TEST af Campingvogn og Jambo Feriepark i samarbejde med Campingagenten part 2 – Testfamilien
TEST af autocamper og Campone Ajstrup Strand i samarbejde med campingagenten

TEST af Campingvogn og Jambo Feriepark i samarbejde med Campingagenten part 2

Flere af vores testfamilier af været af afsted på Campingtur i samarbejde med Campingagenten. Nærmere bestemt i en Artica 496 fra Caravelair på Jambo Feriepark.

Vores test er delt af to omgange. Læs den første her.

De sidste familiers oplevelser kan du læse om nedenfor.

Regitze fortæller

“Jeg var så heldig, at få lov til at tage af sted på en 5 dages tur til Jambo Feriepark sammen med min mand og to børn på henholdsvis 8 og 4 år i en fantastisk campingvogn fra Campingagenten (Artica 496 fra Caravelair) med et tilhørende smart luftfortelt helt uden irriterende stænger, som man ellers forbinder med et fortelt.

Lad det være sagt med det samme – vi havde været rigtig spændte på at skulle afsted på camping og hvad det så end skulle kunne vise dig at indebære, da vi sædvanligvis har tilbragt vores ferier sydpå på klassisk charterferie eller i sommerhus i Danmark.

Vi havde virkelig set frem til vores campingferie og børnene havde glædet sig enormt ved udsigten til at skulle prøve at bo i campingvogn med køjeseng samt de mange faciliteter, som pladsen tilbyder.

Det var derfor med stor længsel, at vi ramte pladsen og nemt fandt vores indkvartering, hvor Campingagenten havde sørget for, at både vogn og fortelt stod klar til brug og udforskning. Allerede ved indtræden i teltet følte man en dejlig rummelighed, der gav masser af plads til børnenes medbragte legesager og spil. Det blev også tid til inspektion af selve campingvognen og den var vi alle vildt begejstrede for og fandt den utrolig hyggelig og meget velinrettet. Børnene var ellevilde med køjesengen, der ligesom er bygget halvt ind i et hjørne, hvilket nærmest gør det til en hule, man tilmed måtte få lov til at sove i. Børnene sov skiftevis øverst eller nederst i køjesengen.

Derefter blev det selvfølgelig hurtigt tid til at tjekke pladsen ud og både den store udendørs legeplads samt den indendørs med tilhørende badminton- og fodboldbane blev stemplet som mere end godkendt og benyttet flere gange dagligt igennem opholdet.
Allerede første dag skulle de udendørs badebassiner tjekkes ud og selvom lufttemperaturene under vores ophold var som det meste af den danske sommer har været, så nød børnene det til fulde og brokkede sig kun, når de skulle op ad bassinerne igen. Begge børn blev ret vilde med at køre på vandrutsjebanen, som ellers var rimelig stejl. Vi synes uden tvivl, at det var et rigtig fint poolområde, som Jambo havde at tilbyde og et kæmpe plus at vandet var opvarmet.

Det blev også til et slag minigolf (adventure) på den mest fantastiske bane, vi længe har set! Den var simpelthen så flot og velanlagt, at det var en god oplevelse at spille, uanset om det spillemæssige niveau var i top eller ej.

Det, vi nok mest havde haft betænkeligheder omkring ved hele campingoplevelsen på forhånd var, hvordan vi skulle klare os igennem alt det praktiske som tilberedning af mad og bade/toiletbesøg. Det viste sig heldigvis, at campingvognen var rigtig godt udstyret med blus i vognen samt alt i service og gas grill ude foran., således at vi snildt kunne tilberede det nede ved os selv, hvis ikke vi benyttede os af fælleskøkkenerne eller købte noget på selve pladsen. Det var også super hyggeligt, at sidde og spise i både campingvognen og forteltet, hvor der bare var en dejlig ro og hygge i at sidde under måltider og i løbet af dagen med forskellige spil og aktiviteter.

Det med at skulle op til bygningerne for at benytte toilet- og bade faciliteter viste sig slet ikke at være så farligt og da de konstant var holdt rene og der var rigeligt med rum, så blev det også en fin oplevelse, selvom vi af og til gerne havde undværet den sene aftentur derop til (det var også vores egen skyld, da vi valgte ikke at bruge toilettet i campingvognen, hvilket kunne have løst dét problem).

Vores første tur på camping som familie var rigtig vellykket og endda på trods af, at vi ikke var velsignet  med sommervejr alle dage, men det kunne den lækre campingvogn og fortelt samt de mange gode aktiviteter på Jambo heldigvis gøre op for. Vi siger TAK for 5 fantastiske dage.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD. Camping er bare en god og hyggelig måde, at holde ferie på og når rammerne er de rigtige, som de var for os, så mærker man med det samme, hvordan roen sænker sig og alle bare slapper af.

Kvalitet: MEGET GOD. Der er ingen tvivl om, at den campingvogn vi boede i, var en af de allerbedste. Det samme gør sig gældende for forteltet, som på trods af regn og vind altså bare stod uden problemer – også selvom det er helt uden stænger, men blot er pustet op med luft.

Pris:  MEGET GOD. Det er ikke altid billigt at holde ferie i Danmark, men på Jambo får man virkelig meget for pengene. Det er en 5 stjernet campingplads, hvor det meste er inkluderet i prisen. Der er dagligt lavet et program med aktiviteter, som man kan deltage i og alle aktiviteter på pladsen er gratis (minus minigolf, som koster 70 kr,- pr. Person). Prisen for en plads varierer også alt efter tid på året og om man selv har medbragt campingvogn.


Nina fortæller:
“Vi tog turen fra Helsingør alle 5, i alderen 32 år til 1 år. Vi havde ingen forventninger, idet vi aldrig har camperet før – men humøret og spændingen var højt!
Vi ankom til den lille camping”by” ude blandt marker og allerede ved indkørslen var begejstringen stor. Alt var så pænt, ordentligt og med udsigt til en stor, flot bjælkehytte og et minigolf område, som er taget til next level i det skønneste safari-tema!
Inde i den smukke bjælkehytte lå receptionen og vi blev taget imod med kæmpe smil, gæstfrihed og følelsen af at være mere end velkommen.
Vi kørte ind på pladsen og stemningen i bilen var ved at få taget til at eksplodere, da ungerne så legepladsen og pool-området. Nu skulle det gå stærkt!
Vi fandt vores skønne campingvogn og “landede”. Uden at vide noget som helst om campingvogne, var vi ikke i tvivl om at der her var tale om kvalitet. Vi anede ikke at en campingvogn kunne være så flot! Det er jo en lille lejlighed! Lys, moderne og flot!
Køleskab og fryser var i en stor skuffe – hvor smart er det lige? Der var virkelig tænkt over pladsen og udnyttelse af denne. Jeg var dybt imponeret over, hvor meget opbevaringsplads der var!
Der var naturligvis også stikkontakter, spejle og der var aftagelige plader henover komfur og køkkenvask, hvilket lige gav et helt køkkenbord. Der skal muligvis ikke meget til at imponere en uerfaren campist som mig, men jeg var helt på halen over det.
Børnene var også lykkelige. August på 6 år spurgte om vi enten kunne flytte ind for evigt, eller tage vognen med hjem.
Vi var jo afsted med en 1 årig og det var vi ret spændte på, men det viste sig at gå virkelig fint. Han kom fint rundt, op og ned og skulle han stikke af, er området lukket fint af og det “samfund” der var på pladsen gjorde, at man var helt tryg. Han tullede ofte rundt på græsset “alene”.
Der var plads til os alle 5 og standarden i vogn og fortelt var høj – badeværelset (ja, BADEværelse, for der er både brusebad og wc i vognen!) var mere moderne, end vores eget derhjemme. Vi brugte dog primært badefaciliteterne i fællesområderne, da de var mega fine og vi så slap for at fylde unødigt meget vand på vognen (og tømme septiktank for ofte)
Spiseplads inde og ude, garderobeskab, køle- og fryseskuffe, gasgrill til rådighed og køjesenge til ungerne. Det kom virkelig bag på os hvor bekvemt det var! Alle faciliteterne på pladsen var også fantastiske – her er der tale om både badefaciliteter til børn, babyer og voksne, fælles køkkener, vaskehal, restaurant, butik og meget mere. Alt sammen af høj virkelig høj standard! Campingpladsen lever virkelig op til deres 5 stjerner!
Der er indendørs legeland til både børn og babyer, badmintonbane og biograf – for ikke at tale om køretøjer til børn til leje, på pladsen. Jambo Feriepark er et slaraffenland for børn og har man større børn, kan de frit rende rundt på pladsen alene – helt genialt! Udover de faste aktiviteter til børnene er der også et dagligt program og andre tiltag. Vi så trylleshow i torsdags, til Mollie og Augusts store fornøjelse.
Nu til pool-området, hvor vandet er opdelt til alle aldre, der er boblebad, rutsjebane og vandet er opvarmet til min. 26 grader (naturligvis varmere, når solen er fremme). Der er liggestole i flere niveauer, så man kan sidde og slikke sol og holde øje med børnene i både pool og på legepladsen. Så smart! August på 6 år var ikke til at drive væk derfra, mens Mollie gerne ville have hele legepladsen med hjem.
Vi fik oplevet en masse i både nær- og fjernområdet og her stod det søde personale også til rådighed!
Vi er simpelthen så positivt overraskede over den campingferie og vi kommer til at leve længe på den oplevelse!
Til alle som går og overvejer en campingferie i Jambo Feriepark – GØR DET.
I dette tilfælde bliver vurderingen:
Nytteværdi: MEGET GOD – Et helt genialt alternativ til en charterferie. Man slipper for lufthavnsræs og dine børn vil ELSKE dig for det.
Pris: GOD – Prisen passer så fint til den høje standard. Faktisk synes vi at det er billigt i forhold til alle mulighederne. Prisen varierer alt efter sæson, men man kan få en miniferie med 5 overnatninger for kr. 3.100,00. Vælger man en hel uge midt i højsæsonen er max. prisen kr. 9.300,00 – hvilken også er ganske fair i forhold til en charterferie!
Kvalitet: MEGET GOD – Der er så rent, pænt og der er ikke sparet på noget. Kvaliteten er i højsæde og oplevelsen er fantastisk!

Vores tester Rikke har sammen med familien bestående af far Alex, Bertram på 10 år, Smilla på 8 år og Vilde på 1,5 år, testet et ophold i en Caravelair Artica 496 Family campingvogn med tilhørende luftfortelt. Vognen stod på Jambo Feriepark og testen er i samarbejde med Campingagenten.

Rikke fortæller:

“Vi har været så heldige, at få lov til at teste en campingvogn i absolut luksusklassen. Fra det øjeblik vi satte foden indenfor i campingvognen, kunne vi mærke, at der var tale om en campingvogn i virkelig god kvalitet med kræs for detaljerne. Vognen er indrettet med forældreafdeling i den ene ende med komfortabel dobbeltseng. I midten er der en lille siddegruppe som er ideel til hygge med et brætspil, en middag eller noget helt tredje. Siddegruppen kan i øvrigt laves om til en seng. Derudover er der et lille køkken med 3 gasblus, en håndvask, et køleskab i skuffen der kan rumme 150 l og opbevarings skabe og skuffer. Der er ligeledes både toilet og bad i campingvognen. Vi er virkelig imponeret over den luksus som campingvognen rummer.

Og for at toppe den standard, så er forteltet fuldstændigt fri for stænger. Forteltet er udstyret med store luftkamre, som med en pumpe pustes op og holder teltet stabilt. Ikke en eneste gang var det nødvendigt at puste mere luft i teltet. Under vores ophold havde vi to dage kraftigt blæsevejr. Flere af de andre campister, måtte desværre vinke farvel til deres fortelt, som ikke overlevede blæsten. Så vi havde faktisk flere par henne og spørge til forteltet, fordi de kunne se at det stod meget stabilt i blæsten.

Vi har været i vognen i 7 dage i den første uge af sommerferien. Vi har aldrig været på campingpladsen før, men det er absolut ikke sidste gang. De to store har haft verdens bedste ferie. De dage hvor vejret har været knap så godt, der har den stået på indendørs hygge i det fine legeland eller i biografen som pladsen også rummer. Og når vejret var godt, kunne vi finde dem på den store legeplads, i den opvarmede pool eller ved det fineste ishus. Campingpladsen fremstår i øvrigt meget ren og yderst velholdt, hvilket også er vigtigt for os.

Campingpladsen har summet af liv alle de dage hvor vi har været der. Børnene har vi ikke set meget til, kun når de skulle hente badetøj eller penge. De har fået nye venner hver dag og om aftenen når klokken har nærmet sig 23, måtte far Alex sendes ud efter børnene så vi også kunne komme i seng. Den sidste morgen i campingvognen vågnede Bertram med tårer i øjnene. Han var IKKE klar til at køre hjem og sige farvel til ferie, lyse nætter, nye venner og den skønneste campingvogn.

Vi sender en kæmpe anbefaling afsted til både campingvogn, fortelt og generelt bare det at campere. Det er efter vores mening verdens bedste ferieform.”

Vores vurdering bliver:

Nytteværdi: MEGET GOD – Ferie og kvalitetstid er vigtigt i en travl hverdag. Med børn der spænder vidt i alderen, kan det være svært at finde en ferieform, der tilgodeser alles behov. Og her er camping bare ideelt.

Holdbarhed: MEGET GOD – Det var nemt at mærke, at det var en luksusvogn, som vi var på ferie i. Vi manglede ingenting og forteltet var fuldstændigt stabilt under hele opholdet.

Pris: MEGET GOD – Når man først har investeret i en vogn, så er campingferier en ret billig ferieform. Det at mange campingpladser tilbyder gratis aktiviteter når man bor der gør også, at det ikke er nødvendigt at forlade campingpladsen for at aktivere børnene.

Kvalitet: MEGET GOD – kvaliteten er virkelig i top. Campingvognen udstråler luksus både inde og ude. Der var ikke en finger at sætte på noget hverken på campingvognen, forteltet eller campingpladsen.


Vores tester Christina har også sammen med sin familie testet campingvognen fra Campingagenten på Jambo Feriepark.

Familien består af Christina (27), Kasper (33), Richard (3,5) og Amanda (4mdr.)

Christina fortæller:

“Vi har været så heldige, at få lov at få en uges ferie her på Jambo Feriepark i den sprødeste campingvogn fra Campingagenten.

Jeg har altid camperet som barn og har elsket det! Og jeg skal da lige love for, at den her vogn er mega lækker, i forhold til hvad jeg ellers har prøvet at campere i.

Det er en stor og rummelig campingvogn med et ligeså stort fortelt, som gør det let at være en hel familie her, uden at føle man lever i rod. Specielt den enorme skabsplads gør det let at indrette sig og føle sig hjemme.

Campingpladsen her er fantastisk. Her er de bedste og jeg mener virkelig BEDSTE legepladser for børn i alle aldre. En pool med en god temperatur og forskellige niveauer så børn også kan bade der.

Alle vejene er lavet med figurer af dyr, det synes Richard er super sjovt. Vi har lejet cykler to gange, hvor vi bare har kørt rundt og set på de forskellige dyr på vejene.

Fællesfaciliteterne er også kanon. Køkkenerne er super fine og pæne. Der er rigtig fine bad og toiletforhold for børnene.

 Kasper har ikke været på camping før, så jeg glædede mig meget til at vise ham campinglivet. Han synes også, at det var en rigtig fin vogn.

I denne test bliver dette vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Skal man på camping, er dette en super måde at gøre det på. Vognen er så fin og helt perfekt til en familie på 4.

Holdbarhed: MEGET GOD – Vognen er så godt indrettet og det samme er forteltet. Der er både plads i forteltet til at børnene kan have et legehjørne og der er plads til bord, stole og alt det andet praktiske.

Pris: GOD – En pris for en campingferie afhænger også af hvilken campingplads man vælger. Jeg synes at priserne på denne campingplads er gode. Det er billigt i forhold til andre campingpladser og i forhold til hvor meget campingpladsen har at byde på. Som jeg kunne søge mig frem til, ville pladsen koste omkring 1300 kr. for os 4, det er billigt.

Kvalitet: MEGET GOD – Kæmpe ros og topkarakter i kvalitet. Det er virkelig en fed vogn.


Vores tester Camilla og hendes familie har også testet en campingvogn fra campingagenten.

Camilla fortæller:

“Vi var så heldige at få lov til at teste den super lækre campingvogn i en uge på campingpladsen i Jambo feriepark, hvor vi havde en fantastisk ferie.

Vi ankom til en super flot vogn, med den fineste fortelt, som nemt kunne pustes op med luftpumpe. Førstehåndsindtrykket var virkelig godt og vi kunne ikke vente med at pakke ud og nyde vores campingferie.

Når man kom ind i vognen, var der en stor dobbeltseng, hvor man kunne trække for, så det blev helt lukket af. I midten af vognen var der køkken og en lille spiseplads til 4 personer.

Køkkenet var super flot og med god plads til opbevaring og med en stor køleskuffe med blå led lys.

Bagerst i vognen var der en køjeseng til to børn og et stort tøjskab med masser af plads. Sidst men ikke mindst var der også et flot badeværelse med toilet og bruser.

I vognen var der også klimaanlæg og en masse smarte funktioner som blev styret på en skærm. Man kunne blandt andet se temperatur udenfor og inde i vognen, tænde lys udenfor vognen, tænde varmtvandsbeholder og se hvor meget vand der var på vognen.

Vi var afsted 2 voksne og 3 børn på 1,5 år, 4 år og 5 år og det gik over alt forventning. Der var plads til os alle og vi havde en super god ferie, med tid til hinanden, spil og hygge.

Vi grillede næsten hver aften og spiste enten i forteltet eller udenfor.

Om aftenen, når ungerne var puttet tændte vi op i gasovnen i forteltet og så blev det dejligt varmt på ingen tid og så kunne vi nyde roen, mens ungerne sov inde i vognen.

Vores vurdering bliver:

Nytteværdi: MEGET GOD

  • Campingvognen levede helt op til vores forventninger om en nem og afslappende ferie. Vi manglede ikke noget, alt var let tilgængeligt og nemt at bruge i vognen.

Holdbarhed: MEGET GOD

  • Campingvognen blev testet godt af, af 3 små pilfingre og den prøve bestod vognen helt sikkert. Det var en lækker kvalitetsvogn med masser af gejl og kan helt sikkert anbefales til familier som gerne vil på camping.

Pris: GOD

  • Den vejledende udsalgspris ligger omkring 177.500 kr for vognen som standard. Jeg synes at det lyder som en fornuftig pris for en splinterny vogn, som indeholder en masse udstyr som standard. Jeg har ikke så meget at sammenligne med, da vi normalt ikke camperer.

Kvalitet: MEGET GOD

  • Det var uden tvivl en campingvogn og et fortelt af kvalitet, som kunne holde til at blive brugt og til vind og vejr, som er ret vigtigt når man camperer i den danske sommer, hvor vejret skifter helt tiden.

Alt i alt var det bare en helt igennem fantastisk ferie. Vi er helt sikkert blevet vilde med campingferie og det bliver ikke sidste gang, at vi skal holde ferie på den måde. En varm anbefaling til campingagenten, som var så søde og gode til at hjælpe med at besvare spørgsmål, hvis vi var det mindste i tvivl om noget. Super lækker vogn, som vi helt sikkert godt kunne have taget en ekstra uge i.


Anders afslutter:

“Vi var afsted fra onsdag den 5. august til søndag den 9. august 2020 på en miniferie på Jambo Feriepark i samarbejde med Campingagenten.

Vi ramte det helt rigtige tidspunkt at tage på camping på. Der regnede godt nok en del om onsdagen da vi tog derop, men der var jo ingen ting når man tænker på hvor lækkert der var de næste par dage.

Vi testede en lækker Caraveliar 465 Family campingvogn igennem Campingagenten. Campingvognen er en af de nyere modeller.
Når man kom ind i campingvognens fortelt –  som i øvrigt var med luftstænger i stedet for for de klassiske stænger – ramte man allerede hyggen på et højt plan. Her var indrettet med borde og stole, og med fint gulvtæppe og lys.
Selve campingvognen var med 2 køjesenge og en stor “voksenseng” indrettet på den bedst tænkelig måde. Til højre var voksensengen. Og ligefrem var der bord med 2 sofarækker. Til venstre kunne man finde indbygget komfur, samt køleskab/frys som skuffe. Køjesengene var nede i enden sammen med toilet og bad.
I forhold til opbevaring i campingvognen var det udnyttet på en helt genial måde, hvor der var både små skabe og et par store skabe. Alt plads var udnyttet, uden man følte sig kvalt.
Af andre lækre funktioner var aircondition, som var helt genialt i den varme periode vi havde campingvognen i.
Når vi brugte toilettet i campingvognen, så betød det også at det indimellem skulle tømmes. Der var en virkelig smart og fin trolley, som blot skulle køres op til campingpladsens faciliteter for tømning.
Camping oplevelsen med den her campingvogn tør jeg godt sammenligne med et lækkert hotel ophold. Det var i en særklasse for sig og klart anbefales værdigt.

Når man ankommer til Jambo Camping og skal finde sin plads, så har de givet vejene deres egne navne. Det har de gennemtænkt og gjort på en simpel og børnevenlig måde. Vi boede som I kan se på billedet på Elefantvejen.

Da vi ankom var vores fortelt allerede pustet op. Læste du rigtigt? Ja det gjorde du. Camping anno 2020 byder nemlig på tiltag, som blandt andet luft i stedet for stænger der skal sættes op. Så undgår man også at diskutere den del.

På Jambo Feriepark har de en seriøst lækker pool. Med det gode vejr vi havde kunne vi ikke undgå at bruge stort set hele ferien i poolen.

Udover poolen byder Jambo Feriepark også på mange andre hyggelige muligheder. Der er legeland, biografsal, mooncarts man kan leje, minigolf, vaskeri og opvaskemuligheder, en kæmpe legeplads – som i øvrigt er arv fra Fårup Sommerland – og en lækker ishytte. I øvrigt var det faktisk også nogle virkelig fine bad- og toiletfaciliteter.

I dette tilfælde bliver vurderingen af Campingvognen:
Lege/Nytteværdi: MEGET GOD – Vi har haft muligheden for at tilbringe meget tid sammen som familie og det har været utroligt hyggeligt.
Holdbarhed: MEGET GOD – Alt fungerede som det skulle, og derfor helt sikkert den bedste anbefaling
Pris: GOD – Kender ikke den endelige pris, men jeg blev faktisk selv overrasket da jeg googlede mig frem til en nogenlunde pris.
Kvalitet: MEGET GOD – Virkelig en oplevelse i allerhøjeste kvalitet.

I dette tilfælde bliver vurderingen af Jambo Feriepark:

Lege/Nytteværdi: MEGET GOD – Det var en stor fornøjelse at besøge Jambo Feriepark, og vi vil bestemt komme igen.

Holdbarhed: MEGET GOD – Giver gode minder, som børnene kan huske tilbage på. Og så var faciliteter i top.

Pris: GOD – Retfærdige priser når man tænker på faciliteter og muligheder på campingpladsen.

Kvalitet: MEGET GOD – Der er ikke noget at sætte en finger på hos Jambo Feriepark.


 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af autocamper og Campone Ajstrup Strand i samarbejde med campingagenten