TEST af gamer bøger (FORTNITE og ROBLOX) fra forlaget Alvilda – Testfamilien
TEST af bogen 365 lege fra Forlaget Alvilda

TEST af gamer bøger (FORTNITE og ROBLOX) fra forlaget Alvilda

Flere af vores testfamilier har testet bøger om Fortnite og Roblox gaming fra forlaget Alvilda.

Anders fortæller:

Som i så mange hjem, så synes de voksne herhjemme at læsning er vigtigt. Sylvester synes dog oftest at gaming er vigtigere. Men når vi nu har kunnet kombinere interessen for Fortnite og læsningen, har det i den sidste tid været betydeligt lettere at blive enige om læsning. Bøgerne er ikke skrevet som de almindelige læselet bøger, man læser i 2. klasse. Det er oftest svært for Sylvester at bevare motivationen og at holde interessen i det han læser. Her er det virkelig lykkedes for os at få tingene til at mødes og Sylvester har taget et kæmpe ryk og læser uden problemer Fortnite bøgerne. Da vi startede med at læse i Fortnite bøgerne, var Sylvesters eneste beklagelse at, der var flere ting som ikke længere var en del af spillet. Online games bliver konstant opdateret og trykte bøger har svært ved at følge med. Men vi har netop modtaget den helt nye bog om fortnite sæson 2 fra Forlaget Alvilda. Så indtil videre er der mange gode timers læsning og læring for store og små.Alle vores tests og anmeldelser på www.testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.I dette tilfælde bliver vurderingen:

Lege/Nytteværdi: MEGET GOD – Bøgerne er spændende og beskriver meget grundigt hele Fortnite / Roblox universet. 

Holdbarhed: GOD – Lækre hard back bøger, der kan tåle et liv på drengeværelset eller i skoletasken. Da Fortnite er i konstant udvikling er der dog enkelte dele af bogen, som hurtigt bliver historiske og lidt mindre aktuelle.

Pris: MEGET GOD – Absolut en rimelig pris for timevis af underholdning og motivation til selv at læse

Kvalitet: MEGET GOD – Flotte billeder og print af høj kvalitet. Indholdet er godt gennem researchet og præcist.


Christine fortæller:
“Joshua på 10 år har testet 2 x Roblox bøger samt 3 x Fortnite bøger fra forlaget Alvilda.

Jeg var spændt på om bøgerne var noget for Joshua. Han spiller både Roblox og Fortnite på hhv. iPad og Playstation og især Fortnite er hans fortrukne spil, så jeg var egentlig spændt på om bøgerne kunne “lære” ham noget, som han ikke vidste 🙂

Joshua tog hurtigt bøgerne i brug, og læste højt for hans mindste lillesøster Vega. Joshua opdagede dog også hurtigt, at “Den ultimative Guidebog” ikke var helt opdateret! 🙂 Der sker nemlig hele tiden opdateringer i Fortnite. Meeeeen et par uger efter modtog vi den helt nye og opdaterede bog, den kunne han ingen “fejl” finde i 🙂 
Joshua læser hver dag 30 min inden sengetid og her har han også brugt bøgerne som læsning. Han er lige fyldt 10 år og går i 3. klasse og kan sagtens læse bøgerne selv. Det hjælper ham også meget, at han kender de “specielle udtryk” fra spillet så hvis der skulle være et ord han ikke forstå, så forstår han sammenhængen.

Joshua syntes det har været rigtig sjovt at læse i bøgerne, både for sig selv men også som højtlæsning for os andre. Det kan diskuteres, hvor meget han har “lært” af dem, men han er også en rutineret Roblox & Fortnite spiller 🙂 Bøgerne ville være rigtig gode for en “ny-begynder”.
I dette tilfælde bliver vurderingen:

Lege/Nytteværdi: GOD – Bøgerne beskriver rigtig godt hele Fortnite og Roblox universet. Dog bedst til nybegyndere i den spilleverden. 

Holdbarhed/Kvalitet: GOD – Det er hard back bøger som holder til meget. Kraftige sider og ja kvaliteten fejler intet. Flotte billeder og flot opstillet i selve bogen. Fortnite bøgerne bliver lidt hurtigt forældret, fordi der sker så mange opdateringer i spillet hele tiden, men sådan tænker jeg blot den gamer-verden nu engang er. 

Pris: MEGET GOD – En pris hvor alle kan være med. Fra 99,-


Vores gæstetester Sabrina og hendes søn David på 9 år har også testet Fortnite og Roblox bøger fra forlaget Alvilda.

“Vi har testet nogle virkelig flotte farverige bøger som er letlæselige, selv for en i 2.klasse. David kan sagtens læse dem. Jeg synes selv som forældre der ikke rigtig har forstand på alt det Fortnite og Roblox halløj, at det har givet et godt indblik i de to spilleverdner og især alle de udtryk som man ikke som forældre ikke forstår.”

Der er ”Fortnite Pro-guide til gamere” en god bog for forældrene, og børn som gerne vil lære endnu mere om spillet.

”Roblox – De bedste battlespil” er også en god bog for børnene, da der står tips og tricks i til mange af spillene.

Jeg synes prisen på bøgerne er virkelig gode, da det er en prisklasse hvor alle kan være med fra 99,95 kr. til 149,95 kr.

Det er helt klart nogle bøger jeg vil anbefale andre forældre at købe til deres børn som der interesserer sig for de to spilleverdner.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – da den kan bruges i mange år og evt. gå i arv til yngre søskende.

Holdbarhed: GOD – De er lavet med hardcover, så det øger jo holdbarheden og vi har bladret i dem mange gange og det kan man slet ikke se.

Pris: MEGET GOD – Virkelig god pris fra 99,95 kr til 149,95 kr, det er altså et prisleje hvor alle kan være med.

Kvalitet: GOD – Rigtig god kvalitet af papir, det er dejlig kraftigt og let at bladre i uden at det folder og virker ikke til at man skal være forsigtig med at bladre rundt i bøgerne.


Linda beretter:
“Når man har en næsten 9-årig dreng i husstanden, er man næsten garanteret at kende ord og sætninger som “Skins, Battle Royale, Noob, Jeg lagger for vildt…”

Elliott er en habil Fortnite, samt Roblox spiller og da Testfamilien skulle teste gamerbøger fra Forlaget Alvilda hoppede vi straks på (billige point til mor)

Vi modtog en fin pakke fra Alvilda med følgende titler:

– Roblox, Spillets fantastiske verden – Roblox, De bedste battlespil
– Fortnite, Den ultimative guide til chapter 2 – Proguide til Gamere – Den ultimative guidebog.

Prisen på bøgerne svinger mellem 99,95 – 149,95 kr. Alle bøger er udgivet af Forlaget Alvilda, som udgiver børne og ungdomsbøger 0-18 år.
Førstehåndsindtrykket af bøgerne er virkelig godt. Endnu bedre når man så får bøgerne i hånden. Det er virkelig fine bøger – hardback, flotte farver og siderne er i lækker tyk kvalitet.

Bøgerne indeholder guide til spillene, tips og tricks, nyttige tips og god viden. Har man lidt interesse i de 2 spil, er bøgerne absolut værd at læse.

Elliotts egen Vurdering:
“Jeg syntes bøgerne er mega gode, de er gode at kigge i, de er en lille smule svære at læse, men så kan man læse med sin mor eller far, så kan de også lære noget. Der er rigtig gode og flotte billeder i og gode tricks til Fortnite og Roblox”. Jeg er “voller” glad for bøgerne…”
Som Elliott fint beskriver, så er bøgerne rigtig gode. Der er masser af nyttig viden at hente og virkelig fine billeder og illutrationer. For de mindre gamere, er det nødvendigt med lidt forælderhjælp til at læse. Det er dog enormt hyggeligt at dele gamer universet med sit barn – og få lidt viden så man kan forstå hvad pokker det nu er de snakker om når “noget lakker” eller når de plager om “V-Bucks eller Robux”.

Vores vurdering bliver:

Holdbarhed: MEGET GOD – Efter nogle ugers brug, ser bøgerne fortsat ud som nye. Altså virkelig god holdbarhed

Pris: MEGET GOD – Som tidligere nævnt svinger prisen fra 99,95 til 149,95. Det syntes jeg er meget fornuftig, for bøger i god kvalitet.

Kvalitet: MEGET GOD – Kvaliteten er helt i top. Hardbackbøger, med gode tykke sider og virkelig flotte farver. Når man sidder med bøgerne i hånden, er det en virkelig god oplevelse.

Forlaget Alvilda har lavet nogle virkelig fine bøger, til de små gamere derude. Optimalt syntes jeg bøgerne henvender sig i aldergruppen 7-14 år, hvor de mindste skal have hjælp til at læse dem.

Kommer der flere Gamer udgivelser fra Alvilda, skal vi helt sikkert købe dem.


Alexandra har sammen med hendes søn, Shawn på 7 år testet bøger med emner som Fortnite og Roblox, fra forlaget Alvilda.

Alexandra fortæller:
“Vi har testet flere bøger, hvori det fælles emne for dem er, Gamer bøger”

En Roblox bog om spillets fantastiske verden, en bog om et spil, bygget af spillere. Fyldt med spilleres historier, figurer, eventyr og oplevelser. Bogen indeholder en gennemgang af spillet, hvilke spil der i spillet er populære og hvordan du laver dit eget spil i roblox, en roblox quiz og meget, meget mere.

En Roblox bog om de bedste battle spil. En guide til mere end 40 spil i Roblox. Bogen er inddelt i forskellige baner / spil, hvor man kan læse om spillet, hvad man kan og skal og små tips til hvordan man klarer spillet. Til sidst i bogen er der en tjekliste til spillerens bedrifter man kan gennemfører i spillene. Så man kan følge op på, hvor langt man er fra at gennemføre.

Fortnite pro-guide til gamere, en bog der afslører alt du skal vide for at få victory royale. Bogen er inddelt i emner som fx. battle royale, våben, byggeri, kamp, terræn, transportmidler, creative mm. Og giver derfor en komplet baggrundsviden, og facts omkring spillet fortnite.

Fortnite, den ultimative guidebog. En mere kortfattet og præcis bog om Fortnite og alt man skal vide om spillet for at kaste sig ud i et nyt eventyr. Om spillets maps, hvor der hele tiden kommer nye steder til. Om våbnene og hvad disse kan bruges til, både på kort afstand, på mellemdistance og på lang afstand. Bogen guider dig igennem spillet, om nærkampe, save the world – grundlæggende viden, tips om hvordan du og din venner klarer missioner der redder verden fra angreb af zombie monstre.
Fortnite den ultimative guide til chapter 2, en bog med alt det nye. Våben og kontrol af disse er afgørende for at få victory royale. I bogen kan du læse om spillets nye våben, transportmidler og skins. Det sorte hul slugte fortnite sæson 10 / X. Der gik 37 timer

Inden chapter to kom til. Det er bare en af en lang række af de facts bogen indeholder. Bogen indeholder tjeklister, kort og godt om chapter 2, alt om battle pass, kamp tricks, kort og godt om LTM – limited time mode, skjulesteder, danse og meget meget mere. Bogen er opdelt så at du som spiller kan lave opgaver undervejs og slutter som de andre, med en quiz.

Bøgerne er af fin, holdbar og meget god kvalitet. Selvom de har været fremme flere gange, kan det ikke ses at de er brugte. Bøgerne er spækket med en masse farverige billeder og de præsenterer masse interessant viden om spillene Roblox og Fortnite.
Det har været sjovt at kunne byde ind med og teste Shawn af i facts, i forhold til særligt Fortnite, som han interesserer sig meget for.

Bøgerne har i praksis tilbudt en anden form for samvær, omkring spillene hvor jeg som mor, har kunne byde ind med viden jeg normalt ikke kunne. Det er et fedt værktøj at have stående og nytteværdien af bøgerne er derfor god. Bøgerne er som en hellig bibel, til en stor verden af mange forskellige emner i spillene, hvor det kan være svært som forælder at følge med i et
univers der er i konstant udvikling. Det er et redskab jeg i fremtiden vil gribe fat i, når tvivlen omkring spillene melder sig, de kan nemt bruges som opslagsværk, da alle bøger er inddelt i kategorier og emner, som er let tilgængelige. Prisen på bøgerne er meget god, enhver familie kan følge med i det prisleje og vi anbefaler bøgerne til enhver Fortnite eller Roblox fan.”


Charlotte har også i samarbejde med hendes søn Elias på 10 år testet gamer bøger fra forlaget Alvilda.

Charlotte fortæller:

“Bøgerne er flotte og god kvalitet, og billeder og farver fanger hurtigt interessen.

Elias har spillet begge spil i flere år, og både ham og jeg var spændte på, om han kunne lære noget, eller de måske bare var spændende at læse i.

Selvom Fortnite bøgerne, i første omgang, var fra gamle sæsoner, som Elias spottede med det samme, så har han alligevel kunne bruge bøgerne til noget. Han har især synes, at det var interessant at læse om, hvor gode våbene er. Han har også haft et par af bøgerne med i skole som frilæsningsbog. Elias har primært haft glæde af Fortnite bøgerne, da dét spil pt har den største interesse.

Som mor synes jeg særligt, at bøgerne er gode til os forældre, til at få noget mere viden og forståelse om/for de spil vores børn spiller. Det er godt beskrevet, og man får hurtigt en forståelse for, hvad spillene egentlig går ud på.

Af den årsag, tror jeg også, at man som barn/familie, kan få endnu mere ud af bøgerne, hvis man har dem, inden ens barn rigtig er kommet igang med at spille spillene.

Alle vores test og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MIDDEL/GOD – dette alt efter, hvad men tænker ens barn skal have ud af bøgerne. Fx skal de lære om spillet via bøgerne, inden de selv begynder at spille.

Holdbarhed: GOD – Bøgerne vil kunne holde længe, dog vil der hele tiden komme opdateringer til spillene, som gør at bøgerne også skal opdateres.

Pris/kvalitet: GOD – Priser fra fra 99,95 til 149,95 kr, som er helt fair i forhold til kvaliteten. 


Mie afslutter:

“Magnus på 8 år, som er MEGET glad for Fortnite lige pt har testet to Roblox bøger og tre Fortnite bøger fra forlaget Alvilda.

Da hovedinteressen pt. klart er på Fortnite, så er de også de bøger han har haft størst glæde af. Roblox spiller han kun en sjælden gang og han har da også kun kigget lidt i bøgerne, da det klart var de andre der fangede hans interesse.

Roblox bøgerne omhandler spillets fantastiske verden og de bedste battlespil.

Fortnite bøgerne har han både læst og lært en hel del af, så han er blevet endnu bedre til selve spillet. Imens testen var i gang kom der en helt ny bog, som var gældende til den nye sæson, som var den der blev spillet under testen. Bøgerne beskriver hvilke våben man kan have, hvilket steder der er i spillet samt en masse tekniske detaljer og praktisk info.

Det har faktisk også været lærerigt for moren at læse med, da Magnus jo glædeligt fortæller om, hvilke challenges han har klaret og hvilke placeringer og hvor mange kills han har fået i de enkelte spil.

Prisen på bøgerne svinger mellem 99,95 – 149,95 kr.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Lege/Nytteværdi: MEGET GOD – For en dreng som Magnus der elsker Fortnite, så har bøgerne en god nytteværdi. Og for forældrene er det dejligt, at selve spillet engang i mellem bliver skiftet ud med en bog om spillet. 

Holdbarhed/Kvalitet: GOD – Rigtig god kvalitet og bøgerne vil kunne holde længe. Dog bliver indholdet i Fortnite bøgerne hurtigt forældet, da der hele tiden kommer nye versioner af det spil.

Pris: MEGET GOD – En rigtig god pris, hvor alle kan være med. 


 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af bogen 365 lege fra Forlaget Alvilda