TEST af RAUNSBORG MAN – Testfamilien
TEST af RAUNSBORG Nordic serien til kvinder

TEST af RAUNSBORG MAN

To af vores testere har testet produkter hudplejeprodukter fra Raunsborg hudpleje.

Raunsborg® har 3 skønhedsserier, der kan bruges til alle hudtyper, som gør din hudpleje nem og enkel.

NORDIC – skønhedsserie med milde dufte

MAN – hudpleje & dufte til den maskuline hud

SENSITIVE – parfumefri skønhedsserie – også velegnet til børn

Serien der er testet her er MAN.

Claus fortæller:

”Jeg har den seneste tid fået lov til at teste hudplejeprodukter fra Raunsborg. Jeg har aldrig gjort ret meget ud af at have en hudplejerutine. Det har min kone Cebrina, til gengæld altid gjort og efter 12 år i hendes selskab, må jeg nok erkende at der er røget en creme eller to i min skuffe. Ofte har det jo blot været nogen af Cebrinas produkter jeg har brugt.

Jeg har fuldskæg og med det har fulgt en ret tør hud under skægget. Det resulterer, på de værste dage, i at jeg skæller, og det er simpelthen så irriterende en bagside af at have skæg. Jeg bruger til daglig olie i skægget, men synes ikke det virker sådan helt ordentligt.

Da posten kom med en pakke fra Raunsborg blev jeg ved første øjekast positivt overrasket over designet på produkterne

Jeg synes det er et lækkert maskulint design. Det synes jeg er ret lækkert. Jeg har haft ansigtsrensen til at stå ude i bruseren. Det har faktisk gjort en ret stor forskel på min tørre hud at få den renset hver dag. Det er jeg noget overrasket over. Efter badet har jeg hver dag brugt face gelen. Den er ikke særlig tyk i konsistensen, hvilket gør at den er nem at arbejde ind i skægget. Produkterne er drøje i brug og jeg følte at effekten indtraf umiddelbart efter opstart. Efter at jeg havde brugt produkterne i ca. 14 dage, glemte jeg rutinen og efter en uge uden pleje var min hud igen tør og irriteret. Umiddelbart efter jeg genoptog plejerutinen blev det markant bedre.

Jeg kan virkelig godt lide duften i ansigtsprodukterne. De dufter frisk og sådan lidt sæbet. Min kone er dog ikke synderligt vild med duften. Til gengæld er hun virkelig vild med parfumen, som hedder 793 year of legends. Den er også ok. Nok ikke min yndlings, men det er jo smag og behag. Jeg vil dog nævne, at den holder duften VIRKELIG godt. Jeg kan tage den på om morgenen, og når jeg kommer hjem fra arbejde komplimenterer min kone mig stadig for duften. Så kvaliteten fejler absolut ikke noget.

Generelt kan jeg sige at jeg er rigtig glad for produkterne. Dem vil jeg ikke være bleg for at anbefale til en ven.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Jeg må indrømme at en ordentlig hudpleje er vigtig. Også for mænd.

Holdbarhed: MEGET GOD – Både effekt af hudpleje og duft af parfume holder længe og produkterne er drøje i brug

Pris: MEGET GOD – I forhold til min kones hudpleje produkter er det her virkelig en pris der er til at have med at gøre. Jeg har ikke så meget forstand på det, men jeg ved da at 399 er en ret god pris for 100ml parfume.

Kvalitet: MEGET GOD – Effekten er god og indtræffer hurtig.


Thomas har også testet Raunsborgserien til mænd.

Den maskuline hud er næsten 25% tykkere end den feminine. Det gør huden mere hårdfør, men kan også betyde at huden føles mere ru og hård. Raunsborg MAN er udviklet, til den maskuline hud, så alle mænd også kan give deres hud den nødvendige pleje og næring.

Raunsborg MAN serien indeholder både produkter til ansigt og krop.

Thomas fortæller:

“Jeg har været rigtig glad for denne test af Raunsborgserien til mænd. Jeg bruger normalt shampoo i badet og alm. creme efter bad samt en parfume. Med denne serie, har jeg kunne få dækket alle mine behov lige bortset fra den almindelige hårshampoo.

VIKING REPAIR – 200 ML Pris 199,95 kr. 

Raunsborg Viking Repair er en fugtgivende Hand & Body Cream med en mild duft. En nærende creme, der hurtigt trænger ind i huden uden at virke fedtende.

Viking Repair indeholder aloe vera og panthenol, der har en helende effekt. Og netop derfor er cremen yderst effektiv mod tør og sprukken hud.

Den er jeg blevet MEGA fan af, den dufter virkelig godt og så gør den bare noget godt for min hud. Jeg må ærligt indrømme, at jeg faktisk er blevet lidt overrasket over, hvor glad jeg er blevet for at have mine egne hudplejeprodukter.

FACE WASH MAN – 100 ML – pris 149,95 kr. 

Raunsborg Face Wash MAN en mild, skummende ansigtsrens med en frisk duft af den vilde nordiske natur, som fjerner snavs uden at virke udtørrende; en ansigtsvask med en unik sammensætning af planter og urter.

Den dufter virkelig godt og så efterlader den huden dejlig blød.

FACE GEL MAN – 80 ML – Pris 279,95 kr.

Raunsborg Face Gel MAN er en let og fugtgivende ansigtsgel med en frisk duft af den vilde, nordiske natur, den fedter ikke og trænger hurtigt ind i huden. Den kan sagtens bruges efter barbering.

En effektiv og hurtigtvirkende gel — med hyaluronsyre — der plejer hudens egen fugtbalance og efterlader huden blød og smidig.

Normalt bruger jeg ikke en særskilt creme til ansigtet, så det skulle jeg lige vænne mig til. Denne ansigtscreme bruger jeg kun, når jeg har været i bad og har vasket mig i ansigtet med FACE WASH.

793 YEAR OF LEGENDS – 100 ML – pris 399,95 kr.

Maskulinitet som i 793, sådan kommer du til at dufte med denne parfume. Jeg synes, at den har en rigtig god og maskulin duft. Det er ret kraftig, så man skal passe på med at tage for meget på. Duften holder længe.

Duften har noter af citrus, bark og friske urter.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: GOD – Mænd har også brug for at pleje deres hud og det gør jo ikke noget, at man også dufter dejligt (af mand).

Holdbarhed/kvalitet: MEGET GOD – Har testet produkterne i ca. 1,5 måned nu. Der er stadig noget tilbage i dem alle sammen, men jeg bruger mest er shower gel og body lotion.

Pris: MEGET GOD – Priserne er gode for så lækre produkter.


 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af RAUNSBORG Nordic serien til kvinder