TEST af Australian Bodycare PART 1 – Testfamilien
Test af Wonder Woollies Play World af Fuzzyhouse (til iOS samt Android)

TEST af Australian Bodycare PART 1

En række af vores testfamilier har testet forskellige produkter fra Australian Bodycare.

Vi har valgt at dele vores tests op i to dele, da der har været mange testere på. Dette er part 1, hvor de første 5 testere fortæller.

Anne-Louise fortæller:
“Da jeg så denne test, meldte jeg mig straks på banen, da jeg havde set at Australian Bodycare havde lavet en Hair Loss-serie, som jeg rigtig gerne ville afprøve.

Efter 4 hårde graviditeter, hvor jeg kun har kunnet ligge på min venstre side, er jeg blevet mere og mere tyndhåret/skaldet i min venstre side, særligt omkring pandehåret. Det har længe generet mig meget, så det var super fedt at få mulighed for at teste disse produkter.

Følgende produkter er testet:

Hair Loss Wash
Hair Loss Serum
Hair Loss Spray


Australian Bodycare har udviklet en række produkter med Tea Tree Oil, som uden at irritere huden effektivt hjælper og forebygger diverse hudproblemer. Tea Tree Oil, som er i alle deres produkter, er en naturlig, æterisk olie, som udvindes fra bladene på det australske træ, Melaleuca Alternifolia.

Tea Tree Oil modvirker bakterier og har den unikke egenskab, at den hjælper med at genoprette hudens normale bakterieflora. Bliver olien brugt på daglig basis vil den både helbrede hudproblemer og sikre, at huden holdes sund og rask. Derudover er alle produkterne fri for parabener, er 100 % veganske og indeholder ikke animalske ingredienser.

Australian Bodycare anbefaler, at man bruger produkterne fra Hair Loss-serien sammen for at opnå det bedste resultat. Hair Loss Wash kan bruges dagligt, men jeg vasker kun håret hver 2. – 3. dag, hvorfor jeg også kun har brugt shampoen hver 2. dag ca. Hair Loss Serum og spray er brugt dagligt.

Shampooen er super lækker og skummer fint op. Den skal gerne masseres godt ind i hovedbunden og sidde i et par minutter før den skylles ud. Duften af Tea Tree Oil kan for nogle virke lidt skrap, men personligt elsker jeg duften, som også har den ekstra bonus at holde lus væk (win win). Hair Loss Spray sprayes i håret (enten vådt eller tørt) og skal bare blive siddende. Hair
Loss Serum skal sprayes i håret (vådt eller tørt) og masseres godt ind. Jeg har brugt den om aftenen inden sovetid, så den har kunne virke hele natten.

På hjemmesiden skriver Australian Bodycare selv, at når der er tale om hårtab, skal man væbne sig med tålmodighed. Jeg har testet disse produkter i ca. 6 uger nu, men i følge dem selv, kan man først se resultater efter ca 12-20 uger. Indtil nu føler jeg, at håret er blevet mere glansfuldt og jeg tror på, at der kommer et godt resultat om en 6 ugers tid.

Jeg har brugt andre produkter fra Australian Bodycare med stor tilfredshed, så derfor har jeg også stor tiltro til, at denne serie vil hjælpe mig, så jeg ikke længere skal være skaldet i siden i en alder af 32 år.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD -Det er lidt svært at vurdere, da jeg ikke har kunne teste produktet færdig endnu, og derfor ikke kender resultatet. Men udfra andre serier af Australian Bodycare, som jeg har været yderst tilfreds med, så tror jeg på, at jeg også får et godt resultat her

Holdbarhed: MEGET GOD – Der skulle gerne være til ca. 50 dage ved dagligt brug.

Pris: GOD – Hair Loss Wash 129,- , Hair Loss Serum 199,- , Hair Loss Spray 129,- . Jeg synes priserne er super fine sammenlignet med andre.

Kvalitet: GOD – Igen er det svært at vurdere 100%, men generelt synes jeg, at alle produkter fra Australian Bodycare er af super god kvalitet. De er veganske, indeholder ikke animalske produkter og er fri for parabener.


Catharina beretter:
“I vores pakke modtog vi følgende:
Hair Spray – forebyggende spray efter lusebehandling – 129 kr.
Intim Balm – aftershave mod røde knopper efter intimbarbering (100ml) – 119 kr.
Intim Shave – effektiv barbergel mod barberknopper ved intimbarbering – 99 kr.
Body Cream – creme mod skadet og meget tør hud – 109 kr.
Jeg har flere gange hørt mange tale positivt om Australian Bodycare og af samme årsag, flere gange overvejet at investere i nogen af deres produkter men endnu ikke fået det gjort.
Hair spray er en forbyggende spray mod lus, Tea Tree Oil renser hovedbunden og hæmmer væksten af bakterier, hvilket bidrager til en sund hovedbund. Leonoras hår er stort & krøllet og derfor også nærmest umuligt at lusse-kæmme. Vi fik en uge efter modtagelsen af sprayen, besked om at der var lus i hendes børnehave. Jeg er ret sikker på at sprayen har hjulpet til, at Leonora slap udenom.
Vi har brugt sprayen hver morgen, inden vi har redt hendes hår. Sprayen har en meget kraftig duft af tea tree oil, og denne duft skulle være medvirkende til, at lusene bliver væk. Udover at være forebyggende for lus, er sprayen også udglattede. Vi har derfor kunne undlade at bruge balsam spray, som vi ellers normalt bruger hver morgen.

Intim balm & shave intim balm nedsætter risikoen for, at der opstår barberknopper, indgroede hår og rødmen i forbindelse med intimbarbering. Balmen virker beroligende og hindre at huden bliver irriteret efter barbering og forhindre bakterier under og efter barberingen.

Intim shaven hjælper til en tæt og nænsom barbering i intimområdet.
En fugtplejende creme til tør og beskadiget hud. Antispetisk Tea Tree Oil modvirker, at bakterier sætter sig på huden, og huden heler hurtigere. Troldnød lukker porerne og gør, at huden ikke tørrer ud. Leonoras hud er kun blevet værre nu hvor varmen også er kommet. Hun har hvide knopper, specielt på armene. Vi har testet cremen fra Australien bodycare på hende og det er ihvertfald ikke blevet værre. Et plus er også at, hun plejer at blive overædt af myg og har denne sommer ikke fået et eneste stik. Cremen har en meget koncentret duft.
I dette tilfælde bliver vurderingen:
Nytteværdi: GOD – Produkterne har levet op til forventningerne, de holder hvad de lover. Dog skal man virkelig vænne sig til duften, da den er meget skrap.
Holdbarhed: MEGET GOD – Alle produkterne er meget drøje i brug og er nemme at dosere så man får den helt rette mængde.
Pris: MEGET GOD – Priserne er så alle kan være med.

Kvalitet: GOD – Emballagen er rigtig fin og smart med de forskellige farver fra produktkategori. Den eneste ulempe er, at sprayen godt kan gøre håret en smule stift og at den kraftige duft hænger ved hele dagen på alle produkterne.


Christina fortæller:
“Vi har testet 4 forskellige produkter fra Australian Bodycare. Australian Bodycare har et rimelig stort sortiment af produkter, blandt andet en hårserie, kropsserie og ansigtsserie – hvilket er de serier vi har testet nogle produkter fra.”

Produkterne er lavet af 100 % ren naturlig tea tree oil, som går ind og modvirker bakterier og hjælper huden med at genoprette dens egen bakterieflora.

Jeg arbejder selv i Matas og har derfor altid haft et kendskab til Australian Bodycare og deres produkter. Selv har jeg altid brugt deres intimserie og kan give den de største anbefalinger. I denne omgang valgte jeg at teste produkter, jeg ikke havde prøvet før.

Jeg har sammen med min familie testet.

Face wash:
Lækker konsistens og skøn forfriskende duft som virkelig gør, at man føler ansigtet bliver renset godt. Den er fantastisk til den lidt urene hud også.

Hand cream:
Dette er første gang, jeg ikke er imponeret over et produkt fra Australian Bodycare. Denne håndcreme bliver ved med, at give et lag på hænderne selv efter at den er trængt ind. Jeg brugte den om aftenen inden jeg skulle sove og her gjorde det mig ikke noget, men skulle jeg have brugt den i dagtimerne ville det irritere mig.
Scalp cure:
Denne brugte jeg på min mand som har ekstrem tør hovedbund. Jeg masserede den ind i hans hår om aftenen og så sov han med den til næste dag. Hans hår plejer at være fyldt med tørre plamager, men allerede efter én gang hvor han brugte denne, har der ikke været nogen problemer, det er vildt. Fremover bruger han den en gang om måneden og det holder det helt væk.

Spray and grow:
Rigtig lækker spray som gør håret let at rede ud. Jeg ved ikke, om jeg synes det har gjort, at mit hår vokser hurtigere, men det er nok også for hurtigt at udtale sig om det.

I denne test bliver dette vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Produkterne er utrolig gode. Der går ikke mange dage før man kan se og mærke hvilken effekt tea tree olien har.

Holdbarhed: MEGET GOD – Produkterne er lavet af naturlige ingredienser og derfor kan man ikke forlange en holdbarhed på flere år. Ud fra hvilken størrelse produkterne har, synes jeg at holdbarheden er helt som den skal være.

Pris: MEGET GOD – Prisen er fantastisk. Ud fra hvad der ellers er af tilsvarende og konkurrerende mærker på markedet, som skal kunne noget i samme stil, er disse produkter i den billige ende, hvilket jeg synes er så godt, så det giver mulighed for at alle kan være med og har råd til dem.

Kvalitet: MEGET GOD – Hvad skal jeg sige? Jeg elsker, elsker, elsker deres produkter. Jeg sælger dem altid glædeligt, når jeg er på arbejde, fordi at jeg kan stå 100 % inde for kvaliteten og ved at de fleste kunder vil komme tilbage og juble over produkterne. Det lyder overdrevet men produkterne er simpelthen så gode. Hele designet og emballagen på produkterne er tidsløse og
kønsneutrale, hvilket gør at mænd også sagtens kan bruge dem.


Jesper fortæller:
“Vi har tidligere hørt meget godt om tea tree oil og dens egenskaber og var derfor straks interesserede i at få lov til at teste produkter fra Australian Bodycare, hvor denne ingrediens netop går igen i alle de forskellige produkter.”

Vi har to børn med atopisk eksem, som ofte giver tør og kløende hud, og derudover har vi voksne erhverv, som udtørrer huden på hænderne. Vi så således frem til nedenstående test, idet gode cremer og hårprodukter er et must i hverdagen i vores familie.
Australian Bodycares produkterne indeholder som sagt alle den naturlige, æteriske olie tea tree oil, som udvides af bladede på træet ”Melaleuca Alternifolia” – også kaldes tea tree – som kun vokser i særlige områder i Australien.

Olien er antiseptisk, det vil sige, at den er bakteriedræbende og samtidig kan den understøtte hudens egen naturlige bakterieflora. Således kan den både regulere hudproblemer og bevare hudens sundhed, hvis den bruges kontinuerligt. Dens antiseptiske egenskaber gør også olien ideel til brug på uren hud og svampeinficeret hud.

Vi har testet i alt fem produkter fra Australian Bodycare og har haft stor glæde af produkterne og deres gode egenskaber. Vi har i den følgende test inddelt produkterne i to kategorier, som vil blive evalueret for sig.
Vi har testet tre produkter fra Australian Bodycare, som falder inden for denne kategorien Krop & Hænder:

Hand cream til 119 kr. for 100 ml.
Body cream til 109 kr. for 100 ml.
Pure oil til 69 kr. for 10 ml.

Vi voksne har brugt håndcremen på daglig basis og har virkelig kunne mærke en forskel på vores hænder. Cremen er lækker i konsistensen og trænger let ind i huden. Den efterlader hud blød og med den karakteristiske tetræsolie-duft, men den vænner man sig hurtigt til. Efter nogle dages brug, er hænderne klart mindre tørre og bevarer bedre deres naturlige fugtighed i løbet af dagen.
Det samme gør sig gældende for kropscremen, som også i særdeleshed modvirker tør hud. Camillas far er dialysepatient og får i den forbindelse forskellige medicinpræparater, der udtørrer huden og giver kløe. Han har haft stor glæde af at bruge kropscremen og havde mindre udtalt kløe efter få påsmøringer.

Slutteligt har vi testet ”Pure oil”, som er den rene æteriske tetræsolie. Den kan fortyndes let med vand og derefter duppes på eksemramt eller uren hud med en vatpind, eller man kan tilføje nogle dråber til sin egen creme for at opnå en antiseptisk effekt.

Vi har selv tilført nogle dråber til en neutral håndcreme, som børnene har haft med i skole – de har haft ekstra tørre hænder her i
foråret, grundet det øgede fokus på håndvask.

Vi har yderligere testet to produkter fra Australian Bodycare, som falder inden for denne Hår og Krop kategorien:

Hair clean shampoo til 89 kr. for 250 ml.
Body wash til 149 kr. for 500 ml.

Vi har alle fire i familien benyttet såvel shampoo som kropssæbe fra Australian Bodycare i den forgangne måned og vi har også her set gode resultater i sammenligning med vores vanlige produkter. Kropsæben efterlader huden med en ren og renset følelse efter badet og desuden er huden fint elastisk og uden udtørring efter bad.

Shampooen har især haft en virkelig god effekt på vores datter Alberte. Hun lider af meget tør hovedbund, hvilket medfører fedtet hår. Hun har derfor i en lang periode været nødt til at bruge shampoo dagligt for at undgå, at håret synede fedtet, selvom det så tørrede hovedbunden yderligere ud – det har altså været en ond cirkel.

Med shampooen fra Australian Bodycare slap hun af med sin skællede hovedbund allerede i løbet af den første uge, og dermed forsvandt også det fedtede hår. Hun kan nu nøjes med at vaske hår hver tredje dag, hvilket er en stor forbedring.

Da hendes hår er langt, har hun været nødt til at bruge balsamspray efter badet for at kunne rede håret ud, men her kunne vi med fordel indkøbe Australian Bodycares balsam.
I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – I vores familie er vi som sagt daglige forbrugere af gode plejeprodukter til huden og således har produkterne været meget nyttige for os.

Holdbarhed: GOD – Fine og holdbare indpakninger, som ikke er knækket i låg eller lignende.
Eftersom shampooen holder håret rent og med en følelse af at være nyvasket i flere dage og kropssæben også er drøj i brug, har hele familien kunne bruge af produkterne hele måneden uden, at vi er løbet tør.

Pris: GOD – Produkterne kan købes til en rimelig pris sammenlignet med andre lignende produkter, både i fysiske butikker samt netbutikker.

Kvalitet: MEGET GOD – Vi er meget tilfredse med cremerne og shampoo/wash og anbefaler dem gerne til andre.


Randi afslutter:
“Min datter Jasmin på 11 år og jeg har testet hår- og kropspleje produkter og det der kendetegner Australian bodycare er, at deres produkter indeholder 100% naturlige Tea Tree Oil som tilfører fugt og modvirker bakterier.”
Hårpleje produkter:
Scalp Cure/treatment maske er en effektiv og plejende hovedbundskur mod skæl, tør og irriteret hovedbund den indeholder Tea Tree Oil og mælkesyreestere. Herhjemme bruges den efter lyst/behov, Jasmin kommer selv lige og minder om det når hun synes det er tid. Den efterlader hovedbund og hår super lækker. Man bruger masken ved at køre spidsen af tuben rundt i hovedbunden og masserer det derefter blidt rundt i hovedbunden. Masken bruges ca. 2 gange om ugen og skal side i håret mindst 5 min., men kan også side natten over og så vaske ud om morgen efterfuldt af hair clean.

Hair clean/shampoo kender vi i forvejen da vi blev anbefalet shampooen for lidt over 2 år siden, da Jasmin til tider oplever en meget irriteret hovedbund og den er blevet brugt lige siden med super god effekt, og er nu den eneste shampoo som Jasmin bruger, men vi andre i familien har også stor glæde af denne shampoo. Man er ikke i tvivl om, at den efterlader håret skønt rent og så har den haft en anden super god virkning og det er; at begge mine piger ikke har haft lus siden vi begyndte at bruge denne shampoo og sikke en befrielse!! Det skal dertil siges at firmaet har en serie mod lus, vi har bare med denne shampoo slået 2 fluer med et smæk og det jo skønt.

Hair care/Conditioner den sikre en nem udredning af håret og så sætter jeg meget pris på at den er uden parabener, den kan også bruges som en hårmaske ved lige at lade den sidde i 5 min. eller natten over.

De 3 produkter er en god 3 kløver, og kan bruges af hele familien, hvilket jeg synes er super skønt, da vi ikke skal ud og købe flere forskellige produkter for at dække familiens behov.

Kropspleje produkter:

Body wash er super lækker og skummer skønt. Den naturlige Tea Tree Oil virker her også antiseptisk og styrker hudens eget immunforsvar og er helt fri for parabener. Den giver en skøn følelse af renhed. Jeg har ikke så tørre ben mere som før.
Den er blevet fast del af kropspleje herhjemme.

Hand cream giver skønne bløde hænder og trænger rimelig hurtig ind, jeg kan godt have en følelse af at den er lidt fedtet, men det bliver ved følelse og jeg tænker det er mere fordi den tilfører godt med fugt.

Bodylotion, der får man en meget frisk følelse når man smøre den på og er samtidig drøj i brug. Ved meget tørt hud synes jeg godt den kan svie lidt, men efterhånden som jeg har brugt den er det blevet bedre. Begge børn er ikke til den da de synes den svier og bliver for intens i duften.

Duften af Tea Tree Oil er nok en man skal vende sig til. Duften kan godt være lidt gennemtrængende lige når man bruger produkterne og den er anderledes end man kender det fra mange andre hår- og kropsprodukter, men det er jo også den der er grunden til de mange god egenskaber.

Jeg syntes personligt den dufter og jeg har følelsen af sundt rent hår og krop efter brug.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – hårprodukter har hjulpet min datter meget og har nogle virkelige god egenskaber som vi sætter stor pris på. Body wash er også et hit.

Holdbarhed: MEGET GOD – alle produkter er drøj i brug, og shampoo og body wash kan købes i store bøtter super praktisk når hele familien bruger det.

Pris og kvalitet: GOD – prisen ligger fra 89 kr. til 149 kr. og så kan man også købe sammenpakke, men et pris leje jeg synes er helt ok og jeg føler man får meget for pengene og så har de har 100% tilfredshedsgaranti hvor de tilbagebetaler hele købsprisen hvis du ikke har opnået de forventede resultater med produkterne inden for 14 dage efter modtagelse. Så topper de lige med fri fragt fra 199 kr. så du har alt at vinde ved at afprøve det.


 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Test af Wonder Woollies Play World af Fuzzyhouse (til iOS samt Android)