TEST af Kreafunks wiTABLE – Testfamilien
TEST af Raunsborg sensitive serien

TEST af Kreafunks wiTABLE

Tre af vores testfamilier har testet Kreafunks wiTABLE.

wiTABLE er et sidebord med en ekstra hylde til opbevaring, og fungerer desuden som en opladestation til din telefon. Sidebordet er designet med en integreret løsning til den trådløse oplader, wiCHARGE i sort.

wiTABLE kan enten stå op gylvet eller vægmonteres.

Louise fortæller:

“I sommerferien modtog vi Kreafunks wiTABLE – det fineste sidebord/mini reol til test i samarbejde med Testfamilien.

Bordet er multifunktionelt og kan bruges lige som man ønsker det. Som sidebord i stuen til en kop kaffe, som mini reol i stuen eller som natbord i soveværelset. Vi flyttede i nyt hus i april måned, og er efterhånden faldet godt på plads. Det tager tid at finde de rigtige pladser til alle ens ting, og det tager endnu længere tid at finde de rigtige møbler når der skal købes nye. Vi besluttede ret hurtigt, at vi ville indrette vores soveværelset enkelt og hyggeligt. Der skulle være plads til ro og god søvn. Inden vi flyttede, renoverede jeg et gammel arvet teaktræs natbord, som skulle være mit sengebord. Ulempen var blot, at vi kun havde det ene bord og min mand ville egentlig også gerne have et natbord. Jeg har derfor hen over sommeren ledt efter det helt rigtige sengebord som kunne matche det gamle renoverede natbord. Så da vi fik tilbudt at teste det fine bord fra Kreafunk, skyndte vi os at takke ja.

Det er nemlig helt perfekt i både størrelse, farve, funktionalitet og så passer den perfekt ind i stilen i vores soveværelse og går fint i spænd med det arvede sengebord.

Bordet kan bruges væghængt eller det kan stå på gulvet, så man bestemmer selv hvad der passer en bedst. Bordet har indbygget trådløs oplader og man har derfor mulighed for at oplade sin smartphone direkte på bordet. Opladeren er gemt i bordpladen og synes derfor mere som en detalje på bordet, end en elektronisk installation. Designet er i top og man er ikke i tvivl om, at der er tænkt over, at der ønskes at skabes et minimalistisk udtryk så bordet kan indgå i de fleste indretninger.

Opladestationen kan bruges af smartphones som er kompatible med Qi-understøttende enheder fx iPhone 8 og opefter og nyere Samsung smartphones.  Opladefunktionen fungerer og er nem at bruge. Man lægger blot sin smartphone ovenpå ladestationen og ens telefon vil straks påbegynde en opladning.

Der er en ekstra hylde i bordet, som gør, at den netop kan bruges som man ønsker – her tænker jeg, at den netop kan have flere funktioner – natbord, pyntebord, sidebord m.fl.

Den er slidstærk og ikke sart i forhold til ridser. Den har en pulverlakeret overflade, hvilket også gør den nem at holde og rengøre. Ved rengøring kan ladestationen nem tages op. Ledningen der skal tilsluttes ladestationen er nem at gemme, således den ikke ses tydeligt når bordet står eller hænger.

Vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver dømt ud fra følgende kriterier

Nytteværdi, holdbarhed, kvalitet og pris. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

Nytteværdi: GOD. Det kan det de lover. Ganske enkelt. Man får her et stilrent produkt som ud over en funktion som hylde/sidebord og kan bruges som oplader til sin smartphone.

Holdbarhed: MEGET GOD. Designet er tidsløst og jeg tænker at det er et møbel vi vil have hængende i mange år.

Kvalitet: GOD. Man fornemmer straks at det er af god kvalitet og man er ikke nervøs for, at det går i stykker eller ikke kan holde til at man bruger det. Den pulverlakerede overflade sikrer også, at man ikke oplever ridser og andre problematikker.

Pris: GOD. Prisen er 999,95 kr. Jeg synes det er en rimelig pris, for et fint lille sidebord med flere funktioner. Det er tidsløst rent designmæssigt og man har derfor et bord/reol som man kan bruge i mange år i de fleste indretninger.


Mie V fortæller:

“Vi har modtaget et wiTABLE fra KREAFUNK til test.

KREAKFUNK er kendt for god lyd og lækkert design på deres højtalere og høretelefoner.

Derfor var jeg ikke i tvivl om, at vi gerne ville prøve, at teste deres nye reol med indbygget oplader.

Timingen var perfekt, da vi lige var flyttet og i gang med at indrette huset, så jeg manglede et lille bord ved siden af sofaen.

WiTable er en lille sortlakeret stålreol, der både kan stå på gulvet eller hænge på væggen. Det der er super smart ved reolen er, at der er indbygget en trådløs oplader i toppen af bordet, så man kan lade sin telefon, når den ligger på bordet.

Opladeren er en KREAFUNK wiCHARGE oplader. Igen super fint og stilrent design. En rund sort oplader med brun læder ring i midten. Det er virkelig smart, at man ikke behøver, at have oplader stik som flyder alle vegne. Den fungerer rigtig fint.

Man skal dog lige være opmærksom på, at den kun understøtter telefoner som er Qi-kompatible. Jeg har selv Iphone og ved at man skal have en Iphone 8 og opefter før end at man kan bruge opladeren. Derudover kan man faktisk oplade nogle af KREAFUNKs højtalere på den. Det gælder for model: aCOUSTIC, aGLOW og aMajor.

Vi har valgt at hænge det op på væggen og det var super nemt, da der er to skruehuller i reolen. Vi er glade for vores nye bord og synes det passer rigtig fint ind i vores hjem.

Vores vurdering bliver:

Nytteværdi: GOD. Fint design og smart detalje med opladeren fræset ned i reolen.

Holdbarhed: MEGET GOD. Der er ingen brugsridser på endnu efter godt 1,5 måneds brug. Man er altid lidt mere bekymret for sorte møbler, der som regel er lidt mere sarte.

Kvalitet: MEGET GOD – Kvaliteten er rigtig fin. reolen er robust og ikke vakkelvorn. Oplader fungerer upåklageligt.

Pris: GOD. Den koster 999,95 kr. hos www.kreafunk.dk. Det er en ret fin pris, når opladeren i sig selv koster 300 kr.


Mie I afslutter:

“Vi har testet det smarte sidebord “wiTABLE med indbygget oplader fra Kreafunk. Der gik ikke længe før Anna på 12 år havde besluttet sig for, at det skulle “bo” på hendes værelse.

Vi kender godt allerede den trådlåse oplader, da vi har sådan en i forvejen (bare uden bordet til). Den er dog kommet med ind på mit arbejde og det nyder hele kontoret godt af.

Bordet bliver flyttet lidt rundt, så vi har valgt ikke at hænge det op. Men hvis man ønsker det som fast sengebord fx. i soveværelset, så vil jeg klart foretrække at hænge det op på væggen.

Med wiTABLE medfølger den kontaktbaserede trådløse oplader wiCHARGE i sort.

Det eneste, du skal gøre, er at tilslutte wiCHARGE til en stikkontakt og placere din Qi-kompatible enhed ovenpå.

Vi har altid det problem at laderne forsvinder hjemme hos os. Det sker IKKE med denne lader, så det er også et KÆMPE plus. Jeg synes ikke at den lader helt så hurtigt, som en almindelig lader, men det gør ikke så meget, da man jo bare lægger telefonen på bordet, når man ikke bruger den.

Vores vurdering bliver:

Nytteværdi: GOD.  Vi har 4 telefoner i huset, som alle bliver brugt flittigt. Derfor har et bord med indbygget lader høj værdi hjemme hos os. Derudover er det virkelig flot i designet.

Holdbarhed/kvalitet: MEGET GOD.

  • Formstabilt stål med slidstærk, pulverlakeret overflade
  • Nedsænkning til trådløs oplader (wiCHARGE)
  • Kan placeres på gulv eller monteres på væg
  • Skjult ledningsudtag til oplader
  • Trådløs oplader (wiCHARGE) medfølger
  • Mål: 350x190x450mm.

Det er et bord i super god kvalitet og min vurdering er, at det vil kunne holde i mange år.

Pris: GOD. Den koster 999,95 kr.  Når man tænker på, at der er indbygget lader i, så synes jeg at det er en rigtig fin pris.


 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Raunsborg sensitive serien