TEST af MamaRoo Sleep – Testfamilien
TEST af Smageriets Design Selv Buffet

TEST af MamaRoo Sleep

Vores tester Nora, har sammen med sønnen Eddie på 3 måneder testet den nye MamaRoo Sleep fra 4Moms.

Nora fortæller:

“Der findes snart så meget smart babyudstyr på markedet, at man efterhånden slet ikke ved hvad man skal vælge – men tænk sig at gøre livet nemmere for nybagte førstegangsforældre, eller dem der i ny og næ kunne bruge et par ekstra hænder i dagligdagen med flere børn.

Det må man sige at 4Moms formår at gøre, og overrasker endnu engang med en fin babyvugge, der har flere forskellige funktioner – nemlig deres MamaRoo Sleep.

Som fuldtidsmor til to små børn, er der ret meget fart over feltet hele tiden, og de to små kræver min fulde opmærksomhed i de fleste timer af døgnet – så indimellem har man altså brug for at kunne placere det ene barn, så man har armene fri til det andet, især når Nikka er på arbejde.

Selvom jeg altid har sagt, at mine børn ikke skulle placeres i gyngende udstyr, fordi jeg var bange for at det blev en dårlig vane, så fandt jeg altså ud af, at man som mor til mere end én, sætter ret stor pris på alt der kan give en baby ro – for de “dårlige vaner” får man lynhurtigt vendt om igen.

Man glemmer hurtigt, at livet med baby også kræver ret meget af én, hvor der i perioder søges meget mere tryghed, kontakt og nærvær, og så er det bare bedst at hænge på mor. Eddie har særligt brug for tryghed i hans tigerspring, og elsker at falde i søvn i viklen, barnevognen når det bumler, eller mors arm. Og mors arm er helt okay, sålænge jeg også kan være der for Elina, men sværere i f.eks. ulvetimen.

MamaRoo Sleep har formået at holde ham i søvnen når jeg har lagt ham fra mig, da den stadig giver tryghed i form af rolige bevægelsesmønstre, som alle er baseret på hvordan forældre vugger sit barn. Og så med “White Noise” dertil, som lukker larmen ude, når storesøster har gang i ting og sager. Vuggen er placeret i stuen hvor det er her vi putter ham, så vi kan observere ham mens han sover. I det følgende afsnit vil jeg fortælle mere om vuggens funktioner.

Vuggens funktioner

MamaRoo er beregnet til børn fra helt nyfødt, og til barnet kan hæve sig op på arme eller knæ, eller når en max vægt på de 11 kg.

Vuggen har naturlige og rolige bevægelser, som er beroligende for babyen. Det er muligt at vælge mellem 5 forskellige bevægelsesmønstre, og ligeledes kan hastigheden justeres i 5 forskellige grader.

Udover den perfekte kombination som du finder ud af dit barn elsker, og vil give din baby ro, kan der tilvælges 4 forskellige “White Noise” melodier, for at give en ekstra effekt. Eddie har virkelig gavn af White Noise. Nogen gange tolker jeg det som, at han har svært ved at rumme alt det der sker omkring ham når han skal sove, hvilket gør det svært “at koble fra”. Ligeså snart jeg sætter “White Noise” på til ham, så er det tydeligt at se roen sænke sig over ham.

De 4 forskellige melodier er lyden af regn, hav, ventilator og shhh – Eddie er mest glad for lyden shhh.

Alt dette justeres på et smart touch styresystem der sidder foran på vuggen, og er meget simpelt at bruge.

Nu sidder du sikkert og tænker, at det snart ikke kan blive bedre, men jo, det kan det! Vuggen er udstyret med bluetooth, der gør det muligt via 4Moms appen “4moms Global” at styre MamaRoo Sleep på din smartphone. Her får du styresystemet frem, og har præcis de samme muligheder – fordelen er bare, at du kan blive siddende eller liggende og ændre vuggens funktioner.

Sover barnet i den om natten, er vuggen ligeledes udstyrret med en timer (max 4 timer), til at etablere en god nats rutine og forbedret søvn.

Under vuggen monteres en fin kurv, hvor det er muligt at lægge ting heri, som bl.a. kan være nødvendige til nattens pusleri. Bleer, vådservietter, stofbleer og evt. noget rent tøj til nattens uheld – så praktisk!

Der følger en oplader med vuggen, som tilkobles under vuggen og så i stikkontak for at virke – der kan ej puttes batterier i.

Den er simpeltehen så nem at samle og alle dele kommer i en stor kasse. Dog modtog vi kurven til under vuggen for sig, da dette er et tilkøb.

En af de ting, som jeg synes er meget vigtigt at nævne hvis man anskaffer sig sådan en fin vugge, det er at læse brugervejledningen godt igennem, inden brug. 4moms nævner en række advarsler og vejledninger, som jeg synes er vigtigt at vide, da det ved forkert brug i værst tilfælde kan føre til avorlige personskader. Kort sagt skal man ligesom ved alt andet tænke vuggedød, når man placerer sit barn i udsyr de kan sove i. Eddie er lagt i vuggen om dagen, hvor vi har mulighed for at observere ham hele tiden, og ikke brugt den om natten, da han ej har behov for bevægelserne her.

“Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

Den samlede vurdering af 4moms MamaRoo Sleep:

Nytteværdi: MEGET GOD – Vi har gavn af den hver eneste dag. Synes faktisk at den har samme effekt som en slyngevugge, hvilket mange også bruger idag, med motor. Og selvom at det selvfølgelig bliver en vanesag, så er alt kun for en periode.

Holdbarhed/kvalitet: MEGET GOD – Vi har overhovedet ikke haft nogen broblemer med den, og kører så fint i nogen gange flre timer, hvor der så er timer på og den slukekr selv. Den afkøler efter brug. Nogen vil nok mene at den giver en del støj, men det er også en vanesag, og det gode er at man kan juster lyden – herhjemme skal eddie hav fuldt blus. Og hvis white noisee ikke er aktiveret, så er det ikke en irriterende, støjende larm den giver. Man kan sagtens være til. Madraassen er nem at rengøre for gylp osv. da stoffet har en vandafvisende belægning, og kan derfor rengøres med klud og sæbevand. Nettet kan ligeledes tåle dette.

Pris: GODPrisen på MamaRoo Sleep er 4500,- og forhandles hos BabySam og Ønskebørn. Det er en pris i den høje ende, men hvis man står og er desperat, og ens barn kun vil sove i armene til vuggende bevægelser, så har det altså hjulpet for Eddie, og bibeholdt ham i søvnen, når han er lagt fra sig. Jeg vil mene den er pengene værd.


 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Smageriets Design Selv Buffet