TEST af mobiltilbehør af mærket SERO fra PIXOJET.DK – Testfamilien
TEST af bogen “Gurli Gris Huskespilsbog” fra Forlaget Alvilda

TEST af mobiltilbehør af mærket SERO fra PIXOJET.DK

Den seneste måned har en del af vores testere testet powerbank, bluetooth høretelefon, mobilholder samt USB datakabel fra SERO i samarbejde med pixojet.dk.

Testerne har testet følgende produkter:

Aynur fortæller:

I starten af marts måned modtog vi, med spænding, en pakke fra Pixojet.dk med produkter fra SERO.

Powerbank

Min mand og jeg var positivt overrasket over både udseende men også kapaciteten af powerbanken. En virkelig lækker og let powerbank i sort mat, der kun vejer 23,5 gram, hvilket betyder man kan tage den med overalt.

Jeg er gået på barsel, og er derfor tit ude at gå tur, handle eller shoppe, og her har det været rart at have min powerbank med mig, så jeg hele tiden havde strøm på min telefon. For os er en powerbank uundværlig, når vi er ude og væk fra stikkontakter. Den kan oplade vores smartphone, Iphone XS, vha. det indbyggede batteri og USB-porten, og den har en kapacitet på 10000 mAh som relativt hurtigt oplader vores telefoner, fra 10 til 100% på under 2 timer.  Målestok for strømmængden som powerbanken kan lagre angives med ”mAh”, dvs. en kapacitet på 10000 mAh betyder, at der er strøm nok til at fuldt oplade en smartphone op til 4 gange.

Nytteværdi: MEGET GOD –  Den er ikke livsnødvendig, men den er virkelig rar at have, især når man er på ferie i udlandet, sommerhus herhjemme eller bare steder hvor man ikke har adgang til en stikkontakt.

Holdbarhed/kvalitet: GOD – Den lader hurtigt ens smartphone op, hvilket er rart og samtidig holder den strømmen rigtig fint. Den er superflot i design og kan tåle at blive tabt på gulvet uden at gå i stykker. Det trækker dog ned i den samlede vurdering, at der ikke følger et ladekabel med, hverken til Android eller Iphone, og derfor er man nødsaget til at bruge sit eget kabel, eller investere i et, hvis man ikke har et.

Pris: GOD – Powerbanken koster 269,96 kr., hvilket er meget billigt og en rigtig god pris. Den kan det samme som de dyre powerbanks, der er på markedet, bare til en meget mindre pris.

Bluetooth høretelefon

Jeg bruger primært mine høretelefoner, når jeg cykler på arbejde eller løber en tur. Men efter, at jeg er gået på barsel, er jeg begyndt at bruge dem, når jeg er ude og gå barnevogns ture med vores søn, og når jeg laver praktiske ting i huset, såsom rengøring og vasketøj.

Min mand har primært brugt dem de dage, hvor vi har arbejdet hjemme, og har siddet ved hver vores PC. Jeg har stort set haft dem med mig hver dag, og har brugt dem både hjemme, men også ude. Der medfølger et USB-kabel, så man nemt og hurtigt kan oplade høretelefonerne, enten i din CPU, en powerbank eller andetsteds, som har en USB-indgang.

De er i et super flot design og vejer næsten ingenting (vejer 16 gram), hvilket gør, at du kan have dem med overalt. Savner dog en lille æske til den, især når jeg f.eks. skal have den med i tasken. Et ekstra plus er, at de er vandtætte, dette er især rart, når man er ude at løbe, hvor man sveder en del, og så sidder de godt i øret og falder ikke ud. En anden ting som fungerer rigtig fint er, mine telefonsamtaler, når jeg cykler, dér er lydkvaliteten ganske god, og faktisk fungerer de meget bedre end dem jeg normalt bruger, som er med monteret telefonen med ledning.

Nytteværdi: RIGTIG GOD – både jeg og min mand er blevet glade for vores bluetooth høretelefoner. Vi savner slet ikke vores gamle høretelefoner med ledning.

Holdbarhed: GOD – Super lækkert design. De er nemme at sætte i ørene. Savner dog en lille opbevaringsæske, hvor man kan putte dem ned i, når vi skal have dem med i lommen eller i tasken, hvilket trækker ned i den samlede vurdering.

Pris: RIGTIG GOD – SERO høretelefonerne koster 349,95 kr. hos Pixojet.dk, hvilket er billigt i forhold til kvaliteten.

Kvalitet: RIGTIG GOD – Kvaliteten er rigtig god, idet de har en overraskende god lyd. Det er ikke så tit vi har rettet på dem imens de sad i ørerne, hvilket også er positivt. Dertil medfølger der flere forskellige størrelser af ørepuder.

Mobilholder

Med mobilholder til bilen kan du have din telefon nemt siddende i bilens luftkanal.

Denne mobilholder bliver hurtigt din nye yndlingsfølgesvend til kørsel i hverdagen, og kan monteres i alle bilens luftkanaler. Det unikke runde design med en klo gør, at holderen automatisk lukker sammen hvis din smartphone ikke sidder i den og åben, efter at smartphonen er sat i. Den kompakte holder har en pneumatisk beskyttelse mod stød, og beskytter din smartphone fem steder, hvilket gør den sikker, selv på ujævne veje. Silikonepladen kan drejes 360 grader og monteringsenheden skader ikke luftkanalen, og kan justeres til den perfekte synsvinkel.

Når vi kører bil, er det vigtigt, at vi har mulighed for at koncentrere os om kørslen, derfor er det også et lovkrav, at man ikke sidder med telefonen i hånden. Da vi ikke har en GPS-navigation i vores bil, har mobilholderen været fantastisk, idet vi bare kunne sætte vores mobiltelefoner i holderen og aktivere telefonens GPS’en og få vej navigeringer uden at skulle holde telefonen.

Vi har sat vores mobilholder fast i billens luftkanal, og der har den siddet lige siden, vi har sat den i. Vi har primært brugt mobilholderen, når vi skulle køre et sted hen, hvor vi ikke kender vejen og har været nødsaget til at bruge GPS.  Den har også været nyttefuld i de tilfælde, hvor Milas har været urolig på vores bilture, i de tilfælde han kunne se Youtube videoer uden at skulle holde vores telefoner i hånden.

Nytteværdi: GOD – Den gør hvad den skal, ganske simpelt. Dog har den en stor mangel, nemlig muligheden for at holde på telefonen vandret, lodret er eneste monterings mulighed.

Holdbarhed – Designet er simpelt og flot. Den er meget nem at installere og kan monteres både til højre og venstre for rettet alt efter hvilken hånd man bruger.

Pris: MINDRE GOD – Selv det flotte design og dens stabilitet kan ikke veje op imod den manglende vandret monterings funktion. 149,95 kr. er ikke en dyr investering men sammenlignet med andre produkter på markedet, som har flere funktioner og er mere fleksible, er denne holder i den dyre ende.

Kvalitet: GOD – Den er meget stabil og holder godt på din smartphone, selv på ujævn vej.

USB kabel

Lightning kablet er kompatibel med alle Apple produkter og kan erstatte dit almindelige Apple kabel, som de fleste, der har Apple produkter ved, har en tendens til at gå i stykker efter en rum tid. Lightning kablet har en standard længde på 1 meter og er af nylon, som er meget mere holdbart end det normale gummikabel Apple selv producerer, selv med småbørn i hjemmet, som kan være noget hårde ved produktet, består dette kabel enhver strabads med bravur. Det bruger USB som opladning og kan bruges til Iphone, Ipad eller Ipod.

Vi har brugt den til opladning af Iphone og kan tydelig mærke en forskel, vores søn på halvanden år har en tendens til at rive og hive i det meste han kan få fingrene i, men selv ved de værste ryk, forbliver kablet inde i telefonen så telefonen bliver skånet for flyveture i rummet, denne stabilitet gør at dette kabel er en fornøjelse at bruge og det giver os en større tryghed.

Nytteværdi: MEGET GOD – Vi er kæmpe fans af lightning kablet.

Holdbarhed: GOD – Vi kan bestemt ikke sætte finger på kablet, det er virkelig blevet brugt flittigt herhjemme.

Pris: MEGET GOD – USB-kablet koster 79,95 kroner, hvilket er i den billige ende. Vi synes den er værd at anskaffe, da den både er billig, men også robust.

Kvalitet: GOD – Det et ekstra plus, at den er robust, og kan holde til at blive hevet og revet i.


Winni fortæller:

Jeg var utrolig glad og spændt på at modtage pakken med høretelefoner, powerbank, kabel og mobilholder til bilen fra webshoppen pixojet.dk

SERO by WK Sporty Bluetooth Earphone – 349,95 kr 

Winni fortæller:

Især høretelefonerne var jeg ret begejstret for at modtage, da jeg længe har drømt om at starte med at løbe igen, og tænkte at de skulle bruges dertil.

De har et smart design, og de er usædvanligt lette at sætte rigtigt i, når først de er på plads, sidder de stabilt. De er nemme at betjene med en enkelt anordning, de bruges via bluetooth og jeg synes, at de var nemme at parre med min Iphone.

Det gode ved disse er, at du slipper for trælse ledninger, og du kan spille din yndlingsmusik eller tale i telefon med dem. Der vises et rødt lys når det er tid til opladning.

Lyden er okay, jeg kan dog godt lide at der er masser af buldrende bas når jeg løber, hvor jeg synes disse høretelefoner har lidt for meget diskant efter min smag.

Derudover er de magnetiske som jeg synes er genialt, det gør at de er nemme at have med på farten, da de kan hænge rundt om halsen uden at falde af. Og så er det et plus, at det også mindsker forsvindingschancen.

SERO by WK Runsh Powerbank – 269,95 kr

 Oplever du tit, at din telefon løber tør for strøm, hvor du ikke har en oplader til rådighed? så er denne powerbank med fast charge en rigtig god og hurtig løsning.

Farmand herhjemme var ret hurtig til at tage powerbanken i brug, han bruger nemlig både hans telefon og vores IPAD ret meget, og derfor har han altid powerbanken inden for rækkevidde.

Powerbanken er lille, fylder ikke så meget, så den stjæler ikke billedet når den ligger rundt omkring i huset.

Det gode ved denne powerbank modsat andre er, at den både kan oplade Andriod og Apple enheder med fast charge og med fast charge til genopladning af powerbanken, det kan virkelig mærkes, så vi synes alt i alt, at det er en virkelig fed powerbank.

SERO by WK Babylon nylon kabel lightning – 79,95 kr

Vi har ofte det problem herhjemme at vi er rigtig gode til at smide vores ledninger væk, eller at de hurtigt knækker og går i stykker.

Derfor var jeg rigtig spændt på at prøve dette kabel, da den har en stærkere ledning med nylon.

Det gode ved dette kabel er, at den kan tilknyttes forskellige produkter, og jeg synes den oplader lige så hurtigt min Iphone, som deres egne ledninger. Vi bruger også kablet til powerbanken og til computeren, og den har ikke skuffet os endnu.

SERO by WK mobilholder til bil – 149,95 kr

Bruger du din telefon som GPS, samtale eller noget helt tredje, så kan det være praktisk med en holder, så man har begge hænder fri til at køre bil.

Vi har faktisk ofte ønsket os en holder til vores mobiltelefoner, da vi bruger vores GPS rigtig ofte når vi skal på ture, eller når man bare skal et ukendt sted hen.

Jeg lægger altid min telefon nede i det lille rum, og det er ikke altid nemt at se hvad der sker, og man bruger nok også for meget opmærksomhed på, at telefonen ligger dernede.

Vi synes mobilholderen var nem at sætte fast, den kommer med en lille montering som sættes ind på ventilationsgitteret og skrues på mobilholderen, dernæst sætter du bare telefonen på. Jeg har dog den nye Iphone 11 pro max, og jeg synes den er lidt tung i forhold til mobilholderen, så den tynger lidt ned, men holder stadig telefonen. Efter vi fik installeret mobilholderen, så undrede jeg mig virkelig over hvordan vi har kunne leve uden sådan en, for det er altså bare for smart.

Nytteværdi: GOD.  Produkterne er alle nogle som kan benyttes i hverdagen, og af alle som har en telefon, computer/tablet eller er på farten.

Holdbarhed/kvalitet:  MIDDEL. Jeg synes umildbart at kvalitet og holdbarhed på produkterne er okay, høretelefonerne havde lidt for meget diskant i forhold til min smag, og min telefon er en smule tung til mobilholderen men kan dog sagtens justeres, så den ikke falder ned.

Pris: GOD. Prisen synes jeg er fair i forhold til produkterne, de ligger i middelklassen, så man betaler ikke for meget.


Lone fortæller:

Min mand og jeg har afprøvet disse produkter med stor tilfredshed i en måned.

Da der ventede ferietid i Egypten (før Corona), blev vi enige om at disse produkter pånær mobilholderen skulle med på ferie.

Første gang at høretelefonerne blev brugt var da vi sad i flyet på vej til Egypten. De virkede fint i flyet, var nemme at tage af og på, så man kunne følge med i hvad der ellers sker i flyet. Høretelefoner blev også brugt ved stranden, da de jo er nemme at tage med i tasken, fylder ikke ret meget, var de stort set med overalt.

Ved hjemkomst bliver de også brugt  hvis vi sidder ved vores PC.

Nytteværdi: RIGTIG GOD –  vi er meget tilfredse med dem.

Holdbarhed: RIGTIG GOD – fint design, de er nemme at sætte i ørerne, vejer ikke ret meget.

Pris: RIGTIG GOD – i forhold til prisen på 349,95 kr. er de fine.

Kvalitet: RIGTIG GOD – der er en fin lyd i , når man tager prisen i betragtning. Fint med flere forskellige str. ørepuder.

Når man er på ferie er en powerbank meget anvendelig, da man jo ikke altid lige er i nærheden af en stikkontakt.

Den er også meget anvendelig til Iphone og ret hurtig til opladning.

USB kablet er meget anvendeligt, det har en fin længde på 1 m., har brugt det flittigt til opladning af IPhone og IPad, i stedet for vores gamle kabel.

Kablet virker meget solidt og produkter er lavet af nylon.

Nytteværdi powerbank: MEGET GOD – den er virkelig fin og nem at medbringe på ferien, i sommerhus og andre steder hvor man ikke lige kan komme til en stikkontakt.

Nytteværdi USB kabel: MEGET GOD

Holdbarhed/kvalitet powerbank: MEGET GOD – den er rimelig hurtig til opladning, den er ret solid og designet er fint.

Holdbarhed/kvalitet USB kabel: MEGET GOD – kablet er fint, robust en god kvalitet.

Pris powerbank: GOD – powerbanken er meget rimelig i prisen på 269,96 kr.

Pris USB kabel:  GOD – USB kablet  er også rimelig i prisen på 79,95 kr.

Vi må indrømme at mobilholderen ikke har siddet så længe i vores bil , da vi ikke har været hjemme ret meget p.g.a. ferie. Men den sidder fint og den har et flot design. Fint at man kan sætte telefonen på flere måder.

Holdbarhed/kvalitet mobilholder: GOD – stabil også på ujævn vej, flot design.

Nytteværdi mobilholder: GOD – den sidder som den skal.

Pris mobilholder: GOD – prisen på 149,95 kr. er rimelig.


Heidi afslutter:

“Jeg har været så heldig at få lov at teste mobiltilbehør fra pixojet.dk

For mig behøver det ikke være dyrt at være smart, når det kommer til min telefon. Jeg vil gerne have kvalitet, så jeg er klædt bedst på.

Det gælder både på farten, privat, jobmæssigt og i aktive scenarier.

Jeg er typen der oftest køber det billigste udstyr til min telefon, ipad m.v.

Det virker oftest dårligt og i kort tid. Derfor passede det mig perfekt at få lov at teste produkterne fra Pixojet.dk

I det meste af testperioden har jeg arbejdet hjemmefra fra 8-16. Jeg arbejder som forsikringsrådgiver og er derfor på telefon i hele min arbejdstid og godt udstyr er derfor vigtigt ift. headset og strøm på telefon.

SERO by WK Sporty Bluetooth Earphone

Især de trådløse bluetooth høretelefoner havde min interesse. Jeg har længe kigget på at skulle have et par trådløse høretelefoner, da jeg stadig bruger de traditionelle med ledning og det fungerer ikke særlig optimalt i rigtig mange dagligdags situationer og hvem hader ikke at vikle dem ud når man tager dem op af tasken, det undgår man med de trådløse høretelefoner.

Man har snoren om nakken og det gør at de nemt kan placeres korrekt i øret. De er ergonomisk udformet og sidder super godt i øret og giver ikke ømhed, jeg har i det meste af testperioden haft en 8 times arbejdsdag med hjemmearbejde, der har jeg benyttet dem, uden ømhed.

Almindelige høretelefonerne gør hurtigt ondt på mig at have i ørerne.

Når de ikke bruges sidder de sammen med magnet, hvilket gør det sværere for dem at forsvinde hvis man f.eks ikke bruger dem, men de stadig sidder om halsen.

Derudover er de blevet benyttet på flere aktive stunder, som dans, gåture samt løbeture, de har virket upåklageligt, fordi de har siddet fast i øret uden at ryge ud.

Det synes jeg personligt at vigtigt, fordi jeg bliver irriteret hvis de ryger ud hele tiden.

Lyden er rigtig god, de kan spille højt, tage opkald, lukker lyd ude og har en rækkevidde på ca. 10 meter fra den connectede enhed og oplades med en lille ledning der medfølger.

SERO by WK Runsh Powerbank, Fast Charge

Derudover har jeg testet en powerbank. Der er ingen tvivl om at jeg bruger min telefon rigtig meget og tit er på farten hvor jeg har behov for en opladt telefon. Jeg har dog aldrig fået investeret i en powerbank. Så jeg var selvfølgelig rigtig spændt på hvor hurtig sådan en fætter rent faktisk kan lade den op.

Udover almindelig brug, skulle den vise sig at være perfekt, da jeg i forhold til tidligere nævnt har arbejdet hjemme og derfor havde behov for konstant strøm, da min telefon har ageret telefonsystem hjemme. Da jeg oftest går rundt mens jeg arbejder har det været en fordel, at jeg kunne tage telefon og powerbank med mig rundt.

Powerbanken er en fast charger og oplader telefonen/ipad rigtig hurtigt og oplader op til 4 gange på en ladning.

Derudover kan denne powerbank oplade både Apple samt Android.

Eneste ulempe er at jeg synes den er lidt tung og stor og den er derfor ikke helt så nem at have med på farten i en mindre håndtaske.

SERO by WK Mobilholder til bil, 360 grader rotation

Tredje produkt jeg har testet er en mobilholder til bilen.

Den monteres nemt i en af udblæserne i bilen, ved at man skruer et “næb” løs som åbner sig, sætter den det rette sted og strammer til den sidder fast.

Mobilholderen har 360 graders rotationer og kan nemt indstilles så den passer til en.

Den har pneumatisk støjbeskyttelsesforskrifter og ens telefon er beskyttet 5 forskellige steder

Derudover passer den en bred række telefonen, fra 67-86 mm i bredden.

Telefonen er nem at sætte ned i holderen og former sig efter telefonens størrelse.

Når man først sætter den ned, tænker man måske som jeg at telefonen ikke virker til at sidde særlig godt fast, men det må jeg sige den gør.

Selvom jeg har kørecomputer i min bil og ikke skal bruge gps m.v under kørslen, så ville jeg ikke kunne undvære den nu. Da den f.eks er nemmere at skifte musik på og så giver den mig et overblik over hvor min telefon er henne. Selvom det ikke er en stor telefon, har jeg også med succes kunne sætte noget underholdning på til drengene, som de har kunne kigge på under kørslen.

SERO by WK Babylon nylon kabel, lightning

Sidste produkt er et 1 meter langt nylon kabel til opladning af iPhone, ipad og iPod.

Ledningen har en passende længde til almindelig opladningsbrug.

Kablet er lavet i nylon med gode metalstik. Med børn som ikke passer så godt på opladningsledningerne når de spiller/ser noget samtidig med opladning, har det været perfekt med denne ledning, som er holdbar og kan blive bøjet i uden at gå i stykker.

Derudover synes jeg at min telefon og vores ipads oplader hurtigere med kabelledningen, fremfor andre ledninger som heller ikke er originale Apple ledninger.

Min vurdering bliver:

Nytteværdi: MEGET GOD – alle produkter har bidraget positivt og nødvendigt i min hverdags til at kunne udføre mit arbejde, som har været en vigtig del af min hverdag i testperioden.

Holdbarhed: GOD – indtil videre virker det som om at det er produkter med rigtig lang holdbarhed, både produktet i sig selv, men også at både powerbank og headset har en lang levetid pr. Opladning, det we vigtigt, så jeg ikke skal oplade hele tiden .

Pris: MEGET GOD – priserne ligger mellem 79,95-349,95 kr. det synes jeg er nogle rigtig gode priser, da jeg synes man får rigtig meget kvalitet for pengene.

Kvalitet: GOD – umiddelbart virker kvaliteten rigtig fin på alle 4 produkter. Alle ting fremstår stadig rigtig flotte, designs er enkelte og neutrale og det passer mig ganske fint.


 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af bogen “Gurli Gris Huskespilsbog” fra Forlaget Alvilda