TEST af UNO Spin fra Pixojet.dk – Testfamilien
TEST af Iphone/ipad Pencil fra Pixojet.dk

TEST af UNO Spin fra Pixojet.dk

To af vores testfamilier har testet UNO Spin fra Pixojet.dk

Rikke fortæller:
“Jeg har sammen med Smilla på 7 år og Bertram på 9 år, testet spillet UNO spin fra hjemmesiden Pixojet.dk”.

Mange forbinder måske Pixojet.dk med salg af printerpatroner og varer i den kategori. Men det er meget mere. Alt fra legetøj til danske designer møbler.

Vi har nu haft spillet testet i 4 uger. Det er spillet flere gange af børnene selv, af os voksne sammen med børnene og så har det været vores redning en dag hvor Smilla har holdt legegruppe.

Legegruppen bestod af 3 piger og 1 enkelt dreng. Og det fantastiske ved spil er jo, at det absolut ikke er kønsbestemt, som andre lege kan være.

Spillet er anbefalet fra 7 år og op. Jeg mener dog, at man sagtens kan spille det noget før. Jeg kan huske, at vi har spillet det almindelige UNO spil med Smilla, da hun var 3,5-4 år gammel og dette er lige så simpelt.

Det er UNO med et twist. Der er bygget flere regler på, men det er meget simpelt og meget let at gå til. Man kan spille det fra 2-10 spillere.

Kortene er de samme som ved det alm UNO spil. Forskellen er her, at hver gang man smider et kort med et ”spin” symbol rundt om tallet, så skal den næste spiller i rækken spinne. Her kan man lande på 9 forskellige felter hvor man så skal gøre det som feltet symboliserer. Det kan feks være, at man skal lægge alle sine kort på nær to, eller at man skal lægge alle sine kort med samme tal ned.

Alt i alt et meget sjovt spil, som man ikke kan undgå at leve sig ind i. Vi elsker simpethen spil herhjemme, og dette er et dejligt simpelt spil, som ikke behøver at tage flere timer. Det er let at sætte op og man kan hurtigt komme i gang med at spille. Et plus med utålmodige børn.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver dømt ud fra følgende kriterier: Nytteværdi, holdbarhed, kvalitet og pris. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD, DÅRLIG.

Vores vurdering af spillet UNO spin fra pixojet.dk:

Nytteværdi: GOD – Det er fantastisk med et break fra en travl hverdag, og at kunne samle familien om et spil.

Holdbarhed: GOD – Man kunne måske mangle en bedre æske til spillet, så det kan blive pakket ordentligt ind efterfølgende

Pris: MEGET GOD – Prisen er virkelig god, den koster 199 kr hos Pixojet.dk. Måske en ide til mandelgaven?

Kvalitet: MEGET GOD – det virker til, at spillepladen er i fin kvalitet. Det er ikke at se at den har været brugt mange gange efterhånden.


Nadja fortæller:
“Herhjemme spiller vi ofte spil, og en af favoritterne er det almindelige Uno, som vi alle fem elsker. Derfor var vi spændte på at teste dette, for kunne det leve op til originalen?”
Den største forskel på almindeligt Uno og Uno Spin er, at der her også er en rund plade med en pil med, hvor kortene ligger på, og hvis personen inden en så lægger et såkaldt spinkort på, skal man dreje på pilen. Der kan så ske forskellige ting alt efter, hvad man lander på. Det kan både være noget rigtig godt, som at man må lægge alle kortene undtagen to (kaldet “Almost Uno”) eller noget potentielt mindre godt som “Draw Red” eller “Draw Blue”, hvor man skal blive ved med at trække kort op, indtil man trækker et af den pågældende farve, og alle de kort, man trækker indtil da, skal man beholde. Det kan også være noget, der giver lidt ekstra spænding i spillet, som “Trade Hands”, hvor alle bytter kort med personen til venstre for en. Der er i alt 9 af den slags action-felter, så det er bestemt ikke kedeligt at spille Uno Spin!
Faderen i huset er ikke overbevist og er mest til det klassiske Uno, mens mor og sønner kan se fordele ved begge dele. Det almindelige Uno er noget, som er nemt lige at tage frem og også at have med på farten, og alle kender det. Dermed skal man ikke til at kigge i regler hele tiden. Uno Spin er mere noget, vi tager frem som et brætspil, og hvor vi lige er nødt til indimellem at kigge i reglerne for at sikre os, at vi har styr på, hvad vi har drejet os hen til. Til gengæld er der meget mere action og uforudsigelighed (på den sjove måde) i Uno Spin.
Reglerne er i øvrigt ikke med på dansk. Vi læste dem så på engelsk, hvilket gik fint, men jeg tror godt, at nogle kunne savne dem på dansk også.
Uno Spin kan varmt anbefales at anskaffe sig til spilsamlingen, hvis man er vild med spil og er Uno-fan!”
Vurderingen bliver:
Lege/nytteværdi: MEGET GOD – der er til mange timers underholdning for mange aldersklasser i Uno Spin!
Holdbarhed/kvalitet: GOD – spillet er i en ret god kvalitet, men jeg kunne godt savne en rigtig kasse med bund og låg til at opbevare det i.
Pris: GODspillet koster 199,95,-, hvilket er en helt fair pris for at brætspil nu om dage.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Iphone/ipad Pencil fra Pixojet.dk