TEST af Reima overtøj (lille pige) – Testfamilien
BLACK FRIDAY 2020 - TESTFAMILIENS TOP 20

TEST af Reima overtøj (lille pige)

Flere af vores testere har testet vinterovertøj fra Reima.

”Vores tester Rikke har sammen med datteren Vilde på knap 2 år, testet flyverdragt, vinterstøvler og hue fra Reima”

Rikke fortæller:

Vi har været så heldige, at få lov til at teste overtøj og vinterstøvler fra Reima. I min verden så er Reima bare en sikker garanti for overtøj i god kvalitet og denne gang er det ingen undtagelse. Vi har testet en vinterflyverdragt tumlinger Lappi i str. 86, vinterstøvler børn Jalan i str. 22 og uldhue til børn Murmeli str. 48.
Flyverdragten er i farven Greyish green og den er simpelthen SÅ smuk. Selvom den er grøn, så rammer den bare en farve, der kan gå til begge køn. Vi har fået mange komplimenter for den allerede. Flyverdragten er fuldstændig vandtæt også er der aftagelig pels i hætten. Lynlåsen går langt ned, så den er dejlig nem at tage på. Den er fremstillet i et åndbart og vindtæt materiale med en lækker overflade, der gør det let at tørre den over, hvis der skulle komme lidt smuds på. Selv efter et par timer i skoven med flyverdragten på, har Vilde ikke været klam på kroppen, når hun har fået den af.

Med Vildes alder kan man ikke undgå, at hun også vil komme til at sidde meget ned i den, og her er det super smart, for der er nemlig en isolerende siddepude i dragten, som holder bagdelen varm og tør om vinteren eller i fugtigt vejr. Dragten er med det, der hedder Play Layers trykknapssystem, der gør, at man let kan kombinere den med andet mellemlagstøj fra Reima. I foden er der fodstropper i silikone, der holder bukserne på plads via stroppen under vinterstøvlerne, det er virkelig et must i min verden.

Flyverdragten kan vaskes på 40 gr og efterfølgende tørre tumbles. Modellen går fra str. 74 til str. 98, den findes i 8 forskellige farver og koster 999 kr.
Vinterstøvlen ser faktisk ret tung ud, men det er den ikke. Spidsen er en gummi galoche, der er 100% vandtæt og støvlen er foret med kunstpels og skaftet på støvlen er uldfilt med snefang. De er nemme at få på – faktisk så nemme at Vilde selv kan få dem på. De sidder rigtig godt på foden uden at blive for klodsede til Vilde og selv efter en lang tur på stranden en tidlig kold morgen, er fødderne stadig dejligt varme. De fås fra str. 20 til str. 35 og de koster 549 kr. på Reimas hjemmeside –  en yderst praktisk støvle.
Uldhuen har vindtætte øreklapper, der beskytter de små ører godt også er der bindebånd, så huen bliver siddende hvor den skal. Den er lavet i merinould med blødt fleece foer og imiteret pels. Huen tørrer hurtigt og transporterer fugt væk fra huden. En rigtig dejlig varm hue der ikke skøjter rundt i hovedet, som jeg syntes at elefanthuer godt nogle gange kan komme til. Den koster 279 kr.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver dømt ud fra følgende kriterier: Nytteværdi, holdbarhed, kvalitet og pris. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD, DÅRLIG.

Vores vurdering af flyverdragten fra Reima, vinterstøvlerne og uldhuen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Når man bruger en god slat penge på overtøj til børnene, skal man altså også have noget, som man bare ved holder dem tørre og varme – det får man her. Med børn i institution, så er det et must med varmt og vandtæt overtøj.

Holdbarhed: MEGET GOD – Jeg er igen imponeret over kvaliteten, vi har virkelig brugt dragten meget og den ser stadig ud som ny.

Pris: MEGET GOD – Prisen er god. Jeg syntes, at det er helt fair priser, når man sammenligner med andre mærker.

Kvalitet: MEGET GOD – Kvaliteten er der ikke en finger at sætte på.


Christine fortæller:
“Jeg har sammen med Vega på 19 mdr. testet lækkert vinterovertøj samt uld fra Reima”.

Vega har modtaget følgende;
Vinterflyverdragt tumlinger Lappi 999,-
– Murmeli uldhue 279,-

For mig er det vigtigt med en flyverdragt, som barnet kan bevæge sig i, som kan holde til det meste og som barnet selvfølgelig kan holde sig tør og varm i. Det får man, efter min mening, ALTID med Reimas produkter – Reima er nemlig kvalitet!
Lappi flyverdragten har et vandsøjletryk på 15.000! Dit barn kan vitterligt sidde i en vandpyt uden at blive våd. Flyverdragten kan holde barnet varm helt ned til -20 grader, som også gør den ideel til skiferie.
Alle sømmene er svejset og vandtætte, dette er desværre ikke et must ved alle producenter, men det er denne! Den har fået overfladebehandling, som er smudsavisende, hvilket gør, at man ofte blot kan tørre flyverdragten af med en klud i stedet for at vaske den. Den har en god lang lynlås, så det er nemt for barnet at få flyverdragten på. Den er udstyret med elastik ved arme og ben samt aftagelige fodstropper.

Huen er lavet af 100% uld med en lille fin kvast. Den er dejlig blød, har et refleks mærke og bindebånd. Indeni er der blødt fleece og har vindtætte øreklapper. Huen har varmet Vegas små ører rigtig godt.

Vi er virkelig glade for flyverdragten. Den lever op til alle de krav, som jeg har, når det drejer sig om vinterovertøj. Vega på 20 mdr. kan faktisk selv tage den på, hun skal blot lige hjælpes med at lyne den. Flyverdragten holder hende dejlig varm, især stykket på numsen, virker overraskende godt. Et barn i Vegas alder sidder meget ned på numsen, i sandkassen mm. og her er det rart at være lidt ekstra “isolerende”.

Jeg vil til en hver tid anbefale Reima overtøj!

Vores vurdering af flyverdragten og uldhue fra Reima bliver:

Nytteværdi: MEGET GOD – Det er yderst nødvendigt med en flyverdragt, efter min mening, til alle aktive børn. Der er virkelig stor forskel på, hvad der findes på markedet!

Holdbarhed/Kvalitet: MEGET GOD – Reima bliver ved med at imponere! Det er virkelig kvalitet. Flyverdragten har været brugt ret så meget og ser stadig ud som ny. Kvaliteten er i top! Med et vandsøjletryk på 15.000 må det siges at være en dragt, der kan holde kulden og det våde vejr ude.

Pris: MEGET GODLappi flyverdragten koster 999,- hvilket jeg synes er en helt fair pris! Huen koster 279,-


 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BLACK FRIDAY 2020 - TESTFAMILIENS TOP 20