TEST fra Faaborg Pharmas HELO produkter mv. – Testfamilien
TEST af WC Stain removers fra sanimaid

TEST fra Faaborg Pharmas HELO produkter mv.

Flere af vores familier har over den seneste tid testet forskellige produkter fra Faaborg Pharma – primært fra deres HELO serie.

Vores tester Annemette har sammen med hendes familie, testet en serie på 6 cremer fra Faaborg Pharma.

Annemette fortæller:
“Jeg har sammen med min familie bestående af min mand Bjarne, min datter Laura på 7 år og min søn Storm på 3 år testet 6 forskellige cremer fra Faaborg Pharma. Alle er uden parfume, hvilket er et must herhjemme, da flere af os er allergikere. Alle cremer er nemme at smøre ud og de efterlader ikke huden hvid og feddet efter brug, men blød og lækker.
Helo Hand er en super lækker og lyserød håndcreme. Den indeholder Vitamin B12 og er samtidig helende og beskyttende – især min datter og jeg er vild med den. I de her tider hvor man vasker og spritter hænder ekstra meget, er den nærmest uundværlig. Min datter har også haft den med i skole, så hun kunne smøre hænderne, hvis de blev for tørre i løbet af dagen.
Marselis cremen er en plejende creme, som er til normal og tør hud på hele kroppen. Den har især min mand og datter nydt godt af, da de har en normal hud og de har aldrig efterfølgende haft så lækker og blød en hud.
Carbamid creme 10% er en fugtbindende hudcreme, som er til ekstrem tør, ru og fortykket hud på krop og fødder. Den har især min søn og jeg brugt, da vi begge lider af eksem og får nemt meget tør hud.  Den virker så godt, min søn vågner ikke om natten, fordi det klør, når vi har brugt cremen.
Helo Feet er en 3 i 1 fodcreme med urea og provitamin B5. Den er god til tørre fødder med tendens til at sprække.  Den har været rigtig god til vores tørre og trætte fødder, her går den bl.a. ind og hjælper med at hele og blødgøre.
Helo Legs med hestekastanje giver ro i benene. Det har hjulpet min mand og jeg med at finde ro i benene om aftenen, når det har været svært at slappe af.
Helo SOS salve er en reparerende salve med mandelolie og provitamin B5, som er velegnet til skadet og belastet hud. Salven har jeg brugt på min mand, da han har haft krave på i 3 mdr pga. et biluheld, så hans hals og nakke har været meget øm og rød. Jeg har også brugt den på mine børn, især Storm når han har haft meget røde og ømme områder og det virker. Jeg glæder mig til, at afprøve den når kulden indtræffer, da Storm får meget røde og frostsprængte kinder, som salven også skulle kunne hjælpe imod.
Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG. I dette tilfælde bliver vurderingen:
Nytteværdi: MEGET GOD – Alle cremerne er super gode, lækre og nemme at håndtere og det vigtigste, de virker. Alle har mere eller mindre brug for at passe godt på sin hud, da den skal holde hele livet.
Holdbarhed: MEGET GOD – Alle cremerne kan holde langt ud i fremtiden. Huden føles også lækker og blød længe efter påsmøring, så her holder den også godt.
Pris: GOD – Jeg syntes prisen er meget fair. Priserne strækker sig fra omkring 70kr til omkring 170kr.
Kvalitet: MEGET GOD – Jeg syntes, at kvaliteten af cremerne er rigtig gode, som jeg har beskrevet, så er selve cremerne nemme at arbejde med. Tuberne er også nemme at få cremen ud af og teksten forsvinder ikke/smitter ikke af, som på nogle andre tuber, hvilket helt klart er et kæmpe plus.

Christina fortæller:

Vi har hen over de sidste uger testet forskellige produkter fra Faaborg Pharma. Vi har tidligere testet cremer derfra og fik denne gang mulighed for at prøve nogle nye. Vi har altid selv købt Faaborg Pharmas produkter til vores søn på 3,5 år. Lige siden han var helt lille og fik børneeksem, har det været de eneste produkter, der virkede for ham.

Jeg blev selv helt tosset med håndcremen fra Faaborg Pharma, efter at vi testede sidste gang og den var jeg så heldig, at skulle teste igen. Den er uundværlig på natbordet og i tasken. To andre produkter som vi har testet denne gang, som jeg ikke havde prøvet før, og som jeg faktisk ikke vidste eksisterede, er Faaborg Pharma fodcreme og Helo Legs. De er helt fantastiske!

Det som vi herhjemme altid har elsket ved Faaborg Pharmas produkter er, at de er til hele familien. Vi kan alle bruge produkter fra dem og de er bare gode.

Vi fik en datter for 4mdr. siden og hun er selvfølgelig også så uheldig, at have fået slem børneeksem. Heldigvis ved vi nu, hvad der virker og vi skal ikke til at prøve alt muligt af på hende, som vi skulle med hendes storebror. SOS salven har vi haft med i svømmetasken, når vi har været til babysvømning, fordi der trænger hendes lille krop virkelig til det.

Jeg selv har store problemer med mine ben om natten, jeg har så meget uro i benene. Her har Faaborg Pharmas Helo Legs været rigtig god at tage på, inden jeg skulle sove.

I denne test bliver dette vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Alle i familien kan bruge produkterne fra Faaborg Pharma og de har så mange forskellige produkter og problemløsere.

Holdbarhed: GOD – Vi er glade for produkterne og bruger dem hver dag. Derfor holder de selvfølgelig ikke så længe. Jeg mener at have set, man kan få den creme, som vi bruger på børnene på en stor pumpe, den tror jeg, at jeg vil købe næste gang.

Pris: MEGET GOD – Prisen er helt okay. Det måtte da meget gerne være billigere (smiler), men i og med at de virker så godt som de gør, betaler jeg glædeligt, det de koster.

Kvalitet: MEGET GOD – Faaborg Pharmas produkter er super kvalitet! Her er ikke en finger at sætte.


Marianne fortæller

Jeg har den seneste måneds tid været så heldig, at få lov til at teste nogle af Faaborg Pharmas lækre hudpleje produkter.

Jeg har testet:

  • Helo hand
  • Helo feet
  • Helo legs
  • Helo SOS salve
  • Marselis creme
  • Carbamid 10 %

Som gravid har det været vigtigt for mig, at de produkter jeg anvender, så vidt muligt, er uden parfume og parabener og her er Faaborg Pharmas produkter virkelig gode, de er nemlig milde og udviklet uden problematiske indholdsstoffer, da alle produkterne er allergivenlige og uden parfume og farvestoffer.

Jeg har under min graviditet oplevet min hud mangle fugt og har både været generet af kløende maveskind, ben og meget trætte fødder.

Jeg har brugt Marselis creme og Carbamid 10% på min kløende mave og tørre ben hver gang, at jeg har været i bad. Jeg oplever at cremen hurtigt tørre ind, hvilket er lækkert så tøjet ikke klister sig fast til kroppen bagefter. Min kløe ophørte efter at have brugt cremen et par, og jeg er selvfølgelig forsat med at bruge cremen for at vedligeholde kroppens naturlige fugt.

Jeg modtog testprodukterne i august, hvilket var et perfekt tidspunkt for mine trætte sommerfødder at få lidt kærlighed. Jeg har derfor flere gange forkælet mig selv med et varmt fodbad og bagefter brugt Helo Feet og Helo Legs, som til sammen har givet en lækker wellness oplevelse. De to cremer har efterladt mine ben og fødder bløde og afslappende – perfekt lige inden man skulle sove. Specielt Helo Legs som med sit indhold af hestekastanje giver ro i benene.

Jeg har været meget begejstret for at teste cremerne, og jeg kendte slet ikke til alle de varianter Faaborg Pharma har på markedet, jeg skal helt sikkert ud og købe nogle af deres produkter til baby også – så vi er klar til, når lillebror ankommer.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Det er vigtigt, at huske at pleje sin hud, og med disse produkter vil du nemt kunne tilføre din hud fugt med gode allergivenlige produkter.

Holdbarhed: MEGET GOD – Produkterne er drøje og derfor holder de også længe, selvom jeg har anvendt nogle af produkterne flere gange om ugen de seneste 30 dage så er der forsat mere tilbage.

Pris: MEGET GOD – Produkterne har en virkelig skarp pris og de kan på nettet flere steder findes med yderligere rabat. Prisen er helt fair når man også kigger på kvalitet og holdbarhed

Kvalitet: MEGET GOD – Faaborg Pharma har udviklet nogle virkelige lækre hudplejeprodukter som ikke fedter. Der er tænkt i bæredygtighed og med allergi certificerede ingredienser uden parfumer og jeg syntes holdbarhed, pris og kvalitet hænger sammen.


Trine fortæller:

Herhjemme har vi haft fornøjelsen af at teste 6 skønne og plejende produkter fra Faaborg Pharma. Plejende cremer som både giver fugt og genopbygger huden. Da jeg modtag produkterne, blev jeg hurtig inspireret til at stille dem pænt på badeværelset, da deres design er stilrent og lækkert at kigge på.  Vi har nu testet produkterne i 1 måned og de lever virkelig op til forventningerne.

Min datter på 3 år og jeg selv døjer dagligt med tørhed på kroppen. Der har Helo cremen virkelig hjulpet. Da produkterne er allergi testet og uden parfume, har jeg også brugt det på min datter. Resultatet har været at hendes lår og arme ikke længere klør på grund af tørhed, de er fugtige og ser meget velplejet ud. Jeg har selv været stor bruger af Helo SOS salven, da jeg har døjet med tørhed på armen, efter 2-3 havde jeg fået bugt med tørheden og nu er huden fin og pæn og se på. Jeg vil fremover have Helo SOS salven, stående i skabet, hvis vi skulle få brug for det.

I disse tider har håndcremen Helo Hand været så god. Vi spritter og vasker hænder meget oftere end vi nogensinde har gjort før. Derfor bliver hænderne også mere tørre og derved har de brug for mere fugt. Det lige præcis det Helo Hand giver. Den har desuden en lækker lyserød farve.

Helo Legs har været særlig populær hos min mand, da han tit har uro og varme i benene. Den ligger en dæmper på problemet og giver ham ro i benene. Han er derfor blevet glad for at bruge den, når han har været ude og løbe.

Min vurdering bliver:

NYTTEVÆRDI: GOD – Vi er så glade for at have fundet en så fugtgivende creme.

HOLDBARHED: GOD – Cremerne  er utrolig drøje i brug, samtidig med de ikke fedter.

PRIS: MEGET GOD – Prisen er efter min mening ikke høj, de er godt givet ud, da man får meget for sine penge.

KVALITET: MEGET GOD – Produktet lever op til det der forventes i forhold til, hvad der loves om produktet.


Vores tester Anne-Louise har testet en række cremer fra Faaborg Pharma.

Følgende cremer er testet:

  • Carbamid creme 10%
  • Marselis creme
  • Helo feet
  • Helo legs
  • Helo SOS salve
  • Helo Hand

Derudover blev der senere i testperioden suppleret med disse, da Vitus hud var for sensitiv til Carbamid creme.

  • Helo Anti-Itch lotion
  • Helo Creme

Vitus lider af atopisk eksem hele året rundt, så vi har prøvet mange cremer de sidste år. Helo cremen er altid god til Vitus sarte hud. Men vi glædede os til at prøve andre cremer til både ham og os andre.

Carbamid creme 10%  er en fugtbindende og styrkende creme til ekstrem tør, ru og fortykket hud på hele kroppen. Vi brugte kun denne creme to gange til Vitus, da han desværre syntes den sved helt vildt, og han derfor skreg. Jeg skrev til Faaborg Pharma, som mente at han var FOR sensitiv til denne creme, og de sendte os i stedet Helo creme og Helo Anti-Itch – virkelig god service!

Marselis creme er en blødgørende og plejende fugtighedscreme som kan bruges til normal og tør hud.  Den er blødgørende og plejende og opretholder hudens naturlige fugtbalance. Den er super lækker at smøre på kroppen og huden efterlades blød og velplejet.

Denne creme er udviklet af hudlægerne på Marselisborg Hospital og produceret i Danmark ud fra traditionelle apotekerværdier som er rene, sikre og effektive ingredienser. Den er selvfølgelig uden parfume og Allergy Certified. Den kan bruges til både børn og voksne.

Vi har alle brugt den som en daglig creme og har særligt oplevet en god effekt, hvis den påføres lige efter bad, hvor huden stadig er fugtig.

Vi har haft allerstørst gavn af Helo Anti-itch 70% og Helo lotion. Som sagt er Vitus meget hårdt ramt af børneeksem / atopisk eksem og har ekstremt sart hud. Elin har ligeledes en meget sensitiv hud som kræver daglig pleje.

Vi har prøvet virkelig mange cremer til Vitus, som ikke har haft den store effekt, men Helo Anti-Itch 70% har gjort det virkelig godt. Den virker kløestillende, beroligende og afhjælper gener på meget tør, irriteret og kløende hud. Netop kløe er et stort problem for Vitus på 3 år. Han klør sig til blods – specielt om natten. Vi smører ham morgen og aften, samt midt på dagen i børnehaven, hvis han klør sig der. Den giver ham lidt ro i huden, hvilket betyder virkelig meget, specielt for hans søvn om natten.

Vitus er lige nu meget hårdt ramt af hans eksem, men jeg synes cremen har haft en betydelig effekt på hans sensitive hud. Et stort plus med denne creme selvom den er på 70% er, at den er nem og lækker at smøre ud, samt trænger hurtigt ind i huden, så man ikke skal vente alt for længe med at tage tøj på. Den efterlader ikke huden fedtet, men dejlig blød.

Cremen er fyldt med en masse gode ting som bl.a.: Vitamin B5, Sheabutter, mandel- og kokosolie som er rig på E-vitamin. Cremerne er selvfølgelig også allergitestet.

Helo SOS salve har vi tidligere testet, den fungerer super godt til nærmest alt. Den er god til tørre læber, små sår eller rød numse. Vi har en fast stående ved puslebordet og en med i pusletasken. Den er virkelig guld værd!

Helo Hand har vi ligeledes testet før. Den er endnu engang fantastisk og ungerne er vilde med den lyserøde farve. Den tilfører fugt og efterlader hænderne bløde og velplejet. Den trænger hurtigt ind i huden, hvilket er et stort plus på farten.

Helo legs glædede jeg mig selv til at prøve, til de trætte og tunge ben, efter en lang arbejdsdag, hvor jeg hele dagen står op og laver mad. Mine ben har svært ved at finde ro og føles virkelig tunge, når vi når aftenen og børnene er puttet.

Helo Legs er en plejende og beroligende creme som virker opstrammende. Det naturlige aktive stof i hestekastanje afhjælper hævede, tunge, trætte og urolige ben. Den reducerer ødemer i underben og udjævner farveforskelle i huden. Der er troldnød i, som virker sammentrækkende og beskyttende på huden – og som nedsætter risikoen for blå mærker. Cremen er let lysebrun pga de aktive planteingredienser og dufter svagt heraf.  Jeg var meget spændt på om det virkelig hjalp på blå mærker, da jeg meget nemt får blå mærker og aldrig har pæne sommerben. Om det er et tilfælde eller ej ved jeg ikke, men mine ben har faktisk nærmest været uden i hele testperioden 🙂

Helo Feet var endnu en creme, som jeg glædede mig til at teste. Mine fødder får egentlig ret meget opmærksomhed, da jeg er så privilegeret at have en mand, der næsten dagligt masserer mine fødder.

Denne creme var dog med til at tilføre ekstra luksus.

Helo feet er en plejende 3-i-1 fodcreme som går ind og plejer fødderne og reparerer fortykket hud på hæl og fodsål. Den indeholder Urea som opløser den hårde hud, Vitamin B5 som fremskynder den naturlige opdeling af huden og som virker fugtbindende og mindsker fugttab i huden.

Den er super lækker og er særlig god inden sovetid, så den har god tid til at trænge ind i huden, mens man sover.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Alle cremerne har været utroligt gode og absolut levet op til forventningerne.

Holdbarhed: MEGET GOD – Cremerne er drøje i brug – dog blev håndcremen hurtigt brugt op, men vi var også mange om den.

Pris: MEGET GOD –  Vi har prøvet virkelig mange cremer til Vitus og disse cremer er i den billigere ende. Fx koster Anti-itch 70% 99,- eller derunder på mange websider.

Kvalitet: MEGET GOD -Cremerne er lækre og indeholder en masse gode ting. De trænger alle nemt ind i huden. Emballagen er fin i dets design og er nem at bruge.

Vi vil klart fortætte med at bruge flere af disse cremer.


Vores gæstetester Christina har sammen med hendes familie testet forskellige cremer fra Faaborg Pharma.

Cremerne er:

  • Helo Hand
  • Helo SOS salve
  • Helo Feet
  • Helo Legs
  • Marselis creme
  • Carbamid creme 10%

Christina fortæller:

Jeg har haft fornøjelsen af at teste 6 forskellige cremer fra Faaborg Pharma.

Helo Hand

Helo Hand er en helende og beskyttende håndcreme med vitamin B12, som er irritationsdæmpende. Der er også vitamin B12, der giver cremen sin lyserøde farve.

I starten var jeg lidt skeptisk omkring farven, da jeg ikke er så vild med alle mulige tilsætningsstoffer i cremer, som f.eks. farve og parfume. Så da jeg fandt ud af, at farven kommer naturligt ved tilsætning af vitamin B12, så var jeg ikke så nervøs længere. Jeg har brugt cremen flittigt, nu hvor jeg vasker mine hænder ekstra meget grundet Corona. Cremen er super lækker, trækker hurtig ind og efterlader hænder der er dejlig bløde. Jeg kunne sagtens finde på at købe cremen selv, og jeg vil også til hver en tid anbefale andre at købe håndcremen.

Helo SOS salve

Helo SOS salven er primært blevet brugt af min kæreste, når han havde mindre hud områder, der havde brug for lidt akut hjælp. Salven er til skadet og belastet hud og den indeholder naturlig mandel- og kokosolie. Der er også tilsat vitamin B5, som fremskynder den naturlige heling af huden. En super lækker reparerende salve, som ikke er for fed. Min kæreste har været super glad for den.

Helo Feet

Helo Feet er en super lækker 3-i-1 fodcreme med et fedtindhold på 31%. Den plejer ikke bare fødderne, men reparerer også fortykket hud på hæl og sål. Den hårde hud opløses simpelthen med urea, hvorefter vitamin B5 fremskynder den naturlige heling af huden, binder fugten og mindsker fugttab i huden.

Jeg har været super glad for fodcremen og brugt den lige før sengetid, så cremen kunne arbejde hele natten. Det er jo bare så lækkert, at vågne op til dejlig bløde fødder.

Helo Legs

Helo Legs er en skøn creme, der beroliger hævede, urolige eller trætte ben. Derudover reducerer den ødemer i underbenene. En perfekt creme til dem, der er står/går meget, eller som jeg er gravid og derfor kan lide af hævede og trætte ben. Cremen kan også snildt opbevares på køl, som er rigtig skønt, når cremen skal bruges på hævede ben. Jeg har brugt cremen efter behov, da mine ben ikke er hævede eller trætte hver dag. Det har været rigtig dejligt, at kunne smøre noget beroligende på benene lige inden sengetid.

Marselis creme

Marselis cremen er en creme til almindelig eller tør hud, som kan bruges på hele kroppen. Den kan snildt bruges af hele familien, hvilket vi har gjort.

Det er nok den creme, som jeg har brugt allermest på nær håndcremen. Marselis cremen trænger hurtigt ind, fedter ikke og efterlader huden dejlig blød. Jeg har brugt cremen efter hvert bad og efter behov på maven, når den klør. Jeg prioriterer at pleje min krop og skaber lidt velvære og ”spa-oplevelser” for mig selv. Jeg har været meget tilfreds med cremen og vil til hver en tid anbefale andre at købe den, hvis de har behov for en god ”hverdags”-creme.

Carbamid creme 10%

Carbamid creme 10% er til meget tør og ru hud på hele kroppen. Cremen indeholder carbamid, som også kaldes urea, som er et naturligt stof i kroppen, som bløder den tørre og ru hud op. Cremen er ideel til albuer, hænder og fødder. Jeg har primært brugt den på albuer, hvor resultatet har været super fint. Jeg er også sikker på, at den er guld værd i de kolde måneder, hvor min hud ofte reagerer hurtigt på kulden. Herhjemme har vi også en 5-årig, som godt kan døje med tørre kinder efter en dag i den friske luft, når vi rammer de helt kolde måneder. Der vil cremen også gavne.

I dette tilfælde bliver den samlede vurdering:

Nytteværdi: GOD – Cremerne indeholder ikke alle mulige tilsætningsstoffer, som på sigt kan skade huden eller være hormonforstyrrende.

Holdbarhed: GOD – Holdbarheden afhænger selvfølgelig af ens behov, hvor Marselis cremen er noget hurtigere brugt op end f.eks. Carbamid cremen herhjemme. Jeg er dog også storforbruger af Marselis cremen, da den kommer på hele kroppen hver dag og taget det i betragtning, så synes jeg faktisk, at den holder længe. Tilsvarende gælder for de andre cremer, hvor behov og mængde selvfølgelig spiller en rolle.

Pris: GOD – Prismæssigt ligger cremerne i den fair ende. Jeg synes hverken, at de er for dyre eller for billige – en god creme kan trods alt ikke være helt billig.

Kvalitet: GOD – Kvaliteten af cremerne er super god. De holder hvad de lover og cremerne levede op til mine forventninger, da jeg havde sat mig ind i, hvad jeg kunne forvente af den enkelte creme.


Vores tester Tina har testet forskellige cremer fra Faaborg Pharma

Tina fortæller:

Jeg har før testet nogle af Faaborg Pharmas lækre cremer og jeg var meget begejstret. Derfor meldte jeg mig straks til denne test, da jeg døjer med tør/irriteret hud på hænder, ben og fødder.

Faaborg Pharma kalder Helo Hand for deres ’lyserøde mirakel’ og jeg må give dem ret! Jeg arbejder til daglig som pædagog og vasker mine hænder rigtig mange gange i løbet af en dag, samt bruger håndsprit. Det er hårdt for mine hænder, som i forvejen har tendens til at blive tørre, kløende og sprække ved knoerne.

Helo Hand er en op helende og beskyttende håndcreme til meget tørre, ru og skadede hænder. Håndcremen er allergy certified og uden parfume. Den er hurtigt absorberende og indeholder mandelolie, som beskytter huden mod fugttab og holder hænderne bløde og velplejet.

Siden jeg begyndte at bruge Helo Hand, har jeg ikke haft problemer med mine hænder. Derfor har cremen fået en fast plads i min håndtaske, så jeg altid har den med mig.

Helo Feet var jeg meget spændt på at teste, da mine fødder har haft det hårdt henover sommeren med mange timer ude i sandaler. Jeg døjer med at mine fødder bliver tørre og der dannes sprækker på hælene, hvilket ikke er rart, da det både svier, klør og gør ondt.

Helo Feet er netop en fodcreme til tørre fødder med tendens til sprækker. Det er en 3-i-1 fodcreme som både peeler, blødgører og reparerer.

Jeg har været SÅ glad for Helo Feet, som jeg har brugt både morgen og aften i testperioden. Jeg har aldrig før haft så bløde fødder og jeg vil bestemt fortsætte med at bruge den, indtil den hårde hud er helt væk. Derefter vil jeg vedligeholde med Carbamid cremen, som også er med i testpakken.

Marselis cremen har jeg brugt som lotion på resten af kroppen. Jeg smører altid kroppen ind efter at have været i bad og denne creme er bare rigtig lækker. Den er let at smørre ud og efterlader huden blød og smidig – uden at fedte!

Jeg er virkelig fan af Faaborg Pharma’s cremer, som kan anbefales til både børn og voksne.

Alle deres cremer er uden parfume – og så er flere af dem uden parabener samt ’allergy certified’.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – At finde lækre cremer, som kan hjælpe på de problemer, jeg særligt oplever på mine hænder, fødder og underben, er bare helt vildt fantastisk.

Holdbarhed: MEGET GOD – Faaborg Pharma’s cremer er drøje i brug.

Pris: GOD – Set hos web-apoteket til priserne: Helo Hand 60 kr for 50 ml – Helo Feet 90 kr for 100 ml – Marselis creme 80 kr for 200 ml

Kvalitet: MEGET GOD – Cremerne er uden parfume og flere er ’Allergy Certified’ samt uden parabener.


Vores tester Alexandra har sammen med Børnene Shawn & Saga testet produkter fra Faaborg Pharma.
Alexandra fortæller:
Vi har testet en hudpleje pakke med 6 forskellige produkter fra Faaborg Pharma.
Marselis cremen har vi brugt på både børn og voksne, vi har alle normal hud. Cremen er en lækker hudcreme der trækker hurtigt ind i huden og efterlader huden skinnende og lækker – helt uden at fedte.
Carbamid Creme 10% har jeg særligt brugt på tørre områder på kroppen. Både Shan og jeg har tendens til tør hud på fødder og vi har derfor brugt denne efter ethvert bad. Jeg har ikke længere ru og tørre fødder.
Helo Hand cremen har indgået i mit daglige arbejde. Jeg spritter hænder flere gange i timen, og vasker dem meget ofte. Mine hænder har inden brug af cremen haft tendens til at svie, men håndcremen har holdt dem velplejet.
 
Helo Legs er en fed creme med en finurli farve, men den er effektiv og nærende til huden på benene. Efter en gang barbering mætter cremen huden flot og efterlader benene glatte og fine.
 
Helo SOS Salve er til særligt skadet hud. Denne har vi brugt i bleområdet med god effekt. Men også omkring munden på Shawn, da han har tendens til at slikke sig meget om munden. Her får han svie og salven afhjælper hurtigt.
Helo Feet står på natbordet og giver skøn pleje til mine fødder inden sengetid. Nu kan jeg nemt og hurtigt smutte i et par sandaler på arbejde uden at være flov over hård hud og tørre hæle. Jeg er fuldstændig begejstret for denne creme.
Det har været en fornøjelse, at teste pakken med cremer fra Faaborg Pharma. Produkterne er overordnet set rigtig skønne og brugbare i flere sammenhænge. Jeg er virkelig glad for, at de kan bruges til alle i familien. Produkterne kan varmt anbefales til andre også børnefamilierne.
Vurderingen af hudplejepakken fra Faaborg Pharma bliver i vores tilfælde som følgende:
Nytteværdi:  MEGET GOD – Man har ofte brug for en af cremerne i det daglige.
Holdbarhed: MEGET GOD – Cremerne har god holdbarhed, de er drøje i brug og pakken dækker basale behov for hudpleje.
Pris: GOD – Prisen er god set i forhold til hvad du får. Cremerne holder længe og det gør prisen endnu billigere.
Kvalitet: MEGET GOD. – Effekten af cremerne er klart positive og derfor vurdere jeg kvaliteten som meget god.

1 kommentar

  • eva Persson

    Jeg elsker bare Faaborg Pharma’s cremer. Jeg bruger næsten dagligt helo feet og tror det er derfor mine hæle nu er fine, med kun meget lidt tør hud og INGEN revner – de forsvandt da jeg startede på cremen. 😊

    Helo Hand ligger fast i tasken og “desværre” elsker familien at jeg deler ud af den lækre creme, som dufter mildt af mandel og giver bløde hænder.

    Deres Anti itch creme elsker jeg til mine tørre ben.
    Men tænker at jeg må prøve Helo legs, da den lyder genial.

    Vi er en familie med Sensitiv hud og Faaborg Pharma cremerne er gode til os

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af WC Stain removers fra sanimaid