TEST af Raunsborg beautycare Nordic serien – Testfamilien
TEST af Flowgun Pocket fra Flowlife

TEST af Raunsborg beautycare Nordic serien

Flere af vores testere har testet dagcreme, ansigtsserum og øjengel og -serum fra Raunsborgs Nordic serie.

Mie fortæller:

“Jeg har nu testet og brugt dagcremen, ansigtsserummen og øjengelen- og serummen fra Raunsborgs Nordic serie i lidt over en måned. Da jeg startede med produkterne, havde jeg lidt urenheder i ansigtet samt meget tør hud grundet vintervejret. Allerede efter et par dage ved brug af produkterne var min tørre hud forsvundet, og man kunne se min hud var blevet velplejet igen og havde fået tilført sig en masse fugt. Jeg fik den fine ”glød” i huden tilbage, som vintervejret ellers havde fjernet.

Alt dette takket været ansigtsserummen og dagcremen, som begge tilfører fugt til huden, og ansigtsserummen har også hjulpet på de små urenheder, jeg havde. Øjengelen og -serummen har virkelig også overrasket mig positivt. Det er ellers ikke noget, jeg har brugt før, men det er helt sikkert et produkt, jeg ikke længere vil undvære. Jeg døjer ikke længere med rander eller hævede poser under øjnene, efter jeg er begyndt at bruge den. Og så er den bare skøn at få på, da den virker både kølende, opfriskende og beroligende.

Jeg vil anbefale alle Raunsborgs produkter, og det er slet ikke sidste gang, jeg skal have fat i produkter fra dem. Jeg er meget tilfreds og blevet meget glad for dem.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen: 

Nytteværdi: MEGET GOD – jeg kan slet ikke leve uden en ansigtscreme, ellers bliver min hud tør og trist. Serum er noget, jeg først er begyndt at bruge inden for de seneste par år, og øjencreme er noget, jeg først er begyndt at bruge nu med disse produkter. Men det er helt sikkert noget, der skal forblive i min skønhedsrutine.

Holdbarhed: MEGET GOD – man skal ikke bruge særlig meget produkt ad gangen, derfor holder produkterne længe, også da beholderne er i en god størrelse.

Pris: MIDDEL/GOD – priserne ligger en smule i den høje ende, synes jeg. Dagcremen koster 299,95 kroner, ansigtsserummen koster 349,95 kroner og øjengelen og -serummen koster 255,95 kroner. Men taget produkterne, deres kvalitet og deres holdbarhed i betragtning er prisen egentlig helt fair. Man får noget for sine penge.

Kvalitet: MEGET GOD – jeg kan kun sige godt om kvaliteten af produkterne. De har virkelig overrasket mig positivt, og min hud elsker produkterne. Jeg elsker også pumpehovederne på beholderne, de er meget praktiske, da man undgår spild af produkt og får doseret den passende mængde produkt, man skal bruge, bare med et pump.


Vores tester Anna Kathrine har den seneste måned testet Nordic Day Creme, Face serum og Eye Gel serum fra Raunsborg.

Anna Kathrine fortæller:

“De seneste år har jeg haft endnu mere fokus på min hud og særligt hvad de cremer, som jeg bruger indeholder. Derfor var det en sand fornøjelse at pakke produkterne fra Raunsborg ud.

Jeg havde på forhånd læst godt om Raunsborg, og havde derfor store forventninger til produkterne – og jeg blev ikke skuffet.

Jeg er lige rundet de 32 år og selvom de første små rynker har meldt sig, havde jeg valgt at teste Raunsborg Nordic serien. Produkterne er milde og effektive og alle produkterne indeholder ingredienser fra den nordiske natur som fx planter, urter og blomster.

Det er vigtigt for mig, at min hudpleje rutine er enkel og overskuelig. Jeg er ikke god til for mange ”steps”, men samtidig vil jeg gerne have det bedst mulige resultat.

Face serum fra Raunborg er en koncentreret ansigtsserum, som har fokus på fugt, samtidig med at den efterlader huden mat og blød. Jeg kan have tendens til en lidt fedtet T-zone og her kan jeg klart mærke en forskel, efter jeg har brugt Serum fra Raunsborg, da den går ind og absorberer hudens overskydende olie. Cremen har en fin konsistens og trænger hurtigt ind i huden.

Day Creme fra Raunsborg er en lækker dagcreme, der tilfører huden fugt og samtidig holder den frisk. Jeg synes, at den har en let kølende/frisk effekt, som jeg er vild med. Cremen indeholder bl.a. ekstrakt fra mælkebøtte, som virker opstrammende. Derudover indeholder den olieessens fra guldblomme, der går ind og beroliger huden, samtidig med at den virker anti-inflammatorisk.

Eye Gel Serum hjælper med de sorte rander under øjnene, som både kvinder og mænd oplever og netop denne Eye Gel, kan bruges af både kvinder og mænd. Cremen indeholder bl.a. agurk, som hjælper mod trætte øjne, samt ekstrakter fra ærter og hvede, som tilfører masser af fugt. Jeg er ikke ret god til at huske og bruge Eye Gel, men jeg kan til trods for det, se en forskel på de små fine linjer.

Min vurdering bliver:

Nytteværdi: MEGET GOD – Cremerne fra Raunsborg har en god effekt og lækre cremer, er en god måde at starte dagen på. Produkterne er nemme at bruge og efterlader huden fin og velplejet.

Holdbarhed/Kvalitet: MEGET GOD  – Produkterne er fyldt med gode nordiske ingredienser, som er nøje udvalgt.

Pris: GOD – Jeg synes, at priserne er rimelige. Produkterne er drøje i brug og holder derfor længe.


Heidi fortæller:

“Raunsborg Nordic udvikler hudplejeprodukter af høj kvalitet og jeg har været så heldig, at få lov til at teste 3 skønne produkter.

Hvilken bedre årstid at være så heldig at få lov at teste lækre hudplejeprodukter, da min hud reagerer meget på den årstid vi netop har. Min hud bliver altid trist, tør og kedelig i vinterhalvåret og her har Raunsborg Nordic virkelig gjort en forskel, på kort tid.

Raunsborg Nordic serien har et enkelt, nordisk og flot design, som man gerne har stående fremme på badeværelset og de er alle 3 blevet en fast del af mine daglige hudplejerutine, både morgen og aften.

Serien er effektiv og mild og tilføjer en masse fugt til huden.

Alle 3 produkter bliver brugt efter rense rutinen og makeup er fjernet.

Det smarte ved produkterne er, at de har pumpe i sig, hvor man nemt kan dosere rette mængde produkt, og derfor ikke spilder en masse produkt.

Jeg starter altid med Eye gelen som er blød, mild og utrolig effektiv. Den er unisex og kan bruges af begge køn, derudover passer den alle hudtyper. Den er fyldt med vitaminer, mineraler og planteekstrakter.

Hyaluronsyre er med til at opstramme og udglatte fine linjer samt fjerne sorte rander under øjnene. Personligt er jeg stadig i en alder af 31 år, heldig af ikke at have linjer eller små rynker. Derfor er forebyggelse og opstramning super vigtigt for at beholde en elastisk hud.

Dernæst bruger jeg face serumen, virkelig en favorit der kan bruges sammen med de 2 andre, men også alene, inden f.eks. makeup. Serumen er klart mit favorit produkt af de 3 jeg har testet. Serumen er koncentreret og fugtgivende og gør huden så lækker blød. Serumen er fyldt med omega 3 og 6  og igen hyaluronsyre som i eye gelen. Jeg har en hud der både er ekstremt tør, men med fedtet t-zone som især kan ses på min makeup efter en hel dag, da jeg begynder at skinne. Men jeg synes efter jeg er begyndt at bruge især serumen, at den holder min hud mat i løbet af dagen og jeg ikke har samme behov for touch-up af makeup. Derudover er serumen god til at modvirke tørhed og urenheder og mindsker pigmentpletter.

Jeg slutter af med Day Creme som efterlader min hud utrolig blød, frisk og smidig pga. al’ den fugt og næring cremen afgiver til min hud. Cremen er rig på oxidanter og er opstrammende. Selvom det hedder day cream, så bruger jeg den både morgen og aften.

Med Raunsborg Nordic hudplejeserie giver jeg min hud rigtig gode forudsætninger for at holde sig fugtig og elastisk, især i kulde og blæst, så jeg kan klart anbefale produkterne, netop fordi de samtidig også passer til alle hudtyper.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD, jeg bruger hudplejeprodukterne både morgen og aften, og god hudpleje er virkelig vigtig for mig.

Holdbarhed: MEGET GOD, nu har jeg brugt dem i ca. 5 uger og der er stadig masser af produkt tilbage.

Pris: GOD, kvalitet og pris hænger sammen synes jeg og de er drøje i brug. Man skal give ca. 900 kr. for alle 3 produkter, det kan selvfølgelig være mange penge for nogle. Men eftersom de er så drøje vil de holde længere. Derudover vil eye gelen holde væsentlig længere tid, da man bruger meget lidt produkt.

Kvalitet: MEGET GOD, konsistensen på cremerne er lækre, fedter ikke, trænger hurtig ind og efterlader huden silkeblød, mat og lækker.


Frederikke fortæller:

“Serien fremstår meget nydelig og elegant. Raunsborg Nordic er let parfumeret med effektive og milde hudplejeprodukter, der gør hudpleje enkel og overskuelig.

Raunsborg har til formål, at det må aldrig blive svært eller uoverskueligt at opretholde en sund skønhedsrutine, og det er virkelig også sådan jeg har haft det. Produktet har en fin pumpe, som gør det nemt at få en fin portion ud, så mængden ikke bliver for voldsom, og man undgår derfor spild. Dog slides der nemt på kanten af face serum, hvor låget sidder, og den vil hurtigt fremstå som slidt, dette er lidt øv, da det gør hurtigt at udseende ikke holder den samme standard, som da jeg modtog produktet.

Produkterne er nemme at påføre og tørre fint på huden, uden at være fedtet. Allerede efter 2 uger med produkterne var min hud ikke tør, som den ellers plejer at være her om vinteren. Min hud er blevet utrolig blød, og tørre ikke ud selvom der har været -20 grader.  Jeg har førhen haft tildens til at være mørk under øjnene, men dette er ikke tilfældet længere, efter at have brugt disse produkter.

Produktet har jeg anbefalede til mange veninder, da jeg mener det er en serie alle kunne have brug for. Produkternes pris er rigtig fin, og selv som studerende, som jeg er, vil jeg forsat bruge produkterne, da jeg ikke vil føle at jeg bruger hele su’en på at vedlige holde min skønheds rutine.”

Holdbarhed: MEGET GOD

Pris: MEGET GOD

Kvalitet: GOD


Vores tester Bettina, har testet produkter fra Raunsborg Beautycare.

Betting fortæller:

Jeg var så heldig at modtage disse 3 lækre produkter fra Raunsborg Beautycare.

Jeg er ret dårlig til at afprøve nye ansigtscremer, da jeg føler mig tryg i det jeg ’plejer’. Ikke desto mindre har jeg testet disse i en måneds tid – og jeg synes produkterne er skønne.

Først og fremmest har de en fin og frisk duft. De er ikke vildt parfumeret, men der er alligevel en snert af forår i cremernes duft.

Jeg er i sær fan af dagcremen. Cremen trænger hurtigt ind og efterlader huden blød uden at fedte – det er jeg kæmpe fan af. Jeg har i forvejen en kombineret hud, som ofte synes fedtet, hvis ikke jeg bruger den samme type creme som jeg er vant til – dagcremen fra Raunsborg Beautycare Nordic er dog en undtagelse.

Raunsborg Eye Gel Serum synes jeg også er skøn. Jeg døjer med mørke rander under øjnene og det har denne serum afhjulpet – de er ikke væk, men det er tydeligt at de nu er reduceret

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger altid 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

Nytteværdi: MEGET GOD – Produkterne virker upåklageligt og de lever op til deres produktbeskrivelse.

Holdbarhed: MEGET GOD – Drøj i brug. Man skal ikke bruge meget ad gangen – ikke af nogen af cremerne.

Pris og kvalitet: MEGET GOD – Det er lækre cremer til en overkommelig pris. Pris og kvalitet følges dog også ad i dette tilfælde – som i så mange andre.


 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Flowgun Pocket fra Flowlife