lugter lidt, når man pakker den ud – det er kapok fibrene, men ikke noget der har betydning.

Den skeptis jeg havde, da jeg pakkede dynen ud og mærkede at den ikke var sådan “fluffy” som vores egne dyner er, kunne jeg godt lægge på hylden med det samme. Det gør ingenting! Dynen er delt op i “små firkanter” og er dejlig blød – den kan godt minde lidt om et vattæppe. Jeg putter Vega godt i den hver aften, ned omkring hendes ryg og hun ligger dejligt! IKKE en ENESTE gang har jeg oplevet Vega være hverken svedig eller kold i hendes seng! Det siger alligevel en del syntes jeg.

Vi har også modtaget en babypude, prisen på denne er: 249,-

Puden er lavet af samme kapok fyld som dynen.
Puden er meget flad, hvilket den også skal være til en lille baby. Det betyder faktisk ikke så meget for Vega om hun sover med pude eller ej, hun er ikke kommet i den alder endnu, hvor hun “putter” sit hoved ind til noget.

Vega har både haft puden med i barnevognen og i juniorsengen og her må jeg også nævne, at jeg IKKE en ENESTE gang har oplevet Vega være svedig eller kold i håret/hovedet.

Vi vil sende de varmeste anbefalinger til Nsleeps produkter. Vi har tidligere testet deres madras til liften og en puslepude som vi stadig er meget glad for. I kan læse testen her.
Vi voksne ønsker os helt sikkert en kapok dyne fra Nsleep i julegave!

Vores vurdering bliver:

Nytteværdi: MEGET GOD – Vi er vanvittig glade for især juniordynen og alle skal vel have en dyne 😉 Puden er jeg sikker på vi nok skal blive endnu mere glade for, jo større Vega bliver.

Holdbarhed: MEGET GOD – Let vedligeholdelse og ingen brugstegn overhovedet!

Pris: GOD – Prisen for puden er 249,- og dynen 749,- det lyder måske af meget, men for så lækre produkter er de det hele værd. Pris og kvalitet hænger i den grad sammen i dette tilfælde.

Kvalitet: MEGET GOD – Fantastisk kvalitet. Det blødeste kapok fyld gør altså bare noget helt særligt. Kvaliteten er i top!


Katharina beretter:

Sofia har i de sidste fire uger testet kapok babyhovedpuden 40×45 – til 249 kr.

Vi var meget spændte på, om puden kunne afhjælpe hendes rumsteren om natten, da hun er et meget varmt barn og ofte vågner om natten svedig, som forstyrrer hendes søvn.

Da vi modtog puden var den super fin pakket ind og vedlagt en lille pose med kapokfyld, samt informationer om puden hvilket er rart så man ikke også skal ind på hjemmesiden for at tjekke op på puden.

Dog vil jeg sige, at nsleeps hjemmeside er super brugervenlig og det er altid en god ide at læse vaskeanvisningen godt inden
man begiver sig ud i at vaske et kapok produkt.

Puden er 100% økologisk og bæredygtig som har stor betydning for os når vi vælger produkter til vores børn, da vi gerne vil passe godt på naturen, vores fremtid og give vores børn produkter som er fri for kemi og tilsætningsstoffer.
Da kapok ikke kan suge fugt, kan der hverken leve støvmider eller bakterier i fyldet og dermed er fyldet også allergivenligt.

Babypuden er inddelt i fem dele, sådan at kapokfyldet ikke kan samle sig i den ene side, hvilket jeg synes er super godt, hvor der i de større puder er en lynlås i så man kan man tilpasse fyldet efter behov.

Kapok virker på den måde, at det bestå af 80% luft og dermed er ventilerende og isolerende og produktet vil altid føles tørt og lunt og dette er også vores oplevelse af babypuden. Faktisk har Sofia ikke været svedig en eneste gang siden vi fik puden, dog vil jeg sige at en juniorpude nok havde passet bedre til hendes behov da babypuden er meget flad, så den er nu på ønskesedlen.

Kapokfiberen udvindes fra kapok kapsler, som vokser på store kapoktræer og så er det 100% økologisk. Derudover er selve processen yderst bæredygtig, da træerne ikke fældes, da der vokser nye kapsler på år efter år og dette har en stor værdi hos os.
Puden er af super lækker kvalitet, blød og har også et flot design efter min mening selvom man selvfølgelig ikke ser det med betræk på. Sofia har generelt sovet bedre siden hun fik puden og vi har været så glade for den, at det også er noget vi andre skal eje, da vi alle i familien sveder utroligt meget om natten, som er en forstyrrende faktor for ens nattesøvn.

Nsleep har lavet mange forskellige produkter med kapok og jeg tror at når først man har prøvet kapokprodukterne, så går man ikke væk fra det igen – slet ikke når det sikre en god nattesøvn som er godt for vores sundhed og helbred!

Kan give min varmeste anbefaling og vi skal helt sikkert eje flere kapokprodukter, så vi andre i familien også kan få en bedre søvn.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – l Sofias tilfælde og andre børn som er varme og sveder meget, er produktet helt klart nyttigt. Derudover laver nsleep mange andre produkter med naturfyldet kapok, så det er nyttigt for hele familien.

Holdbarhed: MEGET GOD – Kan på ingen måder se forskel fra da vi modtog puden til nu og dermed vil jeg sige den har god holdbarhed.

Pris: MEGET GOD – Prisen er meget tilpas for en babyhovedpude, når man tænker på at pris og kvalitet ofte går hånd i hånd.

Kvalitet: MEGET GOD – Kvaliteten er virkelig i top. Hovedpuden er super blød og rar at ligge på og så er fyldet økologisk og bæredygtigt. Bedre kan det ikke blive.


Trine afslutter: Alfred på 2,5 år har testet kapok juniordyne og kapokpude fra Nsleep. Dynen koster 749 kr og puden 249 kr. Se hele udvalget på hjemmesiden. http://www.nsleep.dkDyne og pude kommer pænt pakket ind med et tykt bånd omkring og ser meget indbydende ud. Det er virkelig lækker at røre ved og hverken for tyk eller for tynd. Der var en masse brugbar information med og en lille prøvepakke med fyld i.Selvom det er sjældent, at man anvender dynen uden betræk på, så er der mange fine detaljer. Især er Alfred glad for mærket, som han har siddet og nulret med ( det sider i enden, hvor betrækket skal lukkes)Alfred er, som mange børn er, en meget varm dreng. Derudover har han meget eksem og er ret følsom mht. tøj osv. Han accepterede den nye dyne med det samme. Hovedpuden har været lidt svær at teste på ham, da han ikke bruger pude endnu. Den lånte storesøster på 4 år istedet og hun har været glad for den. Den er tykkere og større end de puder hun tidligere har haft.Han har siden han var lille haft rigtig mange natlige opvågninger. De er desværre ikke pist forsvundet, men han har færre af dem og sover generelt bedre. Dynen har overraskende nok stadigvæk været på, når han vågnede om morgenen eller kom ind til os.Kapokfyldet, som både er økologisk, allergivenligt samt ventilerende og isolerende afhængig af rumtemperaturen, er virkelig blødt at røre ved, så det er ikke underligt, at den føles så rar at ligge med. Vi kan virkelig anbefale både dyne og pude og begge dele er allerede røget på ønskesedlen til jul hos både mor, far og storesøster.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Når man har børn, der sveder helt vildt og egentlig helst ikke vil have dyne på, så er den virkelig en gave at have.

Holdbarhed: MEGET GOD – se under kvalitet. Vi har vasket både pude og dyne og fyldet har fordelt sig, som var den ny.

Pris: MEGET GOD – Prisen er helt fair i forhold til kvaliteten.

Kvalitet: MEGET GOD – Kvaliteten er rigtig god. Den er økologisk og allergivenlig og man kan mærke, at der kræset for  detaljerne.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af SERO STONE POWERBANK fra Pixojet.dk