TEST af Lavandera.dk – leasing af overtøj – Testfamilien
LÅGE 16 I TESTFAMILIENS JULEKALENDER 2020

TEST af Lavandera.dk – leasing af overtøj

Fem af vores familier har testet et leasing koncept af overtøj hos Lavandera.dk 

Vores tester Line har sammen med sin datter Alberte på knap 16 måneder testet en flyverdragt gennem et leasingkoncept fra Lavandera, som er et firma, hvor der er mulighed for enten at købe eller lease kvalitetsovertøj til børn.

Line fortæller:

“Vi har været så heldige, at vi i samarbejde med Testfamilien har fået lov til at teste et smart koncept, hvor der er mulighed for at lease sæsonbestemt overtøj til børn. Dermed undgår man at købe overtøj i dyre domme, som børnene alligevel vokser ud af inden den efterfølgende sæson, hvilket i min optik er ret genialt. Leasingydelsen fungerer således, at man betaler et månedligt beløb over en given periode på i alt 6 måneder. Når leasingperioden er slut, kan man enten sende overtøjet retur eller vælge at købe det for et restbeløb, hvorefter man beholder overtøjet.

Det er vores første efterår/vinter, hvor Alberte går rundt og dermed har behov for en god flyverdragt, som kan tåle lidt af hvert, hvorfor jeg længe har været på udkig efter en rigtig god en af slagsen. Da jeg fik muligheden for at teste leasingkonceptet, kendte jeg ikke til konceptet, men mit førstehåndsindtryk var, at det virkede smart. Normalvis er jeg modstander af leasingaftaler, da jeg er mere tilhænger af, at betale den fulde pris som et engangsbeløb.

Efter at have afprøvet Lavandera, må jeg dog indrømme, at det er et meget tiltalende koncept, som jeg uden tvivl vil anbefale til andre og ikke mindst kunne finde på at benytte igen. Ved at lease overtøjet undgår man nemlig med garanti at brænde inde med noget overtøj, der alligevel kun kan bruges i én enkelt sæson, da børn jo som bekendt vokser hurtigt.

Under leasingperioden er man dækket af en tryghedsforsikring, der dækker slid og eventuelle skader på overtøjet. Skulle uheldet dermed være ude, og der opstår en skade, er der ingen grund til panik, da man får byttet overtøjet til en tilsvarende model uden meromkostninger. Derudover gælder samme hjælp, hvis barnet skifter størrelse undervejs.

Vi har endnu ikke selv haft behov for at benytte os af denne tryghedsforsikring, men jeg er dog ikke i tvivl om, at ydelsen fungerer til fulde, hvis behovet skulle opstå, da jeg udelukkende har oplevet en god service fra Lavandera.

Alt i alt er vi fuldt ud tilfredse med vores oplevelse af Lavandera, som uden tvivl leverer en god service – uanset om man vælger at købe eller at lease produkter.  Hvis du stadig mangler at få styr på overtøjet til dit barn/dine børn, kan du jo overveje at kigge forbi www.Lavandera.dk

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris, kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver ratingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Alle har behov for overtøj til sine børn. Ved at benytte denne leasingmetode er man sikret kvalitetsovertøj til en overkommelig pris, hvor man ydermere er dækket af en tryghedsforsikring gennem hele perioden.

Holdbarhed: MEGET GOD – tryghedsforsikringen, man er dækket af gennem leasingperioden, sikrer, at man har intakt kvalitetsovertøj gennem hele perioden – som fx kan være en hel vinter, hvor man ikke skal bekymre sig om, hvorvidt der slides hul på flyverdragten eller ej.

Pris: MEGET GOD – Priserne for leasingydelsen svinger fra produkt til produkt, da en flyverdragt naturligvis koster mere end en jakke. En flyverdragt fra Mini A Ture, som Alberte har testet, koster eksempelvis 140 kr. pr. måned i 6 måneder, hvilket giver en samlet pris på 840 kr. for hele leasingperioden – dette er inklusiv tryghedsforsikring! Ønsker du i stedet af købe flyverdragten, koster den 1199 kr. (Lige nu er der dog tilbud til en pris på kun 719 kr.).

Kvalitet: MEGET GOD – jeg har ikke en finger at sætte på Lavandera – hverken servicen fra personalet eller kvaliteten af flyverdragten.


Line fortæller:

“Børnene har det jo med at vokse ud af tøjet, så vintertøjet fra sidste år ikke længere passer, når det igen bliver vinter. Derfor må det kasseres, gives bort eller sælges. Lavandera er en helt ny måde at tænke tøjkøb på. Her leaser man i stedet tøjet for en sæson og sender derefter retur. Lavandera renser og re-imprægnere tøjet og sælger det som ”second hand”. Det er da virkelig smart og bæredygtigt.

Vi er så heldige, at vi har modtaget en lækker Miniature flyverdragt til Nora fra Lavandera. De har et fint udvalg af kvalitets overtøj, og det er meget enkelt, man finder blot den vare på hjemmesiden, som man ønsker. Man kan så vælge imellem at købe og lease. Ved leasing betaler man 6 månedlige betalinger uanset, hvornår på sæsonen du vælger at lease. Det betyder f.eks., at hvis du leaser allerede i september, betaler du kun til og med februar måned, men kan beholde og bruge tøjet helt til maj.

Ved afslutningen af sæsonen modtager man en mail med returlabel. Tøjet pakkes og sendes retur – man behøver ikke engang at vaske det – det sørger Lavandera for. Der er da virkelig nemt. Hvis man ønsker, at beholde tøjet kan det også købes ved, at betale et ekstra beløb. En kæmpe fordel er, at tøjet er forsikret i tilfælde af skader opstået som følge af normal slitage gennem hele leasingperioden.

Jeg elsker efteråret og vinteren, men det er en dyr sæson at gå i møde med tre børn. Vi kan godt lide at give vores børn tøj på i god kvalitet, mest fordi vi oplever, at det bare holder bedre. Men det er dyrt at købe, så her er leasingmodellen god. Selv hvis man sammenligner det med, at man efter en sæson sælger tøjet igen, så har man med leasingmodellen fordelen af, at man slipper for at lave investeringen og man løber ikke en risiko i forhold til ikke at kunne sælge tøjet. En ekstra fordel ved Lavandera er, at hvis barnet skulle vokse ud af tøjet i løbet af sæsonen, så er der hjælp at hente.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD. Da alle børn jo skal have en flyverdragt er det smart at kunne lease en flyverdragt i lækker kvalitet, hvor man slipper for at bekymre sig om slid og pletter.

Holdbarhed: MEGET GOD. Du leaser kvalitets overtøj, så det kan nemt holde en sæson. Derudover kan man også få hjælp, hvis barnet vokser ud af tøjet i løbet af sæsonen.

Kvalitet: MEGET GOD. Alt tøjet der sælges er super fin kvalitet, så man er sikker på ens barn altid er tørt, varmt og komfortabelt klædt på.

Pris: GOD. Man sparer ca. 30% i forhold til, hvis man køber tøjet og kun kan bruge det en sæson.


Louise fortæller:

“Jeg må ærligt indrømme, at jeg var lidt skeptisk, da jeg først hørte om sæsonleasing af overtøj til børnene. Men efter et hurtigt kig på Lavandera.dk forstod jeg straks konceptet. Det er nemlig kvalitetsovertøj, der er tale om, som snildt kan bruges til mere end ét barn én sæson.

Jeg kan umuligt være den eneste mor, der synes, at vintersæsonen er temmelig dyr med to små krudtugler, der vokser som ukrudt. Herhjemme har vi endda prøvet et par gange, at flyverdragten blev for kort eller vinterstøvlerne blev for små midt i sæsonen, og så er det altså noget af en udskrivning med to børn, der skal have nyt overtøj hver vinter.

Lavandera.dk har et stort udvalg af vinterovertøj med velkendte mærker. Jeg klikkede en Mini A Ture flyverdragt hjem til August, som er et mærke vi har brugt siden Benedikte var helt lille.

Kort og godt om konceptet:

  1. Klik ind på Lavandera.dk
  2. Find det stykke overtøj du mangler til dit barn. Der er både vinterjakker, flyverdragter og regntøj i mange størrelser.
  3. Herefter kan du enten vælge at købe varen på helt almindeligvis eller lease den. Ved leasing vil du ved check ud kunne se den månedlige leasing samt den samlede pris for leasingperioden. Uanset hvornår på året du vælger at klikke dit overtøj hjem, betaler du kun for 6 måneder. Også selvom du reelt set har overtøjet hos dig længere tid.
  4. Når sæsonen slutter (maj for vinterovertøj) – modtager man en returlabel og en nærmere instruktion om, hvordan varen sendes retur til Lavandera. Du skal hverken tænke på vask eller imprægnering – Det klarer de hos Lavandera.

Efter endt leasingperiode får du desuden muligheden for at købe overtøjet, hvis børnene f.eks. ikke er vokset ud af det og kan bruge det i endnu en sæson. Det kræver kun en sidste ekstra betaling, som afhænger af, hvilket produkt du har valgt.

Hvis du ikke ønsker at lease, men alligevel gerne vil spare mange penge på kvalitets overtøj, så har Lavandera.dk også den mulighed, at du kan købe tidligere udlejet overtøj. Lavandera undersøger alt overtøjet grundigt inden det bliver sat til salg, så du kan være sikker på, at det du køber, er iorden. Alt overtøj er selvfølgelig også vasket og re-imprægneret med Bionic Finish-Eco, og da der er tale om velkendte mærker i høj kvalitet, kan det sagtens klare flere sæsoner uden problemer.

Jeg synes forhistorien bag Lavandera.dk er så fin, så den får I lige med her. Lavandera betyder nemlig “vaskekone” på spansk. Webshoppen og konceptet er nemlig startet af mexicanske Gabriela Amador, som er bosiddende i Danmark og har specialiseret sig i børns overtøj.

Jeg kan også rigtig godt lide det bæredygtige perspektiv som Lavandera.dk repræsenterer. Vi køber og køber i stor stil til vores børn, og sjældent er deres tøj eller overtøj jo særlig brugt, når de er vokset ud af det. Med den høje kvalitet de fleste brands efterhånden producerer, kan tøjet jo SAGTENS bruges af flere børn efterfølgende. Herhjemme har vi både en pige og en dreng, og det kan derfor være svært at lade tøjet gå i arv. Jeg er derfor stor tilhænger af, at købe god kvalitet brugt, da det giver mig lidt bedre samvittighed overfor min bankkonto og ikke mindst miljøet.

Alt overtøj leaset hos Lavandera.dk er desuden omfattet af en forsikring, som dækker tilfælde af skader, som er opstået som følge af normal slitage og hændelige uheld gennem hele leasingperioden, så det skal man heller ikke bekymre sig om. Der er altså plads til, at børn kan være børn.

Min vurdering af Lavandera.dk er:

Nytteværdi: MEGET GOD – konceptet med både leasing af overtøj og køb af brugt overtøj er begge virkelig smarte og noget jeg helt klart vil benytte mig af. På webshoppen kan man også købe helt nyt overtøj som man kender det fra andre webshops, men jeg tror oftere, at man finder et godt tilbud hos Lavandera.dk.

Kvalitet: MEGET GOD – vi har testet en Mini A Ture flyverdragt, og her er kvaliteten helt i top.

Pris: MEGET GOD – en flyverdragt som den vi har testet til August koster normalt kr. 1699,00 i vejledende udsalgspris. Hos Lavandera.dk kan du købe den (splinterny) for kun kr. 849,00 eller for kr. 119 om måneden i 6 måneder. Det er altså en billig og nem måde at slippe udenom den store regning, som ofte venter på en op til vintersæsonen.


Benjamin fortæller:

Emily og jeg har været så heldige at skulle teste en flyverdragt fra Lavandera, i en leasingperiode, fra mærket Mini a Ture.

Til at starte med var vi lidt usikker på om et leasingkoncept var valget for os.

Men efter at have læst på fordelene ved at lease en flyverdragt, så var vi ikke i tvivl. Det der med, at vi kan udskifte flyverdragten for hvert år, i takt med at Emily vokser sig større, er den største fordel af dem alle synes vi.

Jeg må skynde mig, at rose både Lavandera og kvaliteten af flyverdragten fra Mini a Ture.

Det er tydeligt at mærke, at det er en flyverdragt af kvalitet. Flyverdragten er tynd, let at bevæge sig i og samtidig slidstærk.

Nu efter endt leasingperiode på 6 måneder er vi stadigvæk yderst tilfreds med både leasingkonceptet og produktet.

Er man interesseret i at købe produktet efter endt leasingperiode, er dette også muligt. Alt efter hvilken dragt man har så får man et engangsbeløb, som skal betales til slut, hvis man ønsker at beholde den.

Min vurdering af Lavandera.dk er:

Lege/Nytteværdi: MEGET GOD – Det er en meget brugbar, flot og varm flyverdragt.

Holdbarhed: MEGET GOD – Det er tydeligt at se flyverdragten er af kvalitet i forhold til helt billige løsninger, hvor produkterne hurtigt bliver slidt op.

Pris: MEGET GOD – Jeg synes man får meget flyverdragt og fine små finurlige detaljer med for prisen.

Kvalitet: MEGET GOD – Jeg vil anbefale denne flyverdragt til dem jeg kender. Fin tynd flyverdragt som barnet let kan løbe og lege i, samtidig med at barnet holder varmen.


Vores tester Nina, har testet konceptet Lavandera – en købe- og udlejningsshop af børnetøj. Nina har sammen med sin søn Villum på 1 år, testet en flyverdragt fra Miniature.

Nina fortæller:
“Jeg har SÅ tit tænkt på, at der burde eksistere et koncept, som udlejede (især) vintertøj til børn. Det koster en formue og de små vokser jo som ukrudt! Det koncept fandt jeg så nu og det er dæleme smart!

Lavandera er en ny shop, som både tilbyder køb og leje f overtøj og i vores tilfælde, faldt valget på en lækker flyverdragt fra Miniature. Hvis man selv skulle ud at købe den, ville den koste kr. 1.699,00 – det er ikke alle der stå med den slags penge i hånden altid. Hos Lavandera kan man både købe den, men altså også lease den – i dette tilfælde for kr. 199,00 pr.md i 6 måneder. Det vil for mange være mere overskueligt, rent pengemæssigt.

Der kan så være nogle delte meninger om det på den lange bane kan betale sig, idet man så har betalt kr. 1.194,00 for en flyverdragt der skal leveres tilbage. Havde man selv investeret i den, kunne man potentielt sælge den igen og herved tjene lidt penge tilbage.

Har man pengene ville jeg anbefale at købe den direkte, hvis ikke man har muligheden er leasingen en ganske fornuftig idé, for godt overtøj skal de små jo have!
Rent bæredygtigt, er Lavandera også en virkelig god idé! Tøjindustrien er den der sviner allermest, så hvis en flyverdragt kan bruges til flere børn via leasing, kan vi minimere en masse svineri!Shoppen er nem at tilgå, man shopper rundt som man normalt gør, lægger ting i kurven og “forskellen” kommer først ved kassen. Her vælger du, om du ønsker at købe eller lease.
Shoppen fungerer fint på både computer og telefon – det er et KÆMPE plus for mig, der som oftest bruger min telefon.
Da flyverdragten kom, var jeg positivt overrasket over hvor lækkert og bæredygtigt det var pakket ind. Der var også en brochure med, som indeholdt facts omkring konceptet og bæredygtighed

Virkelig en fin pakke at modtage.

Nu handler testen ikke om flyverdragten i sig selv, men jeg vil gerne nævne at den er vanvittig lækker og at man fornemmer, at Lavandera har sat sig ind i hvad der godt.

For at overtøj skal kunne leases og genbruges flere gange, bliver det nødt til at være god kvalitet og det føler man, at de har sat sig ind i.

Udover det, er der også kigget på tidens trends og farver – så ingen levn fra 80’erne.
Der er 14 dages returret, som hos alle andre butikker og en forsikring, som dækker i tilfælde af skader i leasingperioden, så også her kan man slappe af!
Skulle du under eller efter leasingperioden få lyst til at købe, kan man altid det.
En kæmpe bonus er også, at der både er returlabel med, til når du skal sende retur OG du behøver ikke vaske den inden. Kæmpe nice!

I dette tilfælde bliver vurderingen:
Nytteværdi: MEGET GOD – En virkelig god mulighed for alle, at få kvalitetsovertøj til sine børn.
Holdbarhed: MEGET GOD – Flyverdragten er i virkelig god kvalitet og konceptet er også virkelig bæredygtigt, idet overtøjet kan gå i “arv”.
Pris: MIDDEL – For os er prisen ganske fin, men for nogen være mange penge at give i leje, for så ikke at have muligheden for at sælge overtøjet igen.
Kvalitet: MEGET GOD – Overtøjet er i fremragende kvalitet, hjemmesiden er nem at tilgå og kundeservicen er også virkelig god.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LÅGE 16 I TESTFAMILIENS JULEKALENDER 2020