TEST af SWNX fodgynge fra Legeakademiet – Testfamilien
TEST af Squar3d Track Connectors

TEST af SWNX fodgynge fra Legeakademiet

Linda og sønnen har testet en SWNX fodgynge igennem legeakademiet.

Linda fortæller:

“Vi, eller rettere Elliott på 9 år har sammen med Legeakademiet og Testfamilien testet den prisvindende SWNX fodgynge.

Testen er helt perfekt for os, da Elliott er diagnosticeret med ADHD, samt autisme og derfor døjer med udtalt uro i kroppen.

SWNX fodgynge har vundet henholdsvis Danish Design Award 2018 og Red Dot 2020 – og det er altså med god grund. Den er udviklet af en skolelærer, der gerne ville hjælpe de elever, der var udfordret/bevægelsesglade til at styrke deres koncentration og indlæringsevne.

Fodgyngen består af en rund plade, der hænger i en solid strop. Stroppen monteres nemt under et bord og kan indstilles i alle højder – modellen vi har testet, anbefales fra 6 år. Der medfølger beslag, skruer samt karbine til fodgyngen.

Den er udformet i en enkelt og diskret design, så den kan hænge fint under de fleste borde, uden at vække for megen opmærksomhed. Yderligere er den nem at afmontere, hvis man fx får gæster.

Vi har valgt at montere SWNX på vores spisebord. Her sidder Elliott og spiser, laver lektier osv. Det tog ca 10 minutter at montere den, så det er altså nemt. Da den kan skrues fast på undersiden af bordet, ser man ikke skruehuller osv. når den fjernes igen.

SWNX er fremstillet i gummi, men findes i flere forskellige modeller og størrelser. Den er nem af rengøre. Det er bare en fugtig klud og så er den fin igen. One modellen, kommer i en fin grå farve, der passer ind i de fleste hjem.

Fodgyngen gør det muligt for barnet at bevæge sig frit, uden at støje eller virke generende for omgivelserne. Dette er især en fordel, hvis fodgyngen benyttes i skolen.

Ved frit at kunne bevæge underkroppen, kan uro/hyperaktivitet dæmpes og barnet kan opnå bedre koncentration.

Vi har i testperioden oplevet, at Elliott oftere har kunne rumme, at sidde ved bordet og deltage i fx spisning. Yderligere har han i længere tid, kunne sidde med lektier. Han er ikke blevet lige så nemt “forstyrret” af egne impulser. Så meget, at vi faktisk vil indkøbe endnu en fodgynge, som kan blive monteret på hans plads i skolen.

Elliott selv, fortæller:

“Jeg syntes min gynge er rigtig god og det er dejligt at jeg kan svinge med benene. Jeg har ben, der bedst kan lide at bevæge sig og jeg kan ikke lide at sidde helt stille, for så får jeg dumme ideer og tanker. Jeg syntes også at farven er pæn, og den er rar på fødderne når man har strømper på. Jeg kunne rigtig godt tænke mig en til når jeg er i skole og hvis de andre børn spørger hvad det er, vil jeg sige at de gerne må prøve hvor rart det er, når man skal sidde og lave noget eller høre efter hvad vores lærer siger”.

Som forældre søger man højt og lavt, efter ting der kan hjælpe ens barn. Jeg syntes at fodgyngen er en kæmpe hjælp for os, da den virkelig hjælper Elliott. Vi har ikke presset ham til at benytte gyngen, den gik bare rent ind lige fra første sekund og er nu uundværlig.

Man behøver IKKE at have en diagnose, for at kunne få glæde af fodgyngen, ganske almindelige, bevægelsesglade børn vil have lige så meget glæde af den. Både hjemme, i børnehave, skole osv. Mange kontorer ville helt sikkert også kunne have stor glæde af den…

I al sin simpelhed er den genial. Hele familien herhjemme har været en tur forbi Elliotts plads ved spisebordet og alle er ret enige om, at det er rart at have bevægelsesfrihed når man sidder ned – og at kunne bevæge sig uden at skulle tænke for meget over det. Man bevæger helt intuitivt benene i rolige, glidende bevægelser, når man sidder med fodgyngen.

– måske vi alle skulle have én hver…

SWNX fodgynge One pris Legeakademiet: 549,00 kr

Nytteværdi: RIGTIG GOD – Fodgyngen er med til at afhjælpe uro/hyperaktivitet, hvilket kan bidrage til mere ro, bedre indlæring/koncentration.

Holdbarhed: MEGET GOD – Produktet er udført i virkelig slidstærkt gummi, efter 4 ugers brug, er fodgyngen fortsat pæn.

Pris: MEGET GOD – Jeg syntes at prisen er rigtig fin, og i et leje hvor de fleste kan være med. Hjælpemidler kan være voldsomt dyre, og derfor syntes jeg at det er et kæmpe plus at man har holdt prisen forholdsvis lav.

Kvalitet: MEGET GOD – Fodgyngen fremstår i en super lækker kvalitet, og vi oplever endnu ikke at den ser brugt ud. Yderligere er den nem at rengøre.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Squar3d Track Connectors