TEST af MOVEit højtaler fra SACKit – Testfamilien
TEST af Weekendtaske fra Manostiles

TEST af MOVEit højtaler fra SACKit

Vores testere Jeanette og Christina, har testet MOVEit højtaleren fra SACKit.

Jeanette fortæller:

“Jeg modtog min MOVEit i en flot kasse, med tilhørende ladestik. Med til den, fik jeg et ekstra cover, så jeg kan skifte mellem farverne. Lige nu på hjemmesiden, kan du vælge mellem 16 ekstra farver.

Jeg startede med, at lade den helt op og derefter tændte jeg den. Meget hurtig, finder min mobil højtaleren gennem bluetooth og jeg fik dem connected. Dette ved man, da en stemme fortæller det. På en hel opladning, kan den spille op til 12 timer.

Den har en rigtig fin størrelse til køkkenbordet eller badeværelset, hvor jeg primært vil bruge den og til sommer i haven, når den står på havearbejde eller hygge på terrassen. Den er dansk designet og fronten er beklædt, med Fiord stof fra det danske firma Kvadrat. Den er super smukt lavet og den er pæn, at have til at stå fremme i alle slags indretninger.

Og så til lyden – det den her smukke højtaler handler om. Wauv! Jeg må bare sige, jeg har ikke den store tiltro til de her små højtalere. Men denne MOVEit spiller virkelig godt. Jeg testede som det første, hvor højt den kunne spille og her havde jeg en forventning om, at den ikke kunne følge med på lyden og det måske skrattede. Men jeg tro gruelig fejl. Den spiller bare hammer godt. Lyden er enorm god, præcis og den skratter ikke ved høj bas eller høje toner.

SACKit er en hjemmeside med elektronik og møbler. Det er dansk design og der ligger enorm meget sjæl, i alt hvad de laver og noget man ser i mange hjem. Jeg har andet fra SACKit i mit hjem og det har altid været i god kvalitet.”

 Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Legeværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Legeværdi/Nytteværdi: GOD, Mange timers skøn musik og noget der vil blive brugt daglig.

Holdbarhed og Kvalitet: GOD, den virker robust og i rigtig god kvalitet. Holder strøm længe.

Pris: GOD, prisen er fra 999 kr og covers til 299, hvilket er en fin pris til en højtaler i så god en kvalitet.


Vores tester Christina har sammen med familien testet MOVEit højtaleren fra SACKit.

Christina fortsætter:

“SACKit er dansk design, der skaber produkter i høj kvalitet og som har et ekslusivt udtryk. Udover højtalere designer SACKit også sækkestole og andre møbler. Vi har fået lov at teste en MOVEit højtaler, som du kan skifte fronten på, således at du ændrer højtalerens udtryk og look.

MOVEit højtaleren passer ind i det fleste hjem, da designet er nordisk og stilrent. Hvis du efter et stykke tid ændrer udtryk i din indretning, kan du skifte fronten på højtaleren således at den igen passer ind i dit hjem. Herhjemme rykker vi ofte rundt og maler en væg hist og her. Dette betyder intet, hvis du har en MOVEit højtaler, fronten skiftes nemlig for kun 299 kr. Denne højtaler er én selv konen vil have stående i hjemmet, med dens smukke design.

Patrick var skeptisk på højtalerens moment, men var alligevel meget positivt overrasket over hvor godt højtaleren spiller. Herhjemme hører vi alt fra børnemusik til hård rock og alle stilgrene bliver spillet uden knas eller kratten fra højtaleren. Så herhjemme er det slut med at skændes over grimme højtalere, vi har fundet en højtaler både mor og far er glade for.

Højtaleren er nem at connecte med bluetooth via telefon og ipad, faktisk er højtaleren så nem at vores datter Philippa på 8 år selv kan connecte hendes ipad til højtaleren. Dette har selvfølgelig resulteret i mange MGP numre på højeste volumen og dans foran spejlet. Højtaleren er en enkelt gang blevet væltet under en MGP fest, men virker stadig upåklageligt. Hvis man skifter imellem enheder, der skal connectes til højtaleren er dette også utrolig let og tager under 10 sekunder. Højtaleren reagerer hurtigt når man styrer volumen, sangskift mm. Dette gælder både om du gør det på højtaleren eller via telefonen.

Fronten skiftes nemt og hurtigt ved blot at klikke den gamle front af og sætte den nye på. Dette er utrolig nemt og kan ligeledes gøre på under 10 sekunder. Der findes et væld af flotte farver, man kan skifte imellem og det er helt sikkert at vi skal have flere fronte herhjemme.

Min vurdering bliver:

Nytteværdi: Jeg vurderer MOVEit højtaleren samt fronten fra SACKit til at have en MEGET GOD nytteværdi. Herhjemme hører vi musik hver dag og har nydt at teste et så godt produkt. Produktet kan betjenes af børn såvel som voksne hvilket gør det perfekt til børnefamilien med lidt ældre børn, som selv kan sætte musik på uden at have brug for hjælp.

Holdbarhed: Jeg vurderer holdbarheden af MOVEit højtaleren samt front fra Sackit til at have en MEGET GOD holdbarhed. Som tidligere skrevet er højtaleren en enkelt gang væltet, dette kan hverken ses eller høres på højtaleren, hvilket jeg er meget overrasket over. Derudover er den oftest blevet taget med rundt på de forskellige værelser af børnene i familien, som ikke altid tænker lige meget over hvordan man behandler tingene.

Kvalitet: Jeg vurderer kvaliteten af MOVEit højtaleren samt front fra Sackit til at være MEGET GOD. Højtaleren er lavet af materialer, som bare holder. Det er tydeligt at se, at der er kræset for detaljen, samt at man ikke er gået på kompromis med noget.

Jeg er sikker på at vi vil have vores MOVEit højtaler mange år endnu.

Pris: Jeg vurderer prisen af MOVEit højtaleren til MEGET GOD. 999 kr. for højtaleren og 299 kr. for de ekstra fronter.


 

1 kommentar

  • Eva p

    De højtalere er så gode – både min datter og min mor og min lillebror ønskede sig en i 40 års fødselsdagsgave. Da han var misundelig på den jeg havde givet min mor i gave.
    Lyden er god og den er god til både musik og radio og kan let tages med rundt i huset og med ud på terrassen.
    Vi har en del andre bluetooth højtalere herhjemme – move it højtaleren er nok en af de bedste og den mest stilrene

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Weekendtaske fra Manostiles