TEST af bObles MotorikMagi terning og inspirationskort fra LEGEAKADEMIET – Testfamilien
TEST af Haba Aktivitetsrulle Bondegård (0-1 år) fra LEGEAKADEMIET

TEST af bObles MotorikMagi terning og inspirationskort fra LEGEAKADEMIET

Den seneste måned har vores tester Aynur, sammen med sine tvillinger på 4 måneder, Ella og Noah, testet MotorikMagi terning samt MotorikMagi inspirationskort fra Legeakademiet.

Aynur fortæller:

Ella og Noah modtog en pakke fra Legeakademiet med produkter fra bObles:

  • MototikMagi terning
  • MotorikMagi inspirationskort

Vi har allerede en del produkter fra bObles og må ærligt indrømme, at vi er store fans af dem, da de altid er sjove at lege og tumle rundt med. Vi har dog aldrig haft en MotorikMagi terning. Jeg har hørt meget godt om produktet og derfor har den også stået højt oppe på vores ønskeliste.

Ella og Noah har været så heldige at få lov til at teste MotorikMagi terning. Vi har modtaget 2 styk MotorikMagi terning, så tvillingerne fik hver deres. Ella modtog terningen i lyserød og Noah modtog den i blå farve. MotorikMagi terning findes i tre forskellige farver lyserød, blå og grå. Alle farver er meget flotte og moderne i udseende, og passer godt ind i ethvert hjem.

bObles har udviklet tre forskellige terninger alt efter hvilke gruppe dit barn hører under. Vi har testet den terning, som passer til en baby i aldersgruppe 0-1 år. Terningerne er pakket ind i et lækkert plastik hylster med lynlås, hvilket er meget smart. Terningen kan pakkes ned i plastik hylsteret, når man er færdig med at lege, eller hvis man vil have den med på tur, f.eks. i barnevogn, og hylstret virker som en beskyttelse så man undgår at din terning bliver beskidt.

Terningen har seks forskellige overflader som stimulerer babyens sansemotorik, det er forskellige teksturer, spejle og mønstre, som stimulerer babyens sansemotorik. Din baby kan føle, se på og undersøge terningen, og du kan arbejde med babyens følesans, grovmotorik og hånd-øje-koordination. Herudover hjælper terningen babyen med at udvikle sin gribeteknik, ligge på maven/nakketræning samt siddeteknik.

Vores tvillinger er allerede helt vilde med den. Vores babyer er begyndt at bevæge sig lidt og her har denne terning været genialt til at motivere til mere bevægelse. Vi har mest øvet i at gribbe samt trænet meget i nakketræning, hvor de har ligget meget på maven, hvilket den har været gode til at holde dem i fokus, da jeg har vendt terningen om så de så på forskellige teksturer.

Vi har en søn på 2 år, der elsker at kysse og kramme lillebror og lillesøster. Han vil tit gerne lege med dem, men har været meget forpassende, da han tidligt fandt ud af at han godt kan være hård ved dem, idet han tumler rundt omkring, dem når de f.eks. ligger på aktivitetstæppet sammen med ham. Der har terningen samt kortene været gode til at hjælpe ham. Han elsker, at vi læser, hvad der står på kortene, og så prøver vi at gentage øvelserne sammen på lillebror og lillesøster.

Jeg glæder mig til at bruge terningen endnu mere, når vores baby begynder at kravle rundt, da den er med til at motivere babyen til endnu mere bevægelse.

Inspirationskortene findes i tre varianter:

  • Til din baby 0-2 år
  • Til din tumling 2-4 år
  • Til dit barn 6+

Og vi har testet inspirationskort som svarer til baby 0-2 år. Inspirationskort ligger i en fin æske med 14 kort.

Terningen og inspirationskortene er udviklet af bObles i samarbejde med Vores Børn. MotorikMagi giver inspiration til motorisk leg og bevægelse i hjemmet på en nem og sjov måde.

Inspirationskortene til din baby har fokus på nærvær, nysgerrighed og sansestimulation ved at få mere motorik og bevægelse ind i hverdagen.

Kortene indeholder korte tips og tricks, som kan passes ind i din daglige rutine som f.eks. pusle, bade mm. Ud over tips og tricks finder du også lege fra fagpersoner til din baby, tumling eller barn. Kortene kommer med konkrete forslag til, hvordan motorik kan tænkes ind i hverdagens gøremål.

Produktet udmundede fra en undersøgelse, der viste at mange forældre syntes, at det er svært at få motorikken ind i hverdagen, hvilket jeg godt kan genkende. De svar der gik igen fra undersøgelsen var, at det var svært at finde tiden samt at der manglede ideer til at få fysisk aktivitet ind i hverdagen. De råd og ideer som står på kortene, er ikke noget, der tage langt tid at udføre, det er små tiltag der gør en stor forskel. Fx når din baby alligevel ligger på puslebordet, så er det meget nemt, at lave en cykeltur med benene.

Alle forældre ønsker at stimulere og styrke deres babys motorik og, her er terningen samt aktivitetskortene gode til at give ideer og inspiration, til hvordan hverdagen derhjemme nemt kan fyldes med sjove lege, der udvikler babyen, uden det tager ekstra tid.

Derudover kan man købe et ophæng med magneter. Det giver mulighed for at man kan hænge de gængse inspirationskort op i den rækkefølge én dag, hos netop jeres familie, forløber. Vi valgte at hænge alle vores korte op på ribben som står inde i vores multirum, hvor vi i forvejen øver os i at træner nakke, rulle fra side til side med vores tvillinger. Og de gange vi skulle ind og pusle, så har det været meget fint, at de har hængt i multirummet, da vi skal forbi multirummet for at komme ind til tvillingernes værelse for at pusle. Derfor har det været nemt at tage en kort med ind, på farten, og lave øvelserne på puslepladsen efter skiftning.

Vores vurdering bliver:

Nytteværdi: MEGET GOD – Den er ikke til at undvære, især når man er forældre til tvillinger. Jeg har tit manglet ideer til at aktivere mine tvillinger, når de især har været vågen samme tid og her har både terning og kortene været til stor hjælp til at aktivere babyens motorik uden at det har taget alt for meget tid. Både terning og inspirationskortet kan bruges alene, men kan med fordel kombineres sammen. Herhjemme bliver begge dele brugt flere gange om dagen. Jeg er vild med at den kan hjælpe mine to små guldklumper til at udvikle deres motorik uden at jeg skal have gang i ti forskellige legetøj.

Holdbarhed: GOD – Ved vild leg kan der komme små rifter, men ellers er den nem at holde ren, idet den kan vaskes.

Pris: MEGET GOD – MotorikMagi terning koster 299 kr. og inspirationkort koster 199 kr. Prisen er fair i forhold til kvaliteten, når produktet kan holde i flere generationer.  Hvorimod inspirationskortene kan tage skade hvis man er hårdføre og de kan også rives over. Det havde været en fordel, hvis kortene var blevet lavet af genstand der ikke kunne gå i stykker.

Kvalitet: GOD – Formen af terningen holder sig fint, da det er lavet af lækkert kraftig EVAskum uden skadelige kemikalier og er dejligt blødt at røre ved.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Haba Aktivitetsrulle Bondegård (0-1 år) fra LEGEAKADEMIET