TEST af Raunsborg beautycare Anti-age serie – Testfamilien
TEST af Raunsborg beautycare mænd

TEST af Raunsborg beautycare Anti-age serie

Flere af vores testere har testet tre produkter fra Raunsborgs Anti-age-serie: dagcreme, natcreme og øjencreme.

Serien indeholder bl.a. salvie, som virker sammentrækkende og morgenfrue, som har en anti-inflammatorisk og beroligende effekt.

Vores tester Anne-Louise fortæller:

“Det er først det sidste år, at jeg er blevet rigtig god til at pleje mit ansigt. Førhen har jeg sjældent renset huden og kun givet den creme, hvis min hud virkede meget tør. Jeg er heldigvis kommet ind i en bedre rutine omkring den daglige pleje af huden, og jeg nyder det. Jeg har dog aldrig brugt anti-age cremer, fordi jeg egentlig troede at jeg med mine 33 år, var for “ung” til at bruge den slags cremer. Jeg har dog hørt, at man helst allerede skal starte på anti-age omkring de 25 år, så jeg er lidt bagud. Som gravid og mor til 4 små, har søvnen i mange år været minimal, hvilket helt klart kan ses på min hud og min ældning, derfor blev jeg super glad, da jeg modtog den skønne pakke fra Raunsborg med mine 3 anti-age produkter og var meget spændt på dens virkning af min trætte rynkede hud.

Som altid har Raunsborg den smukkeste indpakning som emmer af kvalitet og skønhed. Deres fine blomster får en i forårsstemning, og man får straks lyst til at pakke op og prøve cremerne.

Alle 3 cremer er med pumpe, som gør det nemt at få cremen ud, og cremen bliver dermed også doseret så den holder længere.

Alle produkterne indeholder en stor buket af aktive og virksomme ingredienser fra naturen, der virker opstrammende, nærende og fugtgivende.

Jeg renser huden hver aften og påfører herefter Anti-age night cream som er super nem og lækker at smøre ud. Jeg bruger den i ansigt, på hals og ned på brystet. Den indeholder aktive ingredienser, der opstrammer, fugter, bekæmper tegn på ældning, giver næring og alt i alt udsætter hudens naturlige ældningstegn.

Om morgenen renser jeg igen huden og bruger herefter Anti-Age eye cream og derefter anti-age day cream. Disse produkter er ligesom natcremen super nemme at påføre og er super lækre. De trænger hurtigt ind så man kan komme videre med dagens rutiner.

Anti-age eye cream sørger for, at huden får de nødvendige vitaminer og mineraler og styrker den sarte hud omkring øjenene. Den virker opstrammende og reducerer mørke render og fine linjer omkring øjenene. Den indeholder ligeledes en masse aktive stoffer som har øjeblikkelig effekt og sørger for den naturlige fugtbalance. Huden efterlades silkeblød og glat.

Anti-Age day cream er en creme med aktive peptider, som har øjeblikkelig effekt på dybde af rynker. Cremen sikrer at huden ikke mister sin styrke og opretholder dens naturlige fugtbalance i op til 72 timer. Derudover indeholder den Salvie som virker rensende og sammentrækkende og morgenfrue som har en anti-inflammatorisk og beroligende effekt.

Nu har jeg brugt disse 3 cremer i en måneds tid og jeg er fuldt ud tilfreds. Min hud er silkeblød, og jeg kan specielt se en forskel omkring øjenene. De mørke render er markant mindre, og rynkerne omkring øjnene  synes en smule mindre. Raunsborg har nogle utroligt skønne produkter, og jeg er blevet stor fan af deres anti-age serie efter at have testet dem.”

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Alle produkterne er virkelig gode og lever klart op til forventningerne. Allerede efter en måned ser jeg er klar forbedring.

Holdbarhed: MEGET GOD – cremerne er drøje i brug og kan derfor bruges længe. Pumpesystemet er super godt til at dosere den rette mængde creme.

Pris: GOD – Anti-age cremer er altid til den dyre side, men kvalitet og pris går hånd i hånd, og jeg synes egentlig Raunsborgs priser er meget fair. Anti-age night cream koster 429,95,- , Anti-age eye cream koster 299-95 og anti-age day cream koster 399,95,- .

Kvalitet: MEGET GOD – allerede når man ser Raunsborgs emballage emmer de af kvalitet, og cremerne er super skønne og i fantastisk kvalitet.


Nanna på 33 år fortæller:

”Hvornår skal man begynde at bruge anti-age-produkter? Jeg synes, der er mange meninger om emnet. Personligt har jeg brugt ansigtscreme med fugtende og opstrammende ingredienser i nogle år. De seneste år har jeg særligt omkring øjnene prioriteret en ”opstrammer” 😊

For mig er det vigtigste ved en dagcreme, at den giver fugt hele dagen uden at virke fedtet og at den trænger hurtigt ind, så jeg kan komme videre med morgenrutinen. Raunsborgs anti-age daycream lover dette i op til 72 timer, og den består! Jeg har stadig følt mig fugtet om aftenen selv efter en dag med et par timer ude i frostvejret.

Også øjencremen giver mig en følelse af at være fugtet hele dagen. Nogle øjencremer har fået mine øjne til at løbe i vand hele dagen, ikke denne! Den har, ligesom dagcremen i øvrigt, en pumpe, som gør det lidt svært ikke at overdosere særligt øjencremen, som man jo ikke skal bruge så meget af. Men selve cremen er jeg tilfreds med. Den lover at styrke den fine hud omkring øjnene samt at reducere fine linjer og mørke rande. Hvorvidt den på en måned har reduceret mine fine linjer, kan jeg ikke vurdere, men jeg synes den har fugtet og har heller ikke oplevet mørke rander.

De første gange jeg brugte dag- og øjencremerne, blussede jeg lidt op på kindbenene, men det aftog inden for et kvarters tid og sved ikke, så måske min hud skulle vænne sig til nye produkter.

Natcremen er ligeledes lækker at smøre på! Den fedter ikke og absorberes også hurtigt. Huden føles ren og blød til natten. Denne er tilsat trøffel, sheasmør og ekstrakter fra grønkål, og jeg bare kun være fan af, at cremerne indeholder naturlige ingredienser!

Ville jeg så selv købe produkterne? Ja og nej. Jeg er meget glad for at bruge alle produkterne, og jeg kunne sagtens finde på at købe Raunsborgs nat- og øjencreme igen. I dagcremen savner jeg solfaktor. Jeg plejer at bruge en dagcreme med minimum faktor 15 året rundt, da jeg, bortset fra i højsommeren, ikke gider smøre både dagcreme og solcreme på om morgenen.

Bortset fra det er jeg meget glad for produkterne og kan klart anbefale dem.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – jeg har været glad for produkterne. Som sagt vælger jeg en dagcreme med solfaktor, men bortset fra det, virkelig gode produkter!

Kvalitet: GOD – virkelig lækre cremer, som trænger hurtigt ind og tilfører en masse fugt uden at fedte. De kan være lidt svære at dosere med pumperne, så man kommer let til at bruge for meget.

Pris: GOD – Priserne ligger ikke i den billige ende, men der findes også mange, der er dyrere. God creme koster bare mere. Dagcremen koster 399,95 for 50 ml. Natcremen står til 429,95 for 50 ml. og øjencremen koster 299,95 for 15 ml.


Vores tester Winni har testet hudplejeprodukter fra Anti-Age serien fra Raunsborg.

Winni fortæller:

“Jeg har aldrig prøvet produkter fra Raunsborg før, så jeg har glædet mig til at teste denne Anti-age serie, det er cremer der aktivt hjælper på rynker, og giver fugt i op til 72 timer, alt sammen noget jeg virkelig kan bruge.

Jeg har testet tre produkter, Anti-Age Day Cream, Anti-Age Night Cream, Anti-Age Eye Cream

Jeg har aldrig været særlig god til at bruge specielt natcreme, og er kommet dertil hvor jeg synes det er nødvendigt at tænke mere over min huds aldring. Derudover vil jeg have mere fokus på de rynker der er kommet med tiden, og pleje huden så den får godt med fugt, og udsætter hudens naturlige ældningstegn.

Jeg har nu testet disse produkter i et stykke tid, og jeg synes jeg er kommet ind i en god rutine og har brugt Anti-Age Day Cream hver morgen efter jeg har renset mit ansigt. Denne creme er så lækker blød at påføre, og den har aktive peptider, som har en øjeblikkelig effekt på længde og dybde af dine rynker.

Rynkecremen indeholder ekstrakt fra hvid trøffel – også kaldet White Diamond, som opretholder din fugtbalance i op til 72 timer, og derudover er der både salvie og morgenfrue i, så den er anti-inflammatorisk og rensende på samme tid. Når jeg påfører cremen, kan jeg mærke en øjeblikkelig opstramning af huden, og jeg elsker det. Huden bliver blød og glat.

Om morgenen har jeg ligeledes dagligt brugt Anti-Age Eye Cream som jeg faktisk påfører før dagcremen, denne lader jeg virke i ca. 1 min. og så påfører jeg dagcremen. Jeg elsker simpelthen denne øjencreme, den er lækker blød, og frisker mine øjne op.

Cremen indeholder de vitaminer og mineraler huden har brug for, og hjælper mod mørke rander, og fine linjer.

Anti-Age Night Cream påfører jeg om aftenen efter jeg har renset ansigtet fra dagens strabadser, denne er også lækker blød og har en virkelig behagelig konsistens som ikke klistrer. Det er dejligt at gå i seng med tanken om, at cremen opstrammer og udsætter hudens naturlige ældningstegn, alt sammen mens du er i drømmeland.

Alt i alt er jeg virkelig tilfreds med denne Anti-Age serie fra Raunsborg, og vil helt klart fortsætte denne fantastiske rutine, som jeg er kommet ind i.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD –  Disse produkter kan ingen kvinde leve uden, eller jeg kan i hvert fald ikke, væk med de rynker. Og så synes jeg virkelig cremerne efterlader huden blød og glat, helt perfekt.

Holdbarhed: GOD –  Super smart påføring, da det ikke er åbne dåser, dette gør også at cremen holder længere, du pumper bare en smule ud på fingrene, og massere det derefter i ansigtet.

Pris og Kvalitet: GOD – Priserne ligger i den lidt dyre ende, men jeg synes også at pris og kvalitet ofte hænger sammen.  Anti-Age Day Cream 399.95 kr –  Anti-Age Night Cream 429.95 kr – Anti-Age Eye Cream 299.95 kr.


Jancy fortæller:
“Jeg modtog de lækreste produkter fra Raunsborg, som kom i den flotteste emballage:
Raunsborg er et kendt dansk skønhedsbrand og jeg har hørt meget godt om deres produkter. Derfor har jeg glædet mig meget til at teste disse produkter, da jeg aldrig har prøvet Raunsborgs produkter før.
Day Cream
Denne creme er lækker. Den er hverken for fed eller for tynd og er derfor let at smøre ind. Jeg har altid haft en tendens til tør hud i vinterperioden og min hud har en grå tone. Det problem har jeg ikke længere. Cremen giver en jævn og ensartet hudtone. En virkelig lækker fugtbooster der holder huden fugtig hele dagen.
Night Cream
Jeg går meget op i at min hud ser sund ud. En god natcreme betyder meget, da det er på det tidspunkt huden arbejder bedst, eftersom den ikke er udsat for andre produkter og makeup. Denne natcreme er lækker og dybdegående og efterlader huden dejlig blød og jævn.
Eye Cream
Jeg kan snart ikke skjule de mørke render under/omkring øjnene og det er bestemt ikke blevet bedre i lockdown tiden, hvor jeg har haft hjemmekontor og børnene har haft hjemmeskole. Det var meget svært at få et friskt og veludhvilet udtryk. Denne øjencreme er et mirakelmiddel. Øjnene får fornyet energi og glød omkring øjnene. Den har fået mig til at se mere frisk og veludhvilet ud.
Alt i alt har jeg været godt tilfreds med Anti-Age serien fra Raunsborg. Min hud er dejlig blød og har fået en jævn og ensartet hudtone.
Min vurdering bliver:
Nytteværdi: MEGET GOD – Gode hudplejeprodukter er nødvendigt hvis man vil passe på sin hud.
Holdbarhed: MEGET GOD – Produkterne er meget drøje i brug og der har de en lang holdbarhed.
Kvalitet: MEGET GOD – Man ikke i tvivl. Både emballagen og produktet er top kvalitet.
Pris: GOD – Prisen er rimelig. Dagcremen koster 399,95, natcremen koster 429,95 og øjencremen koster 299,95. Kvaliteten og holdbarheden taget i betragtning er det en god pris og alle kan være med.

Charlotte fortæller:

“Jeg har testet anti age dag creme, øjne creme og nat creme fra Raunsborg.

Cremerne kommer i de smukkeste hvide æsker med billede af blomster og urter. Selve flaskerne er hvide matteret med et lille logo.
Jeg fik en fornemmelse af kvalitet da både flasker og æsker er så stilrene og de er faktisk flotte at have stående fremme og det er næsten synd at smide æskerne ud.Dagcremen indeholder 50 ml og har en nem tryk funktion (det har de andre flasker faktisk også) på toppen.
Det første jeg bemærkede var da jeg begyndte at bruge cremen var den øjeblikkelige blødhed der kom i huden, cremen tørrer hurtig ind, og jeg fik en fornemmelse af at være ‘ren’ i mit ansigt.
Øjencremen indeholder 15 ml, hvilket også er rigeligt, for man skal ikke bruge ret meget af gangen.
Kommer man alligevel til at tage lidt for meget af cremen på omkring øjnene kan cremen hurtig virke vandet da den har svært ved at suge ind.
Jeg brugte øjencremen om dagen og om natten og selv efter en hel nat er området omkring øjnene dejlig bløde.
Der eneste jeg mangler ved cremen er at den godt måtte være en anelse tykkere.
Natcremen indholder 50 ml, den giver egentlig samme effekt som dagcremen men bare om natten, Jeg er imponeret over at huden stadig er dejlig blød når jeg vågner om morgen og det virker faktisk som om at den lige er blevet smurt på.
Da jeg også lider af psoriasis er det fantastik med en natcreme der holder huden fugtig og blød hele natten, for det betyder at mit eksem ikke er i udbrud om morgen mere.
Jeg ville nok ikke selv have købt cremerne, hvis jeg ikke skulle teste dem, og om jeg vil bruge dem igen ved jeg faktisk ikke for jeg mangler stadig følelsen af den opstrammende effekt, som jeg kan få ved det produkt jeg plejer at bruge. Måske vil jeg bruge natcremen igen fordi jeg blev så positiv overrasket over effekten.
Men egentlig synes jeg at pris og kvalitet hænger godt sammen, jeg vil vurdere at prisen ligger nogenlunde middel men stadig til en pris hvor jeg vil mene at produktet høre til i den lidt mere luksuøse ende af skalaen.
Min vurdering bliver:
Nytteværdi: GOD – Er man først begyndt at bruge anti age hver dag, kan man ikke undvære det i hverdagen længere
Holdbarhed: MEGET GOD – creme holder hele dagen og natten. Og selvom man har make up på kan man fornemme at man har cremen på.
Pris: GOD – Jeg synes at prisen er fair når man tænker på egenskaberne og det luksuriøse udseende flaskerne har.
Kvalitet: GOD – Cremerne er bedre en forventet, cremerne lever op til mange af de kvaliteter der står beskrevet på æskerne de kommer i. Og så virker selve emballagen også til at være af god kvalitet.

Kirsten fortæller:

“Jeg har haft fornøjelsen at teste Raunsborgs Anti-Age serie, der består af 3 lækre cremer; en Day cream, en Eye cream og en Night cream, som alle indgik i testen. Forud for testen var jeg meget spændt på, om produkterne kunne hjælpe på min tørre ansigtshud. Jeg bruger meget tid udendørs,  og har længe haft en følelse af, at min ansigtshud var blevet ”et nummer for lille”. Derudover har jeg i flere år haft små røde eksem-agtige områder i ansigtet, så jeg har selvfølgelig også været spændt på om Anti-Age serien kunne gøre noget ved dem.

Raunsborg Beauty Care er kendt for, at deres produkter er lavet af rene, naturlige ingredienser, og det er helt klart også det indtryk jeg får af de smukke æsker, som cremerne bliver leveret i. Hvis ikke det havde været fordi beholderne inden i æskerne havde været så fine og enkle, havde jeg næsten haft lyst til at lade æskerne stå fremme og pynte på badeværelset.

Jeg har tidligere brugt dagcremen fra Raunsborgs Anti-Age serie. Dengang brugte jeg den alene, men efter at have testet alle produkterne i serien i nogle uger, kan jeg virkelig mærke hvor godt de 3 produkter supplerer hinanden. Ansigtshuden føles ikke længere for stram, de røde pletter er der dog stadig, men de er ikke længere så synlige. Det er tydeligt at huden har fået tilført en masse fugt, og er blevet blød og lækker af de gode indholdsstoffer, som cremerne indeholder.

Der er ikke nogen tvivl om, at Raunsborgs Anti-Age serie vil være at finde her i huset fremover, efter jeg har mærket hvor meget godt den gør for min hud. En anden ting i forbindelse med Raunsborgs produkter er de dejlige rene, naturlige dufte. De gør altså bare produkterne ekstra lækre at bruge.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Anti-age Day cream

Nytteværdi: MEGET GOD – Det er en lækker og virksom creme, der trænger hurtigt ind i huden. Perfekt og dejlig til den hurtige morgenrutine.

Holdbarhed: MEGET GOD – Cremen er rimelig drøj i brug, men lidt svær at dosere, da pumpen giver en ret stor dosis. For mig handlede det dog om at få trykket på pumpen ”ind i fingrene”, så dosis blev tilpas.

Pris: MIDDEL – Pris og kvalitet hænger jo som oftest sammen, så jeg synes egentlig prisen er okay.

Kvalitet: MEGET GOD – Lækker konsistens, der fugter huden godt igennem. Nu har jeg brugt dagcremen i nogle uger, og jeg synes de små, fine linjer ved munden er blevet mindre synlige, – det er jo skønt.

Anti-age Eye cream

Nytteværdi: MEGET GOD – Let og behagelig øjencreme. Når man bruger briller, er det dejligt at cremen trænger hurtigt ind i huden, så brillerne ikke bliver fedtede.

Holdbarhed: MEGET GOD – Øjencremen er virkelig drøj i brug og nem at dosere. Efter de 4 uger jeg har testet cremen, kan jeg ikke mærke på beholderen, at der er svundet i den.

Pris: GOD – Når man tænker på hvor længe cremen holder, synes jeg at prisen er i orden.

Kvalitet: MEGET GOD – Cremen fedter ikke og giver masser af fugt til den sarte hud omkring øjnene. Efter testen synes jeg huden omkring øjnene er blevet mere spændstig, før kløede den af og til, det gør den ikke længere, så det er bestemt en god øjencreme.

Anti-age Night cream

Nytteværdi: MEGET GOD – Jeg ville ønske, at jeg kunne rate natcremen højere end meget god, for det er virkelig en effektiv natcreme, hvor man med det samme kan mærke hvordan den arbejder i huden.

Holbarhed: MEGET GOD – Jeg har nu testet natcremen i 4 uger, og det føles som om der næsten ikke er brugt af den. Det er nemt at trykke en ganske lille klat ud, som lidt ekstra pleje til de små tørre pletter jeg har i ansigtet.

Pris: MIDDEL – Selvom cremen er virkelig god og drøj i brug, synes jeg det er en dyr natcreme.

Kvalitet: MEGET GOD – Jeg elsker denne natcreme, da kvaliteten efter min mening er helt top. Som jeg skrev før, ville jeg ønske jeg kunne rate natcremen højere, for mig har den helt klart været seriens topscorer.

Tak for muligheden for at teste Raunsborg Beauty Cares Anti-Age serie. Før jeg begyndte testen var jeg, som jeg skrev, spændt på om Anti-Age serien kunne hjælpe på min tørre ansigtshud og de små tørre eksem-agtige pletter jeg har. Jeg må sige, at serien har levet helt op til mine forhåbninger, – det er helt igennem en god og effektiv serie, som jeg gerne bruger fremover.


Anette fortæller:

“Jeg har været så heldig at få lov at teste Anti-age cremer fra Raunsborg.

Jeg har nu brugt cremerne i en måned. Hver morgen og aften vasker jeg min hud og påfører derefter cremen. Det giver min hud rigtig god fugt og giver min hud plads til at ånde. Har før i tiden haft rigtig tør hud og får jævnlig urenheder, men efter jeg er begyndt at bruge anti-age cremen fra Raunsborg har jeg ikke de problemer længere.

Eye cremen på fører jeg hver morgen og aften omkring mine øjne. Den giver min hud god fugt, og gør mine smile rynker mindre. Har ikke nær så trætte øjne som jeg før har haft, til trods for at jeg er nybagt mor.

I min hverdag skal hudpleje være nemt og hurtig og det er disse. Cremerne er rigtig nemme at bruge da man nemt at dossere dem, ved at trykke på dem en enkelt gang også kommer der den passende mængde creme ud.

Ind jeg fik lov at test produktet ville jeg ikke have købt det, da jeg ofte syntes cremer og hudpleje kan være rigtig dyrt uden effekt. Men her har jeg fundet et produkt som jeg syntes er rigtig lækkert og giver min hud god pleje.

Anti-age serien er kommet for at blive hos mig. Vil uden tvivl gå ud og købe det selv.”

Min vurdering bliver:

Nytteværdi: MEGET GOD – cremerne giver mig hud god fugt og balance

Holdbarhed: MEGET GOD – De er stadig masser af indhold tilbage

Pris: GOD – Kvalitet og pris hænger sammen

Kvalitet: MEGET GOD – Lækker creme og holder huden blød længe


Ane fortæller:

“Nu hvor jeg er ved at have alderen med mig, og snart rammer de magiske 40, var det helt perfekt at jeg var så heldig at få lov at teste nogle af Raunsborgs Anti-Age ansigtsprodukter.

Produkterne jeg skulle teste var nemlig Anti-Age Day Cream, Anti-Age Night Cream samt Anti-Age Eye Cream.

Fælles for alle 3 produkter er at cremen er mild, blød, hverken for tyk eller tynd og så dufter den efter min personlige mening helt fantastisk. Den er ikke for gennemtrængende eller dominerende, og det er lige mig.
Mit førstehåndsindtryk var kun positivt. Produkterne kom i fine blomstrede æsker hver især, og var lige til at gå til.
Alle 3 er derudover meget drøje i brug, og at alle 3 også har pumpefunktion er virkelig et hit, så man ikke skal have fingeren ned i en åben bøtte.
Det er et kæmpe plus i min bog.

Jeg har bestemt tænkt mig at forsætte brugen af dem, og vil helt sikkert også anbefale andre at investere i dem. Jeg syntes de har en ret god pris i forhold til kvaliteten og forbruget af dem. Jeg har prøvet dyrere produkter, som blev brugt op virkelig hurtigt, og så kan det godt blive en dyr fornøjelse fremadrettet.

I forhold til Anti-Age Day Cream, skulle den være fugtgivende, give silkeblød hud, virke rensende, beroligende samt styrke hudens barriere. Den skulle have en virkning på 72 timer, men da jeg har smurt mit ansigt både morgen og aften efter en god rens af ansigtet først, har jeg aldrig nået at mærke tørhed. Jeg har brugt et enkelt pump af denne creme, da det giver lige den mængde der er passende til hele mit ansigt.

I forhold til Anti-Age Night Cream, skulle denne indeholde aktive ingredienser der opstrammer og udsætter hudens naturlige aldringstegn, alt imens den hjælper mod pigmentpletter. Den skulle også have en virkning på 72 timer, men igen har jeg aldrig nået at mærke nogen former for tørhed. Jeg har brugt 3 pump af denne creme, da der kommer en smule mindre creme ud pr pump i forhold til dag cremen. I forhold til at den skulle hjælpe mod pigmentpletter, syntes jeg rent faktisk at den har gjort en forskel. Jeg har haft en del pigmentpletter i både pande og over læberne, men det er falmet på den sidste måned.

I forhold til Anti-Age Eye Cream skal den sikre at hudens sarte hud omkring øjnene får de nødvendige vitaminer og mineraler, samt styrke og fugte. Den skulle også opstramme og reducere mørke rander. Virkningstiden på denne er også de famøse 72 timer, og min hud omkring øjnene har ikke været tørre i testperioden. Jeg har brugt mindre end et enkelt pump af denne creme, da det er denne der er mest drøj i brug fordi der ikke skal bruges ret meget til den smule hud omkring øjnene.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Har været og er så glad for disse produkter, og vil fremadrettet bruge dem hele året rundt, da både konsistens, duft, og selvfølgelig virkningen er helt ideel for mig.

Holdbarhed: MEGET GOD – Alle 3 produkter er meget drøje i brug, hvilket jeg tror især skyldes pumpefunktionen, så det er meget tilfredsstillende for mig.

Pris: MEGET GOD – Jeg vil mene at prisen hverken er til den dyre eller billige side. Jeg syntes den er meget passende i forhold til kvaliteten.

Kvalitet: MEGET GOD – Alle 3 produkter lever 100% op til mine forventninger. Raunsborg bruger ingredienser som urter, blomster og planter fra naturen, der går ind og virker på forskellig vis, og det er et stort plus hos mig.


Pernille fortæller at produkterne emmer af luksus lige fra indpakning, til emballage og til produkt.

Testfokus har været på den daglige brug, selv af en som ikke normalt bruger plejeprodukter.

Førstehåndsindtrykket er at produkterne er nemme at gå til, i og med at de har en pumpe der er let at bruge. Produkterne er smukke at have stående, da de er enkle og elegante i deres udtryk. Børnene i husstanden synes det var sjovt at tegne endnu flere blomster på indpakningen.

I det daglige brug er produkterne gode, da de er nemme at påføre og ikke fedter. De kan nemt påføres inden man skal ud af døren eller lige før sengetid. Produkterne indeholder parfume, men det er ikke noget der afskrækker, da de ikke er særligt voldsomme; en let og rar duft.

Produkterne er bestemt værd at investere i, selv for dem som ikke er vant til en daglig plejerutine.

Huden føles fugtgivet og særligt i de kolde måneder er det rigtig rart.

Jeg har tydelige fuger og rynker omkring øjne og pande. Efter at have brugt produkterne er de en anelse formindskede og jeg er overbevist om at brug over en endnu længere periode vil give større resultater.

Fremadrettet er produkterne noget jeg vil fortsætte med at bruge.

Produkterne vil jeg bestemt anbefale til andre og særligt med fokus på at anti-age kan være en klar fordel når man har rundet 30 år.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: GOD – produkterne giver tydeligt fugt til huden og selv efter få ugers brug kan man se at fuger og rynker er mindre.

Holdbarhed: MEGET GOD – produkterne er drøje i brug og holder derfor længe.

Pris: MIDDEL – produkternes pris er ret gennemsnitlige i forhold til produkter der ligner.

Kvalitet: GOD – produkterne er rigtig lækre at bruge, både i forhold til hvor længe de holder, men også i forhold til anti-age.


Karina fortæller:

“Jeg har den sidste måned testet Anti Age serien fra Raunsborg Beautycare. En serie bestående af en dagcreme, en natcreme og en øjencreme, som alle, ifølge producenten, virker opstrammende, nærende og fugtgivende og mindsker synlige tegn på aldring. Ligesom alle andre produkter fra Raunsborg er de udviklet og produceret i Danmark og baseret på ingredienser fra den nordiske natur, inspireret af Flora Danica.

Jeg nærmer mig 40 års alderen og har ikke været specielt god til at pleje min hud tidligere. Det har været en enkelt creme her og en enkelt creme der, men ikke noget fast og jeg kan så småt begynde at mærke, at min hud virkelig trænger til pleje. Jeg var meget spændt på, hvor nemt jeg ville få ved at skulle benytte flere cremer dagligt og i særdeleshed om jeg overhovedet ville kunne se og mærke forskel på min hud.

Mit første indtryk, da jeg modtog pakken fra Raunsborg var virkelig positivt. Det er et meget enkelt og feminint design på emballagen, lyst og lækkert og man får lyst til at prøve med det samme. Jeg begyndte med natcremen og øjencremen samme aften og bemærkede med det samme, hvor lette begge cremer var at bruge. Huden føltes fugtet og cremerne trænger hurtigt ind i huden. Efter brug af natcremen var jeg særligt imponeret over, hvor blød huden føltes og, at det kunne mærkes med det samme lige efter brug. Natcremen hjælper derudover mod pigmentforandringer og det har jeg brug for efter 3 fødsler. Øjencremen havde jeg store forventninger til, da jeg virkelig døjer med mørke rande under øjnene og her følte jeg, at jeg virkelig ville kunne se om produktet levede op til det lovede.

Dagcremen er lige så lækker og nem at påføre og lægger sig let på huden. Huden føles frisk og cremen fungerer virkelig godt under makeup.  Den er ikke helt så behagelig som natcremen, men den er altså også i en liga helt for sig selv.

Jeg har igennem testperioden været meget bedre end forventet til at bruge produkterne og er muligvis blevet lidt afhængig af særligt natcremen og øjencremen. Jeg måtte hurtigt erkende at øjencremen har en kæmpe virkning på de små fine rynker omkring øjnene og i særdeleshed på de mørke rande. Det er faktisk så tydeligt, at min mand bemærker, at jeg ikke ser så træt ud mere og det siger altså en hel del når han bemærker det.

Jeg kan tydeligt mærke, at min hud har sultet efter pleje og jeg er ikke i tvivl om, at jeg fortsætter med at bruge disse 3 skønne produkter. Jeg er kæmpe fan af at produkterne er produceret og testet i Danmark og indeholder noget af det allerbedste fra den nordiske natur. De er drøje i brug og vigtigst af alt de virker faktisk som lovet. Prisen er noget højere end jeg nogensinde har brugt på hudpleje, men jeg synes den giver fin mening i forhold til hvad produkterne rent faktisk kan. Jeg vil helt klart anbefale produkterne til andre.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Det er en skøn følelse at have en velplejet, blød og strålende frisk hud.

Holdbarhed: MEGET GOD – Alle 3 cremer er meget drøje i brug og holder derfor i lang tid.

Pris: MEGET GOD – prisen matcher virkningen af produkterne meget godt.

Kvalitet: MEGET GOD – Jeg synes man får rigtig meget for pengene og jeg elsker at produkterne er danske og gennemtestede.


Vores tester Ingelise har testet 3 cremer fra RAUNSBORG.

  • ANTI-AGE DAY CREAM NORDIC
  • ANTI-AGE EYE CREAM NORDIC
  • NIGHT CREAM ANTI-AGE

RAUNSBORG er en dansk hudplejeserie med rødder i den nordiske natur. Produkterne er milde, effektive og giver synlige resultater. ANTI-AGE produkterne udsætter hudens naturlige ældningstegn og har effekt på længde og dybde af rynker samt pigmentpletter.

Jeg har nu brugt cremerne i ca. 5 uger, og de er milde. Mine øjne er meget sarte, og det kan være svært for mig at finde en creme, som ikke irriterer øjnene, og det gør disse produkter ikke. Min hud kræver meget fugt, og det behov dækker cremerne også, uden at huden føles fedtet.  Den føles derimod glat og lækker.

Flaskerne er utroligt lækre at røre ved, og jeg er ret vild med pumpefunktionen, som gør det let at dosere uden at fedte flaskerne til.

Med hensyn til synlige resultater kan jeg ikke se så meget endnu, men jeg vil fortsætte med cremerne, da jeg tror på ideen om brugen af naturens egne produkter. Jeg vil helt sikkert anbefale cremerne til andre.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – man har altid brug for en god creme både dag og nat.

Holdbarhed: GOD – det virker, som om der er meget tilbage efter 1 måneds brug.

Pris: MIDDEL – 429,95 for night cream, 399,95 for day cream og 299,95 for eye cream. I den dyre ende, men ok hvis produkterne lever op til det lovede.

Kvalitet: MEGET GOD – virkelig lækre kvalitetsprodukter, som giver velvære.


 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Raunsborg beautycare mænd