TEST af BIRKENSTOCK NATURAL SKIN CARE fra HELSAM – Testfamilien
TEST af ØKOLOGISK BABYTØJ FRA WEBSHOPPEN BABYCARLO

TEST af BIRKENSTOCK NATURAL SKIN CARE fra HELSAM

Flere af vores testere har testet hudplejeprodukter fra Birkenstock Natural Skin Care nærmere bestemt:

Shower Gel
Body Lotion
Leg & foot oil
Foot balm

Anne-Louise fortæller: 

“Jeg har i mange år gået med Birkenstock sandaler med stor velbehag, men jeg kendte faktisk ikke til deres plejeprodukter. Snart er sommeren over os, og det er tid til at gøre fødder og ben sommerklar – så denne test faldt på det helt rette tidspunkt.

Birkenstock er mest kendt for deres populære og komfortable sandaler, som de fleste efterhånden kender. Tilbage i 2017 lancerede det tyske brand sine første plejeprodukter til fødder og ben, men siden da er sortimentet vokset, og man kan i dag købe et bredt udvalg af veganske plejeprodukter til både krop og ansigt.

Alle der ejer et par Birkenstock sandaler kender til den velkendte sål af kork, og netop kork spiller også en vigtig rolle i Birkenstocks plejeserie. Ekstrakt fra korkens bark har en plejende, beskyttende og anti-aging effekt på huden og indgår som hovedingrediens i alle plejeprodukterne. Udover korkeg-ekstrakt indeholder produkterne også andre nøje udvalgte naturlige ingredienser og aktive plantestoffer. Når korkegens bark høstes, gøres dette med forsigtighed og omtanke, så træet hverken fældes eller skades.

Det er en ting jeg virkelig sætter stor pris på, da træet så er i stand til at gendanne barken, der dermed kan udvindes igen og igen.

Alle Birkenstocks produkter er veganske og dermatologisk testet.

Revitalizing Shower Gel indeholder naturlige ingredienser – blandt andet korkeg-ekstrakt og arganfrugt, der tilfører huden fugt, styrker hudens beskyttende funktion og dens elasticitet. Den er super lækker og har en mild duft.

Moisturizing Milky Body lotion plejer huden og tilfører fugt, blandt andet ved de naturlige ingredienser som korkeg-ektrakt og avokado. Den er let, mild og trækker hurtigt ind i huden, som efterlades dejlig blød og frisk.

Nourishing leg & foot oil er en nærende olie til ben og fødder. Udover korkeg-ekstrakten indeholder den hyldebær og frøolie som tilfører fugt og forbedrer hudens elasticitet. Den er virkelig dejlig efter en lang dag med trætte og ømme ben og fødder. Særligt som gravid er mine ben og fødder altid ekstra medtaget, og der er denne olie virkelig dejlig.

Moisturizing foot balm indeholder som de andre produkter korkeg-ektrakt og avocadoolie som har en plejende effekt. Den er virkelig lækker og mild og absorberes hurtigt. Min mand masserer den blidt ind på mine fødder hver aften, så mine fødder er klar til en ny dag. Derudover kan den også bruges som fodmaske, hvis man påfører et tykt lag og lader dette virke i ca 10 min.

Alle produkterne har helt klart levet op til forventningerne og det er absolut ikke sidste gang at jeg køber disse produkter som bl.a. kan købes hos Helsam.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Alle produkterne er virkelig gode og lever klart op til forventningerne. Allerede efter en måned ser jeg er klar forbedring.

Holdbarhed: MEGET GOD – cremerne og sæben er drøje i brug og kan derfor bruges længe.

Pris: MEGET GOD – priserne går fra 89,95,- – 189,95,- det synes jeg er en fin pris for gode og veganske produkter.

Kvalitet: MEGET GOD – Alle produkterne er super lækre og i virkelig god kvalitet.


Marianne beretter:
“Jeg har testet fire lækre produkter fra Birkenstock natural skin care, alle plejeprodukter til krop og fødder.”
Jeg var overrasket da jeg første gang blev præsenteret for denne serie, jeg viste ikke at Birkenstock også lavede plejeprodukter. Jeg kender dem fra deres sandaler og deres karakteristiske kork såler. De gode egenskaber fra korken har de taget med og ekstrakt fra korkegens bark som har en plejende og beskyttende effekt på huden, er repræsenterede i alle fire produkter.

Mit første indtryk er positivt, produkternes duft er mild og naturlig, hvilket jeg godt kan lide når de skal anvendes af flere af os herhjemme. Jeg kunne godt have ønsket at deres shower gel skummede lidt mere, men det er nok en smagssag. Deres Leg & Foot Oil virker lækker, den blødgør huden og fedter ikke. Det er vigtigt for mig, så jeg ikke føler den klister når jeg skal have tøj på efterfølgende.
De har også lavet en Foot Balm, som smøres på nyvasket fødder og ankler, med blandt andet korkeg ekstrakt og advocadoolie. Konsistensen er let og lækker, cremen tørre hurtigt ind og gør min hud dejlig blød. Har man meget tørre fødder kan fodcremen også anvendes som en maske, hvor du lader et tykt lag sidde på fødderne i ca. 10 minutter.
I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: GOD – Mange har deres fødder lukket inde i varme sko det meste af dagen, derfor er det vigtigt at du husker at tilfører dem noget ekstra fugt og pleje.

Holdbarhed: GOD – Jeg synes olien virker drøj i brug og den fugt og pleje produkterne tilfører huden holder godt, derfor behøver du ikke anvende produkterne hver dag, hvilket giver en længere holdbarhed.

Pris: MIDDEL – Det er ikke fordi jeg synes priserne på produkterne er dyre, men det kan hurtigt løbe op, hvis man skal have en plejende serie til både hår, ansigt krop og fødder. Derfor må man ud fra ens egen pengepung prioritere hvad man mest har brug for. Personligt så vil jeg ikke være foruden deres olie til ben og fødder og den lækre foot balm.

Kvalitet: MEGET GOD – Jeg synes overordnet set at Birkenstocks plejeserie er lækker, den tilfører mine ben og fødder en masse fugt og pleje, helt sikkert et kit jeg kan anbefale. Specielt nu her hvor vi skal være klar til sommer og sandaler, den lækre olie får nemt og let hård hud til at smuldre af og bliver en keeper herhjemme.


Michelle fortæller:
“Hvis jeg siger Birkenstock, hvad tænker du så på – sandaler/sko? Ja også mig. Men Birkenstock lavede i 2017 også en Natural Skin Care serie og jeg har været så heldig at teste 4 af produkterne.”
Jeg vil særlig lægge fokus på Leg & Foot Oil, samt Foot Balm. Da vi lige nu går en tid i møde hvor vinterfødderne snart skal pakkes ud af sit vinterhi, og luftes i det skønne sommervejr.

Jeg har brugt Leg & Foot Oil og Foot Balm de sidste 2-3 uger, hver gang efter jeg har været i bad. Det har gjort at jeg allerede nu har pæne sommerfødder og er klar til at hoppe i sommersandalerne, hvis jeg selv skal sige det 🙂

Foot Balm har en skøn og blød konsistens og er nem at påføre og trænger hurtig ind. Leg & Foot Oil giver en følelse af øjeblikkelig fugt, fedter ikke og trænger hurtig ind i huden. Begge produkter dufter skønt, en duft jeg ikke var bekendt med, før at jeg gik i gang med at teste produkterne fra Birkenstock. Den dufter ikke sød og feminin, men har en duft af natur og kant, en duft af korkeg-ekstrakt, en duft der er velegnet både for mænd og kvinder.

Shower Gel og Body Lotion er også to gode produkter, som har samme skønne duft af korkeg-ekstrakt, en duft jeg virkelig er blevet vild med.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – jeg bruger hudplejeprodukterne stort set hver dag. De giver hurtig fugt, trænger hurtig ind men fedter ikke.

Holdbarhed: MEGET GOD – jeg har brugt produkterne næsten dagligt de sidste 2-3 uger, men der er stadig meget tilbage.

Pris: GOD – du skal give 305,- for at få skønne sommerfødder, de har i hvert fald gjort mine fødder sommerklar. 510,- i alt for alle 4 produkter

Kvalitet: MEGET GOD – de blødgørere og giver en følelse af øjeblikkelig fugt. Konsistensen på produkterne er skønne, det trænger hurtig ind og har en delikat duft af korkeg-ekstrakt.


Katrine beretter:

“Det er første gang vi hører om Birkenstocks plejeprodukter. Vi har ellers kun hørt om deres sandaler, som har været i huset i flere år. Disse produkter er virkelig fine og genkendelige med deres korklåg. Med disse produkter bliver fødderne helt klar til sommeren og bare tæer i sandalerne, hvilket vi herhjemme virkelig glæder os til.

Produkterne fra Birkenstock er blevet brugt flittigt både af Elliot og mig.

Foot balm er en virkelig lækker creme til fødderne, den indeholder korkeg-ekstrakt som er fugtigvende og avocadoolie, som bekæmper forhorning og revnede hæle. Cremen trænger hurtigt ind og gør huden smidig og dejlig blød.

Leg & Foot Oil Ligesomen Foot balm indeholder olien ligeledes korkeg-ekstrakt, men derudover også hyldebær frøolie, hvilket giver intensiv fugt og forbereder hudens elasticitet samt reducere hudens ruhed.

Jeg har brugt begge produkter, men min søn Elliot har primært brugt Foot balm, da den trænger hurtigere ind i huden, hvilket han virkelig nyder. – ”Mor, du skal lige give mig creme på og nusse mine fødder.”

Jeg bruger også olien og den er virkelig dejlig og efterlader fødderne meget bløde og glatte.

Showergelen er virkelig frisk og har en mild duft. Den renser huden blidt, men uden at udtørre den. Den indeholder korkeg-ekstrakt og arganfrugt som giver huden intensiv fugt, fremmer hudens elasticitet og beskytter hudens funktioner.

Bodylotionen er virkelig fugtgivende og absorbere hurtigt og giver en blød og frisk hud. Ligesom de andre produkter indeholder den korkeg-ekstrakt som er fugtgivende derudover, indeholder den avocado som derudover også styrker hudbarrieren og udglatter huden. Bodylotionen er blevet brugt flittigt herhjemme og passer godt ind i den travle hverdag, hvor man stadig gerne vil give huden noget velvære, da den hurtigt trænger ind i huden.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Birkenstocks plejeprodukter er virkelig anvendelige af både børn og voksne, det er virkelig lækre produkter til at gøre huden og fødderne sommerklar.

Holdbarhed: GOD – Produkterne er drøje i brug, men når man er flere der bruger særligt bodylotion og showergel bliver de hurtigt tømt.

Pris: GOD – Jeg synes at priserne er rigtig gode, i forhold til hvor lækre produkterne er. Kvalitet og pris stemmer rigtig godt overens.

Kvalitet: MEGET GOD – Det er virkelig en god kvalitet, produkterne er virkelige lækre og efterlader fødder og hud dejlig bløde. De er et kæmpe hit herhjemme.


Pernille fortæller:

“Jeg har testet fire plejeprodukter til kroppen fra Birkenstock, hvor alle produkter indeholder korkeg som også deres kendte sandaler består af.

Produkterne er i simple beholdere, endda med kork som låg eller bund. Det er nemt at bruge produkterne, da de er intuitive og nemme at påføre.

Shower Gelen er enorm lækker at bruge, da den skummer og dufter let. Derefter bruger jeg henholdsvis olie og lotion. Olien er tiltænkt fødder og ben, hvor den fugter rigtig godt. Lotionen er god fugtgivende og nem at påføre. Den fedter ikke. Fodcremen har jeg brugt morgen og aften, de fleste dage. Jeg har ikke længere tørre fødder.

Jeg er generelt rigtig godt tilfreds med produkterne. Jeg har dog det eneste minus ved produkterne, at de indeholder parfume, hvilket er et minus hos mig.
Min vurdering bliver:
Moisturizing Milky Body Lotion

Nytteværdi: GOD – En lækker body lotion, hvor kroppen efterlades blød og fugtet.

Holdbarhed: GOD – Er drøj i brug.

Pris: MIDDEL – En lotion til middelpris.

Kvalitet: GOD – Lækker og føles god.

Revitalizing Shower Gel

Nytteværdi: GOD – Efterlader kroppen opfrisket og ren.

Holdbarhed: MIDDEL – En flaske vil holde 1-2 måneder efter hvor ofte man bader.

Pris: MIDDEL – En middelpris for shower gel.

Kvalitet: GOD

Nourishing Leg and Foot Oil

Nytteværdi: MEGET GOD – Hjælper med at få fugtet fødder og ben.

Holdbarhed: GOD – Den er drøj i brug.

Pris: MINDRE GOD – prisen virker høj kontra at det er en olie til ben.

Kvalitet: GOD – En god olie, som fugter.

Moisturizing Foot Balm

Nytteværdi: MEGET GOD – Afhjælper tørre fødder.

Holdbarhed: MEGET GOD – Produktet holder længe.

Pris: MEGET GOD – Prisen er i forhold til drøjhed og kvaliteten virkelig god.

Kvalitet: MEGET GOD – Et produkt som jeg vil anbefale alle at bruge.


Ida beretter:
“Lidt forkælelse til mor her. Jeg skyndte mig at trykke ja tak, da jeg så den nye test for birkenstock. Og klappede i min små hænder da jeg modtog pakken med en shower Gel, Body Lotion, Leg&Foot Oil og Foot Balm.”

Alle produkter veganske og indeholder naturlige ingredienser. Og det kan man fornemme bare ved at kigge på dem.

Der er tænkt over Emballagen på flaskerne og detaljen med korken i bunden, er virkelig god og det er en god reference til de populære sandaler. Der er ingen tvivl om at det er et birkestock-produkt vi stå med i hænderne. Samtidig så understreger det en af kerne ingredienserne i produkterne, nemlig Korkeg-ekstrakt.
Jeg er typen som render rundt på bare tær lige så snart jeg kommer hjem. Og i sommerhalvåret så er det både inde og ude, jeg elsker det. Meeen det gør også at jeg kæmper en del med hård hud og med at holde fødderne pæne og bløde, det er faktisk nærmest umuligt.
Derfor så jeg mit snit til at prøve nogle produkter til netop det.
Jeg er ikke kor til at give en vurdering på om det har hjulpet. Jeg har været for dårlig til at få smurt fødderne ind i en travl hverdag, hvor det at komme i bad uden børn, er luksus. Men det er ikke ikke produkternes skyld. Heldigvis så pynter de også på hylden.
Jeg har dog haft små stjernestunder her og der, hvor jeg har lavet mig et fodbad, med min nye showergel, efterfulgt af Leg&Foot Oil og Foot Balm.
Og jeg må sige at produkterne er super lækre. De dufter alle virkelig dejligt, de er ikke for tykke, men er meget behagelige at smøre ind i huden.
Jeg er virkelig vild med olien som i første omgang mindede mig lidt om babyolie, dog knap så fed, og med en noget lækre duft. Endnu et plus er at den er længere om at suge ind i huden, så det er en god undskyldning for at lade manden hente kaffen, så undgår man nemlig at sætter fodspor på gulvet – smart ik!
I min travle hverdag har jeg dog kunne bruge både showergel og bodylotion lidt oftere. Begge dele dufter himmelsk om min hud er glad.
Min vurdering af natural skin Care fra birkestock, bliver :
Nytteværdi: MEGET GOD – Man forkæler sig selv alt alt for lidt i hverdagen. Det er noget jeg skal blive bedre til, og lækre produkter er en god start.
Pris: GOD – priserne ligger fra 90,- til 190,- for de omtalte produkter. Det synes jeg er en fair pris. Det er ikke noget jeg førhen har prioritet i min hverdag, men det vil jeg helt sikkert tænke over fremadrettet.
Kvalitet: MEGET GOD – jeg synes kvaliteten er i top, super lækre produkter.

Jancy fortæller:
“Jeg har modtaget en lækker pakke fra Birkenstock fyldt med lækre hudplejeprodukter. Birkenstock har i mange år været kendt for deres sandaler. Jeg har en del Birkenstock sandaler og er super glade for dem. Derfor har jeg glædet mig til at prøve deres hudpleje produkter. Mine fødder trængte virkelig til en kærlig hånd, især nu hvor jeg ikke kan komme til fodplejer.
Shower Gel:
En super lækker shower gel, som renser huden og efterlader den fugtig. Huden udtørrer ikke. Shower gelen er lækker og blød, som gør det nemt at smører den ind i huden. Jeg har brugt shower gelen hver gang jeg har været i bad, en gang om dagen. Men gelen kan sagtens anvendes 2 gange om dagen.
Body Lotion:
En skøn duftende body lotion, som jeg har brugt dagligt. Den har en lækker konsistent og er virkelig nem at smøre ind i huden. Creamen trænger hurtig ind i huden og huden føles dejlig frisk og fugtig. Jeg har brugt creamen 1-2 gange dagligt.
Leg & Foot Oil:
En god omgang fodmassage med denne olie er skønt. Olien dufter godt og den plejer fødder og ben. Fødderne efterlades fugtige og olien reducerer hudens ruhed. Jeg har brugt olien 1-2 gange om ugen og mine fødder og ben føles dejlig bløde.
Foot Balm:
Efterfulgt af en god fodmassage med leg og foot olien, har jeg brugt denne fodbalsam. Den dufter himmelsk og trænger hurtig ind i huden. Huden efterlades dejlig blød. Jeg har læst at man kan bruge denne fodbalsam som en fodmaske, ved at smøre et tugt lag og lade det virke i 10 minutter. Mine fødder har ikke haft brug for en fodmaske, så dette er ikke afprøvet endnu, men skal helt sikkert prøves.
Min vurdering af hudplejeprodukterne fra Birkenstock
Nytteværdi: GOD – Alle disse hudplejeprodukter kan bruges af alle med tørre fødder/ben.
Holdbarhed: MEGET GOD – Produkterne har en god holdbarhed, da der ikke bruges meget.
Kvalitet: MEGET GOD – Kvaliteten er i top.
Pris: GOD – De fire produkter koster 510 kr samlet. Jeg synes det er en rimelig pris når man tænker på holdbarheden.

Christina fortæller:

“Det er aldrig rigtig lykkes mig at finde nogle hudprodukter som min hud ikke slår ud på, på den ene eller anden måde, så derfor var jeg helt klar på at give disse produkter et forsøg.

Min mand har type 1 diabetes og det betyder at det er vigtigt han plejer sine fødder hver dag.

Birkenstock natural skin care består af forfriskende shower Gel, bodylotion, leg & foot oil og foot balm, produkterne er dermatogisk testet og veganske. Birkenstock har længe været kendt for sine populære og komfortable sandaler og tilbyder nu et bredt udvalg af plejeprodukter til både fødder, krop og ansigt.

Produkterne er af høj kvalitet med et smukt stilrent design der gør at de nemt kan stå fremme på badeværelset til daglig brug, jeg kan allerede nu mærke stor forskel på mine fødder som virkelig havde brug for pleje og som jeg aldrig har prioriteret før i tiden. Leg & foot oil gør ben og fødder dejlig bløde og trænger hurtig ind i huden og er meget nem at påføre, det samme med foot balm den har en rigtig fin konsistens og dufter skønt, den gør fødderne bløde som smør og trænger hurtigt ind så man ikke behøver sidde med fødderne oppe og vente.

Jeg bruger altid den forfriskende shower Gel som duft skønt og meget friskt når jeg er i bad, den renser huden i dybden, skummer meget så man behøver kun at bruge en smule til hele kroppen og jeg kan tydeligt mærke at huden føles helt ren. Efter badet bruger jeg den lækre bodylotion som også dufter meget forfriskende på hele kroppen den trænger hurtig ind i huden og efterlader den ikke fedtet og bedst af alt jeg slår ikke ud på den, min hud er godt tilpas og får den rigtige mængde fugt, så den er blevet friskere og sundere at se på.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD, jeg bruger produkterne hver dag og de er perfekte til min hud og gør noget helt særligt ved end fødder.

Holdbarhed: MEGET GOD, man behøver kun bruge en meget lille mængde før man mærker en gavnlig effekt.

Pris: MEGET GOD, pris og kvalitet hænger sammen og disse produkter ligger meget fair i pris.

Kvalitet: MEGET GOD, konsistensen er lækker, cremen og olien trænger hurtig ind i huden og efterlader den blød.

Jeg er virkelig fan af disse produkter og jeg vil klart forsætte med at pleje mine fødder og glæder mig til at se hvilken forskel det har gjort til sommer når jeg går rundt i mine Birkenstock sandaler.


Maria fortæller:
“Jeg har været så heldig at få lov til at teste 4 lækre produkter fra Birkenstock Natural Skin Care.”

Da jeg lider af sprungne hæle, samt trætte og hævet fødder, i sær de sidste par måneder hvor vi har totalt renoveret et hus. Ja, så jeg trængte virkelig til noget der virkelig virkede! Og det gør det! Det kunne ikke være et mere perfekt tidspunkt det landet på mit dørtrin.

Skal jeg være helt ærlig var jeg slet ikke klar over at Birkenstock lavede hudplejeprodukter, og jeg var måske en smugle skeptisk, da Birkenstock hovedsageligt er kendt som et skofirma.

Peter har smurt fødder hver anden aften med foot blam. Ja jeg er verdens heldigeste kvinde!

Mine ben og fødder har desuden fået en afslutnings tur med ”leg and foot oil”


Shower gel og body lotion har jeg brugt sammen, især til forkæle mig selv med med et langt bad.

Det er den lækreste og reneste følelse. Dertil kommer der at den gode duft der er i alle produkterne holder længe på denne måde. Tak fordi jeg måtte teste Birkenstock Natural Skin Care, det har været en dejlig overraskelse! Jeg er klar med pænere sommer fødder i sandalerne

Nytteværdi: MEGET GOD –min hud er blevet så lækker! Jeg kommer klart til at købe mere, da jeg er ved at løbe tør allerede.

Holdbarhed: MEGET GOD – alle produkter er drøje i brug, jeg vil dog anbefale at smøre bodylotionen på efter bad, da den er tyk i konsistensen, så man kommer hurtigt til at bruge for meget

Pris: GOD – Det er en fornuftig pris, men det ligger i den dyre ende. Man får tilgengæld noget for sine penge!

Kvalitet: MEGET GOD, indpakningen er lækker, og produktet overrasker positivt! Der udover dufter det FANTASTISK!


Stephanie afslutter:
“Jeg har været så heldig at teste skønne produkter fra Helsam, 4 skønne produkter fra mærket Birkenstock.”
Har altid troet at de kun lavede sandaler som var fantastiske for fødderne at have på, så da jeg blev tilbudt denne test ku jeg ikke takke nej.
Modtog 4 produkter, en badegel, en bodylotion, en foot balm og til sidst en Leg and foot oil.
Jeg var spændt på at prøve det, og få gjord mine ben og føder sommerklar, til mine Birkenstock sandaler.
Har nu prøvet produkterne en måneds tid, badegelen er utrolig lækker, og efterlader huden blød uden at føles udtørret som mange andre kan gøre.
Bodylotionen har en utrolig let tekstur og er drøj i brug, den absorberes hurtigt og giver en følelse af smidighed, fugt og efterlader huden blød.
Fod serien, havde jeg glædet mig til, da jeg altid har trætte, tørre og sprungne føder og ben.
Men efter at ha forkælet dem med både Balm og Olie, føler jeg mig snart klar til at vise både føder og ben frem til sommer.
Mine ben som altid plejer at have en følelse at at være tørre, er nu smidige og bløde. Mine føder som altid er tørre, tunge, og sprækker, er nu ved at være klar til sandaler. De er bløde og den tørre, ru hud er næsten væk, noget som jeg virkelig har kæmpet med i mange år.
I dette tilfælde bliver vurderingen:
Nytteværdi: MEGET GOD – man bruger det dagligt, og kvaliteten er super lækker.
Holdbarhed: MEGET GOD – produkterne er drøje i brug.
Pris/kvalitet: GOD – En god pris for produkter i en god kvalitet.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af ØKOLOGISK BABYTØJ FRA WEBSHOPPEN BABYCARLO